Børneudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
27 Befordring af elever i kollektiv trafik
28 Årsregnskab 2012 - Børneudvalget
29 Ændrede takster for 2013, Børneudvalget
30 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017.
31 Gribskolen: Ansøgning om eftergivelse af gæld
32 Lukning af Skole- og dagbehandlingstilbud på Mårum Skole
33 Oprettelse af Modtagehold 3, Unge.


Efterretningssager
34 UU-Gribskov - status første kvartal 2013
35 Status på arbejde med sikkerhed på legepladser for 2013
36 Haver til maver - Gribskov
37 Rullende skolestart - aldersintegrerede klasser
38 Folkeskolereformen
39 Arbejdskonflikt på skolerne

Medlemmer:

Anders Gerner Frost

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Ulla Dræbye

Cannot Kroner

Kim Valentin

Birgit Roswall

Poul-Erik Engel Høyer

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Poul-Erik Engel Høyer med afbud.

Meddelelser:
Spørgsmål til status på køknet oprettet i forbindelse med Norstjerneskolen og svømmehal.
Spørgsmål til aktuel og planlagt anvendelse af kommunale lokaler i sammenhæng med henvendelse fra Børnegården. Sagen ønskes på dagsorden på næste udvalgsmøde.
Orientering om arbejde med gæsteplejeløsning i den østlige del af kommunen.


Åbne

27. Befordring af elever i kollektiv trafik
17.21G00 - 2012/52418

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Børneudvalget med henblik på, at udvalget drøfter, hvordan der kan laves en model for elevbefordring, der både høster fordelene ved kollektiv trafik, samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen, samt at Udvalget godkender en model for det videre arbejde.

Historik
På Børneudvalgets møde 08.01.2013 fik udvalget forelagt foreløbige analyser og forslag til rammer for serviceniveau for befordring af elever i kommunens almenklasser i kollektiv trafik. Udvalget besluttede at sende sagen i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet.

På baggrund af høringssvarene besluttede udvalget på udvalgsmødet den 19.2.2013, at sagen skulle belyses yderligere, inden den videre behandling og endelig beslutning om hvorvidt befordring af elever skal overgå til kollektiv trafik løsninger eller fortsætte som skolebuskørsel.

Børneudvalget besluttede, at der i den videre analyse skulle indoptages en analyse af scenarier for særlige ordninger for de yngste elever, anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik og at der i det videre analysearbejde skulle sikres en systematisk borger/brugerinddragelse.

Sammenfatning
Administrationen har over de seneste måneder analyseret elevbefordringsområdet, og har i denne proces været i dialog med forældre og elever. Både på baggrund af dialogen og de statistiske/økonomiske elementer af analysen tegner der sig et billede af, at trafiksikkerhed er et tema, der bør have særlig opmærksomhed i forbindelse med elevbefordring.

Der tegner sig yderligere et billede af, at den nuværende kollektive trafik ikke alene kan bære elevbefordringen, men kun kan fungere ved at der laves nye ruter og at den kollektive trafik suppleres med andre kørselsordninger, som f.eks. lukkede skolebusser, taxa og Flextrafik.

Et gennemgående træk fra de input, der er kommet til analysen fra forældre og elever er, at kollektiv trafik ses som en fordel for de ældste elever, der vil opnå øget fleksibilitet, mens det ses som en ulempe for de mindste elever, der i mange tilfælde vil have længere til stoppestedet, end de har i dag.

Et andet budskab, der går igen er, at det ses som positivt, hvis der kommer flere passagerer i den kollektive trafik, hvorved det vil være nemmere af fastholde eller udbygge service-niveauet til gavn for alle borgere.


Analysen
Administrationen har i samarbejde med konsulentfirmaet Tetraplan udarbejdet en analyse af elevbefordring med særlig fokus på trafiksikkerhed som indeholder følgende parametre:

1. Befordringstyper (kollektiv trafik, lukkede skolebusser)
2. Kilometerafstand til skolen
3. Afstand til opsamlingssted
4. Ventetid før 1. lektion og efter sidste lektion
5. Maksimal køretid.
6. Aldersopdelt : 0.-2. klasse, 0.-4. klasse og 0.-6. klasse

Herudover har administrationen undersøgt de anbefalede aldersgrænser hos Rådet for Sikker Trafik. Rådet for Sikker Trafiks anbefalinger er vedlagt som bilag i dette punkt.

Inddragelse af brugere og borgere i analysen
Administrationen har oprettet en "Buspostkasse", hvor alle kommunens borgere har kunne bidrage med gode løsningsforslag og bemærkninger. Der været lagt nyhed ud om adgang til denne postkasse på kommunens hjemmeside, på skolernes skoleintra og i indstik i Ugeposten. Der er i perioden 27. februar til 22. marts indkommet 7 henvendelser i postkassen.

Desuden har administrationen den 19.3.2013 afholdt workshop for alle interesserede forældre og elever. Der har på alle skoler og afdelinger været lagt nyhed ud på skoleintra om tilmelding til denne workshop. Der deltog i alt 17 forældre i workshoppen.

Opsamling på inddragelse af brugere og borgere i analysen er samlet i et bilag, som er vedhæftet punktet.

Analyse af andel elever der kan anvende kollektiv trafik - Tetraplan
Analysen har haft til formål at etablere et sammenligningsgrundlag, både økonomisk og servicemæssigt, imellem den nuværende lukkede skolebus-ordning og det scenarie, at eleverne benytter kollektiv trafik.

Tetraplans rapport er vedlagt som bilag til punktet og dele af rapporten indgår i den nedenstående tekst.

Analysen tager udgangspunkt i alle befordringsberettigede elever jf. figur 1.

Figur 1: Antal befordringsberettigede elever fordelt på klasse og skole



Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013

I Tetraplans analyse undersøges det, hvor stor en andel af elever der umiddelbart vil kunne anvende kollektiv trafik. Det er ikke indgået i beregningen, at nye eller reviderede ruter vil kunne øge andelen.

Der er i analysen anvendt følgende kriterier:

• Om turen mellem hjem og stoppested eller mellem stoppested og skole passerer trafikfarlig skolevej. Trafikfarlige skoleveje er opdelt i tre kategorier, som afspejler vejens sikkerheds-niveau, vurderet ud fra elevens klassetrin. Hvis sikkerhedsniveauet ikke er tilstrækkeligt for elevens klassetrin, er eleven berettiget til befordring. Nogle veje er befordringsberettigende for alle elever, andre er det kun for elever fra 0.-6. kl. og den sidste kategori kun for de mindste klassetrin 0.-3. kl. Vurderingerne af trafiksikkerhed sker i samarbejde med politiet. I analysen er indregnet, at ingen elever må krydse eller færdes langs en trafikfarlig skolevej for elevens klassetrin, på den korteste vej til skole eller til busstoppested, dvs. at er det tilfældet indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning". Der er foretaget beregninger for alle busstoppesteder i en stor omkreds om elevens bopæl, og det vurderes derfor at give et retvisende billede af mulighederne for brug af kollektiv trafik. Administrationen vurderer dog, at overflytningspotentialet til kollektiv trafik vil være smule højere, hvis også længere ruter til stoppestederne (inden for afstandskravene) var taget med i beregningen.
• Om turen mellem hjem og stoppested eller mellem stoppested og skole er for lang i forhold til elevens klassetrin. Afstandskravet følger også klassetrin, så de mindste elever får en kortere skolevej end ældre elever. Praksis i mange kommuner er, at der gælder en maksimal direkte gangafstand mellem hjem og stoppested på 1,25 km for 0.-3. klassetrin, 3 km for 4.-6. klassetrin, 3,5 km for 7.-9. klassetrin og endelig 4,5 km for 10. klassetrin. I analysen er disse afstandskrav anvendt for den samlede gå-afstand mellem hjem og stoppested og fra sidste stoppested til skolen. Endvidere har elever på 4. klassetrin samme afstandskrav som 3. klassetrin i analysen. Overskrides den maksimale gangafstand indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning".
• Om der er skift mellem transportmidler undervejs til skole. En skole kan ligge uhensigtsmæssigt i forhold til elevens hjem og med de nuværende ruter i kollektiv trafik. I analysen er der derfor talt op, hvor mange gange elever skalskifte mellem transportmidler (fra én bus til en anden bus f.eks.). Skal eleven skifte transportmiddel mere end én gang indgår eleven ikke i kategorien "mulig anvender af kollektiv løsning".
• Rejsetiden med åben transport. Den bedste tur har den korteste samlede rejsetid. I analysen er rejsetiden defineret som: Ventetid undervejs og ved skolen og selve køretiden i den kollektive løsning.

