Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
67 Læringsreform - Folkeskolereformen 2013
68 Folkeskolereform 2013, finansiering
69 Indretning af medarbejderarbejdspladser på skolerne
70 Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem
71 RS3 2013 Børneudvalget
72 Toårigt pilotprojekt med barselsbesøg
73 Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017


Efterretningssager
74 Ramløse Børneby
75 Nordstjerneskolen - entreprenørfirmaet Pihl & Søns konkurs

Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Ulla Dræbye

Cannot Kroner

Kim Valentin

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt inklusive rettelser til dagsordenpunkt 68.

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer

Meddelelser:
Orientering om opfølgningsproces i sagen om kantinen på Nordstjerneskolen v/Pernille Salamon

Bjørnehøjskolen er godkendt af ministeriet som it demonstrationsskole og skal deltage i et forskningsprojekt om it-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv. Formålet med projektet er at afprøve digitale læringsforløb og sprede de gode erfaringer til resten af landet v/Pernille Salamon

Spørgsmål til tilskud til tandplejen




Åbne

67. Læringsreform - Folkeskolereformen 2013
17.00P00 - 2013/09341

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet af:

1. Målstyring af tilbud til børn og unge i Gribskov Kommune.
2. Proces for planlægning og implementering af en Læringsreform, herunder implementering af Folkeskolereformen i Gribskov Kommune.

Baggrund
I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en Folkeskolereform. Aftalen er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag 1.
Børneudvalget blev orienteret om aftalens indhold på sit møde den 18. juni 2013.
Finansiering af Folkeskolereformen behandles i separat dagsordenpunkt på dette møde.

Folkeskolereformen understøtter og fordrer en intensivering i implementering af værdierne i arbejdet med bæredygtige børne- og ungemiljøer (Børnebyer), dette bl.a. gennem fokus på samarbejde om børns læring på tværs af faggrænser, øget åbenhed og samarbejde med andre institutioner, foreninger og lokale kræfter.

Derfor vil arbejdet med Folkeskolereform i Gribskov Kommune indgå i og italesættes som en Læringsreform for hele børne- og ungeområdet på tværs af dagtilbud, skole og understøttende funktioner.

Processen omkring planlægning og implementering af reformen skitseres sidst på dette dagsordenspunkt.

Målstyring
Folkeskolereformen sætter fokus på klar retning og højt ambitionsniveau for børns læring og folkeskolens udvikling. Dermed lægger reformen op til i langt højere grad at arbejde med målstyring.
I Gribskov Kommune har elevernes timetal, på samme måde som i andre kommuner, været et centralt parameter for serviceniveauet på skoleområdet. Fremadrettet vil det i højere grad blive skoledagens indhold, resurser samt folkeskolens resultater, der kommer i fokus for de politiske målsætninger for folkeskolen.

Byrådet skal derfor som en del af Læringsreformen drøfte og fastlægge nye politiske parametre for styringen af folkeskoleområdet, da timetallet ikke længere er et parameter, der kan justeres væsentligt på. Noget tilsvarende vil gøre sig gældende for de øvrige tilbud til børn og unge.
Byrådet vil få forelagt særskilt sag med dette formål i første kvartal 2014.

De 3 overordnede mål for Folkeskolereformen nationalt er:

• Folkeskolen skal udfordre alle børn, så de bliver så dygtige de kan.
• Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
• Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

I Gribskov Kommunes italesættelse af Læringsreform udvides disse mål til at være målsættende for alle børn og unges læringsprocesser, og dermed til at være mål for alle tilbud på børne- og ungeområdet.

Den politiske aftale indeholder ligeledes følgende konkrete resultatmål for folkeskolen (jf. bilag 1, side 22-24):

• Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges.

Til ovenstående skal tilføjes mål omkring inklusion og ungdomsuddannelse samt konkrete resultatmål for de øvrige tilbud. Dette vil ske frem mod Byrådets behandling af et samlet sæt af parametre for målstyringen.

Administrationen anbefaler, at der supplerende til de nationale mål for børn og unges læring og trivsel fastlægges kommunale mål samt mere decentrale mål, der samlet set indarbejdes i styringsværktøjerne i Center for Børn og Unge.

Proces
Den fælles proces omkring planlægning og implementering af Læringsreformen kan opridses i følgende figur:



Byrådet træffer beslutning om resurser på rammeniveau, herunder til implementering af Folkeskolereform, ved behandling af budget 2014-2017. Økonomi til implementering af Folkeskolereform på rammeniveau indgår i den tilhørende budgethøring.
Detaljeret beslutning om finansiering af den del af Læringsreformen, der omhandler Folkeskolereform 2013 sker i behandling af separat sag på dette møde. Der er indlagt et temamøde for Byrådet i forløbet af sagerne omkring Folkeskolereform.

Herefter følger en faglig og administrativ proces i 4. kvartal 2013 og 1. kvartal 2014, hvori ledere, medarbejdere, bestyrelser, faglige organisationer og lokale aktører vil blive relevant inddraget i arbejdet frem mod et oplæg om resultatmål og konkret indhold i en Læringsreform for Gribskov Kommune.

Den faglige og administrative proces afføder en række lokale processer omkring formulering af konkrete mål, tilrettelæggelse og indsatser, som vil foregå i de enkelte lokalområder, skoler og dagtilbud integreret i arbejdet omkring Børnebyer.

Læringsreformens indhold forventes politisk behandlet gennem en række delbeslutninger fra ultimo 1. kvartal 2014, bl.a. omkring konkrete mål for Læringsreformen, justering af styrelsesvedtægt, overordnet ramme for anvendelsen af lærernes arbejdstid, justering af tildelingsmodel og takststrukturer samt beslutninger om konkret implementering i form af organisering af og indhold i tilbud m.v. Op til den politiske behandling vil der foregå formel høringsproces blandt de høringsberettigede parter.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2

"Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013, vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag.

Økonomi
Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO.

Detaljeret beslutning om finansiering af den del af Læringsreformen, der omhandler Folkeskolereform 2013, sker i behandling af separat sag på dette møde.

Bilag
Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013 (side 1-2 og side 22-24)
Børneudvalget har fået udleveret bilaget på tryk på udvalgets møde den 18. juni 2013
Byrådet vil få bilaget udleveret på tryk på temamøde den 16. september 2013.

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet

1. at beslutte, at der supplerende til de nationale mål for børn og unges læring og trivsel fastlægges kommunale mål samt mere decentrale mål, der samlet indarbejdes i styringsværktøjerne i Center for Børn og Unge
2. at godkende proces for planlægning og implementering af Læringsreform i Gribskov Kommune.

Beslutning
1. - 2. Anbefales.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




68. Folkeskolereform 2013, finansiering
17.01S00 - 2013/22681

Sagsfremstilling
Sagen forlægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om finansiering af Folkeskolereform fra august 2014.

Baggrund
Den 7. juni 2013 blev der indgået en politisk aftale om et fagligt løft af folkeskolen mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig hovedparten af aftalen den 13. juni.
Børneudvalget blev orienteret om aftalens indhold på sit møde den 18. juni 2013. Aftaleteksten med beskrivelse af reformen er vedlagt som bilag til denne sag (Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013).

Med aftalen skal der gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med det mål, at alle elever skal lære mere og have de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse. Der skal indføres en længere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye og mere varierede undervisningsformer, bl.a. via ny tid til ’understøttende undervisning’, der kan varetages af lærere, pædagoger eller medarbejdere med andre kompetencer. Der iværksættes et kompetenceløft af lærere, pædagoger i skolen og skoleledere. Og endelig er der fokus på få klare mål for folkeskolens udvikling.
Reformen - med undtagelse af elementer vedrørende faglig fordybelse og obligatorisk lektiehjælp i skoletiden - træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Efter næste folketingsvalg træder også disse sidste elementer i kraft.

