Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
55 Færdiggørelse af politiske prioriteringskataloger, budget 2014-2017
56 Nye budgetrammer på Børneudvalgets område
57 Ombygning i forbindelse med flytning af FO Gribskolen afd. Esrum/Esbønderup
ind i skolens lokaler.
58 Vedtægter for Gribskov Ungdomsskole
59 Mål på ungeområdet 2013-2014
60 Fremtidig organisering af Gribskov Naturbørnehave
61 Fælles borgere - fælles praksis: Effektmål for samarbejdet om og med fælles
borgere
62 Etablering af Home-Start i Gribskov Kommune.


Efterretningssager
63 Elever med massive læsevanskeligheder
64 Lærernes arbejdstid
65 Folkeskolereformen, forberedelse af implementering
66 Status på etablering af socialt tilsyn

Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Ulla Dræbye

Cannot Kroner

Kim Valentin

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Kim Valentin

Meddelelser:
KL afholder et møde for kommunalbestyrelsesmedlemmer om folkeskolereformen den 15. august 2013 i Roskilde.

Orientering om forsøg med i-pad på Bjørnehøjskolen.




Åbne

55. Færdiggørelse af politiske prioriteringskataloger, budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/10569

Sagsfremstilling
Sagen forelægges parallelt for alle fagudvalg med henblik på en anbefaling til den videre budgetproces i Økonomiudvalget og byrådet. Fagudvalgenes anbefalinger samles desuden op som information i et fælles efterretningspunkt til ØU d. 27. juni.

Baggrund
På Byrådets møde d. 4. februar 2013, punkt 30, blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for budget 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medførte, at fagudvalgene i første halvår 2013 skulle arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne har de enkelte fagudvalg arbejdet med et prioriteringskatalog indeholdende forslag svarende til minimum deres andel af budgetreduktionerne.

Fagudvalgene har behandlet og kommet med input til prioriteringskatalogerne på deres møder i april og maj. Katalogerne har efterfølgende dannet udgangspunkt for høring af interessenter i perioden 24. maj - 7. juni 2013.

Den videre proces
På baggrund af den gennemførte høringsproces har udvalget modtaget høringssvar vedr. prioriteringskatalogerne. Med udgangspunkt i prioriteringskatalogerne og de indkomne høringssvar skal udvalget nu prioritere og udvælge hvilke forslag der skal indgå i deres anbefalinger til Økonomiudvalget og byrådet. Summen af anbefalede forslag skal som minimum udgøre udvalgets andel af de vedtagne reduktioner, se tabel 1. Sammen med udvalgets anbefalinger indgår både prioriteringskatalog og høringssvar i det efterfølgende budgetmateriale.

I tabel 2 er en samlet oversigt over forslag til omkostningsreduktioner, som udvalget skal prioritere og anbefale ud fra.

Tabel 2: Samlet oversigt over forslag på Børneudvalgets område.

Hvert enkelt forslag er yderligere uddybet i bilaget. Her er en beskrivelse af hvert enkelt forslag, konsekvenser af forslaget, hvornår forslaget kan træde i kraft, samt det økonomiske potentiale.

Høringssvar
De skriftlige høringssvar er samlet og vedlagt som bilag i deres fulde længde. Høringssvar modtaget efter udarbejdelse af dagsordenspunkt til Børneudvalget vil blive eftersendt.

Der er modtaget ialt 27 høringssvar og udtalelser fra følgende afsendere:

Bestyrelser: Græsted bh, Troldehøjen, Esbønderup bh, Sandslottet, Ramløse bh, Gilbjerg bh, Bjørnegården, Dagplejen, Sankt Helene Skole, Bjørnehøjskolen, Gribskolen, Gilbjergskolen og Nordstjerneskolen

Lokaludvalg: Troldehøjen, Esbønderup bh, Møllehusene, Helsinge bh, Græsted bh, Dagplejen, Sankt Helene Skole, Gilbjergskolen, Bjørnehøjskolen, Gribskolen, Nordstjerneskolen, LU Børn og Unge, FU Børn og Unge.

Andre: Gribskov Lærerkreds, Elevrådet på Gribskolen, Danske Handicaporganisationer, Ramløse Lokalråd, Hanne L. Svendsen (borger) og Sanni Brandt (borger).

Der er størst opbakning til forslag om:
Fælles administrative funktioner på tværs af skoler og dagtilbud (forslag nr. 6), integrere dagplejens gæstehus og legestuer i daginstitutionerne (forslag nr. 4), fælles indkøb mv. skole- og folkebibliotek (forslag nr. 5), besparelser på reduktion af bygningskapaciteten (forslag nr. 11), flytning af Gribskov Specialbørnehave (forslag nr. 7), tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet (forslag nr. 1) og ændre arbejdstilrettelæggelse i tandplejen (forslag nr. 9)

Følgende forslag har stort set lige mange for og imod:
Samtænkning af daginstitution og fritidsordning (forslag nr. 3), bleer i vuggestuer (forslag nr. 8), besparelsesbehov fordelt på lokalområder på baggrund af børnetal (forslag 12a og b), aldersintegreret undervisning i indskolingen (forslag 13a) og fleksible klasse/gruppestørrelser i skolen (forslag 13b).

Der er størst modstand mod forslag om:
Styrkelse af den faglige kvalitet i enhederne (forslag nr. 2), kortere åbningstid i dagtilbud (forslag nr. 14), effektivisering af de centrale støttefunktioner (forslag nr. 10) og
afskaffe tilskud til sund kost på skolerne (forslag nr. 15).

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23.

Økonomi
Jf. sagsfremstilling

Bilag
2. version af politisk prioriteringskatalog 2014-2017 - BØR 24.05.2013
Samlet dokument med de skriftlige høringssvar, BØR

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale overfor Økonomiudvalget og Byrådet hvilke forslag, minimum svarende til udvalgets andel af de vedtagne reduktioner, der arbejdes videre med i budgetprocessen.

Beslutning
Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget og Byrådet at arbejde videre med følgende forslag i budgetprocessen:




Nyt Gribskov og Socialdemokratiet stemte for. Venstre tager forbehold.

Fraværende: Kim Valentin




56. Nye budgetrammer på Børneudvalgets område
00.30S00 - 2013/18967

Sagsfremstilling
Dette punkt forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet om den nye opdeling af Børneudvalgets budgetrammer.

Baggrund
Ny organisering af Børne- og Ungeområdet
Pr. 1. december 2012 fik Børne- og Ungeområdet en ny organisering. Den nye organisationsmodel for området afspejler de aktuelle strategiske fokuseringer og prioriteringer om ét sammenhængende område, der sikrer helhed i værdimæssigt afsæt og sammenhængende opgaveløsning for alle 0-18 årige børn og unge i Gribskov Kommune.

Arbejdet med at udvikle børnebyer - attraktive og bæredygtige børne- og ungemiljøer i lokalsamfundene - fordrer, at der udvikles en tættere både faglig og strukturel sammenhæng mellem dagtilbuds-, skole- og ungeområde.

Ligeledes betinger et øget fokus på inklusion, ændret lovgivning og udvikling af større decentrale enheder, en øget samtænkning mellem det almene og det specialiserede børne- og ungeområde.

Analyse af Børne- og Ungeområdet
Brøndum og Fliess har udarbejdet en analyse af Børneudvalgets budget. Som forelagt på byrådets budgetseminar den 18. april er der i budget 2013 en teknisk overbudgettering af Børneudvalgets budgetrammer i størrelsesorden 25 mio. kr. Budgettet tilpasses jf. analysen, behandles på et selvstændigt punkt på Børneudvalgets møde i september og fordeles efterfølgende på de nye rammer. Der er således ingen bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med dette punkt.

Ny rammeopdeling
Siden starten af Gribskov Kommune har Børneudvalget været delt op i tre rammer: Skoler og fritidsordninger, Dagtilbud og Børn- og Familie. I 2011 blev der i forbindelse med øget fokus på unge og uddannelse oprettet en selvstændig Ungeramme.

Nedenstående tabel viser forslag til nye rammer og delrammer på Børneudvalgets område. Ungerammen fortsætter uændret og der oprettes fire nye rammer:

• Undersøgelse og Socialfaglig Indsats,
• Læring og Undervisning,
• Sundhed og Forebyggelse og
• Stabsfunktioner og tværgående initiativer.

Samtidig er indholdet af rammerne beskrevet.