• 
  Når alle ovenstående kriterier er analyseret for hver elev, står vi med et antal elever der kan anvende kollektive løsninger, som de ser ud idag, og et antal elever der ikke kan anvende nuværende kollektive løsninger, og som derfor skal tilbydes alternativ kørsel enten ved skolebus, flextrafik eller taxakørsel.
  
  Hovedkonklusioner i Tetraplans analyse
  
  Andel elever der kan anvende kollektive løsninger
  Resultatet af analysen viser, at 281 elever, svarende til 49% af de befordringsberettigede elever kan anvende en kollektiv løsning. Se nedenstående figur 2 og 3.
  
  Figur 2: Antal befordringsberettigede elever med mulighed for at anvende kollektiv løsning og skolebus pr. klassetrin
  
  
  Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013
  
  Figur 3: Andel elever pr. klassetrin, der kan anvende kollektiv løsning.
  
  
  
  Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013
  
  At andelen af elever der kan anvende kollektive løsninger ikke er højere skyldes:
  • Et meget omfattende vejnet klassificeret som trafikfarlige skoleveje i Gribskov Kommune
  • En stor andel elever, der har for langt at gå til et stoppested.
  • At der i analysen er sat et max. på ét skift af transportmiddel. Såfremt der ikke tillades skift overhovedet, vil yderlige 96 elever skulle have særlig kørselsordning, og andelen af elever der kan anvende kollektiv trafik falder til ca. 32%
  • at Tetraplan i deres beregninger tager udgangspunkt i nuværende ringetider, ruter og køreplanstider, dvs. faktorer der kan ændres på, så flere elever kan anvende kollektive løsninger.
  
  De meget tydelige forskelle der er mellem klassetrin skyldes klassificeringen af de farlige skoleveje og at de yngste elever ikke må gå så langt som de ældste. For de mindste 0.-3. klasser er andelen af elever der kan anvende kollektive løsninger i størrelsesordenen en tredjedel, for 4.-6. klasserne cirka halvdelen og for de ældste kan trefjerdedele umiddelbart benytte den kollektive transport.
  
  Rejsetid
  Tetraplans analyse viser, at rejsetiden for mange elever vil være lang. Der skal dog her gøres opmærksom på, at den ikke nødvendigvis er kortere med det nuværende skolebustilbud og at rejsetiden (inkl. ventetid) vil kunne mindskes ved køreplan ændringer. Endelig gøres opmærksom på, at rejsetid er opgjort ud fra ganghastighed, og den vil således ofte kunne mindskes, ved at eleven cykler til stoppestedet. I Tetraplans analyse er rejsetiden opgjort fra det tidspunkt eleven træder ud af døren derhjemme, til det ringer ind til første time.
  
  
  
  Kilde: Befordring af elever til folkeskole. Tetraplan, marts 2013
  
  
  
  Besparelsespotentiale
  Tetraplans analyse viser, at der vil være behov for opsamling af elever, der ikke kan anvende kollektive løsninger, i stort set samme geografiske spredning, som skolebusserne kører i dag. Antallet af elever vil dog være færre, men der skal køres næsten lige så mange kilometer som i dag. Der ligger dog et tidsmæssigt besparelsespotentiale ved, at færre elever skal samles op og sættes af.
  
  Besparelsespotentialet for den lukkede kørsel er begrænset med den nuværende skolebuskontrakt, da den bygget op omkring en kilometerpris.
  
  Tetraplan vurderer, at der i de alternative løsninger for restgruppen af elever, som ikke kan anvende kollektiv trafik, men i en anden kontraktudformning end den nuværende skolebuskontrakt, vil være et besparelsespotentiale. Dette begrundes i at:
  
  1) der skal bruges mindre tid på opsamling og afsætning af elever,
  2) der kan køres med mindre busser, og
  3) områder hvor elever bor spredt kan håndteres med taxa eller flextrafik i stedet for skolebus.
  Det tidsmæssige potentiale vurderes at være 13 % og det økonomiske besparelsespotentiale omkring 1 mio kr. Dette er vel at mærke uden, at der laves justeringer i de kollektive løsninger.
  
  Alders scenarier
  I Tetraplans analyse er der arbejdet med følgende aldersscenarier, jf. Børneudvalgets beslutning 19.02.2013.
  • Basisscenarie: Så mange som muligt fra alle klassetrin henvises til kollektive løsninger. De elever, hvor den kollektive løsning ikke kan anvendes jf. kriterier i analysen tilbydes skolebuskørsel.
  • Scenarie 1: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-2. klasse tilbydes skolebuskørsel
  • Scenarie 2: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-4. klasse tilbydes skolebuskørsel
  • Scenarie 3: Basisscenarie plus at alle elever i 0.-6. klasse tilbydes skolebuskørsel
  
  
  Forskellen på basisscenariet og scenarie 1, 2 og 3 er, at der skal hentes flere elever med skolebus. Den geografiske dækning er stort set den samme.
  
  Se yderligere beskrivelse og illustration af scenarierne i rapport fra Tetraplan: Befordring af elever til folkeskolen marts 2013, side 13.
  
  Økonomien i scenarierne
  Scenarierne indebærer forskellige omkostninger til køb af Movia skolekort, afhængigt af hvor mange elever, der skal benytte kollektive løsninger. Hvert skolekort koster Gribskov Kommune 1.645 kr. per år.
  
  Til gengæld sikrer finansieringsmodellen for kollektiv trafik, at hver ny påstiger giver en indtægt på ca. 13 kr. til kommunerne. Det vil sige, at hvis 75 % af eleverne med Movia skolekort benytter kollektiv trafik i 200 skoledage, svarer det til de indtægter, der er vist i nedenstående tabel. Merindtægterne tilfalder Teknisk Udvalg for så vidt angår de lokale ruter, da det er på Teknisk Udvalgs ramme, at udgifter og indtægter vedrørende Movia og kollektiv trafik er placeret. For ruter, der krydser kommunegrænsen, fordeles indtægter og udgifter efter en fordelingsnøgle med nabokommunerne. For de elever, der måtte anvende Movia-kortet til at bruge Lokalbanen vil de øgede passagerindtægter tilfalde Region Hovedstaden.
  
