Børneudvalget

Publiceret 24-09-2013

Tirsdag den 24-09-2013 kl. 15:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
79 Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning 2014-2015
80 Samtænkning af biblioteksvirksomheder
81 Mål på ungeområdet 2014-2015
82 Høringsvar fra Gribskov Kommune til Region Hovedstadens Børne- og ungepolit
ik


Efterretningssager
76 Ramløse Børneby - placering af hovedfunktioner
77 Faglokaler på Bjørnehøjskolen
78 Beskyttelse af børn og unge mod overgreb - implementering af lovændringer
83 Hændelse ved Udsholt Strand den 13. september 2013

Medlemmer:

Anders Gerner Frost Erik Kjølbæk Kjærsgaard
Ulla Dræbye Cannot Kroner
Kim Valentin Birgit Roswall
Poul-Erik Engel Høyer  
   

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:
Forud for det ordinære udvalgsmøde besøgte Børneudvalget Ramløse med henblik på dialog med ledelsen om Ramløse Børneby.

Orientering om drift af kantine på Nordstjerneskolen.

Spørgsmålet fra udvalget til elevbevægelser besvares i forbindelse med kvalitetsrapporten.

Udvalget spørger til samarbejdet med tilbud for børn og unge med særlige behov.

Vedr. henvendelsen fra bestyrelsen for Gilbjerg Børnehuse kan der oplyses, at der ikke er brug en dispensation i forhold til den gældende styrelsesvedtægt.





Åbne

79. Rullende skolestart og aldersintegreret undervisning 2014-2015
17.02G00 - 2013/29159

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget beslutter at igangsætte pilotprojekt omkring rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Gilbjergskolens to afdelinger fra skoleåret 2014-2015.

Baggrund
Som led i udmøntningen af skolestrategien - den pædagogiske udvikling (Delrapport 1) traf Børneudvalget i september 2012 beslutning om at igangsætte pilotprojekter omkring rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole fra skoleåret 2013-2014 under forudsætning af bred opbakning blandt medarbejdere og forældre i såvel skole som dagtilbud.

På samme møde blev beskrevet, at andre daginstitutioner og skoler var i gang med at forberede, vidensopbygge og gøre sig erfaringer, som grundlag for at igangsætte rullende skolestart og aldersintegreret undervisning. Gribskolen og Gilbjergskolen tilkendegav på daværende tidspunkt ønske om at afprøve rullende skolestart og aldersintegreret undervisning fra skoleåret 2014-2015.

Både Gribskolen og Gilbjergskolen har efterfølgende været i dialog lokalt i ledelserne og med medarbejdere og bestyrelser fra såvel skole som dagtilbud. Den lokale proces i Gilleleje og Blistrup har ført til ønsket om at igangsætte rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Gilbjergskolens to afdelinger fra skoleåret 2014-2015. Mens den lokale dialog og proces i Græsted og Esrum/Esbønderup fortsat er i en undersøgende og afklarende fase.

Lokalt fokus og proces i Gilleleje og Blistrup
Ledelsen har på tværs af skole/FO og dagtilbud været i dialog om rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indeværende skoleår. Dialogen er hen over vinteren og sommeren intensiveret til også at omfatte medarbejdere og forælderrepræsentanter. Ønsket om at afprøve endnu et pilotprojekt omkring aldersintegreret undervisning og rullende skolestart udspringer således af et lokalt ønske. Og det er på den baggrund, at Gilbjergskolens model for aldersintegreret undervisning og rullende skolestart er udformet (se bilag).

Det lokale ønske om at afprøve rullende skolestart og aldersintegreret undervisning har fokus på i endnu højere grad at udvikle et læringsmiljø, som tilgodeser barnets trivsel og læring, sådan at barnet lærer mest muligt. Rullende skolestart kan understøtte et hurtigere fokus på barnets læring, fordi børnene hurtigere indføres i skolekulturen. Samtidig ses rullende skolestart som en naturlig udbygning af det samarbejde, der har været mellem dagtilbud og skole igennem flere år i området. Endelig kan den aldersintegrerede undervisning understøtte Gilbjergskolens målsætninger i udviklingsstrategien:

  • alle børn skal dagligt opleve forskellige lærings- og arbejdsformer
  • alle børn skal lære at lære
  • alle børn skal opleve trygge skift og overgange i skole/FO-livet
  • alle børn skal opleve en sammenhængende skole/FO-dag

Gilbjergskolen har gennem de senere skoleår arbejdet med at udvikle den aldersintegrerede tænkning og undervisning. Konkret blev der planlagt og gennemført mindst to aldersintegrerede forløb i indskolingerne i skoleåret 2012/2013 (jf. skolens resultatkontrakt). Denne indsats udvides i indeværende skoleår, så omtrent en tredjedel af undervisningen i indskolingerne er tilrettelagt med et aldersintegreret perspektiv.

