Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
84 Resultatstatus 4 2013
86 Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2012/2013
88 Skolebuskørsel - udbud
89 Ramløse Børneby - projektforslag
90 Faglokale på Bjørnehøjskolen
91 Valg til forældrebestyrelse i Helsinge Børnehuse 2013
92 Høring vedr. vision og målsætninger for Sundhedsaftale III


Efterretningssager
85 Regnskab for skoler og fritidsordninger, skoleåret 2012/2013
93 Børnebyer - status november 2013
94 Midtvejevaluering af projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og dag
institutioner"
95 Læringsreform 2013 - målstyring
96 Læringsreform 2013: Donation fra A.P. Møller Fonden

Efterretningssager - Lukket
87 Orientering om resultaterne af nationale test i kommunens folkeskoler
Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Ulla Dræbye

Cannot Kroner

Kim Valentin

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:
Der er valgt en midlertidig leverandør til kantinen på Nordstjerneskolen. Der regnes med at kantinen kan gå i luften fra den 11. november.

Der er modtaget et brev fra DLF Gribskov Lærerkreds vedr. arbejdstidsaftaler. Der fremsendes et svar fra borgmesteren.

Orientering om handlingsplan for arbejdet med it på børne- og ungeområdet v/Pernille Salamon. Børneudvalget ønsker en tæt opfølgning på sagen indtil it fungerer.




Åbne

84. Resultatstatus 4 2013
00.32Ø00 - 2013/30003

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget og samles derefter op sammen med de øvrige fagudvalg, til forelæggelse i Økonomiudvalget og beslutning i byrådet. Børneudvalget skal forholde sig til resultatstatus på deres område, samt anbefale de foreslåede omplaceringer og tillægsbevillinger.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus (RS).

Formålet med RS er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. RS formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

RS markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens RS markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne fjerde RS indeholder:

• Ansøgninger om tillægsbevillinger og omplaceringer
• Opfølgning på kvalitet

Fokus i denne fjerde resultatstatus er bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Den fjerde resultatstatus er desuden en "stor" resultatstatus. Det betyder, at rapporteringen skal give mulighed for, ud over økonomiske data, at orientere sig om data vedr. mængder, kvalitetsdata, vurderinger af effektiviseringsindsatser m.m.

Resultatstatus på Børneudvalgets område

Resume
I RS 3 var arbejdet med at få det nye budget på plads i fuld gang og som beskrevet i tidligere behandlinger i Børneudvalg, I Økonomiudvalg og Byråd skal der i RS 4 ske en vurdering af det endelige niveau for den tekniske overbudgettering. Det er vurderingen, at budgettet i 2013 sammenholdt med det forventede regnskab kan rumme at fjerne de 25. mio. kr, grundet ekstraordinære vakante stillinger og mådehold med nyansættelser i 2013.
I økonomioversigten er budgettet endelig tilpasset og fordelt på de nye rammer og delrammer. Det samme arbejde der er lavet vedr. budget 2013 er samtidig i gang for 2014 og fremefter. I RS 1 2014 vil det fremgå om de 25 mio. kr. ligeledes kan fastholdes som niveauet for tilretningen af budgettet for 2014 og frem.

Økonomioversigt

Som det fremgår af oversigten forventes der et merforbrug på Børneudvalgets område på 0,4 mio. kr., som svarer til en afvigelse på 0,05 % i forhold til korrigeret budget. I RS 3 forventedes der et merforbrug på 3,3 mio. kr., en forskel på 3,0 mio. kr.

Det samlede resultat skyldes forventet merforbrug på 7,9 mio. kr. på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats. Modsat forventes et samlet mindreforbrug på 7,2 mio.kr. på ramme 335 Læring og Undervisning og 337 Stabs- og Støttefunktioner. Forklaring af de enkelte mer- og mindreforbrug uddybes i afsnittet "Yderligere forklaring"

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Indenfor Børneudvalgets rammer søges der om omplaceringer på 0,1 mio. kr. mellem delramme 33530 SP til delramme 33310 Ungdomsskole mv. da der er optaget flere børn på gruppeordningen på Ungdomsskolen.

Der søges om tillægsbevillinger på 7,7 mio. kr., som foreslås indstillet finansieret af kommunens kassebeholdning. Selvom mindreforbruget totalt set kun er på 0,4 mio. kr. søges der om tillægsbevillinger på 7,7 mio. kr., da skoler, fritidsordninger og dagtilbud har fuld overførselsadgang på deres mindreforbrug og dermed bruges det ikke som modregning til de førnævnte merforbrug.

I de seneste år, er der indstillet tillægsbevillinger ved årets sidste RS, svarende til det mer- eller mindreforbrug der vurderes på dette tidspunkt. Denne praksis følger en henstilling fra revisionen.

Yderligere gennemgang
333 Unge og Uddannelse
På ramme 333 Unge og Uddannelse forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. som primært skyldes mindreforbrug på EGU, produktionsskolen, og Uddannelsescentret. I dette mindre forbrug er desuden indeholdt merforbrug vedr. 2-sprogsundervisning på ca. 0,4 mio. kr. for 2013. Merforbruget er opstået på baggrund af et højere elevtal end forudsat i oprindeligt budget, ved implementering af tilbuddet i Uddannelsescentret august 2013 (hjemtagelse fra ekstern opgaveløsning). Det højere elevtal forventes tillige at udfordre budget 2014.

334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats
På ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats forventes et merforbrug på 7,9 mio. kr., som hovedsageligt skyldes stigende gennemsnitspriser på anbringelser samt større forventede udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger. Årsagen til merforbruget vedr. anbringelser er, at typen af anbringelser har ændret sig, fordi den ændrede strategi om at sætte ind tidligere slår igennem. Og da prisen på anbringelser af yngre børn typisk er dyrere end til ældre børn har dette effekt på gennemsnitsprisen på anbringelser. Der er ligeledes en tendens til mere komplekse sager, hvor der anbringes i kortere udredningsforløb på meget dyre døgninstitutioner. Da der samlet set er flere af disse dyre udredninger i 2013 end tidligere har dette ligeledes betydning for gennemsnitsprisen pr. anbringelse. For så vidt angår de eksterne forebyggende foranstaltninger skyldes udgiftsstigningen en reel stigning i antallet af dyre ydelser som døgnophold og aflastningsordninger. Derudover er der generelt i samfundet blevet en større opmærksomhed på eventuelle svigt af børn og en stigning af underretninger. På efterretningssag nr. 78 på Børneudvalgets møde d. 24. september 2013 blev antallet af børnesager i 2013 opgjort. pr. september er der 508 familiesager, svarende til 813 børnesager. Til sammenligning var tallet i juni 2012 406 familiesager svarende til 700 børensager. En naturlig følge af en stigning i antallet af sager hos myndigheden (antal børnesager) vil være en stigning i antallet af foranstaltninger.

335 Læring og Undervisning
På ramme 335 Læring og Undervisning forventes der et mindreforbrug på 5,5 mio. kr. som primært skyldes mindreforbrug på skoler, fritidsordninger og dagtilbud. Skolernes mindreforbrug udgør 7,3 mio. kr. inkl. overførsler fra sidste år og det meste er opstået ved forårets lockout. Dagtilbuddenes forventede mindreforbrug udgør 7,0 mio. kr. inkl. overførsler fra sidste år og skyldes opsparinger til bl.a. ny legeplads og investering i forbindelse med børnebyerne. Udover mindreforbrug på skoler, fritidsordninger og dagtilbud forventes der et mindreforbrug på deres fællesudgifter generelt.
På SP skoler forventes derimod et merforbrug på 4,2 mio. kr. Dette kommer bl.a. som en afledt effekt af aktiviteterne på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats. Da skoler, fritidsordninger og dagtilbud har fuld overførselsadgang søges det forventede merforbrug vedr. SP dækket af tillægsbevilling.

337 Stabs- og Støttefunktioner
På ramme 337 Stabs- og Støttefunktioner forventes der et mindreforbrug på 1,7 mio. kr., som skyldes mindre forbrug på især lønmidler, men også driftsmidler. Størstedelen af mindreforbruget på lønmidlerne skyldes egentlige vakante stillinger ekstraordinært i 2013 og mådehold med nyansættelser. Endelig skal det nævnes, at dele af budgettet til tidlig indsats ligger her, mens udgifterne er spredt over både ramme 334, 335 og 337. Der arbejdes på, at samle disse budgetter og lønudgifter, for at sikre bedre overblik og bedre styring af området.

338 Ejendomsudgifter BØR
På ramme 338 Ejendomsudgifter BØR er det forventede merforbrug fra RS 3 på 2,4 mio. kr. faldet til et forventet merforbrug på 0,5 mio. kr. Dette skyldes primært at det forventede merforbrug på delramme 33810 Skole/FO er blevet mindre. Hovedårsagen til at forventningen til forbruget er faldet er, at rengøringsudgifterne er lavere end forventet. Blandt andet fordi effekten af lockouten ikke var endeligt kendt i forbindelse med RS3. Dette forklarer 1,3 mio. kr. af afvigelsen. Resten kan tilskrives lavere forventede udgifter på de resterende områder.

Optimering af bygningsmassen
De endelige konsekvenser af arbejdet med optimering af kommunens bygningsmasse, herunder køb og salg samt ændret anvendelse af ejendommene, arbejdes der fortsat med, hvorfor det ikke er indarbejdet i vurderingen i RS 4. Administrationen er i gang med at udarbejde en redegørelse af hvorledes disse ændringer i bygningsmassen vil påvirke forbrug og budget på området i 2013. Dette vil danne grundlag for budgetmæssige ændringer i 2014.

Omplaceringer og tillægsbevillinger
Der er optaget flere børn på gruppeordningen på Ungdomsskolen og der foreslås flyttet 0,1 mio. kr. fra delramme 33530 SP til delramme 33310 Ungdomsskole mv.

Tillægsbevillinger på 7,7 mio. kr. foreslås indstillet finansieret af kommunens kassebeholdning.

Anlægsregnskaber
Der aflægges anlægsregnskab for "Trådløst netværk - skoler og daginstitution". Der er bevilget budget på 5,1 mio. kr. til projektet og de samlede regnskabsudgifter kan opgøres til 5,2 mio. kr. Der kan således konstateres et merforbrug på 0,1 mio. kr. der indstilles finansieret af udisponerede midler på anlægsrammen.
Regnskabsoversigten for anlægsprojektet kan ses i bilag 5 "Trådløst netværk - Skoler - daginstitution"

Opfølgning på væsentlige styringsparametre

Nedenfor gennemgås de væsentligste styringsparametre fra resultatstatus rapporten:

Underretninger
Det fremgår, at der i perioden fra januar til august 2013 er sket en stigning i antallet af underretninger. I august 2013 er der 49 flere underretninger end samme tidspunkt sidste år. En del af forklaringen på denne stigning kan skyldes et nationalt fokus på skærpet underretningspligt og -mulighed, samt at der i forbindelse med Barnets Reform er sket en reel skærpelse af, hvornår professionelle skal foretage underretning. Denne tendens ses i hovedparten af landets kommuner.