  

  Udgifter til elevbefordring i scenarierne i kroner					Flere passagerer i kollektiv trafik
  Scenarie	Antal Movia Skolekort	Udgift til Movia Skolekort	Skolebus	Udgift ialt	Indtægter kr. per år
  Basis	280	461.000	6.400.000*	6.861.000	1.092.000**
  Scenarie 1	191	314.000	6.400.000*	6.714.000	745.000**
  Scenarie 2	120	197.000	6.400.000*	6.597.000	468.000**
  Scenarie 3	48	79.000	6.400.000*	6.479.000	187.000**
  Nuværende model	0	0	7.400.000	7.400.000	0

  * Besparelsespotentiale ved ny kontraktform. Potentialet afhænger af antal elever.
  ** Disse indtægter fordeles med nabokommuner for de ruter, der krydser kommunegrænsen. Fordelingen i passager-indtægter mellem lokale ruter og ruter, der krydser kommune-grænsen, kan ikke afklares på forhånd, da mange elever har forskellige kombinationsmuligheder mellem busserne. Indtægts-billedet kompliceres yderligere af, at flere passagerer også kan betyde behov for indsættelse af ekstra busser.
  
  Model for det videre arbejde
  Administrationen anbefaler, at udvalget drøfter, hvordan der kan laves en model for elev befordring, der både høster fordelene ved kollektiv trafik samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen.
  
  Den primære udfordring ved at finde en sådan model er, at der stort set er samme spredning på de mindste elever og de ældste elever, hvilket vil sige, at de lukkede skolebusser fortsat vil skulle køre de samme steder og dermed stort set samme antal kilometer som i dag. I de nuværende skole-bus kontrakter afregnes der efter en kilometer-pris, og en omlægning til delvis kollektiv trafik vil således ikke frigøre midler til forbedring/tilpasning af den kollektive trafik. Der vurderes dog, at være et besparelsespotentiale på omkring 1 mio. kr. ved en ny kontraktform, hvor der ikke kun afregnes efter afstand men også efter tid og antal befordrede elever.
  
  På den baggrund foreslår administrationen, at der arbejdes videre med "Kombineret model" for fremtidens elev-befordring, der er kendetegnet ved:
  1. Der hvor den kollektive trafik udgør et brugbart alternativ kan eleverne søge om et movia-elevkort.
  2. Der hvor den kollektive trafik ikke entydigt udgør et brugbart alternativ kan eleverne søge om enten et movia-elevkort eller eller et skolebuskort
  3. For elever, der har en bopæl, der ikke ligger hensigtsmæssigt i forhold til optimale lukkede skolebus-ruter anvendes Flextrafik eller taxi.
  Denne model betyder, at der ikke skal indføres ændringer i den kollektive trafik på kort sigt, men at der i den kommende periode skal arbejdes med at definere, hvor den kollektive trafik vurderes at være et brugbart alternativ, sideløbende med at der forberedes et nyt udbud af den lukkede elev-befordring. I fastsættelsen af kriterierne for, hvornår der kan anvendes kollektiv trafik kan indgå de temaer, der har været fremme i debatten, og som omfatter 1) klassetrin, 2) afstand til stoppested, 3) antal skift, 4) mulighed for at søskende kan følges, 5) rejsetid. Yderligere parametre kan indgå, og administrationen anbefaler at Børneudvalget arbejder videre med disse kriterier sideløbende med forberedelserne af et nyt udbud. Ovenstående model forudsætter, at Gribskov Kommune tilmelder sig til Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel.
  
  
  Pilotprojekt for de ældste elever
  Det kan overvejes, om der i skoleåret 2013/2014 skal igangsættes et pilotprojekt blandt kommunens befordringsberettigede 7. -9. klasser.
  Projektet indebærer at omkring 50 elever får valget mellem et skolebuskort og et moviakort. Dette kan afklare hvor mange der vælger et Moviakort fremfor et skolebuskort og kan bruges som vidensgrundlag i det videre befordringsarbejde. Projektet skal være puljefinansieret.
  
  Lovgrundlag
  Gribskov Kommunes styrelsesvedtægt §14, stk 2
  
  Lov 509 af 30.06.1993 om folkeskolen §26, jf lovbekendtgørelse 998 af 16.08.2010 med senere ændringer.
  
  Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen, bekendtgørelse nr. 25 af 10. januar 1995
  
  Lov 582 af 24-06-2005 om trafikselskaber §3 og §5, jf lovbekendtgørelse 412 af 11.04.2010 med senere ændringer.
  
  Økonomi
  Budget til befordring på Børne og Ungeområdet.
  
  
  

  Befordring på B&U området, 1000 kr.	Budget 2013
  Almindelig skolebuskørsel	7.412
  Svømmekørsel	322
  Kørsel til specialklasser	2.628
  Kørsel til fritidsklub og ungdomsskole	1.687
  Kørsel af midlertidig syge til ungdomsuddannelse	115
  Kørsel til specialinstitutioner	587
  Betaling til andre kommuner	300
  I alt	13.051

  
  Vi bruger i øjeblikket 7,4 mio. kr. på den almindelige skolebuskørsel, jf. skemaet. delvist skifte til kollektiv trafik forventes at betyde en besparelse i kommende udbud for af den lukkede elev-befordring, mens det for den kollektive trafik vil betyde både øgede passager-indtægter og risiko for øgede udgifter til indsættelse af ekstrabusser jf. sagsfremstillingen.
  
  Udgifter og indtægter ved en delvis overgang til kollektiv trafik er skitseret i sagsfremstilling for en række scenarier.
  
  Miljøforhold
  En delvis overgang til kollektiv trafik vil betyde, at der kan køres med mindre busser i den lukkede elevbefordring, øge belægningsgraden i den kollektive trafik samt betyde, at der samlet set vil blive kørt færre bus-kilometer. På den baggrund vurderes det, at en delvis overgang til kollektiv trafik vil medvirke til kommunens mål om at mindske CO2-udledningen.
  
  Høring
  Der har siden Børneudvalgets møde den 19.02.13 været indkaldt idéer gennem en 'bus-postkasse, og der har været afholdt et møde mellem administrationen og interesserede forældre om emnet. Forud for for Børneudvalgets møde den 19.02.13 har der desuden været afholdt en officiel høring af relevante parter.
  
  Bilag
  BØR BILAG: Rapport fra Tetraplan: Befordring af elever i folkeskolen marts 2013
  
  BØR BILAG: Anbefalinger fra Rådet for sikker trafik
  
  BØR BILAG: Inddragelse af brugere og borgere i analysen
  
  Supplerende:
  Er man interesseret i mere information om trafiksikkerhed kan man læse herom på hjemmesiden www.sikkertrafik.dk
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at beslutte model for fremtidens elev-befordring - "Kombineret model" - der både høster fordelene ved kollektiv trafik, samt tager hensyn til bekymringen for om de mindste elever kan klare sig i trafikken og i bussen, som beskrevet i sagsfremstilingen
  2. på baggrund af pkt. 1 at beslutte, hvornår en eventuel ny model skal træde i kraft
  3. at Gribskov Kommune tilmeldes Movias ordning for anvendelse af Flextrafik til visiteret kørsel
  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Børneudvalgets beslutning den 08.01.2013
  
  Børneudvalget traf principbeslutning om, at befordring af elever i kommunens almenklasser overgår til kollektiv trafik løsninger, når skolebuskontrakten udløber til august 2014. Kollektiv trafikløsninger suppleres med andre løsninger for de elever, hvor benyttelsen af kollektiv trafik ikke er muligt.
  
  Børneudvalget sendte rammerne for det fremtidige serviceniveau for elevbefordring i kollektiv trafik i høring i skolebestyrelser, lokaludvalg, elevråd og Fælles-elevrådet. Børneudvalget lagde vægt på at frigjorte midler prioriteres til forbedring af trafiksikkerhed; herunder opgradering af busstoppesteder. Børneudvalget vægtede også en samarbejdsmodel, der sikrer løbende kapacitetstilpasning.
  