Der ønskes etableret aldersintegrerede spor fra 0.-2. klassetrin. Der forventes aktuelt at kunne oprette seks spor på Gilbjergskolen og to-tre spor på afd. Blistrup fra skoleåret 2014-2015. Den konkrete elevindskrivning vil dog have betydning for det samlede antal spor.

Gilbjergskolen har sammen med distriktets dagtilbud drøftet følgende principper, der ligger til grund for den videre udvikling af selve skolestartsmodellen:

  • der tages udgangspunkt i erfaringerne fra vores mangeårige flerpartsdialog omkring skolestart, hvor skole, FO, DT og forældre mødes
  • flerpartsdialogen videreføres, og den vil bestå af flere samtaler; den første lægges omkring barnets 5 års fødselsdag
  • barnets sidste tid i dagtilbuddet vil ligeledes tage udgangspunkt i barnets behov og forudsætninger og vil blive tilrettelagt sammen med forældre og skole/FO
  • forældre er en vigtig del af tilrettelæggelsen af skolestarten
  • forældre får adgang til skoleintra, inden barnet starter i skole/FO
  • barn og forældre har mødt de modtagne lærere og pædagoger inden skolestart
  • skolens ledelse beslutter barnets klasseplacering med baggrund i skolestartsdialogen, barn og forældre kender klassens/holdets sammensætning inden skolestart
  • barnets skolestart tager udgangspunkt i barnets behov og forudsætninger og vil almindeligvis være omkring barnets 6 års fødselsdag


Modellen for optag i forbindelse med rullende skolestart på Gilbjergskolen vil være udgiftsneutral og inden for gældende regler for pladsanvisning. Modellen vil ligeledes tage højde for daginstitutionernes hverdag og planlægning. Erfaringer fra andre kommuner
Der er tidligere fremlagt erfaringer med rullende skolestart fra bl.a. Vejle og Århus Kommune, men andre kommuner afprøver også rullende skolestart. Det gælder fx Ikast-Brande Kommune, som for nyligt var omtalt i KL's nyhedsbrev (se bilag). Erfaringerne går bl.a. på, at den glidende overgang til skolelivet medvirker, at det er nemmere for børnene at blive en del af skolen, fordi de lærer af de andre børn, som allerede har lært skolelivet og kulturen at kende, og dermed indfører børnene hinanden i kulturen. Samtidig er der gode erfaringer med niveauopdelte hold, som tilgodeser det enkelte barns faglige læring.

Lokale erfaringer fra Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole
Aktuelt er ved at blive udarbejdet en evaluering af pilotprojekterne på Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole. Samtidig er igangsat et udviklingsarbejde omkring brug af test især i læsning, som kan indgå i arbejdet med aldersintegrede klasser. Begge forventes forelagt for Børneudvalget på et senere udvalgsmøde.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørele nr. 521 af 27. maj 2013 (Folkeskoleloven) §25 (aldersintegrerede klasser) §34 (rullende skolestart).

Økonomi
Tildeling - skole/FO
Rullende skolestart indebærer en lidt højere tildeling til 0. klasse end sædvanligt. Dette fordi elevtallet for kommende 0. klasse består af ca. 1½ årgang. Dette gælder både tildeling til lærertid og tildeling til skole/FO samarbejdstid. I år 2 i rullende skolestart vender det normale niveau for tildeling tilbage. Fritidsordningen tildeles timer pr. barn på samme måde som øvrige fritidsordninger, dvs. fra den måned barnet er indskrevet i FO'en.