SP (specialpædagogisk bistand)
Antallet af elever i særlige tilbud er fordoblet fra 30 til 60 elever fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014, og er derved med til at genere et merforbrug på SP-rammen, skole. Særlige tilbud kan f.eks. være skole/dagbehandlingstilbud og undervisning på opholdssteder i eller udenfor kommunen. Stigningen skal ses i sammenhæng med den ændrede situation på anbringelsesområdet.

Flere elever i tilbud udenfor almenklasserne betyder således at Gribskov Kommunes eksklusionsprocent stiger fra 5,1% i skoleåret 2012/2013 til 5,4% i skoleåret 2013/2014.

Det modsatte billede ses på dagtilbudsområdet. Her ekskluderes færre børn til specialbørnehave. Der er pr. september 2013 indskrevet 7 børn fra Gribskov Kommune i Gribskov Specialbørnehave, det er et fald på 6 børn siden sidste resultatstatus.

SP-rammen følges nøje med henblik på at vurdere, om merudgiften til de flere elever i eksterne tilbud kan opvejes af mindreudgiften til færre børn i specialbørnehave i 2013 og 2014.

Elevtal og klassekvotienter
Elevtallet i Gribskov Kommunes folkeskoler er fortsat faldende. Elevtallet falder dog mindre fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014 end året før. Kigger man på det faktiske elevtal opgjort pr. 5. september 2013 ligger elevtallet for skoleåret 2013/2014 på 26 elever under skoleåret 2012/2013. Et lille fald svarende til 0,75%. Elevtalsfaldet året før var på 59 elever, svarende til 1,7%.

Antallet af elever fra skoleåret 2012/2013 til skoleåret 2013/2014 er faldet på hhv. Gilbjergskolen, Gribskolen og Skt. Helene Skole, hvorimod antallet er steget på Bjørnehøjskolen og Nordstjerneskolen.

Samlet set er klassekvotienten steget med 0,3 elev pr. klasse, hvilket betyder at skolerne i højere grad har mulighed for at udnytte resurserne optimalt. Klassekvotienten er steget på alle skoler, undtagen Gribskolen og Bjørnehøjskolen. Gribskolen har kommunens laveste klassekvotient på 19,8 og Bjørnehøjskolen den højeste på 24,0 elever i gennemsnit pr. klasse.

Opfyldelse af prioriterede ønsker til plads i dagtilbud
Gribskov Kommune har fortsat en meget høj grad af opfyldelse i forhold til forældres ønsker om plads i dagtilbud.
91,1% af de børn, der har været skrevet op til en dagplejeplads som 1. prioritet i perioden januar til august 2013, har fået den opfyldt, og 88,7% har fået opfyldt deres ønske om en vuggestueplads. De 8,9%, der ikke har fået opfyldt deres ønske om en dagplejeplads svarer til i alt 10 børn, og de 11,3% der ikke har fået ønsket om en vuggestueplads opfyldt svarer til 23 børn.

Gribskov Kommune matcher bedst forældrenes ønsker i dagplejen i Helsinge området, daginstitutionerne i Græsted området, samt områderne Kysten og Arresø. De områder hvor der matches mindre godt er institutionerne i Helsinge og Gilleleje, samt i dagplejen i Gilleleje. Esrum-området ligger på kommunens gennemsnit i forhold til match mellem ønsker og tildeling af plads.

Dagplejen
Flere af målingerne på dagplejens område viser forbedringer. Herunder kan nævnes:

• At kapacitetsudnyttelsen i dagplejens gæstehuse viser tegn på forbedring. Dette særligt fordi gæstehuset i Græsted har fået reduceret pladser, efter at gæstepleje er etableret i Gilleleje.
• At målet for effektivisering af timer anvendt på dagplejekonsulentfunktion stort set er opnået. Dette som resultat af at dagplejekonsulentfunktionen, i stort set alle områder, er lagt ud til den lokale områdeledelse og varetages af en leder, en daglig pædagogisk leder, eller en pædagog fra en daginstitution i området. De berørte daginstitutioner kompenseres med et antal timer pr. dagplejebarn for dette arbejde, svarende til at der kan udføre dagplejekonsulent funktion svarende til 50 børn pr. konsulentstilling.
• At antallet af dispensationsvederlag, f.eks. for at have et 5. barn, er faldende, hvilket indikerer en bedre udnyttelse af kapaciteten i dagplejen.

Tandplejen
Andelen af børn der udebliver fra tandlæge og tandregulering er fortsat høj, 17%. Der er færre udeblivelser i 2013 i Gilleleje og på tandreguleringen. I Græsted er der en lille stigning og i Helsinge ingen ændring. Der arbejdes stadig på at nedbringe antallet af udeblivelser. Udeblivelserne forsøges reduceret ved at sende sms'er og mails til forældrene, da forældrene selv skal sørge for at børnene kommer til tandlæge.

Kriminalitet
Antallet af sigtelser af 0-17-årige er stort set status quo i 1. halvår 2013, sammenlignet med 1. halvår 2012. Det er alt overvejende drenge, der sigtes for kriminalitet blandt de unge i Gribskov Kommune.

Dokumentation for anvendelse af inklusionsmidler, "Bedre kvalitet i dagtilbud"
I forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2013-2016 besluttede Børneudvalget, at 2 mio. kr. fra budgettet til "Bedre kvalitet i dagtilbud" skulle tilføres daginstitutionerne til arbejdet med inklusion. Midlerne er fordelt efter børnetal, som en del af den almindelige tildeling af resurser. Dog således, at disse resurser målrettes indsatser, der kan forebygge behovet for specialpædagogisk støtte. Midlerne anvendes til at fremme inkluderende børnefællesskaber, altså målrettet grupper af børn.

Daginstitutionerne er blevet bedt om at dokumentere, hvad de planlægger at anvende den ekstra resurse til og hvilke resultater, de forventer at opnå. Dokumentation for planlægning af resurserne blev forelagt Børneudvalget ved RS1 i februar 2013. Afrapportering på resultaterne forelægges ved denne resultatstatus og er vedlagt som bilag.

Temperaturmåling på dagtilbud
I Gribskov Kommune er det besluttet, at alle dagtilbud skal anvende Temperaturmålingen til at offentliggøre oplysninger om faglig kvalitet. Temperaturmålingen er et redskab til systematisk dokumentation og kvalitetsudvikling og måler på målopfyldelsen af de seks temaer i de pædagogiske læreplaner. Temeperaturmålingen er dermed et pejlemærke for den faglige kvalitet i det enkelte dagtilbud.

Børneudvalget har, på baggrund af pilotprojekt gennemført i området Kysten, besluttet på mødet den 20. september 2011, at Temperaturmåling skal anvendes i en lokal udgave, hvorfor kun observationsdelen af 2- og 4-årige børnegrupper anvendes.

De enkelte dagtilbud har observeret i løbet af september 2013. I alt har 237 2-årige og 306 4-årige børn deltaget i observations grupperne. Gribskov Kommunes samlede resultat af Temperaturmålingen kan ses i rapporten der er vedlagt som bilag til dette dagsordenspunkt

Alle personalegrupper og bestyrelser i dagtilbuddene vil i løbet af november og december 2013 drøfte målingen og eventuelle tiltag i det enkelte dagtilbud. Denne vurdering offentliggøres inden udgangen af 2013 på de enkelte dagtilbuds hjemmeside.

Børneudvalget vil primo 2014 forelægges en overordnet analyse af Temperaturmålingen samt lokale analyser og tiltag som følge af Temperaturmålingen.

Bilag 4 (Bilag BØR 05.11.13 opfølgningsnotat dagtilbud, skole og FO RS4 2013) blev rettet for tastefejl. Den korrekte version er vedlagt protokollen fra Børneudvalgets møde.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 971 af 25/07/2013, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:
Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag
1. Bilag BØR 05.11.13 Økonomioversigt RS4

2. Bilag BØR 05.11.13 Tillægsbevillinger og omplaceringer

3. Bilag Resultatstatus rapport for Børne- og Ungeområdet, november 2013

4. Bilag BØR 05.11.13 opfølgningsnotat dagtilbud, skole og FO RS4 2013 med rettelse

5. Bilag BØR 05.11.13 Anlægsregnskab "Trådløst netværk - skoler og daginstitution"

6. Bilag BØR 05.11.13 Dokumentation for anvendelse af inklusionsmidler "Bedre kvalitet i dagtilbud

7. Bilag BØR 05.11.13 Temperaturmåling på dagtilbud

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende resultatstatus for Børneudvalgets område.
   
2. anbefaler ØU og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   33310 Ungdomsskole mv.	140.000
   33530 SP	-140.000
   33320 Ungeaktiviteter		-117.000
   33330 Unge og Uddannelse		-602.000
   333410 Undersøgelse og Socialfaglig indsats		7.874.000
   33510 Skole/FO		-1.451.000
   33520 Dagtilbud		-1.080.000
   33530 SP		4.250.000
   33710 Administration og Udvikling		-1.406.000
   33730 Rådgivning, Support og Undersøgelse		-272.000
   33810 Skole og FO		743.000
   33811 Ny Helsinge Skole		1.017.000
   33812 Dagtilbud		-1.229.000

3. anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende det fremlagte anlægsregnskab vedr. "Trådløst netværk - skoler og daginstitution"

Beslutning
1. - 3. Anbefales.




86. Kvalitetsrapport for skolerne, skoleåret 2012/2013
17.01G00 - 2013/31466

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Baggrund
Gribskov Kommune udgiver hvert år en kvalitetsrapport for kommunens skoler, hvor denne udgave dokumenterer skoleåret 2012/2013.

Kvalitetsrapporten er udarbejdet med afsæt i Kvalitetsrapportbekendtgørelsen, som omfatter en række indholdskrav, der skal dokumentere status for hver enkelt skole og for det samlede skolevæsen. Gribskov Kommune har ansøgt Børne- og Undervisningsministeriet, ift. den såkaldte udfordringsret, om at kravet til rapportering af skolernes pædagogiske processer forelægges på anden vis. F.eks. i resultatkontraktarbejdet, resultatstatus og via selvevalueringer.

Helhedsvurdering
Kvalitetsrapporten for skoleåret 2011/2012 synliggjorde et forbedringsbehov på følgende områder:

• Fagligt niveau
• Læsning
• Søgning til distriktsskole
• Elevfravær
• IT-værktøjer
• Kvalitet i de specialpædagogiske indsatser

Skolernes resultatkontrakter dokumenterer, hvilke konkrete indsatser hver enkelt skole har haft fokus på i skoleåret 2012/2013. Indsatserne kan betragtes som skolernes opfølgning på de tidligere udgaver af kvalitetsrapporten.

Dette års udgave af kvalitetsrapporten vurderer de udvalgte områder, som følger:

• Fagligt niveau

Det vurderes, at niveauet for afgangskaraktererne viser behov for et fortsat fokus på en forbedring af det faglige niveau, som også er et af hovedtemaerne i den fælles strategi for skoleudvikling, samt i den nationale Læringsreform.