  Børneudvalget er opmærksom på, at der er tale om en forholdsmæssig kort høringsfrist, men idet høringsperioden er koordineret med skolernes mødeplan for bestyrelser og lokaludvalg, godkender udvalget høringsplan.
  
  Børneudvalgets beslutning af den 19.2.2013
  
  Børneudvalget beslutter at sagen skal belyses yderligere inden den videre behandling og endelig beslutning om befordring af elever i kommunens almenklasser overgår til kollektiv trafik løsninger eller fortsætter som skolebuskørsel.
  • I den videre analyse skal indoptages analyse af scenarier for særlige ordninger for de yngste elever ( 0-2.klasse, 0-4. klasse og 0.-6. klasse), jvf anbefalinger fra Rådet for Sikker Trafik
  • I det videre analysearbejde skal der også sikres en systematisk borger/brugerinddragelse.
  
  
  Beslutning
  1. Anbefales. Af sikkerhedsmæssige grunde anbefaler udvalget at elever fra 0. til 6. klasse fortsat tilbydes skolebuskørsel med mulighed for at forældrene selv kan vælge kollektiv trafik løsningen. Befordringsberettigede elever i 7. - 9. klasse tilbydes kollektiv trafik løsning for at give eleverne størst mulig fleksibilitet. Der hvor den kollektive trafik ikke udgør en brugbar løsning for 7. - 9. klasseelever tilbydes skolebuskørsel eller flextrafik i begrænset omfang.
  2. For 7. - 9. klasse tilbydes befordringsberettigede elever moviakort pr. august 2013. Kombineret model i sin helhed anbefales fra 2014. Nærmere kriterier for kombineret model fastlægges i forbindelse med at udbudssag kommer på dagsorden.
  3. Anbefales
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  28. Årsregnskab 2012 - Børneudvalget
  00.32S00 - 2013/01873
  
  Sagsfremstilling
  Årsregnskabet 2012 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.
  
  I 2012 har udvalget været orienteret i forbindelse med resultatstatus 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.
  
  Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
  I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange.
  
  I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
  Det indstilles, at restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013. Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.
  
  Regnskab for Børneudvalgets ramme 2012
  
  Det overordnede regnskabsresultat for Børneudvalgets ramme kan ses af følgende oversigt:
  
  

  Beløb i 1.000 kr.	Vedtaget budget 2012	Korrigeret budget 2012	Regnskab 2012	Mer-/mindre- forbrug 2012	Forslag til overførsel 2012/2013
  330 Skole FO	338.384	346.314	338.005	-8.308	2.833
  331 Dagtilbud	166.299	155.597	144.818	-10.778	6.180
  332 Børn og familie	105.263	104.287	103.146	-1.141	0
  333 Unge	19.507	18.539	17.994	-545	1.326
  338 Ejendomme	54.019	50.283	50.891	608	0
  I alt	683.472	675.020	654.856	-20.164	10.339

  Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug
  
  Børneudvalgets regnskab for 2012 viser et mindreforbrug på 8,3 mio. kr. for skolerammen, et mindreforbrug på 10,8 mio. kr. på dagtilbudsrammen, et mindreforbrug på 1,1 mio. kr. på BFR's ramme, et mindreforbrug på 0,5 mio. kr. på Ungerammen, samt et merforbrug på 0,6 mio. kr. på ejendomsrammen.
  
  Samlet er Børneudvalgets mindreforbrug i 2012 på 20,2 mio. kr., heraf er de 10,3 mio. kr. skoler, daginstitutioner og andre decentrale enheders uforbrugte midler, som søges overført til 2013.
  
  Tillægsbevilling til Børneudvalgets rammer
  Der har været foretaget følgende større ændringer af Børneudvalgets budget i 2012:
  
  • Færre børn i daginstitutioner, -3,5 mio. kr.
  • Færre børn i FO, -0,5 mio. kr.
  • Forventet mindreforbrug:
    • SP ramme dagtilbud, -5,9 mio. kr.
    • Børn og Familie, -2 mio. kr.
    • Ungerammen (bl.a. uddannelsesparathedspuljen), -1,4 mio. kr.
    • Ejendomsrammen, -3,7 mio. kr.
  
  Der er reduceret med ialt 17,3 mio. kr. og tilført 8,8 mio. kr. i overførsler fra 2011 til 2012, vedrørende decentrale enheder uforbrugte midler. Samlet er det korrigerede budget for 2012 8,5 mio. kr. lavere end det oprindeligt vedtagne.
  
  Overordnet konklusion
  Regnskabet 2012 viser et overskud på 20,2 mio. kr. , heraf er ca. 10 mio. kr. skoler, daginstitutioner og andre decentrale enheders uforbrugte midler, som søges overført. Til rest er der 10 mio. kr. i overskud som fordeler sig som følger (i afrundede tal):
  
  • Mindreforbrug BFR 1 mio. kr.
  • SP-rammen dagtilbud 1 mio. kr.
  • Færre børn i dagtilbud 1 mio. kr. (ud over det der allerede er lagt i kassen ifm RS'erne 3,5 mio. kr.)
  • Mindreforbrug økonomiske fripladser, dagtilbud og FO 1 mio. kr.
  • Mindreforbrug på puljer skoler/FO og dagtilbud 3 mio. kr.
  • Mindreforbrug på driften dagtilbud, skole og FO mv. 3 mio. kr.
  
  Ovenstående 10 mio. kr. er den andel af Børneudvalgets overskud, som ikke varslet mindreforbrugt i forbindelse med RS'erne i løbet af året. De 10 mio. kr. svarer til 1,5% af det oprindelige budget.
  
  Ordinær drift
  
  Regnskabet har givet anledning til følgende bemærkninger:
  
  330 - Skole/FO
  Samlet set er der et mindreforbrug på ramme 330, skoler og FO på 8,3 mio. kr.
  
  Nedenstående tabel viser hovedforklaringerne på mindreforbruget:
  
  

  Skolerammen - regnskabsforklaringer Negative beløb = indtægter/mindreudgifter/overskud	Regnskab 12 i mio. kr.
  Moviakort til udskolingselever fra Blistrup, Tingbakken og Ramløse	-0,6
  Syge- og hjemmeundervisning	0,4
  Skoler og FO'ers overførsler	2,8
  Mindreforbrug puljer og driftsrammer	2,7
  Forskydning i mellemkommunale betalinger	3
  I alt	8,3

  
  Mindreforbruget skyldes dels skoler og fritidsordningers overførsler og mindreforbrug på puljer og drift på skole/FO området. Moviakort til udskolingseleverne fra Blistrup, Tingbakken og Ramløse har givet en udgift på 0,6 mio. kr., som finansieres af mindreforbrug på driftsrammen 33030, skoler, drift.
  
  Ved RS3 blev varslet et forventet merforbrug vedrørende syge- og hjemmeundervisning på 0,4 mio. kr. og der blev givet en tillægsbevilling finansieret af puljer på Børne- og ungeområdet. På grund af færre elever i syge- og hjemmeundervisning i 2. halvår ift. 1. halvår, har budgettet vist sig at holde.
  
  Overførsler skoler og FO
  Der foreslås overført 2,8 mio kr. i mindreforbrug i bevilling for skolerne og FO'erne i skoleåret 2011/12 jf. sag om skoler og fritidsordningers regnskaber BØR 13.11.2012.
  