Tildeling - daginstitutioner
Rullende skolestart indebærer en lidt højere tildeling i efteråret og en mindre tildeling i foråret.
Med en forudsætning om, at børn er født omtrent lige fordelt over året, vil den ekstra tildeling i efteråret opveje den mindre tildeling i foråret. Derudover vil daginstitutioner med rullende skolestart ikke længere have børn merindskrevet og derfor får de ikke tildelt midler hertil.

Jf. ovenstående tildelingsprincipper er rullende skolestart udgiftsneutral.

Bilag
Bilag BØR 25.09.2013 - Gilbjergskolen - opstart, proces og dialog

Er man interesseret i at læse mere om erfaringer med rullende skolestart på landsplan, kan man læse: Artikel fra KL om erfaringer i Ikast-Brande

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at beslutte at igangsætte rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Gilbjergskolen fra skoleåret 2014-2015



Beslutning
Ændringsforlag fra Venstre

  1. At beslutte at igangsætte rullende skolestart og aldersintegreret undervisning på Gilbjergskolen fra skoleåret 2014-2015 under den forudsætning at skolen forpligtes til at evaluere resultater og at der skal være dialog og samarbejde med både kommunale og private daginstitutioner om udvikling af den konkrete model.

Ændringsforslag tiltrådt.





80. Samtænkning af biblioteksvirksomheder
21.00G00 - 2013/23113

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for Kultur og Idrætsudvalget og Børneudvalget med henblik på, at udvalgene igangsætter et udviklingsprojekt ift. samtænkning af skole- og folkebiblioteker i Gribskov Kommune, godkender udviklingsprojektets organisering og procesplan samt giver input til retning for det videre arbejde.

Kultur og Idrætsudvalgets har ved udvalgsmødet den 10. september 2013 tiltrådt indstillingen.

Baggrund
Skole- og folkebibliotekerne i Gribskov Kommune har samarbejdet i mange år. Et samarbejde der er enestående i Danmark. Igennem arbejdet med børnebyer og det nyetablerede integrerede bibliotek i Helsinge, er der nu behov for en mere langsigtet strategi på området.

Status på samarbejdet mellem skole- og folkebibliotek
Det er i dag muligt for alle skolebiblioteker at bestille materialer fra folkebibliotekerne. Der er etableret kørselsordning én gang om ugen mellem alle biblioteker, der sikrer at materialerne kan komme rundt.

Derudover er der:

  • Én fælles database med samling af alle materialer mellem skole- og folkebiblioteker.
  • Ét fælles register af lånere mellem skole- og folkebiblioteker. Det betyder,, at børn anvender samme lånerkort på skole- og folkebiblioteker. En politisk beslutning har gjort det muligt, at børn er bødefri uanset hvilket bibliotek de låner på.
  • Ét fælles personale på vores integrerede biblioteker - BLIK og Helsinge Bibliotek.
  • Én ledelse på de eksisterende integrerede biblioteker.



Biblioteksmodeller i Gribskov Kommune
Gribskov Kommune har i dag 5 former for biblioteker (se figur nedenfor):

  • To integrerede biblioteker på Gribskolen og Nordstjerneskolen. Helsinge og Græsted afdelinger er desuden "åbne biblioteker", hvilke vil sige at der er adgang for borgere over 16 år fra kl. 8.00-22.00.
  • Skolebiblioteket Skt. Helene Skole Tisvilde er et "åbent bibliotek", hvilke vil sige at der er adgang for borgere over 16 år fra kl. 8.00-22.00.
  • Et "rent" folkebibliotek i Gilleleje. Dette bibliotek er under udvikling og skal flytte ind i Kulturhavnen.
  • Fire "rene" skolebiblioteker på Gilbjergskolen Parkvej og Rostgårdsvej, Bjørnehøjskolen og Skt. Helene skole, Vejby
  • Tre Børnebyer (Blistrup, Esrum og Ramløse), hvor der er mulighed for et udvidet kultur- og bibliotekstilbud.







Mål og Vision
Det overordnede mål med en øget samtænkning af skole- og folkebibliotekerne er, at understøtte børn og unges læreprocesser og dermed implementeringen af den nye læringsreform på børne- og ungeområdet.

På folkebiblioteksområdet er der besluttet en overordnet strategi om et større fokus på den kommende generation. Med det afsæt er det afgørende, at børn og unge i alle dele af kommunen i højere grad får adgang til brug af folkebibliotekets mangeartede tilbud og muligheder.