• Læsning

Gribskov Kommune har en målsætning om, at 80% af eleverne på en årgang er såkaldt ”sikre læsere”. Dette måltal er opnået tidligere. Derfor er målsætningen i skoleåret 2011/2012 skærpet, og dette er fortsat i skoleåret 2012/2013. Hidtil har kategorien ”sikre læsere” omfattet A1, B1 og C1 for ordlæsere ( 1. og 2. klasse), og omfatter nu kun A1 og B1. For sætningslæsere (3. og 4. klasse) er "sikre læsere" A og B læsere. Dette er uændret.

Det generelle billede af læseresultaterne viser en tilbagegang fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013 for 1.-4. klasse. For 1. klasse er læseresultaterne væsentlig svagere end tidligere år. Dette kan skyldes, at der i perioden op til læsetestene var lærer lockout.
Der er i dette skoleår igangsat særlige tiltag for de 4. klasser, som er længst fra at have opfyldt succeskriterierne på 80% "sikre læsere".

• Søgning til distriktsskolen

Børneudvalget besluttede den 20-03-2012 måltal for privatskolefrekvensen. Målet er at sikre, at privatskolefrekvensen ikke stiger de kommende skoleår, og at der arbejdes med at vende udviklingen over en årrække. Dette mål er ikke indfriet i skoleåret 2012/2013. Andelen af elever i privatskole er steget 2,8 %-point, fra 30,2 % i skoleåret 2010/2011 til 33 % i skoleåret 2012/2013.

Som notat om elevbevægelse, udsendt til Byrådet medlemmer i august 2013 viste, så flytter stort set lige mange elever fra privatskole til folkeskole, som omvendt i løbet af skoleåret. For indskrivning til 0. klasse er privatskolefrekvensen dog højere end for øvrige klassetrin, og det resulterer i en fortsat stigende privatskolefrekvens.

• Elevfravær

Overordnet set, er det samlede elevfravær steget med 0,6 % fra skoleåret 2011/2012 til skoleåret 2012/2013. Antallet af fraværsdage er samlet set steget for ulovligt fravær og fravær grundet sygdom, mens fraværet er stabilt i antal af fraværsdage grundet ekstraordinær frihed. Ekstraordinær frihed er fravær, hvor forældrene har bedt om at barnet kan få fri.

• IT værktøjer

Der er nu opsat E-tavler på alle skoler, således at alle klasser har mindst en E-tavle. Skolerne tilføres driftsmidler til indkøb af hardware ud fra lokale prioriteringer.

• Kvalitet i de specialpædagogiske indsatser

I skoleåret 2012/2013 er antallet af elever i specialpædagogiske tilbud i Gribskov Kommune faldet i forhold til tidligere år. Det vurderes som tilfredsstillende, at antallet af elever i Gribskov Kommune, der modtager en specialpædagogisk indsats uden for almenklasserne er faldende. Dette afspejler strategien om, at børn i videst muligt omfang inkluderes i almene klasser.

Der er fortsat behov for kvalitetsopfølgning og udvikling af tilbudsviften, som indsatsområder, i kommende skoleår. Desuden vil der fortsat være fokus på at integrere specialiseret viden på almenområdet til gavn for alle børn og unge.

Flere tilbud arbejder målrettet med elevernes deltagelse i almenundervisningen i ét eller flere fag. Denne praksis bør i større udstrækning udbredes til alle tilbud.

Opfølgning - kommunalt og på de enkelte skoler
Kvalitetsrapporten viser et behov for forbedringer og styrket fokus på ovennævnte områder. Dette følges op, dels med kommunale indsatser fælles for skolerne og dels på de enkelte skoler.

I arbejdet med den fælles strategi for skoleudvikling, herunder skolernes udviklingsstrategi og resultataftaler, samt i forberedelsen af implementering af Læringsreformen indoptager hver skole konkrete aktiviteter og indsatser på områder, hvor kvalitetsrapporten synliggøre forbedringsbehov.

Både resultaterne i skolernes afgangsprøver og læseresultaterne viser et behov for forbedring af de faglige resultater på skolerne. Nedenfor fremgår de tiltag, der er igangsat i forbindelse med Læringsreform og Budgetaftalen for 2014-17:

Læringsreform
Læringsreformen sætter fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling.

Implementering af Læringsreformen betyder, at følgende tiltag igangsættes:

• Indførelse af få, klare mål
• En længere og varieret skoledag på 30 timer for 0. klasse til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer for 7. til 9. klasse (minimum 30 lektioner for alle klasser 0.-9. klasse er indført allerede i skoleåret 2013/2014 i Gribskov Kommunes skoler, som led i udmøntningen af budgetaftale 2013-16)
• Flere timer i dansk, matematik, idræt, musik, natur/teknik og håndværk og design.
• Engelsk fra 1. klasse
• 2. fremmedsprog fra 5. klasse
• Tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse
• Undervisning af lærere med linjefag eller tilsvarende faglig kompetence fra 2020
• Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen

Budgetaftalen for 2014-17
I Budgetaftalen for 2014-17 er der afsæt 5,2 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015 til udvikling af læringsmiljøer. Målet er at styrke børn og unges læring, så de bliver så dygtige som muligt. Der investeres i udviklingen af læringsmiljøer indenfor fire temaer:

• Styrket pædagogisk ledelse og opbygning af viden om børns læring. Herunder kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Desuden tilknytning af ressourcepersoner, der kan styrke ledelsernes og medarbejdernes arbejde med at udvikle pædagogik og læring på skoler og dagtilbud og inddrage forskningsresultater til at kvalificere indsatserne.

• Løft af børn og unges læring i dansk og matematik. Herunder særlige læsehandleplaner for børn og unge, der har større læse- og skriveudfordringer, understøtte indsatser med it-værkstøjer og programmer. Styrkelse af talforståelsen i dagtilbud og matematik i skolen.

• Styrket undervisningsdifferentiering. Herunder udvikling af differentierede læringsmiljøer som understøtter at børn lærer forskelligt. Desuden en massiv kompetenceudvikling af medarbejdere i skoler og dagtilbud.

• Større brug af IT. Der skal investeres i både digital hardware og kompetenceudvikling af medarbejdere. IT bruges til at understøtte børnenes læring.

Lovgrundlag
Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter (BEK nr 162 af 22/02/2007)
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelsen (BEK nr. 876 af 02/09/2008)
Bekendtgørelse om fokus på fravær i den kommunale kvalitetsrapport om folkeskolen (BEK nr. 846 af 30/06/2010)

Økonomi
-

Bilag
Kvalitetsrapport for skoleåret 2012/2013

Dette bilag udsendes i papirudgave til alle medlemmer af Byrådet.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende Kvalitetsrapport 2012/2013.

Beslutning

1. Anbefales at godkende rapporten med en bemærkning om, at de faglige resultater ikke er tilfredsstillende

Børneudvalget beslutter med afsæt i kvalitetsrapporten at fortsætte tæt opfølgning med henblik på at sikre forbedring af resultater.




88. Skolebuskørsel - udbud
88.00G00 - 2013/30812

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges Børneudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, da de nuværende kontrakter på skolebuskørslen udløber i juli 2014, hvorfor skolebuskørslen skal i udbud.

Punktet forelægges med henblik på, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at godkende tidsplan for udbud, udbudsform, længde af kontraktperiode, maximalt antal leverandører og tildelingskriterie.

Baggrunden for udbuddet
Ifølge Folkeskoleloven og Serviceloven har Gribskov Kommune en befordringspligt, hvorefter kommunen skal sørge for, at kommunens skoleelever kan komme til og fra skole, samt at der sørges for elever på skoler og ungdomsuddannelser, der grundet sygdom eller invalidering er forhindret i at transportere sig selv.

Befordringsforpligtelsen kan løftes ved at kommunen tilbyder skolebuskørsel, skolebuskort til offentlige trafikløsninger eller ved at kompensere forældre for udgifter til, at de selv kører deres børn. Befordringspligten gælder kun for den almindelige skole samt for børn og unge, der er visiterede til særlige tilbud. Pligten gælder derfor ikke for børn i fritidsordning eller børn og unge, der benytter ungdomsskolen. Gribskov Kommune har dog valgt at tilbyde kørsel fra fritidsordninger i det omfang børnene forlader fritidsordningen på tidspunkter, der passer med skolebuskørslen.

Skoledistrikter




Gribskov Kommune har ikke befordringspligt for elever på de private skole. Skoleelever, der ikke går i skole i det skoledistrikt, de bor i, har heller ikke krav på skolebuskørsel.
Befordring af elever til specialklasser, gruppeordninger, læseklasser og modtagerklasser visiteres af Visitationsudvalget for børn og unge.

Afstand fra hjem til skole
Hvilke elever, der er berettiget til befordring afhænger blandt andet af afstanden fra hjemmet til skolen. Gribskov Kommune har pligt til at befordre skoleelever, der har langt til skole. Kommunen sørger på nuværende tidspunkt for transport til og fra skole for elever, der har længere skolevej end:

• 2,5 km (0. klasse - 4. klasse)
• 6,0 km (5. klasse - 6. klasse)
• 7,0 km (7. klasse - 9. klasse)
• 9,0 km (10. klasse)

Kilometerafstandene er jf. lovgivningen på området, undtagen for 4. klasse, her træder befordringsforpligtelsen ifølge Folkeskoleloven først i kraft efter 6 kilometer.

Trafiksikkerhed
En anden faktor, der er et væsentligt parameter i forhold til buskørsel, er trafiksikkerhed. Gribskov Kommune anvender i samarbejde med Nordsjællands Politi et vurderingssystem, der inddeler kommunens veje med hensyn til trafiksikkerhed. Således kan veje vurderes trafikfarlige for eksempelvis børn yngre end 6. klassetrin, men trafiksikre for børn i 6. klassetrin eller ældre. Hvis skolevejen erklæres for trafikfarlig, skal kommunen sørge for befordring - uanset afstanden til skolen.



Kollektiv trafik
Befordringen af skoleelever kan på nuværende tidspunkt ikke alene forestås af den kollektive trafik. Det vil kræve nye ruter og, at den kollektive trafik skulle suppleres med andre kørselsordninger. Gribskov Kommune har dog mulighed for at tilrette de kollektive trafikruter, så de i højere grad kan benyttes af elever til og fra skole.

Børneudvalgets tidligere beslutning om elevbefordring
Børneudvalget drøftede i starten af 2013, hvordan der kunne laves en model for elevbefordring, der både høstede fordelene ved kollektiv trafik, samt tog hensyn til bekymringen for, om de mindste elever kunne klare sig i trafikken og i bussen.

I denne forbindelse blev elevbefordringsområdet analyseret, og en analyse blev forelagt Børneudvalget på mødet d. 02.04.2013. Analysen tegnede et billede af, at den nuværende kollektive trafik ikke alene kan bære elevbefordringen, men kun kan fungere ved, at der laves nye ruter og, at den kollektive trafik suppleres med andre kørselsordninger, som f.eks. lukkede skolebusser, taxa og Flextrafik. Analysen viste desuden, at den kollektive trafik er en fordel for de ældste elever, der vil opnå fleksibilitet, mens den kan være en ulempe for de mindste elever, der i mange tilfælde vil have længere til stoppestedet, end ved skolebuskørslen. Endvidere ses det som positivt, hvis der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, da det derved vil være nemmere at fastholde eller udbygge service-niveauet til gavn for alle borgere.