  Mængder
  
  FO
  Mængderegnskabet på fritidsordningerne viser, at der har været 79 børn færre i FO i skoleåret 2011/12 sammenlignet med skoleåret 2010/11, svarende til et frekvensfald på 4%. Det svarer til ca. 84 børn færre i FO end der er budgetteret med. Ifm. med RS5 blev der lagt 0,5 mio. kr. i kassen vedrørende færre børn i FO.
  
  

  Mængderegnskab 2012 Minus betyder færre børn, plus betyder flere	Antal/andel anvendte pladser i 2010/11	Antal/andel anvendte pladser i 2011/12	Forskel i antal/andel elever
  FO 0.-2. klasse	1016 / 99%	963 / 94%	-53 / -5%
  FO 3.-5. klasse	896 / 83%	870 / 79%	-26 / -4%
  I alt	1912 / 91%	1833 / 87%	-79 / -4%

  
  
  331 - dagtilbud
  Samlet set er der et mindreforbrug på ramme 331, dagtilbud på 10,8 mio. kr.
  
  Nedenstående tabel viser hovedforklaringerne på mindreforbruget:
  
  

  Dagtilbudsrammen - regnskabsforklaringer Negative beløb = indtægter/mindreudgifter/overskud	Regnskab 12 i mio. kr.
  Daginstitutioners og dagplejens overførsler	6,2
  Færre børn i pasning end forventet ved budgettering	1,1
  Mindreforbrug SP-rammen	1,1
  Mindreforbrug puljer og driftsrammer	1,4
  Mindreforbrug økonomiske fripladser	1,0
  I alt	10,8

  
  Mindreforbruget skyldes primært dagtilbudenes overførsler og dels mindreforbrug på puljer og drift på området. Ved RS5 blev der lagt 5,9 mio. kr. i kassen vedrørende mindreforbrug SP rammen dagtilbud, primært som følge af færre børn i specialbørnehaver. Mindreforbruget på SP rammen er ved regnskabet 1,1 mio. kr. større.
  
  Økonomiske fripladser
  På dagtilbudsområdet er der ved RS varslet merudgifter på økonomiske fripladser. Som følge af store efterreguleringer, hvor forældre opkræves for forældrebetaling, fordi de ikke har været berettiget til friplads, er denne budgetpost igen i balance.
  
  Center for Børn og Unge vil i løbet af 2013 implementere et nyt pladsanvisningssystem og i den forbindelse vil det blive muligt at følge tættere op på de økonomiske fripladser. Forældre er ifølge lovgivningen selv forpligtet til at meddele, når deres indkomst ændrer sig, f.eks. hvis de går fra dagpenge til job, men flere glemmer dette. Vi forventer med et nyt system, at systemet kan advisere, når forældre med fripladser ændrer indkomst, så vi ikke skal regulere for lange perioder og for større beløb, men kan regulere fripladsbeløbet med det samme.
  
  Overførsler på daginstitutioner og dagpleje
  Der søges overførsel af 6,2 mio. kr. i mindreforbrug for daginstitutioner, Gribskov Specialbørnehave og dagpleje ift. bevilling i 2012. Overførsler for de enkelte daginstitutioner fremgår af bilag til punktet. Gilbjerg Børnehuses store overførsel på 4,1 mio. kr. er sparet op med henblik på at sammenbygge vuggestue og børnehaveafdelingerne i Birkevang.
  
  Oversigt over dagtilbudenes overførsler er vedlagt som bilag til punktet.
  
  Mængderegnskab - dagtilbudsområdet
  Nedenstående tabel viser mængderegnskabet for dagtilbudsområdet. Mængderegnskabet viser, at der samlet set har været 74 børn færre i pasning end forventet ved budgetlægningen. 74 færre børn i pasning svarer til ca. 4,6 mio. kr. Ved RS 3 og 4 blev 3,5 mio. kr. lagt i kassen.
  
  
  

  Mængderegnskab 2012 Minus betyder færre børn, plus betyder flere	Budgetteret antal pladser	Faktisk anvendte pladser	Forskel
  Dagpleje	337	285	-52
  Vuggestue	439	388	-51
  Børnehave	1178	1208	+30
  Privat pasning	85	84*	-1
  I alt	2039	1965	-74

  * heraf er de 18 børn privat pasningsordning/pasning af eget barn og de 66 børn går i privat daginstitution.
  
  Regnskaber for selvejende institutioner med egen administration
  Administrationen har endnu ikke modtaget endelige regnskaber fra selvejende institutioner med egen administration tilknyttet Landsforeningen af frie børnehaver og fritidshjem. Det drejer sig om institutionerne Sandslottet og Bjørnegården. Regnskaberne forventes modtaget ultimo marts måned.
  
  Som følge af, at de selvejende institutioners endelige regnskaber modtages sent i forhold til Gribskov Kommunes regnskabsaflæggelse, opgøres institutionernes mer- og mindreforbrug først efter kommunens regnskabsaflæggelse og godkendes af administrationen.
  
  332 - Børn og familie
  Samlet set er der et mindreforbrug på ramme 332, Børn og Familie på 1,1 mio. kr.
  Mindreforbrug skyldes en kombination af flere faktorer, herunder færre udgifter til anbringelser og færre lønudgifter på myndighedsdelen, mens der har været flere udgifter til eksterne forebyggende foranstaltninger.
  
  Foranstaltningsrammen:
  - Interne forebyggende foranstaltninger: På denne delramme er der forbrugt 0,8 mio. kr. mere end budgetforudsat. Dette skyldes bl.a. at SKP-huset og familiebehandlingshuset skulle have bidraget til at nedbringe udgifter til andre interne- og eksterne forebyggende foranstaltninger. Dette er dog ikke umiddelbart sket, hvilket dog skyldes at SKP-huset og familiebehandlingshuset er i en opstartsfase.
  - Eksterne forebyggende foranstaltninger: På denne delramme er der forbrugt omkring 3,5 mio. kr. mere en budgetforudsat. Merforbruget kan primært tilskrives øgede udgifter til familiebehandling og døgnbehandling p.g.a. enkelte tunge familiesager.
  - Anbringelser: Der har været lidt færre, men markant billigere anbringelser, end forudsat ved budgetlægningen. Budgettet til anbringelser er markant forøget i løbet af 2012 for at give et mere retvisende budget. Mindreforbrug på anbringelser er på ca. 5,2 mio. kr.
  
  Myndighedsrammen:
  - Teamene: Der har generelt været et mindreforbrug på løn grundet tilbageholdenhed på genbesættelse af ledige stillinger, dels begrundet i generel tilbageholdenhed mhp. at sikre budgetoverholdelse, dels grundet større omorgansiering. Mindreforbruget kan således henføres til vakante stillinger. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2012 blev vedtaget budgetreduktionerne for ramme 332, Børn og Familie på 4,5 mio. kr. En del af denne budgetreduktion er udmøntet på teamene, hvorfor der ikke vil ske genbesættelse i af vakante stillinger.
  
  333 - Ungeområdet
  Der er et mindreforbrug på ungeområdet på 0,5 mio. kr. i 2012. Det reelle mindreforbrug er noget større end de 0,5 mio. kr., da udgifter til produktionsskoleelever ikke er blevet delt med ungerammen på Arbejdsmarkedsudvalgets område (ARB). Dette er en udgift svarende til 810.000 kr. Desuden er udgifter til programpengene - unge og uddannelse heller ikke blevet delt med ARB. Dette er en udgift svarende til 0,5 mio. kr.
  
  Det reelle mindreforbrug er derfor på omkring en 1,5 mio. kr. Dette mindreforbrug tilskrives for ca. 0,6 mio. kr. vedkommende mindreforbrug vedr. unge og uddannelse. Her primært vedr. Produktionsskolen, uddannelsesparathed samt det nye UU-center. Samt mindreforbrug fordelt mellem ungdomsskolen og især SSP.
  