3 cifrede rammer	5 cifrede delrammer	Indeholder blandt andet:
333 Unge og Uddannelse
	33310 Ungdomsskole mv	Ungdomsskole, Ungdomsklub 13-18 år, Fritidsklub 6. klasse, Ungdomshuset, Remisen, Cross, SSP/gademedarbejdere
	33320 Ungeaktiviteter	Foreningstelt, Fælleselevråd, Gribskov Ungdomsråd, HOP-puljen
	33330 Unge og uddannelse	Ungdommens udd.vejledning, 10. klasse, internationale klasser på Ungdomsskoler, Produktionsskoler, EGU (Skoleydelse)
334 Undersøgelse og Socialfaglig indsats
	33410 Undersøgelse og Socialfaglige indsatser	Anbringelser: Opholdssteder, plejefamilier, eget værelse, kost- og efterskoler Forebyggende – interne: Praktisk, pædagogisk støtte, familiebehandling, støtte/kontaktperson Forebyggende – eksterne: Praktisk, pædagogisk støtte, familiebehandling, støtte/kontaktperson Egenbetaling, Flygtningerefusioner, Refusioner Mundighedsudøvelse fsva. Serviceloven
335 Læring og Undervisning
	33510 Skole/FO	Skoler og fritidsordninger, frit skolevalg, Bidrag til privat og efterskoler, fællesudgifter skoler og FO. Ventepenge afgåede lærere
	33520 Dagtilbud	Daginstitutioner, Dagplejen, mellemkommunale betalinger
	33530 SP	Specialpædagogisk bistand skoler og FO, specialpædagogiske tilbud, Specialpædagogisk bistand dagtilbud, specialbørnehaven
	33540 Tværgående	Befordring, forældrebetaling, økonomiske fripladser, søskendetilskud, tilskud til privat pasning.
336 Sundhed og Forebyggelse
	33610 Tandplejen	Tandplejens løn og drift
	33620 Sundhedsplejen	Sundhedsplejens løn og drift
337 Stabsfunktioner og tværgående initiativer
	33710 Administration og udvikling	Centrale stabs- og støttefunktioner: Administration, konsulenter og ledelse
	33720 Puljer	Kompetenceudvikling og puljer
	33730 Rådgivning, support og undersøgelse	Centrale stabs- og støttefunktioner: psykologer, tale-/hørepædagoger mv.

Opdelingen i de nye rammer vil understøtte fokus på et sammenhængende børne- og ungeområde og samtidig kunne understøtte det fortsatte fokus på økonomistyringen fremadrettet.

Lovgrundlag
LBK nr 885 af 29/08/2012 (Kommunestyrelsesloven) §§ 21 og 37

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de nye rammer på Børneudvalgets område.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt.

Fraværende: Kim Valentin




57. Ombygning i forbindelse med flytning af FO Gribskolen afd. Esrum/Esbønderup ind i skolens lokaler.
02.03G00 - 2013/17444

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet.

Da arbejdet forventes udført hen over sommerferien af hensyn til børn og medarbejdere, påtænker administrationen at igangsætte arbejdet efter Økonomiudvalgets anbefaling, det vil sige, at arbejdet i praksis gennemføres inden Byrådets endelige beslutning.

Sagen omhandler den eksisterende pavillon på Gribskolen afd. Esrum/Esbønderup, der huser FO for skolen, og som skal nedrives i sommerferien 2013 jf. den politiske beslutning i BY, der blev vedtaget 03.09. 2012 , sag nr. 116.

Nedrivningen medfører, at FO'en midlertidig skal flytte ind i blok B i stueplan.
Den endelige placering af FO'en på Gribskolen afd. Esrum/Esbønderup er en del af den samlede
Børneby, der skal etableres på matriklen i løbet af 2014-2016, derfor er der i første omgang
tale om en midlertidig placering, som skal fungere som FO frem til ultimo 2016.

Den midlertidige placering vil medføre, at der skal foretages nogle få ændringer for at få
bygningen til af fungere til FO. Der skal etableres et køkken i fællesrummet og et mindre
køkkenmodul til klubben i et af klasselokalerne. Etableringerne medfører mindre installations-
ændringer, da eksisterende installationer, el og vvs er i umiddelbar nærhed og derved lette at
fremføre til køkkenvask og hårde hvidevarer.
Køkkenmodulerne bliver et system fra Ikea, typemæssigt som det, der er på Mårum skole,
dels er det funktionelt, dels er det fritstående og derved let at fjerne uden demontage og derfor en
økonomisk billig løsning.

Der skal bygningsmæssigt etableres 2 døre fra 2 lokaler, klasse 06 og klasse 07, ud til den
eksisterende FO legeplads, for at der bliver direkte adgang til den eksisterende legeplads.
Desuden etableres der en dobbeltdør imellem de 2 samme lokaler, klasse 06 og 07, for
at der kan skabes overblik og opsyn af de 2 rum for pædagogerne.

Ombygningen og etablering af køkken skal foretages i sommerferien 2013, da pavillonen
nedrives i sommerferien 2013.

For at opnå det bedste grundlag for flytningen og indretningen har medarbejderne fra FO'en løbende deltaget i møder og er kommet med ønsker og løsningsforslag, ligesom lokaludvalget har været inddraget.
Ændringsforslagene er kvalificeret af servicelederen og Ejendomcentrets bygningsingeniør for at sikre, at det ikke har de store økonomiske konsekvenser, da der i indretningen er taget højde for, at det er let at tilslutte til de eksisterende installationer, samt at etableringen af døren til legeområdet kun vil forbedre brugen af lokalerne i forbindelse med direkte afgang til det fri, hvilket også gør sig gældende for dobbeltdørene mellem lokale 06 og 07.

De løsninger, der er valgt, kan indarbejdes i en fremtidig anvendelse af bygningen, såfremt det viser sig, at FO'en ikke endelig skal placeres i dette område.
Køkkenet i fællesrummet er bestående af mobile køkkenelementer, som med lethed kan flyttes til andre lokaler. Det samme gælder for te-køkkenet i lokale 01 til klubben.


Lovgrundlag
Den kommunale styrelseslov § 46 og § 57.

Økonomi
På Børneudvalgets møde 14.05.2013 besluttede udvalget at anbefale ØU og BY at afsætte og frigive 150.000 kr. til nedrivning af pavillon ved Langdraget. Restbeløbet på anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet" vil efter beslutning i BY 17.06.2013 være på 3.110.000 kr.

Der ansøges om frigivelse af 300.000 i rådighedsbeløb til mindre ombygninger og etablering af køkken til FO'en og te-køkken til klubben, finansieret af anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet".

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget,

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at afsætte 300.000 i rådighedsbeløb til mindre ombygninger og etablering af køkken til FO'en og te-køkken til klubben fra anlægsprojektet "Optimeret brug af de øvrige skoler og bygninger på børne- og ungeområdet".
2. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at frigive rådighedsbeløb på 300.000 kr. til projektet.

Beslutning
1. - 2. Anbefalinger tiltrådt. Fraværende: Kim Valentin




58. Vedtægter for Gribskov Ungdomsskole
15.04G00 - 2013/17631

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget med henblik på beslutning i Byrådet. Sagen omhandler opdatering af vedtægter for Gribskov Ungdomsskole.

Baggrunden for sagen er, at en administrativ gennemgang af vedtægter og forretningsorden for Gribskov Ungdomsskole har vist, at der er behov for en konsekvensretning af vedtægterne.

Der er indholdsmæssigt i de revideret vedtægter alene tale om, at der sprogligt tilrettes, så det tydeligt fremgår, at det er Byrådet, der på baggrund af indstillinger fra organisationerne, beslutter sammensætningen, og at Byrådet tillige udpeger en repræsentant for Byrådet til Gribskov Ungdomsskoles bestyrelse.

Forslag til nye vedtægter er forelagt den nuværende bestyrelse skriftligt, og et medlem udtrykker bekymring i forhold til om Erhvervsforeningen også fremadrettet vil have en plads i bestyrelsen med de opdaterede vedtægter. Af § 6 i de foreslåede vedtægter fremgår det, at Byrådet udpeger et medlem indstillet af arbejdsmarkedets parter, og det er således en mulighed at Byrådet udpeger medlem fra Erhvervsforeningen.

Lovgrundlag
LBK nr 997 af den 8. oktober 2004 (Ungdomsskoleloven) § 7 (om sammensætning af bestyrelse for ungdomsskolen).

Økonomi
-

Bilag
BILAG - Forslag til opdaterede vedtægter for Gribskov Ungdomsskole

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at anbefale Økonomiudvalget og Byrådet at godkende de opdaterede vedtægter for Gribskov Ungdomsskole.

Beslutning

1. Anbefalingen tiltrådt.

Fraværende: Kim Valentin




59. Mål på ungeområdet 2013-2014
54.00G00 - 2012/57280

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges enslydende Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på møderne i juni til beslutning. Sagen kobler sig til sag forelagt begge udvalg på møderne i november 2012 om uddannelsesstrategi 2013-2014.

Byrådet har i perioden 2010-12 gennemført en markant indsats for at støtte flere unge i at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det overliggende mål er klart, men der er fortsat behov for at skabe fælles politisk fodslag om de vigtigste, nye fokuseringer de kommende år. De nye mål og indsatser bygger videre på de mål, der er nået, og skal kobles til de indsatsplaner der arbejdes med i de respektive centre.

Som afsæt for de videre drøftelser, har Det Tværgående Lederteam Unge udarbejdet oplæg til væsentlige indsatsområder for Gribskov Kommunes fremadrettede arbejde med Unge og Uddannelse. Som led i udarbejdelsen har oplægget været drøftet på et temamøde med skolelederne. Efterfølgende har oplægget være drøftet på et fælles temamøde mellem ledelsesteamet, Arbejdsmarkedsudvalget og Børneudvalget den 24. april 2013.

Notatet er revideret på baggrund af drøftelserne på temamødet, og er vedlagt dagsorden som bilag.