I folketingssamlingen 2013/2014 skal der behandles lovforslag der indfører aftalen. Som led i økonomiaftalen mellem regeringen og KL af 13. juni 2013 er der enighed om finansieringen af reformen.
Reformen har budgetmæssig effekt fra budgettet for 2014. Dermed skal byrådet allerede ved vedtagelsen af budgettet i oktober 2013 tage stilling til en række spørgsmål, som er afgørende for en realisering af reformen i Gribskov Kommune.

Økonomiske rammer for implementering af Folkeskolereformen fra august 2014
Byrådet besluttede med budget 2013 at udvide skoledagen fra august 2013. Gribskov Kommune har dermed et godt udgangspunkt for realiseringen af reformen.

I Aftale om kommunernes økonomi for 2014 løftes de kommunale serviceudgifter på baggrund af Folkeskolereformen for alle kommuner med 204 mio. kr i 2014 og 407 mio. kr. årligt fra 2015 og frem. Løftet i serviceudgifterne gives til merudgifter i forbindelse med reformen, f.eks. øget undervisningstillæg, øget timetal og øgede udgifter til frie grundskoler. Gribskov Kommunes andel udgør kr 1,4 mio i 2014 og 2,8 mio kr i 2015 og frem.

Kommunerne har forskelligt udgangspunkt for implementering af reformen, derfor løftes bloktilskuddet også ekstraordinært i perioden 2014-2017. Det ekstraordinære løft er på 300 mio. kr. i 2014 og 2017 (halvårseffekt) og 600 mio. kr. i 2015 og 2016.
Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud kendes endnu ikke. Tallene vil blive eftersendt til udvalgsmedlemmerne, når administrationen modtager dem fra Indenrigsministeriet.

Et centralt element i reformen er fuld dækning i undervisningen af lærere med liniefag eller tilsvarende kompetence, og der afsættes fra staten i alt 1 mia. kr. til kompentenceudvikling af lærere og pædagoger i 2014-2020. Midlerne til kompetenceudvikling er øremærkede, og der stilles særlige krav til dokumentation, registrering og revision. Her ud over afsættes der 60 mio. kr. i alt i årene 2013-2015 til kompetenceudvikling af lederne.
Gribskov Kommunes andel til kompetenceudvikling udgør i alt kr 0,66 mio i 2014 og 1,1 mio kr i 2015 og 0,98 mio i årene 2016 til 2017.

For Gribskov Kommune er det samlede tilskud til omstilling af folkeskolen i perioden 2014 til 2017 estimeret til:

*Ekstraordinært løft i bloktilskud for årene 2015-2017 er KLs foreløbige skøn, endeligt beløb udmeldes fra Indenrigsministeriet for ét år ad gangen.

Administrationen vurderer, at udmøntningen af reformen kan ske inden for det statslige tilskud samt den eksisterende ramme for skole og fritidsordning (FO).

Der skal i relation til behandling af budget 2014-2017 træffes beslutning inden for fire hovedtemaer:

A. Den længere og mere varierede skoledag, herunder:1. Fastsættelse af skoledagens længde.
2. Justering af tildelingen til skolerne, som konsekvens af den længere og mere varierede skoledag samt ændring af lærernes arbejdstid fra august 2014 og regelforenklinger.B. Ændringer i FO, herunder:3. Fastsættelse af samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger.
4. Justering af budget til FO som konsekvens af reduceret behov for åbningstid i FO for 4. og 5. klasse fra august 2014.
5. Justering af takst for forældrebetaling i FO for 4. og 5. klassetrin
C. Kompetenceløft, herunder:6. Fastsættelse af budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdereD. Engangsudgifter, herunder:7. Justering af lokaler og udearealer til nye undervisningsformer
8. Pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og nye undervisningsformer.
Ovenstående beslutningsoplæg danner den økonomiske rammesætning for implementeringen af Folkeskolereformen. Beslutningerne vil give anledning til et videre arbejde med modeller, indhold og organisering indenfor den økonomiske rammesætning.
Processen for planlægning og den konkrete implementering af reformen behandles i separat sag på dette møde.

Beslutningsoplæggets punkt 2 til 8 udgør sammen med det øgede statslige tilskud og forventede udgifter til et øget kommunalt bidrag til frie grundskoler den samlede økonomi omkring Folkeskolereformen.
Skemaet herunder viser et samlet overblik over de økonomiske konsekvenser, der indgår i administrationens anbefalede scenarie for beslutningspunkterne.
Det anbefalede scenarie tager udgangspunkt i Aftale om kommunernes økonomi for 2014, anbefalinger fra KL og i beslutninger, der tidligere er truffet af Byrådet og/eller Børneudvalget.

Scenarie 1

Beskrivelse	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
En længere og mere varieret skoledag:
2. Fastholdelse af tildeling til skolerne	kr 0	kr 0	kr 0	kr 0
Ændringer i fritidsordning (FO):
3. Fastholdelse af samarbejds- tiden på niveau som 2013/2014	kr 0	kr 0	kr 0	kr 0
4. Reduktion af åbningstid i FO	kr -458.000	kr -1.100.000	kr -1.100.000	kr -1.100.000
5. Fastholdelse af forældrebetalingsandelen for FO	kr 292.000	kr 701.000	kr 701.000	kr 701.000
Kompetenceløft
6. Kompetenceudvikling, ledere og medarbejdere	kr 1.781.000	kr 3.855.000	kr 3.855.000	kr 2.074.000
Engangsudgifter
7. Lokaler og udearealer	kr 661.000	kr 554.000	kr 0	kr 508.000
8. Pædagogisk og didaktisk udvikling	kr 450.000	kr 600.000	kr 327.000	kr 400.000
Øgede udgifter til privatskoler
Forventet stigning i kommunalt bidrag til privatskoler	kr 0	kr 0	kr 0	kr 900.000
Statsligt tilskud i alt	kr 2.726.000	kr 4.610.000	kr 3.783.000	kr 3.783.000
Total	kr 0	kr 0	kr 0	kr 0

Negative beløb er forventet mindreforbrug.
Summerne kan afvige på grund af afrunding.

En længere og mere varieret skoledag

1. Fastsættelse af skoledagens længde.
Folkeskolereformen opdeler undervisningen i fagdelt undervisning og understøttende undervisning. En del af den understøttende undervisning består af lektiehjælp og faglig fordybelse.
Samlet skal længden af en skoleuge i klokketimer med både fagopdelt og understøttende undervisning inkl. pauser være på minimum 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl.
Det hidtidige vejledende timetal vil fremover være erstattet af et fast minimums lektionstal for den fagopdelte undervisning, mens den resterende tid af skoleugen kan bestå af understøttende undervisning:

Antal ugentlige lektioner (á 45 minutters varighed) i folkeskolen

	Før reformen		Efter reformen
	Ministeriets aktuelle vejledende timetal	Gribskov Kommune 2013/2014	Minimumstimetal, fagdelt undervisning	Understøttende undervisning
0. klasse	20	30	20*	12,7
1.klasse	23	30	25	7,7
2.klasse	23,75	30	25	7,7
3.klasse	26,75	30	26	6,7
4.klasse	26,75	30	30	6
5.klasse	27,75	30	31	5
6.klasse	28	30	31	5
7.klasse	30	30	32	6,2
8.klasse	32	32	32	6,2
9.klasse	31	31	31	7,2
			293	57,7
I alt	269	303	350,7

*Folkeskolereformen indeholder ingen indholdsmæssige ændringer af undervisningen i børnehaveklassen, men alene en udvidelse af timetallet.

Den understøttende undervisning er af væsentlig betydning for implementeringen af reformen, da der her gælder mere fleksible regler for bl.a. holddeling og faggrupper.
De øgede muligheder for holddeling i timer med understøttende undervisning er vigtig for både undervisningsdifferentiering og for en bæredygtig tilrettelæggelse af undervisningen på afdelinger med lave klassekvotienter.
Muligheden for at andre faggrupper kan varetage den understøttende undervisning er af stor betydning for udviklingen hen imod en tilgang, hvor opgaven er i centrum.