  Overførsler
  Dette resultere i samlede overførsler i størrelsesorden 1,3 mio. kr. fordelt med 0,5 mio. kr. til SSP, 0,2 mio. kr. til uddannelsesparathed, 46.000 kr. til ungdomsskolen, 72.000 kr. til Remisen, -7.000 kr. U-huset, samt 0,5 mio. kr. til UU-centeret.
  
  338 Ejendomme
  Regnskab 2012 viser samlet set et merforbrug på 0,6 mio. kr. på Børneudvalgets ramme til ejendomsudgifter.
  
  Der har været et merforbrug på Skole/FO, som primært skyldes øgede udgifter til forsyning og gartner/vintertjeneste. Der er fejlagtigt bogført en udgift på 600.000 kr. til etablering af parkering på Bjørnehøjskolen, som skulle have været ført på bygningspuljen under Økonomiudvalget.
  
  Mindreforbrug på daginstitutionernes ejendomsramme skyldes primært et mindreforbrug vedr. vedligehold.
  
  Årsberetning
  Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Børneudvalgets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag til dette punkt.
  
  Anlægsregnskab
  Der forelægges anlægsregnskaber for følgende projekter:
  • Remisen
  • Flytning af skolers inventar
  
  Anlægsregnskaberne er vedlagt som bilag.
  
  
  Lovgrundlag
  Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4
  
  Økonomi
  jf. sagsfremstilling og bilag
  
  Bilag
  Regnskabsbemærkninger, Børneudvalget
  Overførsler skole og FO, jf. BØR 13.11.2012
  Overførsler dagtilbud
  Overførsler Unge-rammen
  BØR: Mål og evaluering 2012
  Anlægsregnskab Remisen
  Anlægsregnskab: Flytning af skolers inventar
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:
  1. at godkende udvalgets regnskab for 2012.
  2. at godkende de foreslåede overførsler
  
  
  Beslutning
  ad 1. Tiltrådt. ad 2.
  
  Ændringsforslag til indstillingens punkt 2:
  Venstre stiller et forslag om at overføre det samlede 20,2 mio. hvoraf en del af disse midler skal bruges til at forbedre skolernes økonomi på afdelinger i Tingbakken, Ramløse og Blistrup.
  
  Ændringsforslaget ikke tiltrådt. Socialdemokratiet og Nyt Gribskov stemte imod. Venstre stemte for.
  
  Indstilling på punkt 2 tiltrådt. Socialdemokratiet og Nyt Gribskov stemte for. Venstre stemte imod.
  
  Fraværende Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  29. Ændrede takster for 2013, Børneudvalget
  00.30S00 - 2013/09460
  
  Sagsfremstilling
  Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på, at Børneudvalget anbefaler ØU og BY at vedtage ændrede takster for dagtilbud, FO og klub for 2013.
  
  Lønnen stiger mindre end forventet
  I marts måned er der indgået forlig i forhandlingerne om de kommunalt ansattes løn, det såkaldte KTO forlig. Forliget betyder, at lønningerne stiger med 0,54% (helårsvirkning), dvs. 0,9% mindre, end det lønnen er fremskrevet med fra 2012 til 2013.
  
  KL anbefaler derfor, at kommunerne nedskriver lønbudgetterne med 0,9%, hvilket Økonomiudvalget har vedtaget for Gribskov Kommune på mødet 04.03.2013.
  
  Lønbudgetterne nedskrives ifm RS2 som forelægges fagudvalgene i maj måned.
  
  Takster skal nedjusteres
  Ifølge dagtilbudsloven fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det vedtagne budget. Ændres der i det vedtagne budget i løbet af året skal taksterne også ændres, jf. vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klub:
  
  12.1.2.4 Regulering af tilskud og forældrenes egenbetaling
  Kommunalbestyrelsen kan regulere driftstilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud løbende hen over året. Ændres de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter i løbet af året, følger det af dagtilbudslovens § 31, at der samtidig skal fastsættes tilskud og egenbetaling pr. barn i forhold til det nye budget.
  
  Forslag til ændrede takster er vedlagt som bilag til dette punkt.
  
  Tidsplan
  Taksterne ændres for hele 2013, hvilket betyder, at forældrenes betaling reguleres bagudrettet
  til starten af 2013, så snart de nye takster er vedtaget. Tidspunkter for regulering fremgår af
  denne tidsplan:
  
  
  

  Tidspunkt	Aktivitet
  02.04.2013	Ændrede takster behandles af Børneudvalget
  15.04.2013	Ændrede takster behandles af Økonomiudvalget
  29.04.2013	Ændrede takster besluttes i Byrådet
  1. juni 2013	Takster reguleres fra januar til maj, dvs. forældre får penge tilbage. Juni måneds opkrævning er med ændret takst.
  Juli til december	Forældrebetaling med ændret takst.

  
  
  Lovgrundlag
  Dagtilbudslovens § 31
  
  Økonomi
  jf. sagsfremstilling og bilag
  
  Bilag
  Takstoversigt - børneområdet 2013, ændret BØR 02.04.2013
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller, at Børneudvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet
  1. at beslutte ændrede takster jf. bilag.
  
  
  Beslutning
  Tiltrådt.
  
  Fraværende Poul-Erik Høyer.
  
  
  
  
  30. 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017.
  00.30S00 - 2013/01030
  
  Sagsfremstilling
  På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
  
  Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.
  
  Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem
  
  
  Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.
  
  Notat vedrørende prioritering på Børneudvalgets område er vedlagt som bilag til punktet.
  
  Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
  Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:
  
  Februar – april:
  Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.
  
  På budgetseminariet den 18. april vil økonomien på børne- og ungeområdet blive drøftet på baggrund af en analyse, der er gennemført af konsulentfirmaet Brøndum og Fliess.
  
  Maj:
  På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra aprilmøderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
  
  Juni:
  På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.
  
  Inddragelse i arbejdet med prioriteringskatalog
  Bestyrelser og lokaludvalg på Børne- og Ungeområdet er indbudt til at bidrage med ideer og input til prioriteringskataloget. Dette på to måder:
  
  1) Bestyrelser og lokaludvalg er via brev 14.03.2013 blevet opfordret til at drøfte input og forslag til omkostningsreducerende tiltag på Børne- og Ungeområdet dvs. noget vi kan spare på, skære væk eller arbejde anderledes med, for færre penge. Deadline for indsendelse af input og idéer er 17.04.2013.
  
  2) Bestyrelser og lokaludvalg inviteres til en fælles workshop om prioriteringskatalog, hvor administration, bestyrelser og lokaludvalg sammen skal arbejde med opgaven og inspirere hinanden. Datoen for workshoppen bliver den 10. april kl. 17 - 19.
  
  Invitationen til at bidrage med ideer og input, her i den indledende fase af budgetarbejdet, er et forsøg på at få så mange gode og nye ideer frem som muligt. Invitationen til at komme med input og idéer er således ikke en del af den almindelige høring om budgettet. Den formelle høring ligger i uge 22 og 23 jf. ovenstående tidsplan.
  
  Lovgrundlag
  Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.
  
  Økonomi
  jf. sagsfremstilling
  
  Bilag
  Prioriteringsnotat Børneudvalget
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller,
  1. at Børneudvalget giver input til udarbejdelse af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til Børneudvalgets andel af budgetreduktionerne.
  