Det politiske fokus på udvikling af børnebyer skaber nye rammer og muligheder for samtænkning af skole- og folkebibliotek i flere af de mindre bysamfund. Denne nye strukturelle ramme kan være understøttende for det overordnede mål.

Ved samtænkning af skole- og folkebibliotekerne i Gribskov Kommune åbnes mulighederne for et kvalitetsløft samt en effektivisering af både skole- og folkebibliotekerne. Samtænkningen understøtter, at alle børn i Gribskov Kommune får lige muligheder for at få del i bibliotekernes tilbud.

Organisering
Formålet med at igangsætte udviklingsprojektet er at udvikle og beskrive forskellige modeller for samtænkning af skole- og folkebiblioteker, der kan understøtte ovenstående mål.
Udviklingsarbejdet projektorganiseres. Der nedsættes en projektgruppe, hvis præmis er et kvalitetsløft inden for eksisterende ramme.

Styregruppe
I styregruppen indgå Centerchef for Center for Kultur, Idræt og Turisme, Centerchef for Center for Børn og Unge, Bibliotekschef samt proceskonsulent fra Center for Børn og Unge.

Projektgruppe
Projektgruppen sammensættes så der sikres bred repræsentation af ledelse fra skole- og daginstitutionsområdet. Derudover indgår Bibliotekschef samt proceskonsulent fra Center for Børn og Unge.

Prosesplan

Tidsplan Opgave
3. kvartal 2013 Nedsættelse af projektgruppe
4 kvartal 2013 - 2. kvartal 2014 Projektgruppe udarbejder modeller for samtænkning af skole- og folkebibliotek, med udgangspunkt i Folkeskolens læringsreform samt folkebibliotekets strategi om fokus på den kommende generation.
2. kvartal 2014 Politisk introduktion til samtænkning af skole- og folkebibliotek
2. halvår 2014 Politisk behandling af mulige modeller for samtænkning af skole- og folkebiblioteker



Lovgrundlag

LBK nr 521 af 27/05/2013 Kapitel 2 § 19, stk. 2 (Folkeskoleloven)
LBK nr 100 af 30/01/2013 Kap. 1, § 1 (Biblioteksloven)


Økonomi
Projektet holdes inden for eksisterende driftsramme.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at beslutte at igangsætte udviklingsprojektet om samtænkning af skole- og folkebibliotek under forudsætning af at Kultur- og Idrætsudvalger har godkendt indstillingen på sit udvalgsmøde den 10. september 2013
  2. at give input til retning for det videre udviklingsarbejde
  3. at godkende organisering og procesplan for udviklingsprojektet under forudsætning af at Kultur- og Idrætsudvalget har godkendt indstillingen på sit udvalgsmøde den 10. september 2013



Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Kultur- og Idrætsudvalgets beslutning af den 10.09.2013

  1. Tiltrådt at at beslutte at igangsætte udviklingsprojektet om samtænkning af skole- og folkebibliotek under forudsætning af, at Børneudvalget tiltræder indstillingen på sit udvalgsmøde den 24. september 2013
  2. Tiltrådt at give input til retning for det videre udviklingsarbejde
  3. Tiltrådt at godkende organisering og procesplan for udviklingsprojektet under forudsætning af, at Børneudvalget tiltræder indstillingen på sit møde den 24. september 2013

Fraværende: Poul-Erik Høyer og Flemming Trojel.

Beslutning
1. - 3. Tiltrådt.





81. Mål på ungeområdet 2014-2015
54.00G00 - 2012/57280

Sagsfremstilling
Baggrund
Denne sag forelægges enslydende Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på møderne i september til beslutning. Sagen ligger i direkte forlængelse af sagen om mål på ungeområdet, som udvalgene behandlede på møderne i juni. Her besluttede begge udvalg at sende notatet "Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse" i høring med henblik på endelig beslutning på udvalgsmøderne i september.

Udvalget var på mødet optaget af sammenhænge mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og pegede på styrkelse af grundlæggende færdigheder og uddannelsesparathed som væsentlige mål for indsatser.

Høring
Notatet blev sendt i høring i skolebestyrelser, erhvervsråd, ungdomsuddannelser, ungdomsrådet m.v.