Administrationen anbefaler Børneudvalget at sende notatet i høring i relevante fora, herunder skolebestyrelser, erhvervsråd, ungdomsuddannelser, ungdomsrådet m.v. inden endelig beslutning. Oplæg til høringsplan fremgår nedenfor:

Dato
Tirsdag den 18. juni 2013 Onsdag den 19. juni 2013	Møde i Børneudvalget Møde i Arbejdsmarkedsudvalget Beslutning - input og sende notat i høring
Uge 26 -36 (inkl)	Materialet sendes i høring Pga. sommerferien vil høringperioden være relativt lang
Fredag den 6. september 2013	Sidste frist for at afgive høringssvar
Tirsdag den 24. september 2013 Onsdag den 25. september 2013	Møde i Børneudvalget Møde i Arbejdsmarkedsudvalget Forelæggelse af sag til endelig beslutning inkl. høringssvar.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at

1. Børneudvalget giver input til notatet om mål og indsatser 2013-2014 som efterfølgende sendes i høring jvf. oplæg til høringsplan.

Beslutning

1. Børneudvalget er optaget af sammenhænge mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og peger på styrkelse af grundlæggende færdigheder og uddannelsesparathed som væsentlige mål for indsatser.

Fraværende: Kim Valentin




60. Fremtidig organisering af Gribskov Naturbørnehave
28.09A00 - 2013/17082

Sagsfremstilling
Gribskov Naturbørnehave har siden 2011 fungeret med en konstitueret leder. Der er nu behov for at sikre en varig løsning af ledelseskonstruktionen for børnehaven og sagen forelægges med henblik på, at Børneudvalget træffer beslutning om dem fremtidige organisering af Gribskov Naturbørnehave.

Om GK Naturbørnehave
Gribskov Naturbørnehave er en integreret institution normeret til 45 børn, heraf en lille vuggestuegruppe på ca 8 børn. Der er pt. venteliste til institutionen.

Gribskov Naturbørnehave har en særlig profil som naturbørnehave og arbejder i udpræget grad med udelivet som en integreret og central del i det pædagogiske arbejde. Børnehaven arbejdet inden for en værkstedsorienteret ramme som fundament for det pædagogiske arbejde. Endvidere er børnehavens køkken, kreative værksteder og rum for teater, sang og udklædning rammer for børnehavens arbejde. Børnene knyttes ikke til et bestemt rum, men til alle voksne og børn i børnehaven via de aktiviteter, der foregår.

Legepladsen og udearealerne fungerer som værksteder for flere af børnehavens pædagogiske aktiviteter, hvor udeliv og køkkenet knyttes sammen, idet børnene sammen med de voksne sår, høster og anvender de høstede grønsager i børnehavens madtilberedning i køkkenet. Børnene indgår i alle dele af disse aktiviteter, og der lægges vægt på at lære børnene om, hvor råvarerne kommer fra, hvordan de tilberedes, samt at få mulighed får at smage undervejs i tilberedningen.

Børnehaven har også to grise og to geder. Dyrene skaber rammer om at arbejde med samarbejde, nærvær og fordybelse. Og børnene får børn mulighed for at omgås dyr og drage omsorg for dem.

Det er Gribskov Naturbørnehaves mål, at børnene skal opleve børnehaven som deres andet hjem. Sigtet er at skabe en kreativ og inspirerende atmosfære, hvor børnene føler sig værdifulde for sig selv og hinanden. Børnehavens pædagogik skal afspejle samarbejde på tværs af alder, køn og kultur, hvor alles bidrag til fællesskabet er vigtigt.

Gribskov Naturbørnehave som hele kommunens daginstitution
Gribskov Naturbørnehave har som beskrevet ovenfor en særlig profil, og optager børn fra hele kommunen. Børnehaven kan i forhold til mere traditionelle dagtilbud betragtes som hele kommunens børnehave, da den grundet den særlige profil er søgt af forældre, der er bosiddende i forskellige dele af kommunen og ikke alene af forældre i lokalområdet
Som eksempel er der 11 skolestartere til kommende skoleår, som skal på 5 forskellige skoler.

Om ledelsesstrategien for dagtilbudsområdet.
Børneudvalget besluttede i august 2007 en ledelsesstrategi for dagtilbudsområdet. Ledelsesstrategiens formål var at angive en klar fælles retning og samtidig kunne rumme og indfange den forskellighed, som kommunens lokalområder og ledere repræsenterer: Fra små bysamfund med flere nært beliggende institutioner til enligt beliggende institutioner i mindre landsbyer.

Ledelsesstrategien går derfor "på to ben", som er, som følger:

1. Samarbejde og partnerskab mellem selvstændige institutioner
   • Områdesamarbejde
   • Områdeledelse
2. Større institutioner
   • Sammenlægning af to eller flere institutioner til en virksomhed med to eller flere huse
   • Områdeinstitution

I ledelsesstrategien er der ikke tale om et enten eller, men om at vi samtidig arbejder hen imod at skabe større institutioner og hen imod at styrke samarbejdet mellem selvstændige institutioner - uanset om de er små eller store.
Der er ikke opstillet en fast drejebog for, hvornår hvilken model bringes i spil. Det vurderes konkret fra institution til institution og fra område til område, hvilken løsning der er mest hensigtsmæssig.

Scenarier
Følgende to scenarier kan stilles op for den fremtidige organisering af Gribskov Naturbørnehave:

Scenarie 1: At Gribskov Naturbørnehave sammenlægges med andet dagtilbud - fx. Græsted Børnehuse og bliver en afdeling i dette dagtilbud.

Fordelene ved dette scenarie kunne være, at institutionen undgår den sårbarhed, der kan være, fagligt og økonomisk, ved at være en mindre institution. Det vil også betyde, at institutionen får en tættere kobling til de øvrige institutioner i et område, med de fordele det kan give ift. videndeling og udviklingsmuligheder. Ulemper kan være, at Gribskov Naturbørnehave vil indgå i et forpligtende samarbejde med andre afdelinger i samme Børnehus, herunder etablering af een bestyrelse. Dette vil have betydning for børnehavens selvstændige beslutningskompetence på udvalgte felter. Desuden kan der være en oplevet risiko for, at Gribskov Naturbørnehaves særlige profil kan opleves at blive mindre tydelig.

Scenarie 2: At Gribskov Naturbørnehave vedbliver at være en selvstændig institution med tilkobling til et specifikt Område (nuværende tilkobling er Græsted Området) og med reference til Områdeleder for dette.

Fordelen ved dette scenarie er, at institutionens beslutningskompetence og mulighed for tydeligt at fastholde børnehavens profil fastholdes. Ulemperne vil være, at institutionen fortsat vil være sårbar fagligt og økonomisk, hvilket vil få betydning, hvis institutionen ikke kan fastholde at være særlig efterspurgt og aktivt blive tilvalgt af forældre.

Om processen
Der har løbende i 2013 været drøftelser med bestyrelsen og medarbejdere i Gribskov Naturbørnehave. Senest har der været afholdt møde den 4. juni 2013 med repræsentanter fra forældrebestyrelsen og medarbejderne mhp. drøftelse af konstruktionen for Gribskov Naturbørnehave. Både bestyrelse og medarbejdere tilkendegiver et ønske om at opretholde Gribskov Naturbørnehave som selvstændig institution, hvorfor dette anbefales af administrationen. Dog med bemærkning om, at fordi arbejdet med Børnebyer, faldende børnetal samt forhold omkring bygningen Maarum Skole er uafklarede, vil dette være indtil videre og sålænge, der ikke er forhold, der betinger, at man forholder sig til det igen.

Såfremt Børneudvalgets beslutter at opretholde Gribskov Naturbørnehave som en selvstændig institution skal der ske varig besættelse af lederstillingen for institutionen. Ansættelsesproces vil kunne igangsættes umiddelbart efter sommerferien.

Såfremt Børneudvalgets beslutter at opretholde Gribskov Naturbørnehave som en selvstændig daginstitution anbefales det, at lade administrationen afdække hvilket Område det er mest hensigtmæssigt at koble daginstitutionen til. Dette efter dialog med bestyrelsen.

Lovgrundlag
Lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011.
Kommunalbestyrelsen har, efter dagtilbudslovens § 3, stk. 1 ansvaret for dagtilbud, og skal i medfør af § 3, stk. 3 sikre, at dagtilbud medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik.

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget:

1. at beslutte, at Gribskov Naturbørnehave indtil videre opretholdes som selvstændig daginstitution.

Beslutning

1. Tiltrådt med bemærkning den ændring, at Gribskov Naturbørnehave opretholdes som selvstændig daginstitution og formuleringen "indtil videre" slettes.

Fraværende: Kim Valentin




61. Fælles borgere - fælles praksis: Effektmål for samarbejdet om og med fælles borgere
27.00G00 - 2012/09680

Sagsfremstilling
Indledning
Sagen forelægges enslydende for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget med henblik på, at Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget giver input til de drivende målsætninger for samarbejdet om og med fælles borgere, med henblik på at Social- og Sundhedsudvalget træffer beslutning herom.