  
  Beslutning
  Udvalget tiltræder indstillingen med forbehold for at en genåbning af budgettet kan betyde mindre budgetreduktioner på Børne- og Ungeområdet.
  
  Fraværende: Poul-Erik Høyer.
  
  
  
  
  
  31. Gribskolen: Ansøgning om eftergivelse af gæld
  00.32Ø00 - 2013/08971
  
  Sagsfremstilling
  Dette punkt forelægges Børneudvalget med henblik på at Børneudvalget træffer beslutning om eftergivelse af Gribskolens gæld, samt arbejde med en handleplan for genopretning af Gribskolen.
  
  Henvendelse fra Gribskolen
  Børneudvalget har modtaget en henvendelse fra bestyrelsen på Gribskolen. I henvendelsen beder Gribskolen Børneudvalget om eftergive Gribskolens overførte underskud fra skoleåret 2011/2012 på 1.250.000 kr. Gribskolen begrunder ansøgningen med, at hovedparten af underskuddet stammer fra Tingbakkeafdelingen, hvor forældre flyttede deres børn til andre skoler p.g.a. ny skolestruktur.
  
  Handleplan for Gribskolen
  Gribskolen er i gang med en handleplan for at genoprette skolens faglig kvalitet. Ansættelse af ny skoleleder pr. 15.1.2013 er bl.a. led i dette arbejde. Der vil sandsyndligt være økonomiske og indholdsmæssige konsekvenser af at gennemføre en sådan genopretningsplan, også økonomiske konsekvenser som vil være store for skolen. Det vurderes at hvis det skal være realistisk for skolen af genoprette det faglige niveau, vil der være omkostninger forbudnet hermed, der ikke lader sig holde inden for skolens almindelige driftsbudget.
  
  Det forslås derfor at Børneudvalget i et senere møde præsenteres for en samlet handleplan, herunder en vurdering af de økonomiske konsekvenser der knytter sig det vil have at effektuere denne. Dette mhp. at bevillige særlig økonomisk støtte til denne proces.
  
  Eftergivelse af Gilleleje Skoles gæld
  På mødet 22.11.2011 besluttede Børneudvalget en ny elevtalsafhængig tildelingsmodel og samtidig besluttede Børneudvalget, at Gilleleje Skoles gæld på 2,3 mio. kr. ikke blev videreført i ny tildelingsmodel. Gilleleje Skoles underskud stammer fra skoleåret 2008/2009 og er blevet overført mellem skoleårene. Forklaringen på at underskuddet oprindeligt opstod er en kombination af flere faktorer:
  
  • Mulige effektiviseringsgevinster ved skolesammenlægningen (Nellerupgårdskolen og Gilleleje Skole) blev ikke høstet fuldt ud, dette p.g.a. garanti for at allerede etablerede klasser ikke ville blive sammenlagt.
  • Skolens økonomi blev belastet ved harmonisering ifm. kommunesammenlægningen.
  • Skoleåret 2008/2009 blev planlagt på et for højt aktivitets-/serviceniveau.
  
  De 2,3 mio. kr. der blev eftergivet var det beløb der kunne begrundes i politiske beslutninger, f.eks. at allerede etablerede klasser ikke måtte sammenlægges. Underskuddet opbygget over årene var således større end det beløb der blev eftergivet.
  
  Administrationens anbefaling
  Administrationen anbefaler, at Børneudvalget giver skolebestyrelsen afslag på ansøgning om eftergivelse af Gribskolens merforbrug i skoleåret 2011/12. Dette begrundet i at skolernes mer- eller mindreforbrug over årene overføres, og at det konstaterede merforbrug for skoleåret 2011/12 ikke kan henføres til politiske betingede beslutninger, som situationen var ifbm. eftergivelse af gæld på Gilleleje Skole.
  
  Administrationen anbefaler desuden, at der på et senere møde i Børneudvalget fremlægges en samlet handleplan for genopretning, mhp. beslutning om at yde særlig økonomisk større i forbindelse med genopretning af skolens faglige kvalitet.
  
  Lovgrundlag
  Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4
  
  Økonomi
  Gribskolens Skolebestyrelse ansøger om eftergivelse af skolens underskud fra skoleåret 2011/2012 på 1.250.000 kr.
  
  Bilag
  Henvendelse 28.2.13: fra Skolebestyrelsen på Gribskolen
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:
  1. at give afslag på Skolebestyrelsens ansøgning om eftergivelse af gæld på kr. 1,25 mio.
  2. at Børneudvalget på senere møde får forelagt en handleplan for genopretning mhp. beslutning om særlig økonomisk hjælp.
  
  
  Beslutning
  Sagen udsættes, så den behandles i sammenhæng med skolens handleplan for genopretning. Sagen genoptages til behandling på næste udvalgsmøde. Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  32. Lukning af Skole- og dagbehandlingstilbud på Mårum Skole
  17.03P00 - 2013/10057
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag forelægges med henblik på, at Børneudvalget beslutter, at lukke det kommunale skole- og dagbehandlingstilbud Mårum Skole pr. 31. juli 2013.
  
  Baggrund
  Tilbudet på Mårum Skole er et kommunalt skole- og dagbehandlingstilbud oprettet i helhold til dels folkeskoleloven og dels serviceloven. Tilbudet er oprettet som et anbringelsesforebyggende tilbud med 10-12 pladser. Målgruppen for skole- og dagbehandlingstilbudet er sårbare unge, der har behov for et undervisningstilbud, der er understøttet af socialpædagogisk behandling.
  
  Der er aktuelt ansat 7 medarbejdere på Mårum Skole.
  
  Det har vist sig udfordrende at udvikle den nødvendige robusthed i tilbudet på Mårum Skole, sådan at tilbudet kan drives på en både faglig, ledelsesmæssig og økonomisk bæredygtig måde.
  
  Tilbudet har haft et meget varierende børnetal, fra perioder med over 15 visiterede unge, til aktuelt blot fire unge revisiteret til Mårum Skole for skoleåret 2013/2014.
  
  Nuværende elever og medarbejdere
  De elever, der skal afslutte deres 9. klasses afgangsprøve vil kunne afslutte deres skolegang som planlagt på Mårum Skole og fortsætte i det ungdomsuddannelsestilbud, der er aftalt med UU vejlederen.
  
  De fire revisiterede elever vil blive tilbudt alternativt tilbud, der modsvarer tilbudet i Mårum.
  
  Proces frem mod beslutning
  Personalet på Mårum Skole, elever og forældre er orienteret om, at administrationen indstiller, at Børneudvalget beslutter at lukke skole- og dagbehandlingstilbudet pr. den 31.7.2013.
  
  Personalegruppen på Mårum Skole samt LU og FU for Børne- og Ungeområdet har haft sagen i høring. Indkomne høringssvar er vedlagt som bilag til denne sagsfremstilling.
  
  Opsummerende bakker FU og LU for Børne- og Ungeområdet op om indstillingen om at lukke skole- og dabehandlingstilbudet på Mårum Skole. Personalet på Mårum Skole anbefaler at videreføre tilbudet med visse ændringer og forbedringer. Alle tre høringssvar betoner vigtigheden i at søge at fastholde de kompetencer, som er opbygget på Mårum Skole. Ligeledes understreges vigtigheden af, også fremadrettet at kunne visitere til specialiserede tilbud på sammen niveau som skole- og dagbehandlingstilbudet på Mårum Skole til denne målgruppe af unge.
  
  Forældregruppen på Mårum Skole er orienteret om den forventede lukning og den videre proces. Flere forældre har udtalt, at tilbudet har været af stor betydning for deres unge. Der er ligeledes blandt forældrene stor opmærksomhed på, hvilket alternativt specialiseret tilbud de unge kan tilbydes.
  