Efter høringsperiodens afslutning er der indkommet svar fra følgende:

  • Skolebestyrelsen på Gilbjergskolen
  • MED-udvalget på Sankt Helene Skole
  • Skolebestyrelsen på Sankt Helene Skole
  • Skolebestyrelse og MED-udvalg på Nordstjerneskolen
  • Fællesudvalget for Børne- og Ungeområdet

Generelt er der stor tilslutning til notatets indhold. Høringssvarene peger på følgende overordnede forhold:

  • Flere konkrete tiltag, der understøtte de unges kendskab til ungdomsuddannelser og forskellige erhverv.
  • Overleveringsmøder mellem folkeskole og ungdomsuddannelser.
  • En målrettet indsats for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse vil kræve større ledelsesfokus og samarbejdsmøder på skolerne. Dette sammenholdt med implementeringen af Læringsreformen vil stille krav til øget ledelsestid på skolerne.
  • Fokus på uddannelse og forebyggelse af negativ social arv skal allerede være fremherskende fra institutionsalderen.
  • Ønske om socialrådgiver og psykolog på skolerne.
  • Skolerne skal have større viden om, hvad der sker med de unge, når de forlader grundskolen - større viden om de enkelte elevers uddannelsesstart og forløb.

De konkrete høringssvar er journaliseret på sagen.

Anbefaling
Størsteparten af de forhold der trækkes frem i høringssvarene ligger i umiddelbar forlængelse af de indsatser, der er beskrevet i notatet "Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse", og vil således naturligt blive indtænkt direkte. Endvidere vil der sideløbende blive arbejdet med flere af perspektiverne ifm. implementering af Læringsreform og Børnebyer.

Som det også fremgår af notatet, vil der i 3. og 4. kvartal 2013 blive igangsat et arbejde med henblik på at kvalificere viden inden for feltet Unge og Uddannelse yderligere, hvilket også efterspørges i høringssvarene. Denne analyse vil bl.a. bidrage til, at kommunens indsatser fremadrettet kan målrettes yderligere. Når resultaterne fra analysearbejdet foreligger, bør det overvejes, om der er behov for at iværksætte andre særligt fokuserede indsatser.

På baggrund heraf anbefaler administrationen, at notatet "Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse"besluttes i den form, der har været sendt i høring, dog med en rettelse af årstallene, således at det nu omhandler perioden 2014-2015. Denne ændring skyldes, at 2013 nu er så fremskreden, at det giver mere mening at tale om mål for de kommende år.

Lovgrundlag
Sagen dækker over flere forvaltningsområder og er en overordnet beskrivelse af mål og indsatser for ungeområdet. Indsatserne reguleres inden for nedenstående lovkomplekser:
LBK nr. 998 af 16/08/2010 (Folkeskoleloven)

LBK nr 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven)
LBK nr 456 af 23/05/2012 (Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler)
LBK nr 706 af 28/06/2012 (Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Økonomi
"Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse"er finansieres af budget i Center for Børn og Unge, Center for Beskæftigelse og Arbejdsmarked, suppleret med Ungerammen.

Bilag
Mål og Indsatser 2014 - 2015, unges gennemførsel af uddannelse

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at Børneudvalget:

  1. tiltræder notatet "Mål og indsatser 2014-2015, Unges gennemførelse af uddannelse"



Beslutning

  1. Tiltrådt. Udvalget lægger vægt på betydning af arbejdet med at sikre unges uddannelsesparathed, herunder den fornødne hjælp til at kunne opnå basale færdigheder som bl.a. læsning og regning.


Fraværende: Ulla Dræbye




82. Høringsvar fra Gribskov Kommune til Region Hovedstadens Børne- og ungepolitik
29.30A00 - 2013/29131

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på at tage høringssvar til efterretning og eventuelt komme med supplerende bemærkninger.

Region Hovedstaden har bedt Gribskov Kommune afgive høringssvar på oplæg til Regionens Børne- og Ungepolitik. Da politikken primært omhandler indlæggelser og ambulant behandling af børn med fysisk og psykisk sygdom, har der administrativt i Gribskov Kommune været enighed om, at høringssvar udarbejdes med afsæt i Center for Social og Sundhed.

Høringsfristen udløber d. 19. september 2013. Den korte høringsfrist betyder, at der inden høringsfristens udløb sendes en foreløbig høringssvar efter behandling i Social- og SUndhedsudvalget, med bemærkning om at der eventuelt eftersendes suppleringer efter Børneudvalgets behandling på møde den d. 24. september 2013.