Nærværende sag er en opfølgning på den orientering om arbejdet med "Fælles borgere - fælles praksis", som udvalget modtog på sit møde 19.02.13, hvor udvalget blev forelagt en orientering om, hvilke løsninger og metoder der implementeres i driftsorganisationen i 2013 med afsæt i erfaringerne fra pilotprojektarbejdet der blev gennemført i 2012.

Effektmål for samarbejdet om og med fælles borgere
Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget har de seneste par år arbejdet med at udvikle en bedre og mere fælles praksis for fælles borgere. D.v.s. borgere som har en sag i mere end en social afdeling. Målet er mere effektive arbejdsprocesser i administrationen, bedre serviceoplevelse for borgerne og en mere sammenhængende indsats og følgelig bedre effekt.

Fælles borger arbejdet omfatter som bekendt fem målgrupper. Der er væsentligt overlap med de målgrupper, som er omfattet af aktuelle nationale reformer m.h.p. at nedbringe antallet af borgere på passiv forsørgelse m.v., og fælles borger arbejdet har sikret, at Gribskov Kommune er godt rustet til at implementere reformerne:

• Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven
• Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering der svarer til den enkelte borgers behov
• Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov, hvor målet er at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i arbejde
• Rehabilitering - borgere der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet og som har komplekse sociale- og sundhedsmæssige problemer.
• Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter, hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse

For hver målgruppe af fælles borgere er opstillet et sæt af effektmål, som tager afsæt i allerede formulerede mål på sektorområderne suppleret med enkelte nye mål.

Effektmålene skal være drivende for samarbejdet om og med fælles borgere, og fremgår af oversigten nedenfor, koblet til relevante nationale dagsordner.

Effektmålene evalueres i 4. kvartal 2014, således at udvalget ultimo 2014 modtager en samlet opfølgning på effektmålene og forslag til eventuel justering heraf. Enkelte effektmål forventes først evalueret i 2015, dette er i så fald konkret bemærket i oversigten nedenfor.

Udvalget bedes drøfte effektmål ud fra det enkelte fagudvalgs perspektiv med tværgående hensyn for øje.

Kompetenceudvikling 2013-2014 Fælles Borger Fælles Praksis
Der er behov for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere for at implementere mål og værdier til bunds.

I budgetaftale 2013 fremgår, at arbejdet med fælles borger - fælles praksis er et strategisk prioriteret indsatsområde i GK, som retter sig mod borgere med meget komplekse udfordringer.

ØU har på den baggrund tilkendegivet at ville allokere 300.000 kr. fra strategisk investeringspulje 2013 til at gennemføre et relevant kompetenceudviklingsforløb.

Dette forløb er i øjeblikket under planlægning og indholdet vil være:
1) effektive koordinerende møder og praksis
2) det gode samarbejde og kommunikation i sagsforløb med borgere.

I alt forventes ca. 150 medarbejdere og ledere uddannes over et antal dage frem mod sommeren 2014.

Udvalget vil få nærmere information om indhold i uddannelsesforløbet og de første erfaringer hermed i forbindelse med samlet status på 2013 arbejdet med Fælles Borger Fælles Praksis i 4. kvartal 2013, som udover kompetenceudvikling omfatter

• Borgerorientering - fortsat arbejde med hvordan vi kan udvikle nye måder at møde borgeren på.

• Samspil mellem "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af førtidspensionsreformen - fortsat arbejde med at der sættes ind med en rehabiliterende indsats så tidligt som muligt, når der konstateres et behov for tværgående samarbejde med og om borgeren - også længe før der bliver tale om at indsatsen overgår til regelsættet i førtidspensionsreformen.

• Tværgående budgetter og effektmål - udvikling af tværgående budgetmodeller for at understøtte helhedstænkning og samarbejdet på tværs af organisationen ift. at indfri tværgående målsætninger.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at give input til de forelagte effektmål som drivende målsætninger for arbejdet med Fælles Borger Fælles Praksis arbejdet med de 5 målgrupper/livssituationer i 2013 og 2014, med henblik på at Social- og Sundhedsudvalget kan træffe beslutning herom
2. at give input til at udvalget ultimo 2014 skal have forelagt en opfølgning på effektmålene og forslag til eventuel justering heraf, med henblik på at Social- og Sundhedsudvalget kan træffe beslutning herom

Beslutning
1. - 2. Børneudvalget er optaget af, at borgerne skal kunne opleve god kvalitet og sammenhæng i tilbud og indsatser.

Fraværende: Kim Valentin




62. Etablering af Home-Start i Gribskov Kommune.
27.15P00 - 2012/38515

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget til beslutning af finansiering af etablering og opstart af Home-Start i Gribskov Kommune i 2014-2015 (indstillingens punkt 1) og med henblik på beslutning i Økonomiudvalget om finansiering i 2013 (indstillingens punkt 2)

Bevillingen skal gives fra 1. august 2013 indtil 1. august 2015. Der søges om en bevilling på 350.000 kr. pr år, i alt 700.000 kr.

Kort om Home-Start
Home-Start er en international organisation med 10 afdelinger i kommuner i Danmark, og der er flere kommuner der er i gang med etablering. Home-Start bygger på 40 års erfaring i organisationen fra projekter i hele verden. Home-Start er en frivillig organisation, som formidler kontakt mellem frivillige og pressede børnefamilier, hvorved de stærke frivillige kræfter i civilsamfundet yder støtte, venskab, erfaring og praktisk hjælp til småbørnsforældre under pres. (mobiliseres for at løse en samfundsmæssig opgave).

Erfaringer med Home-Start fra Forskningsstudie viser, at:

• 79% af de forældre, der har en familieven, har fået et bedre forhold til deres børn
• 60 %af de forældre, der har en familieven oplever øget forældrekompetence
• Familierne har generelt opnået bedre psykisk trivsel.

(Institut for specialpædagogik, Oslo Universitet, 2009.)

Home-Start bidrager til at sætte en fælles dagsorden mellem kommune og civilsamfund, der styrker medborgerskabet i kommunen, og kan medvirke til at reducere omkostningerne til sygedagpenge, specialindsatser, kommunale støtteforanstaltninger og indlæggelser.

Mål med Home-Start:

• Hjælpe forældrene til at blive bedre forældre og tackle udfordringer.
• En forebyggende indsats til familien tidligt i barnets liv, der sikrer bedre trivsel og udvikling for børn og familier.
• Forebygge at sociale og sundhedsmæssige udfordringer vokser og bliver økonomiske belastninger.
• Hjælpe forældre, der midlertidigt er udfordret på rollen som forældre. F. eks ved egen, søskende eller barns sygdom, handikappede børn, tvillinger eller psykiske problemer hos forældrene.
• Yde en indsats, der supplerer de kommunale ydelser
• Skabe netværk, venskaber og nye muligheder i lokalsamfundet for at opbygge netværk og nye kontakter.

Status for arbejdet med etablering af Home-Start
Børneudvalget har på møde den 19. juni 2012 besluttet, at der skal arbejdes videre med etablering af Home-Start i Gribskov Kommune. Ulla Dræbye blev desuden valgt som repræsentant i støttegruppen (styregruppe) og Erik Kjærsgaard som suppleant. På baggrund af Børneudvalgets beslutning har administrationen etableret støttegruppe, som er forankret i frivilligcenter Græsted under GRIB. Som formand for støttegruppen er der udpeget en frivillig. Støtte gruppen består således af tre frivillige, en politiker og to kommunale medarbejdere. Dette er sket i tæt samarbejde med Home-Start landskontor, som sikrer at værdier og regler i konceptet efterleves.
Støttegruppen har konstitueret sig på et møde i april måned i år. Støttegruppen er ansvarlig for driften, og gruppen skal være en ressource for koordinatoren.

Finansiering i etableringsfasen
Undervejs i etableringsprocessen har det i dialogen og forhandlingerne med Home-Starts landskontor, vist sig at det er nødvendigt, at kommunen sikrer Home-Start økonomisk de første to til tre år. Der skal således sikres finansiering til aflønning af en koordinator i etableringsfasen. Støttegruppen vil i samarbejde med Landskoordinator og Landskontoret arbejde på at skaffe så mange midler som muligt fra private lokale aktører og fra fonde.

Erfaringerne landsdækkende i Home-Start er, at det er vanskeligt at få midler i start fasen, mens det senere i forløbet bliver nemmere at skaffe eksterne midler. Mange kommuner vælger derfor at finansiere Home-Start fuldt ud i startfasen. Og kommunens bidrag vil i opstartsfasen være en forudsætning.

Home-Start bygger på et konkret velafprøvet koncept for hvordan en lokalafdeling skal opbygges. En lokalafdeling består af en arbejdsgruppe/bestyrelse. Denne ansætter en koordinator i en 20 timers stilling. En 20 timers koordinator stilling kan rumme 15 - 25 frivillige, der i et halvt år yder hjælp til pressede børnefamilier.
Koordinatoren skal sikre et godt samarbejde mellem familierne og de frivillige ved at matche de frivillige med de familier der ønsker hjælp via Home-Start. Koordinator skal desuden yde sparring, støtte og hjælp, hvis der opstår uoverensstemmelser eller andre problemer. Koordinatoren skal også sikre nødvendig uddannelse og supervision af de frivillige i samarbejde med Home-Starts landskontor.