Analysen viste, at 281 elever, svarende til 49% af de befordringsberettigede elever, kan anvende en kollektiv løsning. For de mindste 0.-3. klasser er andelen af elever, der kan anvende kollektive løsninger i størrelsesordenen en tredjedel, for 4.-6. klasserne cirka halvdelen og for de ældste kan trefjerdedele umiddelbart benytte den kollektive transport.

At andelen af elever, der kan anvende kollektive løsninger ikke er højere skyldes:

• Et meget omfattende vejnet klassificeret som trafikfarlige skoleveje i Gribskov Kommune
• En stor andel elever, der har for langt at gå til et stoppested
• At der i analysen er sat et max. på ét skift af transportmiddel. Såfremt der ikke tillades skift overhovedet, vil yderlige 96 elever skulle have særlig kørselsordning, og andelen af elever, der kan anvende kollektiv trafik falder til ca. 32%
• At der i beregningerne tages udgangspunkt i nuværende ringetider, ruter og køreplanstider, dvs. faktorer der kan ændres på, så flere elever kan anvende kollektive løsninger.

Ud fra analysen endte Børneudvalget med at anbefale, at elever fra 0.-6. klasse fortsat skulle tilbydes skolebuskørsel med mulighed for, at forældrene selv kunne vælge den kollektive trafik. Derudover skulle befordringsberettigede elever i 7.-9. klasse tilbydes løsningen med den kollektive trafik for at give eleverne størst mulig fleksibilitet. Hvis den kollektive trafik ikke var mulig, skulle i stedet tilbydes skolebuskørsel eller flextrafik i begrænset omfang.

Analyse af valg af buskort
For skoleåret 2013/2014 er der i alt udleveret 766 buskort til skoleelever. Heraf er 498 almindelige skolebuskort (til kørsel med Prebens Minibusser), mens 268 er Movia Skolekort Den almindelige skolebuskørsel udgør dermed 65% af befordringen af skoleelever.


Der er i alt udleveret 405 almindelige buskort til skoleelever i 0.-6. klasse ud af 552 kørselsberettigede elever. Dvs. 73 % af eleverne i 0.-6. klasse har benyttet sig af muligheden for at få et skolebuskort og for 27 % af eleverne sørger elev eller forældre selv for transport til og fra skole. Det er dog ikke nødvendigvis alle skolebuskort, som bliver anvendt hver dag.

De 405 buskort fordeler sig på hhv. 148 til elever i 0.-2. klasse, 140 til elever i 3.-4. klasse og 117 til elever i 5.-6. klasse.

Som det ses af ovenstående graf, er der udleveret flest almindelige buskort til elever på Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og Gribskolen, hvor andelen af buskort til elever i 0.-2. klasse også er størst.

I 7.-9. klasse er der udleveret i alt 361 buskort, hvoraf 268 er Movia Skolekort, mens 93 er almindelige skolebuskort. Det vil sige, at for buskørslen i 7.-9. klasse udgør Moviakørslen 74%. Det er især elever på Nordstjerneskolen og Gilbjergskolen, der har fået udleveret Movia Skolekort, men også elever på Gribskolen gør brug af Moviakørslen. Det skal bemærkes, at elever, der skifter afdeling efter 6. klasse på Nordstjerneskolen, Gilbjergskolen og Gribskolen kun har mulighed for at få udleveret et Movia Skolekort til befordring og ikke et almindeligt skolebuskort, med mindre der er tale om særlige forhold omkring trafikfarlige veje.


Hvis man ser på alle elever fra 0.-9. klasse, er der på hhv. Bjørnehøjskolen, Gilbjergskolen og Gribskolen udleveret flere almindelige skolebuskort end Movia Skolekort. På Bjørnehøjskolen udgør skolebuskørslen 88%, på Gilbjergskolen 62% og på Gribskolen 71%. På Nordstjerneskolen udgør Movia-kørslen 57% - der er altså flere her, der har Movia Skolekort end skolebuskort.

Nuværende budgetramme og budgetforudsætning
Der er for 2013 for befordringen budgetteret følgende:

Hovedparten af ovenstående budgetterede udgifter til befordring afregnes i ruter efter forskellige kilometerpriser. Dog afregnes kørsel til midlertidigt syge på ungdomsuddannelser, kørsel i andre kommuner og Moviadelen af alm. skolekørsel pr. elev.

Kørselsopgaverne i udbud udgør ca. 12 mio. kr. ud af det samlede befordringsbudget på 13,9 mio. kr.

Priser pr. elev
Et Movia skolebuskort koster i gennemsnit 1.715 kr. pr. elev om året.

Udgift til almindelig skolebuskørsel er på 13.759 kr. pr. elev om året. Regnestykket er som følger:

Årlig udgift til alm. skolekørsel 7.706.000 - årlig udgift til Moviakort 854.000 kr. = 6.852.000 kr.
6.852.000 / 498 elever = 13.759 kr. pr. elev om året.

Det skal bemærkes, at Movia buskørsel også er en udgift på kommunes budget, budgetteret under Teknisk Udvalg. Dog er der tale om busruter, der kører i forvejen og som skoleelever er med til at fylde op.

Der vil i udbudsmaterialet blive taget højde for muligheden for at nedlægge/omlægge ruter på den almindelige skolebuskørsel, hvis omlægning eller nyetablering af Moviaruter gør, at skoleelever vælger Movia busruten i stedet for den almindelige skolebuskørsel.

Udformningen af udbuddet
Opgaverne der sendes i udbud vedrører almindelig skolebuskørsel, kørsel til kommunens specialtilbud, svømmekørsel samt kørsel til ungdomsskole og klub.

Administrationen anbefaler ét samlet offentligt udbud af skolebuskørslen. Skolebuskørslen kan ikke deles mellem flere leverandører, da det vurderes, at samarbejde og styring af kontrakten vil trække for mange administrative resurser ved flere leverandører.

Administrationen anbefaler desuden en kortere kontraktperiode på eksempelvis 2 år, men eventuelt med mulighed for forlængelse. Det vil være en fordel, da der dermed er tid til at afvente udviklingen på Movias busruter og deraf evt. følgende større andel elever, der vælger Movia Skolekort. En ulempe vil være den korte tidshorisont, der kan betyde, at flere kvalificerede udbydere ikke vil være interesserede i at afgive tilbud, og der vil dermed være mindre konkurrence på udbuddet.

Kontraktperioden anbefales derfor at løbe i to år fra 1. august 2014 til 31.07.2016, med option på to gange 1 års forlængelse.

Administrationen anbefaler, at tildelingskriteriet for valg af tilbud, vil være det "økonomisk mest fordelagtige tilbud". I modsætning til tildelingskriteriet "billigste pris" giver "økonomisk mest fordelagtige tilbud" mulighed for at vælge ud fra flere kriterier end kun prisen og også f.eks. service, kvalitet mv.

Tidsplan for udbud af skolebuskørsel
Nedenstående tabel viser tidsplan for udbud af skolebuskørsel:

Der gøres opmærksom på, at ifølge tidsplanen er Økonomiudvalgsmødet den 2. december og Byrådsmødet den 16. december eneste behandling af udbud af skolebuskørsel. Derefter fortsætter sagen i Børneudvalget. Administrationen foretager valg af leverandør på baggrund af tildelingskriterier besluttet af Børneudvalget.


Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 521 af 27.05.2013 (Folkeskoleloven) § 26.
Bekendtgørelse nr. 25 af 10.01.1995 (Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen).

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende tidsplanen for udbud af skolebuskørsel
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende den anbefalede udbudsform, herunder

a. max. én leverandør af skolebuskørsel
b. kontraktperioden på to år, med option på to gange 1 års forlængelse.
c. tildelingskriteriet "økonomisk mest fordelagtige tilbud" til valg af leverandør.

Beslutning
1. Anbefales
2 a Anbefales
2 b Anbefales kontraktperioden på fire år, med option på to gange 1 års forlængelse
2 c Anbefales

Børneudvalget lægger vægt på, at kommunens udbudspolitik og udbudsstrategi følges i forbindelse med udbudsarbejde.





89. Ramløse Børneby - projektforslag
02.03G00 - 2013/29374

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget tiltræder projektforslaget for Ramløse Børneby. Og at Børneudvalget på den baggrund anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at de frigjorte bygninger i Ramløse overgår til Økonomiudvalget, som en del af handlingsplanen for bygningsoptimering jf. Ejendomsstrategien.

På Børneudvalgets møde i september 2013 blev udvalget orienteret om lokalområdets ønske til den overordnede placering af funktioner i Ramløse Børneby. På indeværende møde fremlægges et mere detaljeret projektforslag (bilag) for Ramløse Børneby. Projektforslaget vil blive uddybet mundtligt på Børneudvalgsmødet, herunder en uddybning af det videre forløb omkring detaliprojektering og udbud.

Projektforslaget er blevet til i dialog mellem rådgiver, ledere, medarbejdere, forældre og borgere i regi af den nedsatte lokale arbejdsgruppe. Det har været en stram arbejdsproces med mange møder, hvor det har været muligt at kommentere på og komme med input til projektforslaget, hvorefter rådgiver løbende har indarbejdet.

Følgende møder er afholdt siden Børneudvalget holdt møde i september 2013:

• Ugentlige møder i den lokale projektgruppe
• 2.10: Møde mellem 0-6 årsområdet og rådgiver
• 3.10: Møde mellem skole/FO arbejdsgruppe og rådgiver
• 4.10: Fortsættelse af møde mellem arbejdsgruppe og rådgiver
• 21.10: Møde mellem rådgiver og arbejdsgruppe på baggrund af udsendt og tilrettet projektforslag

Derudover var planlagt et dialogmøde med alle lokalområdets interessenter 28.10. Formålet med dialogmødet var at igangsætte en bredere dialog med alle interesserenter om samarbejde og muligheder i Ramløse Børneby. Mødet blev aflyst på grund af storm, hvor politiet frarådede al udkørsel. Dialogmødet var ikke planlagt til at handle om projektforslaget, og aflysningen har derfor ingen konsekvenser for at træffe beslutning om projektforslaget. Der vil blive fundet en ny dato for afholdelse af dialogmødet snarest muligt.

Det vedlagte projektforslag er i tråd med den lokalt formulerede målsætning om at skabe et miljø, hvor de fysiske rammer understøtter den pædagogiske røde tråd. Forslaget danner grundlag for et tæt samarbejde med det omgivende samfund om brug af de fælles værkstedsområder (værkstedshus), bibliotek, kantine og mødelokaler (fælleshus) samt udendørs legeområder - en dialog der var påtænkt opstartet med mødet i lokalområdet 28.10.2013.

Projektforslaget er således arbejdsgruppens bud på og ønsker til, hvordan bygningerne kan understøtte såvel læringsmiljøet og lokalområdet i Ramløse Børneby.