Der har været administrativ korrespondance for at sikre børne- og ungeområdets input. Eventuelle supplering efter Børneudvalgets behandling kan dog eftersendes til Region Hovedstaden.

Høringssvar som afsendt til Region Hovedstaden kan læses i bilag.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag BØR 24-09-2013 Region Hovedstaden Udkast til børne- og ungepolitik (13 sider)
Bilag BØR 24-09-2013 Høringssvar til Region Hovedstaden

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orientering om fremsendt høringssvar til Region Hovedstaden til efterretning
  2. at vurdere om det fremsendte høringssvar skal suppleres, og hvis ja, at afgive supplerende bemærkninger til det fremsendte høringssvar.



Beslutning

  1. Orienteringen taget til efterretning.
  2. Ingen yderligere kommentarer.

Fraværende: Ulla Dræbye.





Efterretningssager

76. Ramløse Børneby - placering af hovedfunktioner
02.03G00 - 2013/29374

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om ny placering af hovedfunktionerne; dagtilbud, skole, FO og specialtilbud i Ramløse Børneby. På udvalgsmødet fremlægges det nye forslag til overordnet placering af hovedfunktioner (se bilag) mundtligt for Børneudvalget.

Proces
Ledere fra daginstitution, specialbørnehave, skole og FO har i et samarbejde med totalrådgiver og administration siden sommerferien været i dialog om at udarbejde en ny hensigtsmæssig placering af funktioner i Ramløse Børneby.

Det udarbejdede forslag til placering af hovedfunktioner har desuden været drøftet med den lokale arbejdsgruppe bestående af medarbejderrepræsentanter fra alle afdelinger på et møde 12. september 2013. Endvidere er der afholdt to informationsmøder for interesserede medarbejdere, forældre og borgere 18. september 2013 og 23. september 2013. På informationsmøderne har deltagerne haft mulighed for at kommentere på placering af de overordnede funktioner.

Det videre arbejde med selve indretningen af bygninger og udearealer, som skal føre frem til det konkrete projektforslag, vil ske i et samarbejde mellem ledere, medarbejdere, forældre, borgere, foreninger i Ramløse, totalrådgivere og administrationen. Projektforslaget vil blive forelagt Børneudvalget (5. november 2013) og Økonomiudvalget (2. december 2013) og Byrådet (16. december 2013) med henblik på godkendelse og igangsætning af udbud.

Tilgang i forslaget til placeringer
Tilgangen i forslaget til placeringer er ønsket om både en fysisk og læringsmæssig samhørighed og kobling mellem dagtilbud, specialbørnehave, skolehuset og skole/FO.
Den nye placering tilgodeser bl.a. ønskerne om:

  • en fælles indgang til børnebyen
  • en fysisk tæthed i børnebyen
  • en central placering af fælles funktioner (fælles administration, medarbejderfaciliteter, mødelokaler, kontor, kantine, bibliotek), som gør det nemt og attraktivt for såvel børn, forældre, medarbejdere som borgere at benytte faciliteterne
  • en tættere kobling mellem almen og specialområdet på 0-6 års området samt Skolehuset
  • en bredere brug af faglokaler - i højere grad at være værksteder og kreative rum for alle
  • alderssvarende udearealer i nærhed til indendørs faciliteter

De konkrete forslag til hovedfunktionernes placeringer vil blive uddybet og fremlagt mundtligt på udvalgsmødet.

Lovgrundlag
LBK nr 668 af 17/06/2011 (Dagtilbudsloven) §1
LBK nr 521 af 27/05/2013 (Folkeskoleloven) §1

Økonomi
I forbindelse med fremlæggelsen af det endelige projektforslag vil blive fremlagt et økonomisk overslag for udgifterne forbundet hermed.

Bilag
Bilag BØR 24.09.2013: Ny placering af hovedfunktioner i Ramløse Børneby

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning

  1. Taget til efterretning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




77. Faglokaler på Bjørnehøjskolen
17.00G00 - 2013/27263

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på, at udvalget tager orienteringen til efterretning.