For at leve op til konceptet for Home- Start forudsættes 350.000 kr. årligt til finansiering af koordinatør. I følge landskontoret bør der være midler til mindst 2 år, før det giver mening at etablere Home-Start afdelingen lokalt. Sideløbende med bevillingen og opstarten af Home-Start, arbejder støttegruppen i GK på at skaffe midler fra private investorer, fonde o. lign i samarbejde med Home-Start landsorganisation. Formålet er, at Home-start efter 2 år skal være i stand til selv at skaffe finansiering til koordinatorstillingen.

Lovgrundlag
Serviceloven § 18 stk. 3 Lovbekendtgørelse nr. 904 af 18/08/2011

Økonomi
Kr. 700.000 over 2 år.

Finansiering anbefales som følger:

• at Børneudvalget søger den Økonomiudvalgets strategiske investeringspulje 2013 mhp. finansiering af opstart i 2013: Kr 175.000
• at der ud af de for Børneudvalgets tilgængelige strategiske investeringsmidler i 2014 - 15 prioriteres hhv. kr. 350.000 i 2014 og 175.000 i 2015

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at afsætte kr 525.000 af udvalgets investeringsmidler for 2014 - 15 til etablering og opstart af Home-Start i Gribskov Kommune over to år
2. at anbefale Økonomiudvalget at afsætte kr. 175.000 af Økonomiudvalgets strategiske investeringspulje i 2013 til etablering og opstart af Home-Start i Gribskov Kommune i de første 6 måneder af projektperioden i 2013.

Beslutning

1. Tiltrådt.
2. Anbefaling tiltrådt.

Fraværende: Kim Valentin





Efterretningssager

63. Elever med massive læsevanskeligheder
17.03G00 - 2013/17001

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget får en opdateret status på kommunale læseindsatser samt orienteres om styrket indsats ift børn med massive læsevanskeligheder/ordblindhed.

Baggrund
Der er såvel kommunalt som nationalt fokus på læsning og læseresultater - og det med god grund. Børneudvalget vedtog i 2010 en kommunal sprog- og læsestrategi med henblik at styrke skolernes læseindsatser og derved forbedre de kommunale læseresultater. Ligeledes har Børneudvalget i marts 2012 truffet beslutning om skærpede måltal og succeskriterier for skolernes læseresultater.

På den baggrund er de kommunale læseresultater blevet væsentligt forbedret de sidste år, til gavn for langt de fleste børn og unge. Men resultaterne viser også, at der er behov for en klarere og mere målrettet indsats ift de børn og unge, der har de største udfordringer ift at knække læsekoden. Den nuværende indsat har ikke i tilstrækkelig grad kunnet løfte de dårligste læsere. Ligeledes kan det konstateres, at for mange unge går ud folkeskolen uden tilstrækkelige læseforudsætninger til at kunne klare sig på en ungdomsuddannelse.

Med det afsæt iværksætter administrationen i det kommende skoleår en forstærket indsats målrettet den gruppe af børn og unge, der har de største udfordringer.

Den generelle læseindsats
I Gribskov Kommune skelnes der mellem den generelle læseindsats, der tilbydes alle elever, og den specialiserede læseindsats, der tilbydes elever med massive læsevanskeligheder.

I den generelle læseindsats indgår et kommunalt testprogram for elever fra børnehaveklasse til og med 10. klasse (se bilag). Alle skoler er forpligtiget til at indberette testresultaterne for 1. til 4. klasse til administrationen. De indberettede læseresultater danner sammen med de nationale test afsæt for justeringer af læseindsatserne - generelt på skolerne, i den enkelte klasse og ift den enkelte elev.

På den enkelte skole tilrettelægges de generelle indsatser, der fx består af holddeling, læsebånd for nogle klasser og grupper og forskellige andre former for differentiering af læseundervisningen. Derudover arbejdes med vedligehold af læsekompetencer ved også på de ældste klassetrin at arbejde med faglig læsning, genrelæsning mv.

Testresultater og læseindsatser drøftes relevant mellem den enkelte dansklærer og skolens læsevejleder, ligesom der en gang årligt gennemføres læsekonferencer på egen skole med afsæt i testresultaterne. I læsekonferencerne deltager skoleledelse, læsevejledere, klasselærere samt evt andre teamlærere og resursepersoner.

På tværs af skolerne er etableret et kommunalt vidensteam læsning (VT-læsning). VT-læsning består af læsevejledere fra alle skoler og en kommunal tovholder. I teamet arbejdes der løbende med nyeste læseforskning ligesom der deles viden om metoder og materialer. VT-læsning er ansvarlige for det kommunale testprogram og indberetningen af læsetestresultater til administrationen.

Den specialiserede læseindsats
Testresultaterne bruges ligeledes til at identificere elever med læsevanskeligheder med henblik på, at der udarbejdes læsehandleplaner, iværksættes specielt tilrettelagt undervisningsforløb for disse elever, samt kan foretages yderligere afdækning med special-test.

For alle elever, der ikke opfylder succeskriterierne i det kommunale testprogram, lægges der en læsehandleplan, der indeholder specielt tilrettelagte undervisningsforløb. Derudover tilbydes børn med massive læsevanskeligheder særlige kursusforløb, som fx VAKS-kurser (70 lektioner på hold) og Reading Recovery (80-120 lektioner - individuel undervisning i 1. klasse).

Som et element i den specialiserede læseindsats bruges læsekompenserende IT- redskaber, herunder særlige programmer med ordgenkendelse, indscanning af tekster, der læses op af PC mv. Skolernes læsevejleder inddrages ligeledes mere fokuseret ift børn med læsevanskeligheder. Er der tale om massive læsevanskeligheder og evt mistanke om ordblindhed trækker skolerne på den centrale læsekonsulent, tale- læsepædagog og psykolog. Ligeledes kan børn med massive læsevanskeligheder visiteres til læsecentret på Nordstjerneskolen (læseklasserne)

Fokus på læseforberedende tiltag på dagtilbudsområdet
Alle kommuner har siden 2010 været forpligtet til at sprogvurdere 3-årige børn i dagtilbud, hvor der er formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. I GK sprogvurderer vi, så vidt det er muligt, alle 3-årige børn, ligesom der gennemføres en obligatorisk sprogvurdering af alle elever i begyndelsen af børnehaveklassen. Styrket indsats ift børn og unge med massive læsevanskeligheder/ordblindhed
Administrationen vil iværksætte et tværgående udviklingstiltag i skoleåret 2013/2014, der skal styrke skolernes fokus på tidlig identifikation af massive læsevanskeligheder/ordblindhed samt forbedre en målrettet og specialiseret indsats.

Som et element i den styrkede indsats skal der udarbejdes et særligt kommunalt testprogram til identifikation af elever med massive læsevanskeligheder. Der tages udgangspunkt i anerkendte prøvematerialer (se bilag), der er gode redskaber ift at afdække elevens vanskeligheder og tilrettelægge en særlig læseindsats og -undervisning.

Målene for den styrkede indsats ift børn og unge med massive læsevanskeligheder/ordblindhed er, at

• elever i læsevanskeligheder sikres optimale muligheder for deltagelse i skolens liv og læring
• elever, der er i risiko for at få massive læsevanskeligheder, herunder ordblindhed, identificeres tidligt i skoleforløbet
• de børn og unge, som på grund af massive læsevanskeligheder ikke kan opnå selvstændige og alderssvarende læsekompetencer, får hjælp til læsning af tekster via IT
• elever med massive læsevanskeligheder/ordblindhed får systematisk træning af bogstav- og lydforbindelser.
• elever med massive læsevanskeligheder har en opdateret læsehandleplan, der løbende tilpasses.

Den styrkede indsats ift børn og unge med massive læsevanskeligheder/ordblindhed skal ligeledes øge fokus på inklusion med afsæt i, at funktionelle læsefærdigheder kan være et middel til faglig og social inklusion. Ved funktionelle læsefærdigheder menes, at man forstår, kan anvende og reflektere over skrevne tekster, så man kan nå sine mål, udvikle viden og potentiale og på sigt deltage aktivt i arbejdslivet. For at eleven kan udvikle funktionelle læsefærdigheder i et passende tempo gennem hele skoleforløbet, må undervisningen tilrettelægges, så alle elever oplever sig som bidragsyder til de opgaver, der stilles i læringsmiljøet.

Ligeledes skal udviklingsindsatsen fokusere på IT og læsning. Alle medier er mål for og midler til at udvikle dannelse og kompetence i et vidensamfund. At have digitale kompetencer og anvende IT i mange sammenhænge kan betragtes som en kulturteknik på linje med læsning og skrivning. For elever i læsevanskeligheder er IT en del af undervisningen enten som kompensation for utilstrækkelige læse- og skrivefærdigheder eller i forbindelse med funktionel og multimodal læsning. IT kan være disse elevers eneste mulighed for selvstændigt at kunne tilegne sig alderssvarende viden og indsigt. Dette er en forudsætning for at kunne tage en ungdomsuddannelse og i det hele taget på sigt blive en del af den skriftsproglige verden.