Frem til folkeskoleforliget ophører efter næste folketingsvalg, er det frivilligt at deltage i den del af den understøttende undervisning, der består af lektiehjælp og faglig fordybelse. Dermed kan skoledagens længde reduceres for elever, der fravælger lektiehjælp og faglig fordybelse med 2 timer for 0.-3. kl., 3 timer for 4.-6. kl., samt 2 timer for 7.-9. kl. Dette sker ved, at forældrene ønsker deres barn fritaget for lektiehjælp og faglig fordybelse ved skriftlig tilkendegivelse til skolen ved skoleårets start. FO åbningstid og skolebus ruteplan tilrettelægges med afsæt i, at eleverne deltager i hele skoledagen, inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.

Administrationen anbefaler, at Gribskov Kommune fra 1. august 2014 forpligter skolerne til som minimum at følge det lovbestemte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, samt at skoledagens længde i klokketimer fastsættes til 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl. inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.

2. Justering af tildelingen til skolerne, som konsekvens af den længere og mere varierede skoledag, samt ændring af lærernes arbejdstid fra august 2014 og regelforenklinger.
Byrådet besluttede i budget 2013 at udvide skoledagen fra august 2013 og tilførte i den forbindelse området 7,6 mio kr. årligt. Gribskov Kommune har dermed et højt udgangspunkt for realiseringen af reformen sammenlignet med andre kommuner.
Den længere skoledag skal derudover finansieres ved at anvende ressourcerne på skoleområdet anderledes end i dag, fx. ved, at lærerne tilbringer en større del af deres tid sammen med eleverne.

En realisering af reformen skal dermed ses i sammenhæng med de nye arbejdstidsregler som betyder, at lærerne vil bruge en større del af arbejdstiden sammen med børnene, bl.a. på undervisning. Tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid skal i højere grad fastsættes af skolelederne i dialog med den enkelte lærer, bl.a. ud fra den enkelte lærers erfaring, konkrete opgaver og udfordringer samt skolens samlede undervisningsbehov.

Der forventes i Gribskov Kommune en mindreudgift ifm. implementeringen af Folkeskolereformen. Mindreudgiften fremkommer i kraft af, at effektiviseringen i forbindelse med udvidelse af lærernes undervisningstid frigiver et større beløb end udgiften til de yderligere undervisningstimer.

Samlet set vil den længere skoledag dermed kunne varetages af de lærere, der er ansat på skolerne i dag. Skolerne vil herudover få mulighed for at prioritere tilrettelæggelse af undervisningen, der styrker undervisningen og et mål om et højere fagligt niveau, f.eks. ved øget brug af holddeling.

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Scenarie 1: Fastholdelse af tildeling til skolerne	0	0	0	0
Alternativ: Reduktion af tildeling til skolerne	kr -1.641.000	kr -3.939.000	kr -3.939.000	kr -3.939.000

Negative beløb er forventet mindreforbrug.

I Scenarie 1 anvendes de forventede frigivne resurser fra udvidelsen af lærernes undervisningstid fuldt ud til at styrke undervisningen, eksempelvis svarende til at tilføre resurser til at have flere voksne til stede i undervisningen i størrelsesordenen op til fire timer pr. elev pr. år.

Som alternativ kan de forventede frigivne resurser fra udvidelsen af lærernes undervisningstid i mindre grad anvendes til at styrke undervisningen. Eksempelvis svarende til at tilføre resurser til at have flere voksne til stede i undervisningen i størrelsesordenen op til to timer pr. elev pr. år samt reducere skolernes tildeling med i alt 3,9 mio. kr pr. år (helårseffekt), hvorved de 3,9 mio. kr pr. år frigives til andre formål.

For begge scenarier gælder, at beregningen følger Kommunernes Landsforenings (KL) beregningsforudsætning om forøgelse af lærernes undervisningstid, samt for skoledagens længde og fordelingen af fagdelt og understøttende undervisning, som opstillet under beslutningspunkt A.

Administrationen anbefaler at den nuværende tildeling til skoleområdet fastholdes, svarende til Scenarie 1, således at de forestående ændringer af lærernes arbejdstid muliggør, at den enkelte skole kan prioritere undervisningsaktiviteter, der styrker undervisningens kvalitet.

Ændringer i FO
I Aftale om kommunernes økonomi for 2014 forudsættes at ændringer i FO bidrager til finansieringen af den yderligere udvidelse af skoledagen.
Den understøttende undervisning kan varetages af lærere, pædagoger og andre faggrupper.

3. Fastsættelse af samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger
I forbindelse med Byrådets beslutning i budget 2013 om at udvide skoledagen fra august 2013, blev det ligeledes besluttet at reducere åbningstiden i FO med en time om dagen. Byrådet besluttede i den forbindelse, at fastholde budgettet for FO, så pædagogerne i højere grad kan deltage i undervisningen.
Samarbejdstiden mellem skole og FO blev dermed udvidet fra 8,7 til 43,8 time pr. elev på 0.-3. klassetrin.

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Scenarie 1: Fastholdelse af samarbejdstiden	0	0	0	0
Alternativ: Halvering af samarbejdstiden	kr -2.188.000	kr -5.250.000	kr -5.250.000	kr -5.250.000

Negative beløb er forventet mindreforbrug.

Det er muligt at lade en del af samarbejdstiden indgå i finansieringen af den understøttende undervisning. Pædagogerne fra FO vil dermed kunne få ansvar for gennemførelsen af en del af den understøttende undervisning i tillæg til pædagogernes nuværende rolle i skolen.

Administrationen anbefaler at fastholde samarbejdstiden på nuværende niveau.

4. Justering af budget til FO som konsekvens af reduceret behov for åbningstid i FO for 4. og 5. klasse fra august 2014.
Folkeskolereformen medfører en forlængelse af skoleugen for 4. og 5. klassetrin fra 30 ugentlige lektioner i indeværende skoleår til 33 ugentlige klokketimer fra august 2014. Dermed reduceres behovet for åbningstid i FO med 3 timer pr uge for 4. og 5. klassetrin.

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Reduktion i åbningstid på 3 timer pr uge for 4. og 5. klassetrin	kr -458.000	kr -1.100.000	kr -1.100.000	kr -1.100.000

Administrationen anbefaler, at åbningstiden i FO reduceres med 3 ugentlige timer for børn på 4. og 5. klassetrin og, at tildelingen til FO reduceres tilsvarende med 1,1 mio kr årligt fra august 2014

5. Fastsættelse af takst for forældrebetaling i FO for 4. og 5. klassetrin
En reduktion i åbningstiden i FO for 4. og 5. klassetrin fordrer en reduktion i forældrebetalingstaksten for disse klassetrin.
KL anbefaler, at kommunerne ved udmøntning af Folkeskolereformen fastholder den andel, som forældrebetalingen udgør af de samlede driftsudgifter for FO.

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Scenarie 1: Fastholdelse af forældrebetalingsandelen	kr 292.000	kr 701.000	kr 701.000	kr 701.000
Alternativ: Halvering af takst for 4. og 5. klassetrin	kr 958.000	kr 2.300.000	kr 2.300.000	kr 2.300.000

Administrationen anbefaler at følge KL´s anbefaling. Ved en reduktion i tildelingen til FO svarende til Scenarie 1 under beslutningspunkt 4, bør forældrebetalingstaksten for FO for 4. og 5. klassetrin reduceres fra 830 kr pr måned (i 11 måneder) i 2013 til 754 kr pr måned fra august 2014.

En halvering af taksten for 4.-5. klasse vil give en takst på 415 kr. pr. måned (i 11 måneder).

Kompetenceudvikling
Folkeskolereformen medfører øgede udgifter til kompetenceudvikling af skoleledelser, lærere og pædagoger i skolen. Budget til denne indsats udgøres af en særlig pulje, der som en del af økonomiaftalen mellem staten og kommunerne, er reserveret til formålet.