Børneudvalget har i forbindelse med tilrettelæggelsen af arbejdet med børnebyer besluttet, at arbejdet med Ramløse, Blistrup og Esrum/Esbønderup børneby igangsættes i nævnte rækkefølge. Rækkefølgen er dels begrundet i lokale ønsker, processer og vilkår, dels den budgetmæssige fordeling af midler over årene og dermed mulighederne for overhovedet at igangsætte bygnings- og moderniseringsarbejder. Samt medarbejderressourcer i Center for Ejendomsservice til at håndtere opgaverne.

Af Budgetaftalen for 2013-2016 fremgår bl.a., at aftaleparterne ønsker

  • at fastholde et generelt fokus på modernisering af skolerne og daginstitutionerne
  • at de tre børnebyer (nærskoler) prioriteres
  • at faglokalerne på Bjørnehøjskolen indarbejdes i planerne
  • at moderniseringsplanerne tilrettelægges, så de matcher skolernes ønsker om udvikling af faglige profiler


Jf. sag om Ramløse Børneby, som forelægges Børneudvalget på indeværende møde, rykkes tidsplanen for byggearbejdet nogle måneder. Det er administrationens vurdering, at det frigiver ledige medarbejderressourcer i Center for Ejendomsservice til at håndtere en modernisering af faglokaler på Bjørnehøj.

Derfor er der i dette efterår igangsat en indledende proces med deltagelse fra Bjørnehøjskolen, Center for Ejendomsservice og Center for Børn og Unge med henblik på at afklare behovet for modernisering af faglokaler på Bjørnehøjskolen. Formålet med den igangsatte proces er at afdække behov og ønsker for modernisering af to konkrete faglokaler: natur/teknik og fysik. Aktuelt er Center for Ejendomsservice i gang med at udarbejde forskellige scenarier for løsninger samt beregne på udgifter forbundet hermed. Scenarierne vil blive fremlagt på Børneudvalgets møde i november.

Lovgrundlag
Styrelsesvedtægt for Gribskov Kommune (vedtaget i Byrådet den 2.11.2009 og den 7.12.2009), kapitel V, § 17

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning

  1. Taget til efterretning

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




78. Beskyttelse af børn og unge mod overgreb - implementering af lovændringer
85.02G00 - 2013/30015

Sagsfremstilling
Sagen forelægges udvalget med henblik på orientering om ændring af Lov om Social Service samt de ressourcemæssige konsekvenser heraf.

Baggrund
Over de seneste år har der været flere hændelser rundt om i landet, hvor der er konstateret svigt i sagsbehandlingen overfor udsatte børn. Det er med baggrund i disse hændelser, der er iværksat ny lovgivning. Social- og Integrationsministeren bad Ankestyrelsen om at kortlægge sagsbehandlingen i samtlige sager i en række af de kommuner, hvor der i enkeltsager har været udtalt kritik at sagsbehandlingen, og hvor der har været mistanke om svigt i sagsbehandlingen. Ankestyrelsens kortlægning dokumenterede, at der var åbenlyse fejl i sagsbehandlingen i de udvalgte kommuner. Gribskov Kommune indgik ikke i Ankestyrelsens undersøgelsesmateriale.

Ny lovgivning
Lovgivningen bygger på Ankestyrelsens gennemgang samt anbefalinger fra et af Social- og Integrationsministeren nedsat ekspertpanel vedr. overgreb mod børn. Det er lovens intention, at sikre, at vi tidligt opdager, hvis et barn er udsat for overgreb. Og allerhelst forhindre, at det overhovedet sker.

Folketinget har den 14. maj 2013 vedtaget "Lov om ændring af lov om social service (beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)" - populært benævnt som "Overgrebspakken". Loven træder i kraft pr. 1.10.2013. Loven indeholder følgende hovedelementer:

1. Børn skal altid høres og beskyttes, når der er mistanke om overgreb
Dette punkt skærper kommunens forpligtigelse til at afholde børnesamtaler. Særligt i forbindelse med modtagelse af underretninger skærpes dette krav.