Udvalget holdes orienteret om de kommunale læseresultater i den årlige Kvalitetsrapport mv.
Børne- og Undervisningsministeriets har iværksat udvikling af national ordblindetest. Disse test forventes klar i 2015 (skoleåret 2015/2016). Testene skal medvirke til, at børn og unge med ordblindhed får en sikker og ensartet dokumentation for deres vanskeligheder. Frem til 2015 vil der i Gribskov Kommune blive arbejdet med samme mål med en tilgang som beskrevet i ovenstående indsats.

Lovgrundlag
LBK nr 521 af 27/05/2013 § 20 stk 2 (Folkeskoleloven)

Økonomi
-

Bilag
Bilag til Børneudvalget d. 18.06.2013: Læsetestprogram børnehaveklasse til 10.klasse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget

1. tager orientering om status på kommunale læseindsatser til efterretning
2. tager orientering om, der i skoleåret 2013/2014 igangsættes en styrket indsats ift børn og unge med massive læsevanskeligheder/ordblindhed til efterretning

Beslutning
1. - 2. Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Valentin




64. Lærernes arbejdstid
17.00G00 - 2013/19136

Sagsfremstilling
Sagen forelægges for Børneudvalget og Økonomiudvalget til efterretning.

Børneudvalget og Økonomiudvalget orienteres med denne sag om en række forhold, som på forskellig vis påvirker arbejdet på skolerne dels på kort sigt ift. næste skoleår (2013/2014) og dels på længere sigt (fra skoleåret 2014/2015). Der orienteres ligeledes om det ledelsesmæssige og administrative arbejde, der pågår.

Orienteringen rummer blandt andet forhold vedrørende:

1. Lockouten med efterfølgende lovindgreb og konsekvenserne for skolernes planlægning af det kommende skoleår
2. Budgetaftalen med fokus på undervisningsprocenten og øget tilstedeværelse
3. Løn- og arbejdstidsvilkår for lærerne fra 1. august 2014.

Planlægningen af det kommende skoleår
Som bekendt endte lockouten med et lovindgreb, som udstikker rammerne for lærernes arbejdstid og lønvilkår fra 1. august 2014. Fra KL´s side og af bemærkningerne til loven fremgår en forventning om, at man lokalt mellem kommunen og lærerkredsen aftaler, at lade nuværende aftaler være gældende uændret i skoleåret 2013/2014. Dette har været forhandlet med Gribskov Lærerkreds.

Der er enighed om, at Gribskovaftalen også i skoleåret 2013/2014 udgør grundlaget for lærernes arbejdstids- og lønvilkår og dermed for planlægningen af skoleåret.

Budgetaftalen
Arbejdet på skolerne har i forårsmånederne været præget af lockouten og efterfølgende med arbejdet med at sikre gennemførelsen af elevernes afgangsprøver og nødvendig erstatningsundervisning. Samtidig har lockouten været et afbræk i arbejdet med f.eks. implementering af rullende skolestart, udvikling af børnebyerne og udmøntningen af budgetaftalens beslutning om udvidelse af lektionstimetallet til minimum 30 lektioner for alle klasser. Det samme gælder for planlægningen af det kommende skoleår, som er presset tidsmæssigt. På trods af, at stemningen på skolerne naturligvis stadig er præget af lockouten, bestræber medarbejdere og ledere sig på at indhente det forsømte og i øvrigt på, at hverdagen for eleverne skal forløbe som sædvanlig.

For så vidt angår budgetaftalens fokus på øget undervisningsprocent, er det med Gribskov Lærerkreds aftalt, at fastholde fokus på undervisningsprocenten inden for den nuværende aftales muligheder, jf. ovenstående om, at Gribskovaftalen forlænges uændret for det kommende skoleår.

Hvad angår budgetaftalens fokus på udviklingen af undervisningen gennem styrkelse af teamsamarbejdet; herunder øget tilstedeværelse (fast arbejdstid) fortsætter drøftelserne med skolerne om dette.
I første halvdel af skoleåret 2013/2014 vil der være fokus på at skabe en fælles ramme for øget tilstedeværelse på tværs af skolerne, drøftelser i lokale MED-udvalg, kompetenceudvikling ift styrket teamsamarbejde samt tilpasninger af de fysiske rammer, sådan at lærernes arbejde kan udføres på skolen.

Efterhånden som skolerne er klar, implementeres beslutning om øget tilstedeværelse/fast arbejdstid på den enkelte skole; dog således at det forventes, at alle skoler arbejder med øget tilstedeværelse/fast arbejdstid i anden halvdel af skoleåret 2013/2014. Det indebærer, at alle har indhøstet erfaringer med dette inden nye arbejdstidsvilkår træder i kraft august 2014.

Administrationen har arbejdet på at indgå aftale for skoleåret 2013/2014 med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening om øget tilstedeværelse. Dette har med afsæt i ekstraordinær generalforsamling ikke været muligt. Den videre dialog om øget tilstedeværelse tager derfor afsæt i bestemmelser i gældende overenskomst om arbejdstidens og arbejdets placering (OK 08, § 7).

Løn- og arbejdstidsvilkår for lærerne fra august 2014
Gribskovaftalen er som oven for beskrevet aftalt videreført i det kommende skoleår, men er opsagt af kommunen med virkning fra 1. august 2014, således at skoleåret 2014/2015 kan planlægges ud fra de nye bestemmelser, som loven angiver. KL har opfordret til, at kommunerne ikke indgår aftaler med virkning fra den 1. august 2014, og det vil heller ikke være tilfældet i Gribskov Kommune.

Med bortfald af de centrale arbejdstidsregler skal arbejdstid og og opgaver tilrettelægges mellem lærere og ledelse. Det er med lederne aftalt, at arbejdet omkring dette skal ske inden for en fælles kommunal ramme, således at der ikke opstår for store forskelle på arbejdsvilkårene fra skole til skole. Arbejdet omkring dette vil sammen med arbejdet omkring øget tilstedeværelse/fast arbejdstid være i proces frem mod årsskiftet, således at planlægningsvilkår mv. er på plads, gennemdrøftede og velkendte i god tid inden planlægningen af skoleåret 2014/2015.

Lovgrundlag
Lov om forlængelse og fornyelse af kollektive overenskomster (LBK nr. 409 af 26/04/2013)

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget og Økonomiudvalget:

1. tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning.

Fraværende: Kim Valentin




65. Folkeskolereformen, forberedelse af implementering
17.00P00 - 2013/09341

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på at orientere udvalget om arbejdet med at forberede implementering af den kommende folkeskolereform.

Baggrund
Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har den 7. juni 2013 indgået en aftale om en kommende folkeskolereform, der ventes at træde i kraft i 2016. Administrationen følger udviklingen i fht., om det bliver muligt at gennemføre hele eller dele af reformen fra august 2014.

De overordnede mål med reformen er:

1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis.

Reformen af folkeskolen skal år for år forbedre det faglige niveau i folkeskolen for
alle elever. De tre overordnede mål for reformen operationaliseres til en række resultatmål:

• Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
• Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
• Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
• Elevernes trivsel skal øges.

I det følgende orienteres udvalget om:

• Reformens indhold
• Forberedelsen af reformens implementering i Gribskov Kommune
• Overordnet procesplan for forberedelsen af reformens implementering
• Vidensopbygning omkring lokale forhold i relation til visse af reformens hovedpunkter.

Reformens indhold
Aftaletekstens hovedpunkter er:

• Øget timetal:
  1. En lektion med idræt, motion og bevægelse hver dag.
  2. Flere timer til dansk og matematik fra 4.-9. klasse.
  3. Eleverne får engelsk allerede fra 1. klasse.
  4. Eleverne får tysk eller fransk fra 5. klasse.
  5. Timer til understøttende undervisning, herunder lektiehjælp, faglig fordybelse, bevægelse og motion. Timernes indhold og personalesammensætningen tilrettelægges fleksibelt i kommunerne, og timerne er ikke omfattet af holddannelsesregler.
• Fornyelse af visse fag:
  1. Håndværk og design bliver nyt fag og erstatter sløjd og håndarbejde.
  2. Hjemkundskab fornys til madkundskab.
  3. Nyt Nationalt videncenter for historie og kulturarv.
  4. Flere valgfag fra 7. klasse samt muligheden for at oprette nye valgfag og profillinier i udskolingen.
• Mere fleksible holddannelsesregler med tydeligere vægt på stamklassen.
• Kompetenceløft:
  1. Styrket klasseledelse og mindsket uro i folkeskolen.
  2. Alle lærere skal senest i 2020 have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i.
  3. Efteruddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger i skolen.
  4. Et tættere samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer.
  5. Korps af læringskonsulenter.
• Øget forældreindflydelse og elevinddragelse.
• En række regelforenklinger af folkeskoleloven, så kommunerne og skolerne får større frihed til at tilrettelægge undervisningen i skolen, bl.a.:
  1. Præciseringen og forenklingen af Fælles Mål.
  2. Forenkling og videreudvikling af elevplaner.
  3. Kravet om, at det kun er lærere på skolen, der kan varetage skolebibliotekets funktioner, bortfalder.
  4. Mere fleksible regler omkring skolebestyrelser.
  5. Dannelse af pædagogisk råd gøres frivillig.
  6. Mere fleksible rammer om klasselærerfunktionen.
  7. Videreudvikling af kvalitetsrapporten.
• Folkeskolens afgangsprøver skal have øget betydning for optagelse på ungdomsuddannelserne.
• Nyt Råd for Børns Læring.