6. Fastsættelse af budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere
Folkeskolereformen indeholder et væsentligt kompetenceløft af ledere og medarbejdere i folkeskolen.
Et væsentligt element er et nyt krav om, at alle lærere i 2020 som udgangspunkt skal have undervisningskompetence (liniefag eller tilsvarende) i de fag de underviser i. Kravet vil blive indskrevet i Folkeskoleloven og skal implementeres i perioden 2014-2018.
En analyse af lærernes undervisningskompetence i indeværende skoleår er under udarbejdelse.

Derudover sættes der fokus på kompetenceløft ift de andre områder, der er prioriteret og/eller målsat i reformen, f.eks. anvendelse af IT i undervisningen, klasseledelse, inklusion, dansk, matematik samt nye krav til skoleledelsens rolle.

Der budgetteres med fuld udnyttelse af det statslige tilskud til kursusafgifter for medarbejdere samt med forløb svarende til seks årlige undervisningsdage for ledelserne.

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Kompetenceudvikling, ledere og medarbejdere	kr 1.781.000	kr 3.855.000	kr 3.855.000	kr 2.074.000

Administrationen anbefaler, at der afsættes budget til kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere som beskrevet herover.

Engangsudgifter
7. Justering af lokaler og udearealer til nye undervisningsformer

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Lokaler og udearealer	kr 661.000	kr 554.000*	kr 0*	kr 508.000*

*beløbene er opdateres årligt i perioden 2015-2017, når endelige tilskud er kendt.

8. Pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og nye undervisningsformer

	Udgift i 2014	Udgift i 2015	Udgift i 2016	Udgift i 2017
Pædagogisk og didaktisk udvikling	kr 450.000	kr 600.000*	kr 327.000*	kr 400.000*

*beløbene er opdateres årligt i perioden 2015-2017, når endelige tilskud er kendt.

Mulighederne for at afsætte budget til engangsudgifter ifm. implementering af Folkeskolereformen inden for rammen til skole og FO er bestemt af størrelsen på Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud, som gives i perioden 2014 til 2017.
Beløbet udmeldes fra Indenrigsministeriet for ét år ad gangen.

Administrationen anbefaler, at det ekstraordinære løft i bloktilskud i perioden 2014 til 2017 anvendes til investeringer til understøttelse af nye undervisningsformer i form af justering af lokaler og udearealer samt pædagogisk og didaktisk udvikling, herunder de nye fag, fælles tilgang til læring og målrettet arbejde med nye undervisningsformer, således at der afsættes budget som beskrevet herover.

Beløbene vil blive opdateret årligt i perioden 2015-2017, når det endelige beløb for Gribskov Kommunes andel af det ekstraordinære løft i bloktilskud er udmeldt fra Indenrigsministeriet.

Beløb for ekstraordinært løft i bloktilskud, engangsudgifter til lokaler og udearealer, engangsudgifter til pædagogisk og didaktisk udvikling samt statslig tilskud blev forelagt for Børneudvalget på udvalgsmødet den 3. september 2013 og er indskrevet i sagsfremstillingen til Økonomiudvalget og Byrådet.

Lovgrundlag
Folkeskoleloven (LBK nr 521 af 27/05/2013 ) §40, stk. 2

"Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskole" af 7. juni 2013, vedhæftet denne sagsfremstilling som bilag.

Økonomi
Ramme 335 Læring og Undervisning, delramme 33510 Skole og FO.

Høring
Ændring af administrationsgrundlag for FO kræver dialog med BUPL.

Bilag
Bilag 1: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013
Børneudvalget har fået udleveret aftaleteksten på tryk på udvalgets møde den 18. juni 2013
Byrådet vil få bilaget udleveret på tryk på temamøde den 16. september 2013.


Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte

1. at forpligte skolerne fra august 2014 til som minimum at følge det lovbestemte minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, samt at fastsætte skoledagens længde i klokketimer til 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl. inkl. lektiehjælp og faglig fordybelse.
2. at fastholde tildelingen til skolerne og dermed tiltræde Scenarie 1.
3. at fastholde samarbejdstiden mellem lærere og pædagoger og dermed tiltræde Scenarie 1.
4. at reducere åbningstiden i FO fra august 2014 for elever på 4. og 5. klassetrin med 3 timer ugentlig og at reducere tildelingen til FO tilsvarende med 1,1 mio kr årligt (helårseffekt).
5. at fastsætte forældrebetalingstaksten for FO for 4. og 5. klassetrin til 754 kr pr måned fra august 2014 og dermed tiltræde scenarie 1.
6. at afsætte budget til kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere på kr 1.781.000 i 2014, kr 3.855.000 i 2015, kr 3.855.000 i 2016 og kr 2.074.000 i 2017
7. at afsætte budget til justering af lokaler og udearealer på kr 661.000 i 2014, 554.000 i 2015, kr 0 i 2016 og kr 508.000 i 2017
8. at afsætte budget til pædagogisk og didaktisk udvikling på kr 450.000 i 2014, kr 600.000 i 2015, kr 327.000 i 2016 og kr 400.000 i 2017.

Beslutning
Ad. 1 Anbefales.
Ad. 2 Anbefales, at den eksisterende ramme fastholdes på området, at de tildelte bloktilskud tilføres rammen, samt at fordeling mellem de respektive indsatser forelægges Børneudvalget på ny i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen.
Ad 3 Anbefales.
Ad 4. og 5. Anbefales udsat til nærmere afdækning i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen, herunder FO.
Ad 6. - 8. Anbefales, at den eksisterende ramme fastholdes på området, at de tildelte bloktilskud tilføres rammen, samt at fordeling mellem de respektive indsatser forelægges Børneudvalget på ny i sammenhæng med sag om mål for folkeskolen.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




69. Indretning af medarbejderarbejdspladser på skolerne
17.00S00 - 2013/26188

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget anbefaler ØU og BY at træffe beslutning om at afsætte midler fra anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler, samt frigive rådighedsbeløbet til etablering af disse arbejdspladser.

Baggrund
Børneudvalget og Økonomiudvalget blev på udvalgenes møder henholdsvis d. 18.6.2013 og 27.6.2013 orienteret om ændringer ift tilrettelæggelsen af lærernes arbejde, både i forhold til skoleåret 2013/2014, og i forhold til de lovgivningsmæssige ændringer, der har virkning fra august 2014.

Med afsæt i budgetaftalens fokus på udviklingen af undervisningen gennem styrkelse af teamsamarbejdet; herunder øget tilstedeværelse (fast arbejdstid) samt begyndende forberedelse af en ny tilgang til arbejdstilrettelæggelse for lærere, vil skolerne i skoleåret 2013/2014 øge lærernes tilstedeværelse på skolerne.

En øget kvalitet i børnenes læringsprocesser fordrer tæt samarbejde mellem lærerne om en klasse, en årgang, en afdeling, et fag mv., samt mellem lærere og pædagoger omkring en børnegruppe. Teamsamarbejdet bliver dermed et omdrejningspunkt i tilrettelæggelsen, forberedelsen, udførelsen, og opfølgningen på læringsprocesserne.

Et struktureret og tæt teamsamarbejde fordrer tilgængelighed, hvilket er hovedsigtet med at lærerne som udgangspunkt er på skolen i arbejdstiden.

I første halvdel af skoleåret 2013/2014 vil der være fokus på at skabe en fælles ramme for øget tilstedeværelse på tværs af skolerne, drøftelser i lokale MED-udvalg, kompetenceudvikling ift styrket teamsamarbejde samt tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at lærernes arbejde kan udføres på skolen.

Efterhånden som skolerne er klar, implementeres beslutning om øget tilstedeværelse/fast arbejdstid på den enkelte skole; dog således at det forventes, at alle skoler arbejder med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid i anden halvdel af skoleåret 2013/2014.

Denne proces sikrer, at alle skoler har fået erfaringer med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid inden nye arbejdstidsvilkår træder i kraft august 2014, samtidig med at ny folkeskolereform skal implementeres.