Af projektforslaget fremgår de bygninger, der ikke forventes brug for i Ramløse Børneby. Det gælder det nuværende skolehus, administrationsbygningen samt den store indskolingsblok samt Ramløse Børnehus, afd. Lærken.

Lovgrundlag
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
Estimatet for at etablere en børneby i Ramløse, som blev forelagt Byrådet i forbindelse med budgetforhandlinger 2012, byggede på et overordnet budgettal, beregnet ud fra nogle overordnede m2 priser og m2 beregninger. Estimatet i 2012 viste, at det ville koste ca. 12 mio. kr. at etablere en daginstitution med udendørsarealer samt fælles medarbejderfaciliteter og administration på Ramløse Skole.

Nu er der udarbejdet et projektforslag, som viser, at det samlet er muligt at etablere Ramløse Børneby for ca. 13 mio. kr. ud fra de ønsker og behov som de kommende brugere af Ramløse Børneby er kommet frem med i processen. I det omfang, at nærværende projektforslag viser sig at være væsentligt dyrere i forbindelse med udbud, lægges op til, at den lokale arbejdsgruppe prioriterer noget af indholdet fra i anlægsprojektet.

Projektet udbydes i fagentrepriser. De ekstra arbejder, som det eventuelt ikke er muligt at indeholde i det samlede projekt, vil blive udbudt som tillægsydelser, så der er mulighed for at vælge dem fra eller til afhængig af licitationsresultatet.

Der vil blive søgt om frigivelse af midler til udførelsen, når projektet har været i udbud, og der er afholdt licitationer, og det konkrete behov for midler er afklaret.

Bilag
Bilag BØR 05.11.2013 Projektforslag for Ramløse Børneby

Læsevejledning: Bilagdokumentet indeholder som en del af projektforslaget pdf'er med plantegninger over de foreslåede ombygninger indendørs og udendørs.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at træffe beslutning om projektforslaget for Ramløse Børneby
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde, at de frigjorte bygninger i Ramløse overgår til Økonomiudvalget som en del af handlingsplanen for Ejendomsstrategien.

Beslutning
Ændringsforslag fra Nyt Gribskov

At udskylde beslutning om projektforslag i Ramløse Børneby til 2014 med henblik på at give yderligere tid til inddragelse og dialog i lokalområdet.

Ændringsforslaget tiltrådt.




90. Faglokale på Bjørnehøjskolen
17.00G00 - 2013/27263

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget tiltræder et scenarie for modernisering af faglokale på Bjørnehøjskolen. Og at Børneudvalget på den baggrund anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde at frigive midler til at gennemføre anlægsprojektet.

Af budgetaftale 2013 fremgår, at renovering af faglokale på Bjørnehøjskolen indgår i den generelle modernisering i forbindelse med etablering af børnebyer. På Bjørnehøjskolen ønskes en modernisering af fysiklokalet, sådan at fysiklokalet i højere grad lever op til tidssvarende undervisning og kan benyttes til større grupper af elever.

Det nuværende fysiklokale støder op til et depot og på den anden side af depotet findes natur- og tekniklokalet. Fysiklokalet ønskes indrettet til 28 elever. Det vil sige, der skal etableres 14 arbejdspladser med tekniske installationer beregnet til fysikundervisning.

Klassekvotienten er på over 25 elever i snit både 0.-6. klasse og 7.-9. klasse.

Med henblik på at afdække mulige løsninger og de økonomiske konsekvenser, er der udarbejdet fire scenarier.

Scenarie 1: Renovere eksisterende fysiklokale med inventar fra nedlagte fysiklokaler på andre skoler i Gribskov Kommune. Det er ikke relevant at arbejde videre med dette scenarie, da tilstanden af de fysiklokaler på henholdsvis afd. Ramløse, afd. Blistrup og afd. Tingbakken er i dårligere stand end det eksisterende fysiklokale på Bjørnehøjskolen.

Scenarie 2: Eksisterende fysiklokale bibeholdes og natur- og tekniklokalet ombygges til et nyt fysik- natur-tekniklokale, hvor der både kan undervises i fysik og natur- og teknik. Ved denne løsning inddrages det eksisterende depot, således at det nye lokale bliver på samme antal m2 som det eksisterende fysiklokale.
Overslagspris:
Indretning af nyt fysik og natur- og tekniklokale er kr. 1.175.000,- ± 20%

Scenarie 3: Både fysiklokalet og natur- og tekniklokalet ombygges til to identiske lokaler, hvor depotet inddrages i det lokale, der i dag er natur- og tekniklokale. På denne måde vil der være mulighed for at undervise både i fysik og natur-teknik i begge lokaler.
Overslagspris:
Indretning af to nye fysik/natur- og tekniklokaler er kr. 2.100.000,- ± 20%

Scenarie 4: Pavillonløsning hvor der købes en pavillon på 110 m2, der indrettes til undervisning i fysik og natur- og teknik. De to eksisterende lokaler der rummer henholdsvis natur-teknik og fysik bibeholdes, som de er uden blive moderniseret.
Overslags pris:
Køb og indretning, inkl. tilslutninger, terræn mm. er kr. 2.550.000,- ± 20%

Ud fra de beregninger, der er foretaget, vil det mest optimale på nuværende tidspunkt være at ombygge/renovere det eksisterende natur- og tekniklokale således, at der både kan undervises i fysik og natur- og teknik, og at det eksisterende fysiklokale bibeholdes, som det fremstår pt.

Den besparelse, der er ved at renovere to faglokaler i stedet for et faglokale, er af mindre karakter, da der skal investeres i nyt inventar, og alle tekniske installationer skal udskiftes eller ændres på grund af en ny indretning af det eksisterende fysiklokale. Derfor anbefales scenarie 2.

Grunden til, at scenarie 4 ikke anbefales, er, at pavillonløsningen dels er en dyr løsning, dels sender det signal om, at det er en midlertidig løsning, hvilket ikke er hensigten. Investeringen i at indrette et nyt fysik- og natur- og tekniklokale i et af de eksisterende faglokaler, vurderes derfor at være en bedre investering.

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven) § 40

Økonomi
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at frigive 1,2 mio. kr. af det på anlægsrammen afsatte rådighedsbeløb på 8 mio. kr. til optimeret brug af bygninger på børne- og ungeområdet.

Bilag
Bilag BØR 05.11.2013: Indretning af fysik- og natur- og tekniklokale

Bilag BØR 05.11.2013: Beskrivelse af fire scenarier

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at tiltræde scenarie 2
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at tiltræde at frigive midler til anlægsprojektet

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Anbefales

Fraværende: Kim Valentin




91. Valg til forældrebestyrelse i Helsinge Børnehuse 2013
28.00P00 - 2013/34970

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget godkender administrationens indstilling om, at der gennemføres valg til forældrebestyrelsen i Helsinge Børnehuse i november 2013.

Baggrund
I henhold til Styrelsesvedtægten for Dagtilbud i Gribskov Kommune skal der gennemføres valgt til forældrebestyrelsen i september måned.

I Helsinge Børnehuse var der i henhold til gældende retningslinjer indkaldt til forældremøde med valg til forældrebestyrelsen d. 18. september 2013.

Grundet hændelsen på Udsholt Strand d. 13. september 2013 besluttede administrationen i dialog med områdelederne og den siddende bestyrelse at ændre dagsorden for det indkaldte forældremøde. Det betød, at valget ikke blev gennemført som planlagt, men at det indkaldte forældremøde blev prioriteret til dialog med forældregruppen om opfølgning på hændelsen.

Ny dato for valg til forældrebestyrelsen i Helsinge Børnehuse
Ledelsen i Helsinge Børnehuse har med afsæt i ovenstående indkaldt til nyt forældremøde med valg til forældrebestyrelsen d. 11. november. Mødet er indkaldt efter gældende retningslinjer.

Lovgrundlag
Dagtilbudsloven (LBK nr. 668 af 17/06/2011) § 5 samt den kommunale Styrelsesvedtægt for Dagtilbudsområdet i Gribskov Kommune

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget

1. tiltræder, at valg til forældrebestyrelsen i Helsinge Børnehuse gennemføres d. 11. november 2013

Beslutning

1. Tiltrådt.

Fraværende: Kim Valentin




92. Høring vedr. vision og målsætninger for Sundhedsaftale III
29.30G00 - 2013/27795

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på input til høringssvar.

De nuværende sundhedsaftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden udløber ved udgangen af 2014, hvorfor der skal indgås ny aftale for perioden 2015-2018. KKR Hovedstaden har i politisk og administrativ dialog med kommunerne udarbejdet udkast til kommunale visioner og målsætninger til brug for drøftelser med regionen om udformningen af Sundhedsaftale III. Disse sendes nu i høring i kommunerne.

Social- og Sundhedsudvalget drøfter udkast til kommunale visioner og målsætninger på deres møde den 13. november 2013 og afgiver derefter høringssvar til KKR. Da flere områder i udkastet omhandler børn og unge, er formålet med denne dagsorden, at Børneudvalget ligeledes drøfter visioner og målsætninger og afgiver input til høringssvar til Social- og Sundhedsudvalgets behandling.

Sundhedsaftale III - baggrund
Sundhedsaftalen er et redskab til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatser i forløb, der går på tværs af sektorerne kommune, hospital og praktiserende læger, så borgerne får en positiv oplevelse af deres forløb. Kommunerne får løbende en større og større rolle at spille i det nære sundhedsvæsen, hvor korte indlæggelser og øget ambulant behandling i stigende grad tegner tendensen på sundhedsområdet. Her er det afgørende, at kommunerne i fællesskab finder fælles løsninger - sammen med regionen og almen praksis.

Regeringen har besluttet, at der fremover alene skal være én sundhedsaftale pr. region frem for en for hver kommune, som er nuværende praksis. Derfor er det vigtigt, at kommunerne i fællesskab udarbejder fælles visioner og målsætninger for aftalen, så der samlet kan indgås aftale med regionen. KKR har derfor igangsat en proces i god tid for i dialog at udarbejde fælles dokument med ejerskab og tilslutning i alle kommuner i Hovedstadsregionen. Der er således tale om en politisk båret proces med ønske om at være velforberedt og stå stærkt til dialogen med Region og almenpraksis, når aftalen skal indgås. En anden afgørende udmelding fra Regeringen er nemlig, at almen praksis i højere grad end tidligere skal forpligtes af sundhedsaftalen. Hvordan denne forpligtelse konkret udformes beskrives i bekendtgørelse og vejledning for sundhedsaftalerne og sundhedskoordinationsudvalgene, som er under revision og forventes færdig ultimo 2013.

KKR har afholdt et dialogmøde med lokale sundhedspolitikere fra kommunerne i hovedstadsregionen samt et dialogmøde med administrationen fra samme. På den baggrund har KKR udarbejdet to notater - ét for det somatiske og ét for det psykiatriske område - indeholdende udkast til fælleskommunale visioner og målsætninger for sundhedsaftale III. Notaterne bygger tillige på input fra drøftelser i klyngerne (et tværkommunalt samarbejdsforum på sundhedsområdet) og på det fælleskommunale rammepapir "Kommunernes fælles rolle - udviklingen af det nære sundhedsvæsen" fra februar 2013. Rammepapiret blev behandlet i Social- og Sundhedsudvalget den 27. februar 2013 og tiltrådt af Byrådet 18. marts 2013. Rammepapiret indeholder alene målsætninger for det somatiske område (se evt. bilag 5).