Forberedelse af reformens implementering i Gribskov Kommune
Reformens aftalepartere har tilkendegivet, at de opfordrer landets kommuner til at implementere dele af reformen allerede fra august 2014. Der er endnu ikke det fulde overblik over, hvilke ændringer i reformen kommunerne kan gå i gang med allerede fra 2014 inden for den gældende folkeskolelovgivning, og hvilke ændringer der ville kunne igangsættes ved at dispensere fra folkeskoleloven.

Aftalen skal drøftes med KL i de økonomiske forhandlinger, og det er forventningen, at regeringen som led heri vil afklare, hvornår aftalen kan træde i kraft. KL har tilkendegivet, at de ønsker, at en samlet reform træder i kraft fra august 2014 samtidig med de ændrede arbejdstidsregler. På tidspunktet for fletningen af dagsorden var det endnu uklart, hvad der blev resultatet af de økonomiske forhandlinger mellem KL og regeringen.

Reformen indebærer betydelige ændringer af den faglige og økonomiske styring af folkeskolen. Ændringerne vil også påvirke organisering og indhold af dagtilbud, kultur- og fritidstilbud til børn og unge mv. Der er således tale om en omstilling, som vil involvere mange aktører i kommunerne i et omfattende forandringsprojekt, hvor et fælles syn på børns udvikling og læring er et vigtigt afsæt.

Implementeringen af reformen vil i Gribskov Kommune ske i tæt kobling til udviklingsarbejdet omkring Børnebyer, samt i sammenhæng med udmøntning af budgetaftale om udvidelse af skoledagen fra skoleåret 2013/2014.

Med ovenstående afsæt har administrationen nedsat en arbejdsgruppe bestående af direktør og centerchef for CBU, en skoleleder, controller for skolerne, medarbejdere fra Byrådsservice og HR samt medarbejdere fra administrationen i CBU.
Arbejdsgruppen skal:

• afdække forudsætningerne for implementeringen af folkeskolereform i GK
• udarbejde modeller for reformens forskellige ændringer (styring, kompetence, dokumentation, timefordeling mv)
• sikre bred inddragelse af aktørerne
• forberede oplæg til politisk behandling.

Procesplan
Da forhandlingerne mellem KL og regeringen af økonomien har betydning for, hvordan implementeringen af folkeskolereformen skal ske i Gribskov Kommune afventer en mere detaljeret procesplan disse forhandlinger.

Herunder beskrives de vigtigste milepæle i det forberedende arbejde frem mod implementeringen af folkeskolereformen.

Ud over den skitserede politiske behandlingsproces, vil Børneudvalget blive holdt orienteret om fremdriften i arbejdet.

Aktuelt ventes reformen at træde i kraft i august 2016. Såfremt det bliver muligt at gennemføre hele eller dele af reformen fra august 2014, skal Byrådet allerede i 2013 som led i budgetvedtagelsen for 2014 træffe en række beslutninger om skolens styring og økonomi.

Vidensopbygning
I det følgende præsenteres oplysninger om lokale forhold i relation til en række af de centrale temaer i regeringens reformoplæg.

Antal ugentlige lektioner (á 45 minutters varighed) i folkeskolen

	Før reformen		Efter reformen
	Ministeriets aktuelle vejledende timetal	Gribskov Kommune 2013/2014	Fagdelt undervisning	Understøttende undervisning
0. klasse	20	30	32,7*	0
1.klasse	23	30	25	7,7
2.klasse	23,75	30	25	7,7
3.klasse	26,75	30	26	6,7
4.klasse	26,75	30	30	6
5.klasse	27,75	30	31	5
6.klasse	28	30	31	5
7.klasse	30	30	32	6,2
8.klasse	32	32	32	6,2
9.klasse	31	31	31	7,2
			293	57,7
I alt	269	303	350,7

*Folkeskolereformen indeholder ingen indholdsmæssige ændringer af undervisningen i Børnehaveklassen, men alene en udvidelse af timetallet.

Samlet giver den fagdelte undervisning samt den understøttende undervisning en skoleuge i klokketimer incl pauser på 30 timer for 0.-3. kl., 33 timer for 4.-6. kl., samt 35 timer for 7.-9. kl.

Med Byrådets vedtagelse af udvidelse af skoledagen ifm. budget 2013, er Gribskov Kommune allerede fra august 2013 nået et stykke af vejen mod implementering af de ekstra lektioner i den kommende folkeskolereform.

Folkeskolereformen vil betyde en yderligere reduktion i behovet for åbningstid i FO, særligt for 4. og 5. klasse, der efter reformen får en længere skoledag end i skoleåret 2013/2014.

Alle lærere skal med reformen senest i 2020 have undervisningskompetence svarende til liniefag i de fag, de underviser i. Sidste opgørelse af liniefagsdækningen i Gribskov Kommune er fra skoleåret 2009/2010.

Undervisning af lærer med liniefag eller kompetencer svarende til liniefag, 1.-9. klassetrin

Der er netop gennemført en ny landsdækkende undersøgelse af lærernes liniefagskompetence, hvis resultater endnu ikke er offentliggjort.

Flere af folkeskolereformens punkter samt det nye arbejdstidsregler for folkeskolelærerne har betydning for økonomien ved implementering af aftalen.
En detaljeret analyse af de økonomiske og organisatoriske konsekvenser af folkeskolereformen pågår hen over sommeren 2013 og vil efterfølgende blive forelagt udvalget.

Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen (Folkeskoleloven), LBK nr 521 af 27/5/2013


Økonomi
Skolerammen

Bilag
Bilag: Aftaleteksten, Folkeskolereform 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

1. tager orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Fraværende: Kim Valentin




66. Status på etablering af socialt tilsyn
27.00G00 - 2012/56283

Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget har taget nedenstående orientering til efterretning på sit møde den 22. maj 2013. Dagsordenspunktet forelægges nu Børneudvalget, da etablering af socialt tilsyn også berører dette udvalg.

1. Baggrund
Social- og Integrationsministeren har den 26. september 2012 fremlagt en godkendelses- og tilsynsreform. Alle partier i Folketinget har bakket op om reformudspillet, og lov om socialt tilsyn blev fremsat den 10. april 2013 i Folketinget og færdigbehandles den 4. juni 2013.

Oprindelig skulle de sociale tilsyn være i drift den 1. november 2013, men dette er udsat til den 1. januar 2014.

Social- og Sundhedsudvalget blev i november 2012 præsenteret for aftale om nyt socialt tilsyn. I dette dagsordenspunkt gives en status på forslag til lov om socialt tilsyn og etablering af socialt tilsyn.

2. Status
Formålet med loven er at bidrage til at sikre, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbudene.

Indenfor hver region er der udpeget 5 kommuner, der har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn. De 5 kommuner er Holbæk Kommune, Silkeborg Kommune, Hjørring Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Frederiksberg Kommune. Gribskov Kommune bliver således henhørende under Frederiksberg Kommune.

Anvendelsesområdet er:

1. Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, nr. 1 og 2 i lov om social service.
2. Døgntilbud for børn og unge efter § 66, nr. 5 og 6 og sociale tilbud efter §§ 107, 108, 109 og 110 i lov om social service samt stofmisbrugsbehandling efter § 101.
3. Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social status
   • tilbuddet leveres til beboere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i stk. 1 nr. 2, hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til ophold i boligen, dog ikke friplejeboliger.
   • hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat personale.
   • tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte efter § 85 i lov om social service, og
   • tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige problemer.

I forhold til pkt. 2 drejer det sig i Gribskov Kommune om Fabianhus §§107 og 108 samt Kobbelhusene, Gydevej § 108. I GK er der ingen kommunale døgntilbud til børn og unge.

I forhold til pkt 3 drejer det sig om Vega's botilbud, Gribskov Bo- og støttecenter/ Ahornparken, Kobbelhusene/Kirkeleddet 6, Kirkeleddet 8, Skipperstræde, Kirkeleddet 10-20, Hagagergård 1+2, Hestehaven, Ahornstien og Søfryd.

Socialtilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det konkrete tilbud er omfattet af godkendelse og driftsorienteret tilsyn efter stk. 1, nr. 3, eller af tilsyn efter 151 i lov om social service.

Socialtilsynets opgaver
Godkendelse: Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om, hvorvidt et socialt tilbud kan godkendes. Dette er gældende for kommunale og private døgntilbud, sociale tilbud samt plejefamilier og kommunale plejefamilier. For plejefamilier og kommunale plejefamilier er det ligeledes det sociale tilsyn, der skal tilbyde plejefamilier kursus i at være plejefamilie.