Fysiske faciliteter til medarbejderarbejdspladser på skolerne
Den enkelte skole afdækker behov for tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at de nødvendige arbejdspladsfaciliteter etableres indenfor de lovgivningsmæssige rammer.

Arbejdspladsfaciliteterne på skolerne skal rumme følgende funktioner:

• Mødefaciliteter, der muliggør grupper af medarbejdere at afvikle møder både i og underfor børnenes undervisningstid.
• Kontorarbejdspladser, hvor medarbejder-PC kan bruges. Der vil både være behov arbejdspladser, der kan bruges til løsning af kortere opgaver og pladser til mere sammenhængende arbejde.
• Opbevaringsmuligheder, sådan at den enkelte medarbejder kan opbevare undervisningsmaterialer mv. på skolen

Økonomi
Skolerne får mulighed for at anvende et samlet beløb på 631.000 kr. og hver skoles andel fordeles via en fordelingsnøgle, svarende til antal normerede stillinger på skolerne. Se nedenstående beløb.

Fordeling efter antal stillinger giver en hurtigere og mindre tidskrævende fordeling af midlerne, end f.eks. en ansøgningspulje. Det gælder både centralt og decentralt. Den enkelte skole har mulighed for at supplere med egne midler, i det omfang den ønsker at prioritere det.

Tastefejl i afsnit om Økonomi rettet i forbindelse med Børneudvalgets møde og indarbejdet i sagsfremstilling til ØU og BY.

Lovgrundlag
Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26/04/2013)

Økonomi
Byrådet afsatte på mødet 12.03.2012 under punkt 17: "Anvendelse af bygninger på børne- og ungeområdet" 8 mio. kr. til anlægsprojektet: "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet". Ud af dette anlægsprojekt, som for 2013 udgør 3,1 mio kr., anbefales at afsætte 631.000 kr. til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler og samtidigt ansøges der om frigivelse af samme rådighedsbeløb.

De 631.000 mio. kr. anvendes på skolerne i en fordelingsnøgle svarende til antal normerede stillinger på skolerne.

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at beslutte,

1. at der ud af anlægsprojektet: "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" afsættes 631.000 kr. til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler.
2. at rådighedsbeløbet til etablering af medarbejderarbejdspladser på de fem skoler på 631.000 kr. frigives.

Beslutning
1. - 2. Anbefales med en bemærkning om, at medarbejdere på alle afdelinger skal tilgodeses.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




70. Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem
00.30S00 - 2013/18967

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i byrådet.

På byrådets budgetseminar 18. april 2013 fremlagde Brøndum og Fliess deres analyse af budgettet på Børneudvalgets område. Analysen fokuserede på estimering af råderum og skulle sikre, at der fremover ikke forekommer større mere- eller mindreforbrug på Børneudvalgets område.

Analysen tog udgangspunkt i regnskab 2012 og viste, at Børneudvalgets budget er teknisk overbudgetteret. Brøndum og Fliess kom samtidig med forslag til en tilpasning af budgettet for 2013 og frem. Den endelige estimering lød på en teknisk overbudgettering på 25 mio. kr. og opgaven for administrationen har været at komme med et forslag til at få tilpasset budettet. Administrationen er ikke endelig færdig med at placere budgetterne på de nye delrammer. Når det detaljerede budget er på plads på delrammeniveau vil det præcise niveau for den tekniske overbudgettering være kendt. I RS4 vil der blive lavet en opfølgning på dette og hvis der er behov for en regulering vil dette ske i RS4. De 25 mio. kr. foreslås lagt i budgetpuljen under Økonomiudvalget og forventes delvist anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsudvalget.

Dette punkt vedrører den politiske godkendelse af administrationens oplæg til et tilrettet budget for Børneudvalget, hvor den tekniske overbudgettering ikke længere er en del af Børneudvalgets budget. På Børneudvalgets møde den 18. juni 2013 har Børneudvalget godkendt ny rammeopdeling af udvalgets budget. Budgettets opbygning understøtter den nye organisering og en bedre økonomistyring. Økonomiudvalget og Byråd forventes at godkende de nye budgetrammer på deres møder hhv. 26. august og 2. september 2013.

Administrationen har med udgangspunkt i ovenstående lavet RS3 hvor budgettet er tilpasset de nye rammer, og den tekniske overbudgettering er fjernet. RS3 behandles efterfølgende på dette møde.

Budget tilpasningen for 2014 og frem indgår som en videre del af byrådets budgetproces.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
Økonomiudvalget/Byrådet: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem delrammer jf. nedenstående tabel

Delramme	Omplacering i kr.
33410 Undersøgelse og socialfaglige indsatser	-1.500.000
33510 Skole/FO	-3.500.000
33520 Dagtilbud	-11.000.000
33530 SP	-5.000.000
33720 Puljer	-4.000.000
39050 Budgetpuljer	25.000.000

Beslutning

1. Anbefales. Nyt Gribskov og Socialdemokratiet stemte for. Venstre tog forbehold.

Venstre tager forbehold, fordi Venstre mener, at Børneudvalgets område kan have brug for en del af pengene.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




71. RS3 2013 Børneudvalget
00.32Ø00 - 2013/17281

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget og samles derefter op sammen med de øvrige fagudvalg, i til forelæggelse i Økonomiudvalget og beslutning i byrådet.

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne tredje resultatstatus er en "lille" resultatstatus, det vil sige det primært er en opfølgning på økonomien.

Denne resultatstatus er den sidste før budgetvedtagelsen, derfor skal der ved resultatopfølgningen også vurderes, om der er forhold, der kan tænkes videreført ind i budget 2014-2017.

Opfølgning på Børneudvalgets område
Som beskrevet i RS2 blev der på byrådets budgetseminar d. 18. april 2013 forelagt et bud på den tekniske overbudgettering på Børneudvalgets område i størrelsesorden 25-28 mio. kr. Denne tekniske overbudgettering på 25 mio. kr. er nu fjernet i budgettet, jf punkt på samme møde som dette og RS3 er således lavet ud fra dette nye budgetgrundlag.

Arbejdet med at få budgettet på plads i detaljer på de nye rammer og delrammer er stadig i gang og derfor er økonomiopfølgningen lavet på ramme niveau, se nedenstående tabel. Når det detaljerede budget er på plads på delrammeniveau vil resultatet på de enkelte rammer og delrammer se anderledes ud, da korrigeret budget dermed vil ændre sig indenfor udvalget samlede ramme. Derudover vil det præcise niveau for den tekniske overbudgettering også være kendt. I RS4 vil der blive lavet en opfølgning på dette og hvis der er behov for en regulering vil dette ske i RS4.




I alt forventes et merforbrug på 3,3 mio. kr. på Børneudvalgets område. Dette skyldes dels et forventet merforbrug på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats på 6,967 mio. kr. og et forventet merforbrug 2,444 mio. kr. på ejendomsudgifterne.
Hvis vi ser på udvalgets område ekskl. ejendomsudgifter forventes der et merforbrug på 852.000 kr. Hertil kommer de indstillede budgetændringer på -232.000 kr. og DUT korrektioner i 2013 på 1,2 mio. kr. Resultatet ekskl. ejendomsudgifter forventes at blive lille et mindreforbrug på 142.000 kr.

Da budgettet ikke er endelig fordelt på de nye delrammer vil der i forbindelse med RS4 kunne være forskydninger mellem delrammerne, ligesom det totale resultat kan være tilrettet. Når fordelingen er på plads, kan det fx vise sig at mindreforbruget på ramme 337 Stabs- og Støttefunktioner ikke ser sådan ud og at merudgiften på ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats er mindre, idet de retvisende budgetter er på plads.

På ramme 334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats forventes merudgifterne at stige yderligere, da både antal og gennemsnitspriser er stigende hvad angår anbringelser. Der er kendskab til nye sager, som er meget dyre. Den stigende bevågenhed gør at der opdages flere børn og familier der har brug for hjælp. Det ligger i tråd med strategien om at sætte ind tidligere, men det betyder at udgifterne i nogen tilfælde stiger her og nu. Der er stort fokus på udviklingen og der følges op på dette punkt igen i RS4.