Notaterne med udkast til vision og målsætninger har været behandlet i Embedsmandsudvalget for Sundhed, K29 og KKR forud for denne høring i kommunerne.

I det følgende præsenteres kort visioner og målsætninger fra de to notater til drøftelse. Notaterne er vedlagt i bilag 1 og 2.

Vision og målsætninger for det somatiske område
I figur 1 herunder er illustreret de visioner og strategiske målsætninger, som er opstillet for det somatiske område. De konkrete målsætninger, der er nævnt under hver strategisk målsætning er eksempler, som ikke er udtømmende.

Figur 1: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - somatik


Under visionen for det somatiske område fokuseres især på at tage udgangspunkt i borgerens samlede ressourcer og behov med indsatser og forløb tilrettelagt i dialog med borgeren. Det afgørende er, at borgeren i en rehabiliteringstankegang opnår at blive "herre i eget liv" ved at bringe egne ressourcer i spil og tage aktivt medansvar. Her er inddragelse af netværk og civilsamfund en vigtig medspiller.

Anden del af visionen fokuserer på sømløse sektorovergange og afprøvning af nye samarbejdsmodeller på tværs med klare aftaler om, hvem der varetager hvilken opgaveløsning. Velfungerende sundheds-IT samt høj og ensartet kvalitet vægtes.

De fire strategiske målsætninger skal bidrage til operationalisering af visionen og er:

1. Forebyggelse, som vedrører patientrettet forebyggelse og samarbejde herom i sundhedstrekanten.
2. Pleje og behandling, som vedrører forebyggelse af indlæggelser, smidige og veltilrettelagte forløb for borgere samt gode udskrivningsforløb, der forhindrer liggedage og genindlæggelser.
3. Rehabilitering og træning, der handler om at sikre sammenhængende, rehabiliterende indsatser til borgere med nedsat funktionsevne som følge af sygdom og genoptræning i et samarbejde mellem kommuner, region og almen praksis.
4. Kvalitet og dokumentation, der handler om alt fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskrift.

Se bilag 1 for hele oplægget på det somatiske område.

Vision og målsætninger for det psykiatriske område
Notatet på psykiatriområdet følger samme logik og struktur som for somatikken. I figur 2 herunder er illustreret de visioner og strategiske målsætninger, som er opstillet for det psykiatriske område. De konkrete målsætninger, der er nævnt under hver strategisk målsætning er også her eksempler, som ikke er udtømmende.

Figur 2: Fælleskommunal vision og målsætninger i sundhedsaftale III - psykiatri


Under visionen fokuseres på at tage udgangspunkt i det enkelte menneskes ressourcer og anlægge et helhedssyn på borgerens samlede situation - ressourcesyn frem for fokus på begrænsninger. Fremme af trivsel og tidlig opsporing af psykiske problemer vægtes.

Visionens anden del lægger vægt på at skabe sammenhæng mellem regional psykiatri, praksissektor og kommuner - og mellem kommuner og kommunale forvaltninger internt.

De fire strategiske målsætninger skal også her bidrage til operationalisering af visionen og er:

1. Tidlig indsats, der handler om styrket samarbejde tværsektorielt for at opdage psykisk sårbarhed i tide og sætte ind med en forebyggende indsats - bl.a. for at mindske frafald fra uddannelse og arbejdsmarked og sikre koordineret overgang fra barn til voksen i alle sektorer.
2. Støtte og behandling, som vedrører udvikling af nye støtte- og behandlingsmuligheder, samarbejdsaftaler og klare snitflader mellem region, kommune og almenpraksis og reduktion af ulighed i sundhed.
3. Rehabilitering, som handler om parternes samarbejde omkring understøttelse af personlig recovery - herunder brug af forløbsprogrammer, civilsamfund og velfærdsteknologi.
4. Dokumentation og metodeudvikling, der som for somatikken vedrører alt fra udvikling af faglige evidensbaserede og omkostningseffektive metoder til digital understøttelse af konkrete arbejdsgange i forbindelse med sektorskrift.

Se bilag 2 for hele oplægget på det psykiatriske område.

Tidsplan og næste skridt
Efter høringsprocessen i kommunerne udarbejdes aftaleudkast politisk i løbet af januar og februar 2014, hvortil kommunernes høringssvar skal anvendes. Sideløbende vil der finde endnu et politisk og et administrativt dialogmøde sted samt et kick-off møde med interessenter. KKR behandler udkast til aftale ultimo marts 2014, hvorefter endnu en politisk høringsproces vil finde sted.

For tidsplan for hele perioden frem til ikrafttræden af sundhedsaftale III se bilag 3.

Administrationens anbefaling
Administrationen har i bilag 4 udarbejdet udkast til høringssvar fra Gribskov Kommune og ønsker nu Børneudvalgets input hertil før behandling i Social- og Sundhedsudvalget.

Lovgrundlag
LBK nr. 913 den 13/07/2012: Sundhedsloven, kap. 62.

BEK nr. 778 den 13/08/2009: Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler, §§ 3, 4 og 7.

VEJ nr. 9698 den 21/08/2009: Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler pkt. 2.2 og pkt. 3.

Økonomi
-

Høring
Udkast til vision og strategiske målsætninger for såvel somatik som psykiatri er sendt i høring i Ældrerådet til behandling på rådets møde den 4. november 2013.

Bilag

1. BILAG SSU 13.11.1013: Oplæg vedr. Sundhedsaftale III - somatik
   
2. BILAG SSU 13.11.1013: Oplæg vedr. Sundhedsaftale III - psykiatri
   
3. BILAG SSU 13.11.2013: Tidsplan - proces for Sundhedsaftale III
   
4. BILAG SSU 13.11.1013: Udkast til høringssvar

Læsevejledning: For de særligt interesserede er bilag fra Social- og Sundhedsudvalgets dagsordenspunkt den 27. februar 2013 om rammepapir vedlagt, der kan læses som supplement:
5. BILAG SSU 13.11.2013: Kommunernes fælles rolle - rammepapir om udviklingen af det nære sundhedsvæsen


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at give input til høringssvar

Beslutning

1. Børneudvalget finder det vigtigt at der sættes fokus på mental sundhed hos børn og unge samt på psykiatri for børn og unge. Yderligere finder udvalget det vigtigt at sundhedsvæsen forpligtes til at arbejde på at sikre samtykke til at kunne orientere børn og unges institutioner og skoler, at børn og unge kan have brug for hjælp og opmærksomhed i forbindelse med forældrenes sygdom.

Fraværende: Kim Valentin.





Efterretningssager

85. Regnskab for skoler og fritidsordninger, skoleåret 2012/2013
00.32S00 - 2013/31468

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget til efterretning.

Bevillinger til skoler og fritidsordninger i Gribskov Kommune følger skoleåret. Derfor opgør vi deres regnskabsresultater, når skoleåret slutter 31. juli 2013. Den øvrige del af skolerammen afsluttes i forbindelse med kommunens regnskab 31. december.

Regnskaberne er nu afsluttet og og forelægges for Børneudvalget til efterretning.

Skolernes regnskabsresultater
Nedenfor er regnskabet for skolåret 2012/2013 opgjort. Tabellen viser også overførsler fra skoleåret 2011/2012.

Skole 1.000 kr.	Overførsel 2011/2012	Overførsel 2012/2013	Overførsel 2012/2013 i % af bevilling
Bjørnehøjskolen	986	1.183	6 %
Gilbjergskolen	-338	1.727	4,3 %
Gribskolen	-1.254	1.928	7 %
Nordstjerneskolen	313	744	2,1 %
Sankt Helene Skole	2.171	2.340	12,1 %
I alt	1.878	7.922
10. klasse		393	8,8 %

Regnskaberne viser at alle skoler kommer ud med et mindreforbrug i skoleåret 2012/2013. Alle skoler har forøget deres overskud og det skyldes primært forårets lockout. Samlet set kommer skolerne ud med et mindreforbrug på 7,9 mio. kr.
Skolernes mindreforbrug overføres til skoleåret 2013/2014

Skolernes regnskabsbemærkninger
Bjørnehøjskolen fik et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. vedr. forårets lockout. 0,3 mio. kr. af dem er brugt til genopretning af afledt effekt fra lockout til flere lejrskoler, 2-lærerundervisning mv. Skolen har investeret 0,5 mio. kr. af sidste års overskud i tablets. En del af overskuddet forventes brugt til imødegåelse af læringsreformen i skoleår 2013/2014.

Gilbjergskolens overskud fra forårets lockout udgør 1,4 mio. kr. Udover det er underskuddet fra sidste skoleår dækket ved tilbageholdenhed på den almindelige drift. De overskydende midler fra forårets lockout bruges i skoleåret 2013/2014 og forventes prioriteret til lønsum der er tilknyttet skoleudvikling og kompensation for lockout.

Gribskolen har udvist tilbageholdenhed på lønbudget og har overskydende midler fra forårets lockout på 1,2 mio kr. Gribskolen blev tilført 1,0 mio. kr. til genopretning, er godt undervejs og har stadig fokus på det. Nogle af lockout midlerne er allerede anvendt til flere lejrskoler og 2-lærer undervisning som kompensation for forårets lockout.

Nordstjerneskolen havde overskydende midler på 1,9 mio. kr. i forbindelse med forårets lockout. 0,9 mio. kr. er allerede brugt i skoleåret 2012/2013 til nye ansættelser. Nordstjerneskolen har lagt 0,3 mio. kr. ud i skoleåret 2012/2013 som reelt vedrører skoleåret 2013/2014, så overførslen er tilsvarende lavere.

Sankt Helene Skole havde overskydende midler fra forårets lockout på 0,7 mio. kr., har udvist tilbageholdenhed på driften og har dermed et mindreforbrug på 0,9 mio. kr. til at imødekomme læringsreformen. Derudover har de haft ikke budgetterede indtægter på 0,2 mio. kr. som skyldes Vejby Idrætsforenings indbetaling for deres andel af multibane, elevbetaling for elever fra Godhavn og indbetalinger fra eleverne til diverse ture.

10. klasse har et overskud på 0,4 mio. kr. De har været tilbageholdende på driften og forventer at overskuddet bruges til at dække forventet merforbrug i modtageundervisning.

Fritidsordningernes regnskabsresultater
Nedenfor er regnskabet for skolåret 2012/2013 opgjort. Tabellen viser også overførsler fra skoleåret 2011/2012.