Godkendelser gives ud fra en samlet vurdering af den fornødne kvalitet i døgntilbuddet eller det sociale tilbud. Tilbuddenes kvalitet vurderes indenfor følgende temaer: Organisation og ledelse, kompetencer, målgrupper, metoder og resultater, selvstændighed og relationer, uddannelse og beskæftigelse, økonomi og fysiske rammer. Social- og Integrationsministeren fastsætter nærmere regler ift. vurdering af tilbuddenes kvalitet i form af opstilling af kriterier og indikatorer for hvert af temaer.

Driftsorienteret tilsyn: Det driftsorienterede tilsyn er en sikring af, at tilbuddene fortsat har den fornødne kvalitet. Som led i det driftsorienterede tilsyn skal tilsynet både føre kontrol med forholdene i tilbuddene og indgå i dialog, som skal bidrage til fastholdelse og udvikling af kvaliteten i tilbudet.

Det driftsorienterede tilsyn skal gennemføres mindst 1 gang årligt, og socialtilsynet skal foretage en konkret vurdering af behovet for antal tilsynsbesøg i hvert enkelt tilbud.

Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn. Afgørelse om skærpet tilsyn træffes for 3 måneder af gangen og oplyses på Tilbudsportalen. Som led i afgørelsen skal der udstedes påbud. Hvis overholdelse af påbud er en betingelse for fortsat opretholdelse af godkendelse, skal socialtilsynet fastsætte en frist for påbudets overholdelse.

Socialtilsynet skal udarbejde en årsrapport om tilbudets kvalitet. Rapportens konklusioner skal indgå i drøftelserne om den rammeaftale på det sociale område og det almene ældreboligområde, som årligt indgås mellem kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet.

Bliver socialtilsynet opmærksom på bekymrende forhold i et tilbud, skal socialtilsynet underrette de kommuner, der har ansvar for de enkelte borgeres ophold i tilbuddet.

I forslag til lov om socialt tilsyn fremgår det yderligere, at de sociale tilsyn kan udbyde konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfaglige eller socialfaglige viden til kommuner, region eller et tilbud, samt udførelse af opgaver efter delegation fra den ansvarlige kommunalbestyrelse.

Tilbudsportalen: Socialtilsynet skal registrere oplysninger på Tilbudsportalen. Oplysningerne skal bl.a. angå godkendelse af tilbudet, tilbudets aktuelle status i forhold til godkendelsen, herunder oplysninger om eventuelle vilkår, påbud og skærpet tilsyn samt resultaterne af udført tilsyn med et tilbud.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Alle døgntilbud, sociale tilbud, plejefamilier og kommunale plejefamilier, der var generelt egnede ved lovens ikrafttræden, skal regodkendes efter reglerne i lov om socialt tilsyn inden den 1. januar 2016. Det er nyt, at kommunale sociale tilbud også skal godkendes af tilsynsmyndigheden.

Kommunerne, der skal forestå de sociale tilsyn, overtager pr. 1. januar 2014 det personale i regioner eller i kommunerne, der udelukkende eller overvejende har været beskæftiget med opgaver, der overføres til de nye sociale tilsyn. Overtagelsen sker efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Etablering af de sociale tilsyn i de 5 tilsynskommuner
De 5 tilsynskommuner, herunder Frederiksberg Kommune, har etableret projektorganisationer med henblik på forberedelsen af de sociale tilsyn til opstart den 1. januar 2014.

I Socialstyrelsen er der ligeledes igangsat det forberedende arbejde i forhold til kvalitetskriterier og indikatorer til brug ved godkendelse og generelt tilsyn. Som en del af udviklingen af kvalitetskriterierne og indikatorerne vil der fra medio maj til medio juni 2013 foregå testtilsyn i de 5 kommende tilsynskommuner. På vegne af Frederiksberg Kommune skal der foretages 3 testtilsyn i Gribskov Kommune med deltagelse af konsulenter fra Socialstyrelsen. Testtilsynene i GK vil komme til at foregå i en plejefamilie, et privat socialt botilbud og i GK's misbrugsbehandling.

Som en del af det forberedende arbejde i de sociale tilsyn er der foretaget indberetning af alle døgntilbud, sociale tilbud og generelt godkendte plejefamilier.

3. Opmærksomhedsområder i Gribskov Kommune
Nedenfor beskrives opgaver, som Tilsynsenheden har løftet, men som ikke flyttes til det sociale tilsyn.

1. Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud § 103 og 104 efter lov om social service, vil fremadrettet fortsat være forankret i Gribskov Kommune. Der er ikke en kommunal forpligtigelse til at føre generelt driftsorienteret tilsyn, men som en del af GK's Tilsynsenhed er der ført tilsyn på de aktivitets- og samværstilbud, der er tilknyttet de sociale tilbud. Det drejer sig om Kobbel-Husenes dagtilbud, Vegas dagtilbud, Ahornstiens åbne værested, mødestedet og Gribskov Bo- og Støttecenters aktivitetshus. Desuden er det en del af partnerskabsaftalen med Kilden, der udfører beskæftigelse efter § 103, at der skal føres et generelt driftsorienteret tilsyn.
2. Plejecentre er ikke omfattet af forslag til lov om sociale tilsyn. Gribskov Kommune vil således fremadrettet fortsat skulle udføre tilsynet efter § 151 efter lov om social service.
3. På plejefamilieområdet fastholdes godkendelse, herunder grundkursus og efteruddannelse, for konkret godkendte plejefamilier og netværksfamilier efter § 142 i lov om social service. Ligeledes vil løbende efteruddannelse af generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, som anvendes af Gribskov kommune, uanset plejefamilien bopælskommune, fortsat være forankret i Gribskov Kommune. Det drejer sig aktuelt om 20 anbragte børn/unge i 18 plejefamilier.
4. Behandling af magtanvendelser og tilladelser til indgreb i selvbestemmelsesretten for borgere på plejecentre.
5. Tilbudsportalen: Indberetninger til Tilbudsportalen jf. bekendtgørelse nr. 1580 af 16. december 2010 om tilbudsportalen samt godkendelse af visse private tilbud, vil ligeledes fortsat være forankret i Gribskov Kommune på følgende områder: § 32 - særlige dagtilbud, § 36 - særlige klubtilbud, § 103 - beskyttet beskæftigelse, § 104 - aktivitets- og samværstilbud, § 192 - plejecentre, almene plejeboliger, der er omfattet af § 5 i lov om almene boliger samt friplejeboliger efter lov om friplejeboliger.

Finansiering
Plejefamilieområdet: Det sociale tilsyn med plejefamilier skal finansieres over en objektiv finansieringsform ud fra antallet af i børn i alderen 0-17 år i kommunen. Gribskov Kommune skal således betale et bestemt beløb til Frederiksberg Kommune årligt. Det forventes, at Frederiksberg Kommune snarest vil opgøre, hvad omkostningerne til denne del af opgaverne vil være, som så meldes ud til de enkelte kommuner ud fra fordelingsnøglen.

Tilsyn med døgntilbud, sociale tilbud, herunder forsorgshjem, krisecentre og misbrugstilbud skal finansieres over takster, der indgår i det enkelte tilbuds budget og dermed pladspris. Dette gælder for både private og offentlige tilbud. Ifølge forslag til lov om sociale tilbud skal der opkræves takster i henhold til 4 forskellige størrelseskategorier: 1-7 pladser, 8-24 pladser, 25-49 pladser og 50+ pladser. Det forventes, at taksten skal betales en gang årligt forud. De endelige taksberegninger foreligger ikke endnu. De 5 tilsynskommuner samarbejder for tiden om at fastlægge en ensartet tilgang til tilsynsopgaverne og niveauet for tilsyn, samt om principper for takstfastsættelsen.

Træffer det sociale tilsyn afgørelse om skærpet tilsyn, fastsættes der en særlig takst herfor, som kommer ud over den almindelige takst.

Der vil blive fastsat en særlig godkendelsestakst for godkendelse i forhold til godkendelse af nye tilbud. Niveauet herfor kendes ikke endnu.

Den enkelte kommune bliver tildelt DUT kompensation. På finansloven er der afsat en ramme på 140 mio kr. for årene 2013-2016. DUT-forhandlingerne om den økonomiske kompensation til alle kommuner for øgede krav til tilsynene og nye opgaver i forhold til lovgivningen pågår aktuelt. Det forventes, at resultatet af forhandlinger først foreligger senere på året.

Gribskov Kommune vil fra 2014 ikke længere have en indtægt for tilsyn på de private tilbud. Denne indtægt var i 2012 kr. 1.233.468. Kommunen vil få frigjort drift af Tilsynsenheden, men skal som ovenfor nævnt fortsat varetage udførslen af opgaver, som tidligere er løftet af Tilsynsenheden fx ift tilsyn på plejecentrene.

I løbet af 2013 vil SSU få forelagt et dagsordenspunkt, som omhandler, hvordan de opgaver, der vedbliver med at være i kommunen, tænkes løst, herunder de økonomiske konsekvenser for kommunen ved etableringen af det socialetilsyn.

Lovgrundlag
Forslag til lov om socialt tilsyn, fremsat den 10. april 2013 af Social- og Integrationsministeren


Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Børneudvalget

1. at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning

1. Taget til efterretning

Fraværende: Kim Valentin






Mødet startet:
03:20 PM

Mødet hævet:
05:50 PM