På ramme 338 Ejendomsudgifter BØR er det forventede resultat gået fra forventet mindreudgift på 2,2 mio.kr. i RS2 til en merudgift på 2,4 mio. kr. Dette skyldes hovedsagligt merudgifter til forsyning, da årets første måneder var koldere end forudsat i budgettet. Derudover skal det bemærkes at drift i første halvår af Nordstjerneskolen Skovgårdsvej ikke er budgetteret. Det forventes at merudgifterne dækkes af mindreforbrug på andre ejendomsrammer i kommunen.

De indstillede budgetændringer forklares herunder:

Omplaceringer:
Arbejdet med svømmeundervisning overgår til Kultur- og Idrætsudvalget og budgettet foreslås flyttet fra ramme 33510 Skole/FO til 38050 Idræt. I 2013 flyttes 167.000 kr. svarende til 5/12 dele af det afsatte budget. Fra 2014 og frem flyttes hele budgettet på 400.000 kr.

Økonomiudvalget har på deres møde d. 27. juni 2013, punkt 193 besluttet at finansieringen af projektet "Natur der bevæger" skal findes via overførsler mellem udvalgene. Projektet er en del af et partnerskab mellem Gribskov Kommune, Naturstyrelsen og DGI Nordsjælland med et tværfagligt sundhedsfremmende formål for børn og unge. Det foregår i et netværkssamarbejde mellem 6 kommuner, med det mål, at motivere skole, institutioner, borgere og turister til at bruge de mange attraktive naturområder kommunen har, til bevægelse i naturen og at inddrage foreninger og frivillige i projektet. Fordelingen af udgiften er beregnet efter udvalgenes samlede budget i forhold til hinanden. Børneudvalget skal således finansiere 64.664 kr. til projektet i hvert af årene 2013, 2014 og 2015. Det foreslås at finansiere det fra ramme 33520 Dagtilbud.

Tillægsbevillinger
Beskyttelse af børn og unge mod overgreb, 164.000 kr. i 2013 og 437.000 kr. fra 2014 og frem. Finansieringsmodellen for Børnehusene er kun overordnet beskrevet i høringsudgaven af lovforslaget. Der lægges op til en finansieringsmodel, der består af delvis takstfinansiering og delvis objektiv finansiering. Alle kommuner er forpligtet til at benytte det Børnehus, som kommunen i regionen er tilknyttet, i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Beløbet foreslås budgetlagt på ramme 33410 Undersøgelse og socialfaglig indsats. Beløbet fra 2014 og frem indgår i budgetproces 2014-2017.

Ungepakken II, 1,1 mio. kr. i 2013. Finansieringen af den såkaldte Ungepakke II var oprindeligt tidsbegrænset til udgangen af 2012, men blev ved forhandlingerne om finansloven for 2013 forlænget til udgangen af 2013. Ungepakke II omfatter en række tiltag af primært vejledningsmæssig karakter i UU-centrene, fx vurdering af uddannelsesparathed og pligt til uddannelse for de 15-17 årige. Folketinget har ikke taget stilling til en evt. videre finansiering af Ungepakke II i 2014, og KL vurderer, at området i et eller andet omfang vil blive genstand for besparelser og omprioriteringer. Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvordan disse vil blive udmøntet og hvor store besparelser, der vil blive tale om. Folketingets drøftelser om disse ting vil formentlig finde sted i efteråret op til forhandlingerne om finansloven for 2014. Regeringen har iværksat en analyse af økonomien på vejledningsområdet med fokus på UU-centrenes økonomi og ressourceforbrug. Resultatet af analysen ventes at danne udgangspunkt for justeringer af vejledningsloven og andre tiltag, som vil give de nødvendige besparelser set ift. den manglende finansiering af Ungepakke II. En revision af vejledningsloven skal ses i samspil med en reform af folkeskolen, hvor regeringen bl.a. ønsker at fremrykke vurderingen af uddannelsesparathed til 8. klasse. Desuden forventes regeringen til efteråret at fremsætte et lovforslag til en ny fleksuddannelse. Her vil UU-centrene formentlig få en rolle at spille ift. visitation og vejledning til uddannelsen. Beløbet foreslås budgetlagt på ramme 33330 Unge og Uddannelse.


Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
Økonomiudvalg/byråd: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger


Bilag
1. Bilag BØR 03.09.13 RS3 Økonomioversigt
2. Bilag BØR 03.09.13 RS3 Bevillingsændringer

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende resultatstatus for Børneudvalgets område.
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   33330 Unge og Uddannelse		1.062.000
   33410 Undersøgelse og socialfaglige indsatser		164.000
   33510 Skole/FO	-167.000
   33520 Dagtilbud	-64.664

Beslutning
1. - 2. Anbefales

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




72. Toårigt pilotprojekt med barselsbesøg
27.00G00 - 2012/29985

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at tiltræde et toårigt pilotprojekt med indførelse af barselsbesøg på 3.-6. dagen efter barnets fødsel.

Baggrund
Sundhedsstyrelsen har udsendt en ny vejledning med anbefalinger til sundhedsplejens indsats til nyfødte og deres forældre i de første to uger af barnets leveår. Overordnet set er formålet med den ny vejledning at undgå genindlæggelse af spædbørn i de første to leveuger og at sikre barnets trivsel og ernæring.

Vejledningen anbefaler, at Regionens fødesteder yder telefonrådgivning og/eller konsultation til forældre i barnets 3. levedøgn. Den åbne rådgivning og/eller konsultation varetages af jordemødre og retter sig overvejende mod moderens tilstand efter fødslen. Som opfølgning på fødestederne/jordemødrenes indsats, anbefaler vejledningen, at den kommunale sundhedspleje følger op på barnets helbredstilstand ved et barselsbesøg på 4.-5. dagen efter fødsel. Dette for at forebygge antallet af genindlæggelser efter fødsel og for at sikre sufficient ernæring. Sundhedsstyrelsen anbefaler barselsbesøg til alle, der er udskrevet indenfor 72 timer efter fødsel. Det anbefales derfor at det er alle fødende, der tilbydes barselsbesøg.

Sundhedsstyrelsens monitorering af genindlæggelser efter fødsel på landsplan viser, at de fleste genindlæggelser skyldes dehydrering, gulsot, mistrivsel, fejlernæring og spiseproblemer hos spædbarnet. Det vil et barselsbesøg kunne være med til at forebygge.

Sundhedsstyrelsen vil følge udviklingen i genindlæggelser af spædbørn indenfor barnets første 28 levedøgn fordelt på de fem Regioner. Desuden vil Gribskov Kommune følge udviklingen lokalt.

Der fødes ca. 300 børn årligt i Gribskov Kommune. Ifølge sundhedsplejens opgørelse og prognosen vil det også gælde i 2013.

Lokal indsats og mål
Sundhedsstyrelsen anbefaler et barselsbesøg på 4. eller 5. dagen efter fødsel. Det vil indebære, at sundhedsplejen skal have vagtberedskab i weekender. Det er administrationens vurdering, at denne ydelse vil blive for ressourcekrævende i forhold til forventet effekt. Derfor foreslås i stedet en mere fleksibel periode på 3.-6. dagen efter fødsel, således at barselsbesøget foregår på hverdage.

Lokalt lægges op til, at barselsbesøget har fokus på etablering af amning eller anden sufficient ernæring, barnets trivsel, observation af barnet i forhold til gulsot, farver, vejrtrækning, medfødte lidelser og moderens fysiske tilstand efter fødslen, samt vejledning af forældrene i observation og pleje af barnet.