Fritidsordninger (FO) 1.000 kr.	Overførsel 2011/2012	Overførsel 2012/2013	Overførsel 2012/2013 i % af bevilling
Bjørnehøj FO	290	433	7,1 %
Gilbjerg FO	404	88	0,8 %
Grib FO	523	254	2,9 %
Nordstjerne FO	-218	-264	-3,2 %
Sankt Helene FO	-44	-48	-1 %
I alt	955	463

Regnskaberne viser at 3 fritidsordninger kommer ud med et mindreforbrug i skoleåret 2012/2013. Det drejer sig om Bjørnehøj, Gilbjerg og Grib FO. Samlet set kommer fritidsordningerne ud med et mindreforbrug på 0,5 mio. kr.
Fritidsordningernes mer-/mindreforbrug overføres til skoleåret 2013/2014

Fritidsordningernes regnskabsbemærkninger
Bjørnehøj FO har udvist generel tilbageholdenhed på drift til imødekommelse af læringsreformen.

Ved regnskabsaflæggelsen for 2011/2012 kom Nordstjerne FO (tidligere Helsinge og Ramløse FO) ud med et underskud på 218.000 kr, hvor det aftaltes, at dette underskud skulle afdrages med min. kr. 100.000/år - aftalen er i 2012/13 overholdt.

Lovgrundlag
Kommunestyrelsesloven, lovbekendtgørelse 971 af 25. juli 2013, kapitel V om kommunens økonomiske forvaltning

Økonomi
Se sagsfremstilling

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage regnskabsopgørelsen for skoler og fritidsordninger til efterretning

Beslutning
Taget til efterretning.




93. Børnebyer - status november 2013
00.16G00 - 2013/32271

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges til orientering for Børneudvalget. Sagen giver en overordnet status samt områdevis status for arbejdet med at etablere børnebyer i Gribskov Kommune.

Status overordnet set
Arbejdet med at etablere børnebyer i de otte lokalsamfund (Arresø/Annisse, Blistrup, Esrum/Esbønderup, Gilleleje, Græsted, Helsinge, Ramløse og Sankt Helene) i Gribskov Kommune er i gang.

Tilgangen til arbejdet med børnebyer er at vægte lokalt indhold og mening. Det betyder bl.a., at de otte processer forløber i forskellige tempi og med forskelligt fokus. På Børneudvalgsmødet 19. februar 2013 blev det tiltrådt, at børnebyerne i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup følges nært ved løbende administrativ understøttelse, mens processerne i de øvrige fem områder forløber uden administrativ understøttelse.

I september 2013 er afholdt områdevise møder mellem administration, Ungdomsskole, ledere fra skoler/FO og dagtilbud, herunder dagplejen i de fem lokalområder (Arresø/Annisse, Gilleleje, Græsted, Helsinge og Sankt Helene) med henblik på vidensopsamling.

Overordnet set giver de fem områder udtryk for:

• Det giver mening at koble læringsreform og børnebyer. Det er samme mål og fokus. Børnebyerne understøtter arbejdet i læringsreformen og omvendt. Igangværende indsatser (Haver til maver, natur og bevægelse, naturvejleder mv.) kan meningsfuldt indgå i arbejdet.
• Værdierne i børnebysarbejdet (bl.a. mere fælles og fleksibel brug af bygninger, åbenhed for det omgivende samfund, tværfagligt samarbejde, åbenhed og dialog) vinder langsomt indpas, og alle områder kan give eksempler på små som store indsatser/forandringer i det daglige arbejde eller i tilgangen til løsninger.
• Lederne efterspørger hjælp fra administrationen i forhold til: prognoser for børnetallet i hver enkelt område, tydelig organisering af børnebyerne og digitale løsninger, der understøtter børnebysarbejdet.

Hertil kommer fokus og processer i Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup. De er indarbejdet i nedenstående områdevise statusser.

Samarbejde med BUPL om forskningsprojekt
Der har været dialog med BUPL om at indgå i et forskningsprojekt vedrørende børnebysarbejdet og dets betydning for læring og pædagogisk tænkning. BUPL har trukket sig ud af samarbejdet med Gribskov Kommune fordi, BUPL planlægger flere forskellige forskningsprojekter med fokus på, hvad pædagoger kan bidrage med i skolereformen. Det vil blive muligt at byde ind på BUPL's projekter som kommunal samarbejdspart. Aktuelt afventer administrationen yderligere afklaring af fokus i BUPL's projekter samt information om vilkårene for et eventuelt samarbejde.

Status - områdevis
Arresø/Annisse
Området er karakteriseret ved at bestå af mange mindre lokalsamfund (Mårum, Kagerup, Arresø, Annisse Nord og Annisse Syd), og der er derfor ikke en entydig forståelse af, hvad børnebyen dækker eller forstår sig som geografisk set. Derfor fokuseres på samarbejde og dialog om værdierne i børnebyen. Der er et nært samarbejde mellem ledere fra daginstitutioner, skole og FO. Der er blandt lederne, udpeget en leder med overordnet fokus på og ansvar for børnebysarbejdet. Der er et tæt og løbende samarbejde med Ungdomsskolen. Lederne ytrer ønske om et tættere samarbejde med foreninger, frivillige og borgere (lokalråd mv.) i det hele taget. Det er under udvikling og opbygning bl.a. ved lokale indsatser som forældrearrangeret loppemarked, privat danseundervisning på skolen samt kontakt til den lokale idrætsforening.

Blistrup
I juni 2013 blev der afholdt borgermøde, hvor de overordnede ideer for børnebyer i Gribskov Kommune samt lokale tanker og processer for Blistrup Børneby blev introduceret. Herefter var der dialog med de fremmødte borgerne. I løbet af sommeren er Blistrup Aktivitetspark blevet anlagt til stor glæde for såvel børn og unge som lokalområdet. Lederne samarbejder om fælles tænkning og praksis for det pædagogiske arbejde de tre faggrupper imellem. Lederne har bl.a. visioner for læsefærdigheder og idræt som mærkesager for Blistrup Børneby. Inddragelse af børn er i fokus med projekter i støbeskeen, som involverer både det lokale elevråd og de ældste børn i børnehaven. Samarbejdet med totalrådgiver om de bygningsmæssige dimensioner er ved at starte op. Der er til dette samarbejde ved at blive sammensat en arbejdsgruppe bestående af medarbejder- og forældrerepræsentanter og ledelse fra daginstitution, dagpleje, skole og FO, samt konsulenter fra henholdsvis Center for Ejendoms Service og Center fra Børn og Unge.

Esrum/Esbønderup
Børnebyens to daginstitutioner Skovkanten og Esbønderup Børnehus, Gribskolen afd. Tingbakken samt FO og Ungdomsskolen/Karlsminde har søgt om at danne netværk og blive en del af Ny Nordisk Skole. Svar på ansøgningen fra Undervisningsministeriet afventes.
Samarbejdet i området har særligt fokus på at forberede og opbygge et styrket samarbejde på tværs af faggrupper, tværgående pædagogisk og inkluderende opmærksomhed på tværs af almen/special, højere grad af aldersblandede grupper og større involvering og partnerskaber med andre aktører. I sommer rykkede FO'en til nye lokaler, som deles med skolen og FO-barakken er revet ned. For at informere mere bredt om arbejdet med børnebyen er der i september husstandsomdelt en flyer (i sammenhæng med andet husstandsomdelt materiale fra kommunen). Flyeren beskriver kort ideen med børnebyer, deltagere og proces. Senest er der nedsat en lokal arbejdsgruppe, der skal give bud på den fælles vision for børnebyen.

Gilleleje
I området har der særligt været fokus på et udvidet samarbejde ml. skole/FO og dagtilbud i forhold til at igangsætte rullende skolestart fra næste skoleår, herunder samarbejde om at formulere og udfolde de principper som der ønskes arbejdet med i den rullende skolestart og aldersintegrerede undervisning. Området ønsker at etablere et tættere samarbejde med Ungdomsskolen omkring de unge samt det omgivende samfund. jf. budgetaftalen for 2014-2017 og ønsket om at forbedre rammerne for undervisning og læring, vil der i dette område blive anlagt nye fælles faciliteter.

Græsted
Græsted Børnehus, Gribskolen/FO og Ungdomsskolen/Karlsminde har søgt om at danne netværk og blive en del af Ny Nordisk Skole. Svar på ansøgningen fra Undervisningsministeriet afventes. I lokalområdet er fokus på samarbejde og fælles tænkning og tilgang til det pædagogiske arbejde. Der er ved at blive igangsat et projekt om aktionslæring, og der arbejdes med projekt om pædagogiske forbindelser, hvor pædagoger og børn fra daginstitutionen mødes i FO'en med skolebørnene. Der er etableret et samarbejde med frivillige og der er et samarbejde med Ungdomsskolen. Tilsvarende er dagplejen i tæt samarbejde med daginstitutionen i form af fælles pædagogiske indsatser.

Helsinge
Området har fokus på brobygning og rullende skolestart og samarbejdet mellem dagtilbud, skole/FO. Der er ved at blive opbygget en fælles forståelse af, hvad der kan etableres og realiseres, og der er en mere helhedsorienteret tilgang. Der er ønske om særligt at sætte fokus på de unge og på de lokale samarbejdspartnere fx på gymnasiet, ungdomsskolen, ungdomshuset og i uddannelsescentret. Området har flere faciliteter; bibliotek, svømmehal, og mulighed for at bruge Helsingehallerne og dermed er der allerede en fælles og åben brug af faciliteterne, som jo udgør en del af visionen for børnebyerne.

Ramløse
Processen med totalrådgiver følger planen. Det indebærer, at der på dette møde foreligger et projektforslag jvf. pkt. 91 om Ramløse Børneby. Forslaget er blevet til i dialog med de implicerede parter og rådgiver. Der er indbudt til et større dialogmøde med alle interessenter i Ramløse, som starten på samarbejdet - bredt forstået i området - institutioner, foreninger, erhvervsliv og borgene generelt.

Sankt Helene
Arbejdet i Sankt Helene bæres af ledere og bestyrelser på tværs af skole/FO og dagtilbud. Der er nedsat en styregruppe og en kommunikationsgruppe med repræsentanter fra ledelser og bestyrelser på tværs. Der arbejdes efter en fælles procesplan, og der er formuleret en vision. Området skal til at sætte handling på visionerne og begynde at invitere til en bredere dialog, hvor også de unge, lokalråd og foreninger vil indgå.

Lovgrundlag
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1


Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Taget til efterretning. Opmærksomhed på at status påvirkes af beslutninger truffet på indeværende møde.

Fraværende: Kim Valentin




94. Midtvejevaluering af projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner"
28.03P00 - 2012/28444

Sagsfremstilling
Denne sag omhandler resultater af en midtvejsevaluering af projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" (omtalt i det videre som dagtilbudsprojektet).

Sagen forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om resultater af evalueringen og fremadrettet proces forud for beslutningen om organisering af dagplejen samt organisering af samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutioner.

Baggrund
Børneudvalget besluttede på mødet 19.06.2012 at igangsætte projektet "Internt partnerskab mellem dagplejen og daginstitutioner" med det formål at undersøge, om en mere decentral organisering af dagplejen i områder kan understøtte en videreudvikling af dagplejen og have øget effekt i forhold til fleksibilitet, bæredygtighed og pædagogisk udvikling.