2. Underretninger skal vurderes indenfor 24 timer, og opfølgningen på underretningen skal styrkes
Kravet til kommunerne er en generel skærpelse af håndtering af og opfølgning på underretninger. Specifikt stilles der nu krav om, at alle underretninger vurderes indenfor 24 timer alle årets 365 dage, og at der i forbindelse med vurderingen tages stilling til, om der skal handles akut. Kommunen forpligtes til at registrere alle indkomne underretninger. Ved underretninger i eksisterende sager, stilles der nu krav om, at underretningen vurderes af "nye øjne" med det formål at skærpe fokus på eventuel overset bekymring.
Kommunens forpligtigelse i forhold til at melde tilbage til fagpersoner, som underretter (lærer, pædagoger, hospitalspersonale o.lign.), udvides. Det præciseres endvidere, at skoler har underretningspligt hvis et barn eller ung har bekymrende skolefravær.

3. Mistrivsel og overgreb skal opdages og håndteres tidligt
Alle kommuner skal have skriftlige beredskabsplaner for forebyggelse og håndtering af sager om overgreb mod børn og unge. Børneudvalget vil senere få forelagt en selvstændig sag med henblik på beslutning af denne. Endvidere skal alle kommuner indgå i et samarbejde med det i regionen oprettede børnehus, når der er tale om sager om voldelige og/eller seksuelle overgreb på børn og unge.

4. Fokus på den forebyggende og tværfaglige indsats
Der indføres udtrykkelig lovhjemmel til, at der mellem kommunale myndigheder og politi kan udveksles personfølsomme oplysninger, når der er bekymring for konkrete børn og unge.

5. Støtte til plejefamilier, der ønsker at adoptere
I sager der omhandler anbringelse af et barn eller ung med henblik på adoption, skærpes kommunens forpligtelse til at anbringe det pågældende barn eller ung hos en plejefamilie, der er indstillet på adoption.

6. Underretningspligt mellem Danmark og Færøerne.
I forbindelse med lovgivning fastsættes nye retningslinjer for underretningspligten mellem sociale myndigheder i Danmark og Færøerne.

Konsekvenser for Gribskov Kommunes praksis
Ændringer i lovgivningen nødvendiggør en justering af kommunens nuværende sagshåndtering vedrørende underretningssager. Yderligere kan der på området konstateres en generel sagstilgang, såvel som en stigning i kompleksitet i sagerne. For yderligere om sagstilgang mv. henvises til bilag.

For at imødekomme øget sagstilgang, samt at kunne leve op til lovgivningens nye krav gennemføres en effektivisering i opgavetilrettelæggelsen, ligesom der foretages en mindre ressourcetilførelse til området, svarende til DUT-midler givet til formålet.

For at kunne varetage opgaven omkring vurdering af underretninger etableres en forvisitation Medarbejdere i forvisitationen vil skulle modtage alle underretninger, nye såvel som i eksisterende sager. Forvisitationen skal foretage en socialfaglig vurdering af underretningen inde der er gået 24 timer fra modtagelsen, samt iværksætte den nødvendige indsats. Forvisitationen vil skulle bemandes med 2 erfarne socialrådgivere. Det daglige ledelsesansvar og tilsyn med håndtering af underretninger vil blive placeret hos teamleder i Undersøgelse og Socialfaglig Indsats (USI).

Udvalget vil på mødet få uddybende præsenteret indholdet i lovændringerne, samt konsekvenserne for Gribskov Kommunes praksis.

Lovgrundlag

LOV nr 496 af 21/05/2013 Lov om ændring af lov om social service (Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.)

Økonomi

I forbindelse med lovændringen er der indarbejdet 164.000 kr. i 2013 og 438.000 (2014-priser) fra 2014 og frem. Beløbet indgår i de DUT-midler (det udvidede totalbalanceprincip) som kommunen fik i forbindelse med Økonomiaftalen 2013. Budgettet i 2013 indarbejdes i forbindelse med Resultatstatus 3 og fra 2014 og frem indgår det som en del af det foreslåede budget i oplægget "Budget i Balance".

Bilag
Bilag BØR 24-09-13 Opgørelse over sager og underretninger

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning

  1. Orienteringen taget til efterretning






83. Hændelse ved Udsholt Strand den 13. september 2013
28.00G00 - 2013/30734

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om hændelsen ved Udsholt Strand den 13. september 2013.

Udvalget vil blive mundligt orienteret på mødet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning.



Beslutning
Orienteringen taget til efterretning.

Fraværende: Ulla Dræbye






Mødet startet:
03:25 PM

Mødet hævet:
06:18 PM