Et barselsbesøg er et kort besøg, hvor fokus er at sikre baret kommer i trivsel. Barselsbesøget kan ikke erstatte eller lægges sammen med etableringsbesøget, hvor der blandt andet er fokus på barnets trivsel fortsat, fysisk undersøgelse, vejledning i barnets pasning, orientering om sundhedsvæsenets tilbud og familiedannelse. Se nærmere i bilag 1.
Det tilstræbes, at barselsbesøget aflægges af den sundhedsplejerske, der skal følge familien fremover. Dog kan ferier, kurser og sygdom hindre dette. Målet er at 75% får barselsbesøg af den sundhedsplejeske der skal følge familien.

Det er sundhedsplejens oplevelse, at der siden indførelsen af tidlig udskrivelse efter fødsel opstår flere udfordringer med amning, idet der pt. ikke ydes støtte til forældrene på 3. dagen, hvor mælken løber til. Det er sundhedsplejens vurdering, at tidlig kontakt, dialog med forældrene og undersøgelse af barnet, kan understøtte barnets trivsel. Et barselsbesøg kan desuden medvirke til, at sygdomme og mistrivsel hos spædbarnet eller forældre opdages rettidigt.

Et barselsbesøg forventes, ud over at forebygge genindlæggelser af spædbørn, at have en sundhedsfremmende effekt, der øger familiernes trivsel, sikrer bedre og længere ammeforløb og på længere sigt mindske risikoen for livsstilsygdomme hos barnet.

Det er målet at forebygge genindlæggelser og bedre trivsel. Derfor foreslås afprøvning af barselsbesøg over en toårig periode. Derefter samles op på, om barselsbesøget har haft den ønskede effekt ved at måle på antal genindlæggelser og ambulante kontakter. På kort sigt desuden også at måle på ammelængde.

Desuden følges udviklingen af behovsbesøg, hvor der må forventes en stigning i behovsbesøg i nyfødthedsperioden, hvor der vil være behov for opfølgning, og et fald senere når barnet er lidt ældre.

Ydelser i spædbørnsperioden i sundhedsplejen i Gribskov
I spædbørnsperioden fra 0-8 måneder tilbyder sundhedsplejen flere ydelser og besøg (åben konsultation, hjemmebesøg og telefonrådgivning).

Besøg og tidspunkt	Førstegangsfødende	Flergangsfødende	Omlægning
Graviditetsbesøg Efter 32. uge	Alle	Ved behov
Barselsbesøg 3.-6. dagen	Alle	Alle	NYT
Etableringsbesøg Senest 10. dagen. NYT: senest 14. dagen	Alle senest 10. dagen	Alle senest 10. dagen	Senest 14. dagen.
2. besøg 4 uger	Alle	Alle
3. besøg - EPDS (screening - efter fødselsdepression) og besøg. 8 uger	Alle	Alle
4. besøg - Kostbesøg 4 mdr.	Alle	Alle
5. besøg - Opfølgende kostbesøg 6 mdr.	Alle	Ved behov	Udgår. Der henvises til åben konsultation
6. besøg Besøg 8-10 mdr.	Alle	Alle
Behovsbesøg	Ved behov	Ved behov

Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 5 hjemmebesøg til alle familier i barnets 1. leveår, og at etableringsbesøget aflægges senest 14 dage efter barnets fødsel for de familier, der har fået et barselsbesøg.

Det foreslås, at barselsbesøget finansieres ved ikke længere at tilbyde opfølgende kostbesøg ved 6 måneders alder til førstegangsfødende og i stedet her henvise til åbent hus.

Lovgrundlag

LBK nr 913 af 13/07/2010 (Sundhedsloven) §§ 120-126

BEK nr 1344 af 03/12/2010 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

Økonomi

Finansiering findes ved at omlægge eksisterende praksis.

Der vil være en ekstra udgift til et dagligt udtræk fra KMD med besked om de konkrete fødsler. Differencen er på ca. 3000,00 kr. pr år. Der må påregnes en udgift til statistikudtræk på ca. 10.000 kr. pr år. Disse udgifter forventes finansieret af driften.

1. januar 2012 overgik alle hospitalsudgifter til kommunerne, således at der betales for alle ydelser fra hospitalerne. Det gælder både indlæggelse, ambulant kontakt og telefonrådgivning. Beregningerne viste at udgiften i 2012 beløb sig til 1.800.821 kr. Indførelse af barselsbesøg vil forventeligt kunne reducere omkostningerne til hospitalsudgifter.

Bilag
Vejledningen vedlægges i sin helhed. Siderne 181-182 (punkt 15.2.4 om Sundhedsplejens opgaver) har relevans for beslutning i sagen.
Bilag: Den ny vejledning for barselsperioden

Bilag: Beskrivelse af besøg i sundhedsplejen

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at beslutte at indføre barselsbesøg på 3. - 6. dagen efter barnets fødsel i et 2 årigt pilotprojekt.
2. at finansiering af barselsbesøg findes inden for eksisterende budgetramme.

Beslutning
1. - 2. Tiltrådt.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




73. Behandling af Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/10574

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg og samles til beslutning i Økonomiudvalg og byråd.

Økonomiudvalget har den 26. august 2013 foretaget 1. behandling af budget 2014 med overslagsår.

Budgettet for 2014-2017 tager udgangspunkt i det vedtagne budget, men er tilrettet med ny lovgivning, ændrede pl-reguleringer, nye indtægtsskøn og andre ændringer af teknisk karakter. Ændringerne fremgår af bilaget "Teknisk budgetoplæg" og er kort beskrevet længere nede i punktet.

Med udgangspunkt i det tekniske budgetoplæg foreslår administrationen, at der indarbejdes et større anlægsbudget samt at der foretages investeringer i udvikling af en række driftsområder. Investeringerne finansieres af effektiviserings- og produktivitetsstigninger. Dette budgetoplæg kaldes "Administrationens oplæg til budget i balance".

I hovedtræk kan administrationens oplæg til budget i balance sammenfattes i nedenstående hovedoversigt.



Budgetoplægget uddybes i bilaget "Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2017 - august 2013", i "Administrationens oplæg til budget i balance" samt i "Anlægsprogram i administrationens budget i balance".

Som det fremgår af hovedoversigten er der samlet set balance i administrationens budgetoplæg. Således vil der med de anvendte forudsætninger i budgetoplægget ske en marginal kasseopbygning i størrelsesorden 13-14 mio. kr. over den fireårige budgetperiode.

Den væsentligste ændring i forhold til administrationens første udkast til budget i balance, som forelå før sommerferien, er, at der er sket en forskydning i årets resultat, således at der i det foreliggende oplæg prognosticeres med et likviditetsforbrug i størrelsesorden 23-24 mio. kr. i 2014-2015 mens der over for det forventes en likviditetsopbygning i størrelsesorden 37-38 mio. kr. i 2016-2017.

Det er administrationens vurdering, at dette "likviditets-flow" er acceptabelt, kommunens aktuelle likviditet taget i betragtning. Således forventes den gennemsnitlige likviditet ultimo 2013 at være i niveau 200-250 mio. kr.

Den videre budgetproces i budgetarbejdet 2013

I det videre arbejde frem mod vedtagelsen af budget 2014-2017 er der planlagt følgende politiske forløb:

Budget på Børneudvalget

Nedenfor beskrives de ændringer der er på Børneudvalgets område:

Tekniske ændringer
Ændringer vedr. DUT-midler (Det Udvidede Totalbalanceprincip) som følge af lovændringer:

• Beskyttelse af børn og unge mod overgreb, 438.000 kr. fra 2014 og frem. "Overgrebspakken" stiller nye krav til sagsbehandling, ligesom alle kommuner er forpligtet til at benytte det Børnehus, som kommunen i regionen er tilknyttet, i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom. Finansieringsmodellen for Børnehusene er kun overordnet beskrevet i høringsudgaven af lovforslaget. Der lægges op til en finansieringsmodel, der består af delvis takstfinansiering og delvis objektiv finansiering. Det fremgår ikke yderligere hvordan snittet mellem objektiv finansiering og takstfinansiering defineres. Ifølge høringsudgaven af lovforslaget vil finansieringsmodellen først blive beskrevet i en efterfølgende bekendtgørelse.
• Ændring af social tilsyn, 822.000 kr. fra 2014 og frem. Opgaven med godkendelse af og tilsyn med de fleste sociale døgntilbud flyttes pr. 1. januar 2014 fra alle 98 kommuner til fem nye socialtilsyn. Samtlige kommuner skal bidrage til finansieringen dels gennem takstfinansiering for institutionslignende tilbud, dels objektiv finansiering for opgaver vedr. plejefamilier. Kommunerne er DUT-kompenseret på permanent niveau fra 2016 med 37 mio. kr. årligt for de nye opgaver, som tilsynsreformen medfører. Derudover foregår der i dag en omfattende opgavevaretagelse på dette område. Ressourcerne hertil er frigjort gennem tilpasning af den enkelte kommunes organisation i overensstemmelse med den fremadrettede reducerede opgaveportefølje.