Målet for projektet er, at der inden for projektet bliver skabt mere pædagogisk sammenhængende, bæredygtige og fleksible lokalområder på 0 - 6 årsområdet.

Kontekst
Projektet er påbegyndt, inden arbejdet med børnebyer er kommet til. Projektet skriver sig ind og understøtter tankerne både om et mere sammenhængende børne- og ungeområde og om børnebyerne.

Evaluering
Evalueringen blev gennemført med henblik på læring. Formålet har været at afdække, hvad vi kan lære af projektet, der hvor projektet realiseres, og at afdække, om der er dele af projektet, der ikke realiseres, og hvis det er tilfældet, hvordan man kan komme i gang.

Evalueringen blev gennemført i form af en workshop med deltagelse af repræsentanter for dagplejere, daginstitutionsmedarbejdere, dagplejekonsulenter og områdeledere. Der blev evalueret følgende projekttemaer:

• samarbejde om pædagogik
• samarbejde i forhold til pladsanvisning
• samarbejde om kompetenceudvikling
• samarbejde om bæredygtighed og fleksibilitet (lokaler og omplaceringer)
• samarbejde om personalemøder
• varetagelse af administrative opgaver
• varetagelse af pædagogiske konsulentopgaver

Evalueringen bidrager dermed til at belyse, hvordan den faglige udvikling og den organisatoriske kvalitet opleves af fagpersoner inden for 0-6 års området.

Evalueringsresultater
Evalueringsresultaterne i sin helhed fremgår af bilag til denne sagsfremstilling. Nedenunder præsenteres de opsummerende anbefalinger:

• Det anbefales, at samarbejdet om pædagogik fastholdes og udvikles.
• Det anbefales, at der arbejdes videre med samarbejdet om pladsanvisning til gavn for børnene.
• Det anbefales at holde fast ved og udvikle samarbejdet om kompetenceudvikling, for der er mulighed for mere, når vi gør det sammen.
• Lokalefællesskaber kan fungere rigtig godt til gavn for børn. Man skal ikke være bange for at prøve, men man skal ville hinanden og turde.
• Det anbefales at fortsætte med fælles personalemøder under forudsætning af, at de planlægges med gode fælles dagsordner
• Det anbefales, at den endelige organisatoriske løsning består af mangfoldighed af løsninger tilpasset lokale behov og forudsætninger.

Processen fremadrettet
Midtvejsevalueringen giver et billede af et projekt i fremdrift, realiseret med stor engagement og gode resultater til følge.

Projektorganiseringen fortsætter, og projektdeltagere forpligtes fortsat til at arbejde med projektets mål, indtil den endelige beslutning om organisering af dagplejen samt organisering af samarbejdet mellem dagplejen og daginstitutioner bliver truffet i 2014. Sagen forventes forelagt for Børneudvalget til beslutning i 2. kvartal 2014.

I 1. kvartal 2014 afdækkes, hvordan forældrene til børn i dagplejen har oplevet deres børns hverdag i dagplejen og samarbejdet med dagplejen under projektorganiseringen. Sådan at viden om forældreperspektivet kan indgå i beslutningsgrundlaget i sagen. Derudover udarbejdes der med afsæt i midtvejsevalueringen og tæt dialog med de enkelte projektgrupper et oplæg til, hvordan lokale løsninger kunne se ud for de enkelte områder, hvis anbefalingen om mangfoldighed af løsninger tilpasset lokale behov og forudsætninger skulle følges.


Lovgrundlag
LBK nr 668 af 17/06/2011 § 3 (Dagtilbudsloven)

Økonomi
-

Bilag
BILAG BØR 05-11-2013 Dokumentation for evalueringsresultater
Obs! Ønsker man at printe bilag ud, skal man vælge papirlayout "liggende"

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen om evaluering af projektet til efterretning
2. at tage orienteringen om den fremadrettede proces til efterretning

Beslutning
1. - 2. Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Valentin




95. Læringsreform 2013 - målstyring
17.01A00 - 2013/30805

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Børneudvalget orienteres om arbejdet med målstyring i Center for Børn og Unge.

Baggrund
Med Læringsreformen følger en ændret tilgang til styring af Folkeskolen, hvor styring af processer og indsatser erstattes af styring efter få klare mål.

Læringsreformen bygger bl.a. på erfaringer fra reform af uddannelsesystemet i delstaten Ontario i Canada. Erfaringen har her vist, at klar og tydelig prioritering for uddannelsessystemet, fra det politiske niveau til ledelser, medarbejdere og faglige organisationer, har skabt flotte forbedringer for børnene.

Med dette afsæt videreudvikler Center for Børn og Unge mål- og resultatstyringen således, at der fremover opnås en langt klarere fælles retning for indsatserne på børne- og ungeområdet. En klar fælles retning fordrer få klare og prioriterede mål, der er retningsgivende for alle indsatser.

Målstyring i Center for Børn og Unge
For at tydeliggøre en fælles retning arbejdes fremover med et målhierarki med en tydelig rød tråd helt fra mål på nationalt niveau til mål for progressionen hos det enkelte barn eller børnegruppen.

Målhierarkiet kan illustreres med følgende trekant:



Målhierarkiet består af:

• Nationale mål: den overordnede vision for arbejdet med børn og unge samt de fire resultatmål
• Kommunale mål: langsigtede strategiske mål, der viser en fælles retning og tydelig prioritering i arbejdet hen imod visionen.
• Lokale mål: mål, der markerer de næste skridt for den enkelte institution, skole eller afdeling, hen imod at opnå de kommunale mål.
• Mål for læringsrum: mål for børns læring, f.eks. ved de pædagogiske læreplaner i dagtilbud og fælles mål i folkeskolen.
• Mål for barnet eller børnegruppen: mål for det enkelte barns progression, f.eks. i individuelle handleplaner, elevplaner og uddannelsesplaner.

Hierarkiet kommer i praksis til udtryk i, at formulering af overordnet vision, retning og prioritering fastlægges i den politiske beslutningsproces, samt ved en stadigt større konkretisering jo tættere niveauet er på det enkelte barn eller den enkelte unge.

De nationale mål er fastlagt fra landspolitisk niveau ifm. Folkeskolereformen og Ny Nordisk Skole. Den overordnede vision for arbejdet med børn og unge i Gribskov Kommuner er således:

1. At udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige som muligt
2. At mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater
3. At styrke tilliden til og trivslen i dagtilbud og folkeskole med respekt for professionel viden og praksis

I Folkeskolereformen er desuden landspolitisk fastlagt fire resultatmål i forbindelse med de tre nationale mål:
ad 1. Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i nationale test
ad 1. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
ad 2. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år
ad 3. Elevernes trivslen skal øges

De fire nationale resultatmål forventes yderligere konkretiseret og vil gå igen som kommunale mål i målstyringen i Center for børn og unge.

Børneudvalget beslutter kommunale resultatmål
De tre overordnede visioner konkretiseres til få, langsigtede resultatmål. Med fastsættelsen af de kommunale resultatmål træffer Børneudvalget beslutning om de temaer, der bør have særlig prioritet i Center for Børn og Unge samt om, hvor højt de enkelte områder skal stræbe inden for de prioriterede temaer.
De kommunale mål formuleres som konkrete mål for den effekt eller det resultat, som Børneudvalget ønsker at se hos borgerne, det vil her sige for børn, unge og deres forældre.

Et styrket fokus på retning og prioritering fra Børneudvalgets side åbner mulighed for større lokal metodefrihed og dermed en styrkelse af råderummet hos lederne af de borgernære enheder til at afprøve og udvælge de metoder, der lokalt skaber størst effekt.

Valget om i endnu større grad at styre via resultatmål forudsætter desuden styrkelse af den løbende opfølgning på mål og resultater. Dette fordrer en videreudvikling af effekt- og resultatmålingerne og deres anvendelse i hele Center for Børn og Unge hen imod:

• løbende opfølgning på centrale indikatorer for målopfyldelse
• viden om sammenhæng på tværs af indikatorer
• viden om tendens og udvikling over tid

Proces for formulering af kommunale resultatmål
Langsigtede kommunale mål besluttes af Byrådet i 1. kvartal 2014 efter en grundig dialog- og inddragelsesproces i 3. kvartal 2013.
Dialog og inddragelsesprocessen består af en række seminarer for:

• alle ledere i Center for Børn og Unge
• forældre i bestyrelser for skoler og dagtilbud
• medarbejderne gennem lokale tillidsrepræsentanter fra BUPL, FOA og DLF
• elever i fælleselevrådene

Ved udsendelse af denne dagsorden var to af fire seminarer gennemført. Gennemgående temaer, der peges på for formuleringen af kommunale resultatmål er:

• Faglige resultater
• Trivsel og sociale kompetencer
• Social arv
• Ledelse
• Forældredeltagelse og - ansvar

Proces for formulering af lokale resultataftaler
I forlængelse Børneudvalgets beslutning af kommunale mål, udarbejdes lokale resultataftaler med resultatmål. Målene fastlægges i dialog mellem ledelsen for Center for Børn og Unge og lederne for de borgernære enheder hhv. de centrale støttefunktioner i centret.

Opfølgning på resultataftalerne og de fastlagte resultatmål afrapporteres løbende til Børneudvalget i sammenhæng med Resultatstatus, herunder den årlige Kvalitetsrapport på skoleområdet samt Temperaturmåling på dagtilbudsområdet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orientering om målstyring i Center for Børn og Unge til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Valentin




96. Læringsreform 2013: Donation fra A.P. Møller Fonden
81.04G00 - 2013/34521

Sagsfremstilling
Sagen forelægges med henblik på, at Børneudvalget orienteres om en ny mulighed for økonomisk støtte på folkeskoleområdet, i kraft af en donation fra A.P. Møller Fonden.

Baggrund
A.P. Møller Fonden oplyser i en pressemeddelelse, at fonden donerer én milliard kroner til den danske folkeskole.

Fonden ønsker med bevillingen at støtte opkvalificering og efteruddannelse af undervisere og skoleledere og udvikle undervisningsmetoder og hjælpemidler, oplyser fonden.
Donationen vil være til rådighed fra 2014, som også markerer 200-året for undervisningspligten i Danmark, og forventes anvendt inden 2020.

Det er hensigten, at bevillinger til konkrete projekter påbegyndes i maj 2014, så de første aktiviteter kan sættes i gang fra sommeren 2014.

Det forudsættes, at ansøgninger om projekter anbefales af en eller flere kommuner eller af Kommunernes Landsforening.

Ansøgninger fra Gribskov Kommune
Ansøgninger om del i bevillingen fra Gribskov Kommunes skoler og administration vil blive anvendt målrettet mod arbejdet med læringsreform, både til understøttelse af udmøntningen af en kompetencestrategi for Center for Børn og Unge, samt til styrkelse af arbejdet med en fælles tilgang til børns læring i de borgernære tilbud.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orientering om donation fra A.P. Møller Fonden til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Valentin





Sager behandlet på lukket møde:
Punkt 87 Orientering om resultaterne af nationale test i kommunens folkeskoler
Taget til efterretning.

Mødet startet:
03:05 PM

Mødet hævet:
06:50 PM