Ændringer vedr. RS3 beskrives i punkt 71 "RS3 2013" på samme møde

• Svømmeundervisning fra Børneudvalget til Kultur- og Idrætsudvalget, 405.000 kr. årligt fra 2014 og frem
• Natur der bevæger, 65.500 kr. Når temaudvalget nedlægges flyttes opgaven til Kultur- og Idrætsudvalget og opgaven finansieres af flere udvalg.

Administrationens oplæg til budget i balance
Teknisk overbudgettering, beskrives i punkt 70 "Retvisende budget på Børneudvalget" på samme møde:

• Børneudvalgets budget er teknisk overbudgetteret og estimeringen fra analysefirmaet lød på en teknisk overbudgettering på 25 mio. kr. De 25 mio. kr. er lagt i budgetpuljen under Økonomiudvalget og forventes delvist anvendt til finansiering af underbudgettering på Arbejdsmarkedsudvalget. I RS4 vil der blive lavet en opfølgning på om 25 mio. kr. er det rette beløb og hvis der er behov for en regulering vil dette ske i RS4.

Folkeskolereformen, beskrives i punkt 68 "Folkeskolereform 2013, finansiering" på samme møde:

• Der indgår flere elementer fra folkeskolereformen i Økonomiaftalen: Løft af kompetenceniveau, ekstraordinært løft af bloktilskud, samt permanent løft af serviceudgifter. Derudover kommer kommunernes egenfinansiering som af en del reformen.

Strategisk investeringspulje - Tidlig indsats for udsatte familier, Home Start:

• Der er bevilget penge i 2013 fra Økonomiudvalgets Strategiske investeringspulje til opstart af Home Start. Opstartsfasen fortsætter i 2014 og 2015. Der er afsat 350.000 kr. i 2014 og 175.000 kr. i 2015. Efter opstartsfase forventets Home Start at være selvfinansierende. Home Start er en frivillig organisation, som formidler kontakt mellem frivillige og pressede børnefamilier, hvorved de stærke frivillige kræfter i civilsamfundet yder støtte, venskab, erfaring og praktisk hjælp til småbørnsforældre under pres.

Forældrebetalingstakster for 2014
Administrationen har udregnet forslag til takster for forældrebetaling og tilskud for 2014.

Forældrebetalingsandelen er 25% af bruttodriftsudgiften pr. plads for dagpleje og daginstitutioner og 46% for fritidsordninger (FO).

Budgetgrundlaget, som taksterne er beregnet ud fra, svarer til budget 2014 (fremskrevet med 1,3% og reguleret efter børnetallet)

Taksterne for 2014 (samt taksterne for 2013 i sammenligning) er vedhæftet som bilag til dette dagsordenspunkt.

Dagtilbudstakster falder
Som følge af arbejdet med retvisende budgetter er takstgrundlaget for dagtilbudsområdet ændret. Som konsekvens af dette falder taksterne i daginstitutioner fra 2013 til 2014. Der henvises til punktet "Retvisende budget på Børneudvalget i 2013 og frem" på Børneudvalgets møde 03.09.2013.

Takstændringer i FO
Eventuelle beslutninger om takstændringer i FO i forbindelse med Folkeskolereformen og den udvidede skoledag fra august 2014, behandles under punktet "Folkeskolereform 2013 - finansiering" på Børneudvalgets møde 3. september 2013.


Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag

Bilag 1: Administrationens budgetvurdering, budget 2014-2014 - august 2013
Bilag 2: Teknisk Budgetoplæg
Bilag 3: Administrationens oplæg til budget i balance
Bilag 4: Anlægsprogram i administrationens oplæg til budget i balance

Prioriteringskataloger og høringssvar:
Bilag 5: DTO samlet oversigt
Bilag 6: BØR samlet oversigt
Bilag 7: SSU samlet oversigt
Bilag 8: ARB samlet oversigt
Bilag 9: ØU samlet oversigt

Bilag 10: Takstoversigt børneområdet 2014

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget at

1. anbefale budgetforslag til Økonomiudvalg og Byråd jf. bilag 1 - 4
2. anbefale Økonomiudvalg og Byråd at godkende takster for Børneudvalgets område jf. bilag.

Beslutning

1. Anbefales
2. Anbefales

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer





Efterretningssager

74. Ramløse Børneby
28.00K00 - 2013/06586

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på at orientere om, at procesplanen for etableringen af Ramløse Børneby ændres. Ændringen indebærer, at der afsættes længere tid til at udarbejde projektforslaget.

På udvalgsmødet 14. maj 2013 blev forelagt en dynamisk procesplan for etableringen af Ramløse Børneby (se bilag). Af denne fremgår, at udarbejdelse af et projektforslag af daginstitution og specialbørnehaven foregår juli-september 2014 med henblik på fremlæggelse for Børneudvalget 24. september 2013. Det er denne dato, som udskydes til 5. november 2013.

Grunden til, at godkendelsen af projektforslagt udskydes, er, at sikre tid til dialog med og inddragelse af brugerne samt tid til totalrådgiverens arbejde. I løbet af sommerferien 2013 har totalrådgiver udarbejdet nye forslag til placeringer af dagtilbud samt indretning. Disse skal kvalificeres i et samarbejde med medarbejdere, ledere, børn og andre brugere, ligesom der skal være tid til at beregne udgifterne til de nye forslag.

Den ekstra tid til at udarbejde projektforslaget vil muligvis betyde, at ibrugtagning af lokaler til dagtilbud og specialbørnehaven rykkes til september/oktober 2014. Skolen vil dog være klar til august 2014 med de ombygninger, der skal finde sted.

På Børneudvalgsmødet 24. september 2013 forventes fremlagt en ny overordnet plantegning over placering af funktioner i børnebyen. Den 5. november 2013 forventes fremlagt et detaljeret projektforslag med henblik på godkendelse og videre behandling i Økonomiudvalget og Byrådet.

Revideret tidsplan: Ramløse

2013

jan

feb

mar

apri

maj

juni

juli

aug

sep

okt

nov

dec

Fase 1: Dagtilbud inkl. udendørs arealer

Projektering

2014

Fase 1 - fortsat: Dagtilbud inkl. udendørs arealer

Projektering og udbud - fortsat

Licitation og udførelse

Ibrugtagning

Fase 2: Undervisning/fritid

Udførsel (mindre ombygninger)

Fase 3: Administration

Projektering og udbud

Udførsel

Ibrugtagning

Lovgrundlag
LBK nr 971 af 25/07/2013 (Kommunestyrelsesloven)

Økonomi
Den reviderede tidsplan har ingen økonomiske konsekvenser

Bilag
Bilag: Dynamisk procesplan - samme bilag som fremlagt på udvalgsmødet 14. maj 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer




75. Nordstjerneskolen - entreprenørfirmaet Pihl & Søns konkurs
82.00Ø00 - 2013/27921

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget med henblik på orientering om konkursen af Phil & Søn.

Udvalget vil blive mundligt orienteret på mødet.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Poul-Erik Engel






Mødet startet:
03:00 PM

Mødet hævet:
06:07 PM