  Indstilling om lukning af tilbudet har været drøftet med de faglige organisationer, og ligeledes med skolelederne, der bakker op om indstillingen.
  
  
  Den videre proces
  Administrationen vil opfølgende på Børneudvalgets beslutning i dialog med forældre og medarbejdere tilrettelægge en proces, der sikrer, at der findes et relevant og tilstrækkeligt specialiseret tilbud til de unge.
  
  Administrationen vil ligeledes arbejde på, at kompetencerne på Mårum Skole i størst mulig grad bringes i spil andre steder i kommunen.
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 81 af 04/02/2011) §52 stk. 3 nr. 3 (Serviceloven)
  LBK nr 998 af 16/08/2010) §20 stk. 5 (Folkeskoleloven)
  
  Økonomi
  Mårum skole har en årlig bevilling på 4.320.000 kr.
  Udgiften til et alternativt skole- og dagbehandlingstilbud til målgruppen udgør i størrelsesordenen 255.000 - 385.000 kr pr barn pr år.
  
  Høring
  Følgende parter er hørt, jvf MED-aftalen:
  Personalemøde med MED status på Mårum Skole
  LU for Børne- og Ungeområdet
  FU for Børne- og Ungeområdet
  
  Bilag
  Bilag 1: Høringssvar - Personalemøde med MED status på Mårum Skole
  Bilag 2: Høringssvar - LU for Børne- og Ungeområdet
  Bilag 3: Høringssvar - FU for Børne- og Ungeområdet
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget at beslutte:
  1. at lukke det kommunale skole- og dagbehandlingstilbud Mårum Skole pr 31. juli 2013.
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt
  
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  33. Oprettelse af Modtagehold 3, Unge.
  17.15G00 - 2013/07153
  
  Sagsfremstilling
  Sagen drejer sig om hjemtagelse af undervisningen for unge to-sprogede som undervises i Hillerød og Helsingør.
  
  Gribskov Kommune har ikke hidtil haft et eget tilbud til denne målgruppe men benyttet Hillerød Ungdomsskole og Helsingør Ungdomsskole.
  Med oprettelse af Uddannelsescentret er det naturligt at placere modtagehold for undervisning af unge tosprogede, herefter benævnt Modtagehold 3, i regi af dette.
  
  Målgruppen
  Gribskov modtager årligt et antal uledsagede flygtningebørn mellem 14-18 år, som er berettigede til et undervisningstilbud, der skal forbedre deres danskkundskaber og dermed muligheden for at indgå i almindelig ungdomsuddannelser.
  
  Målgruppen for Modtagehold 3 er primært:
  • Børn og unge der er familiesammenført med herboende flygtning
  • Børn der kommer som medlem af flygtningefamilier, der får ophold af Udlændingestyrelsen
  • 14-18 årige, der plejeanbringes af andre kommuner i Gribskov og som derfor skal anvises et undervisningstilbud
  • Børn og unge der er familiesammenført med udenlandsk mor gift med dansk mand
  • Børn og unge der kommer hertil med forældre fra et EU land.
  • Øvrige børn og unge, som efter en konkret vurdering vurderes at kunne profitere af tilbuddet
  
  Disse unge skal have et undervisningstilbud, der kvalificerer til videre uddannelse og i skoleåret 2012 / 2013 drejer det sig om 12 unge. Antallet af unge i målgruppen har i årene fra 2010 til 2012 varieret mellem 10 - 15 unge årligt.
  
  Mål
  Målet er primært at skabe forudsætninger for, at de unge kan klare sig på en ungdomsuddannelse, eller kan varetage et job.
  
  Det opnås ved, at undervisningen har fokus på, at eleverne udvikler et
  funktionelt dansk sprog samt opnår grundlæggende viden og færdigheder indenfor folkeskolens hovedfag: dansk, matematik og engelsk.
  
  Endvidere skal eleverne opnå et solidt kendskab til, og forståelse for dansk kultur- og samfundsforhold samt de arbejdsmetoder, som benyttes i det danske uddannelsessystem -
  herunder gruppearbejde og selvstændigt projektarbejde. Endelig tilstræbes det, at den enkelte elev i skoleforløbet udvikler sine personlige, sociale og kulturelle kompetencer.
  
  Der vil være store sociale og integrationsmæssige fordele knyttet til at de unge går i Gribskovs uddannelsescenter.
  Der kunne være naturlige fordele ved at knytte et modtagehold 3 for de 14-18 årige til det nye Uddannelsescenter. Her findes Uddannelsesvejledning, Produktionsskole og 10. klasser , Gribskov Gymnasium og Ungdomsskolen ligger i nærheden.
  
  Miljøet og institutionerne i og omkring Uddannelsescentret har til opgave at kvalificere unge til uddannelse, at arbejde for at alle unge er en del af givende fællesskaber og har aktive uddannelsesplaner som hjælper de unge frem mod uddannelses og beskæftigelse. Ved at placere modtageundervisning for de 14 - 18 årige skabes en konkret bedre mulighed for de unge i at være en del af de ungemiljøer, der er i Helsinge og Gribskov Kommune som helhed.
  
  I tilslutning til 10. klasse vil det være muligt at danne hold, hvor der kan tages særlige hensyn til de unge tosprogede elever, og herunder integrere eleverne adhoc ind på relevante undervisningshold i 10.klasse.
  Der vil kunne etableres praktikker på Produktionsskolen, samarbejde med Erhvervsklassen og dermed udnyttelse af de netværk og mentorprojekter, der allerede er i drift og under udvikling, de unge kan for eksempel tilbydes mentor i "Dygtige Unge", eller andet regi.
  
  Andre integrationsmæssige fordele vil være:
  • De unge vil kunne integreres ind på almindelige undervisningshold enkelt, individuelt og hurtigt
  • De unge får mulighed for at danne netværk med andre unge i Gribskov Kommune
  • De unge bliver en del af det lokale unge - og studiemiljø, der er etableret uddannelsescenteret
  • Det vil forbedre de unges kendskab til de lokale uddannelsesmuligheder
  • De unges transporttid reduceres væsentligt
  • De får kendskab til det lokale idræts- og foreningsliv igennem deres kontakt med danske unge
  
  Tilbuddet kan med udvalgets godkendelse planlægges til at starte i august 2013 i forbindelse med det nye skoleår, som yderligere et lokalt tilbud i regi af Uddannelsescentret.
  
  På sigt vil tilbuddet kunne tilbyde de omkringliggende kommuner pladser til unge herfra.
  
  Lovgrundlag
  Folkeskoleloven, lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010
  
  Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, bekendtgørelse nr. 31 af 20. januar 2006
  
  Økonomi
  Der er afsat kr. 400.000 i 2013 til undervisning af tosprogede unge på Ungerammen,
  Der er i skoleåret 2012 / 2013 et forbrug på ca. kr. 590.000,- til betaling for tilbud på ungdomsskoler i Helsingør og Hillerød.
  
  Det forventes at drift af Modtagehold 3 kan rummes indenfor budgettet på 400.000 kr. Dette som følge af øget integration og driftsfordele i Uddannelsescentret og 10.kl., og forventningen er forudsat at elevtallet er forholdsvis uændret.
  
  Bilag
  Bilag: Forslag til oprettelse af udvidet Modtageklasse (uddybende beskrivelse af forslaget om oprettelse af Modtagehold 3)
  
  Læsevejledning:
  Modtageklasse og Modtagehold 3 er to parallelt brugte arbejdsbetegnelser for det samme.
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget
  1. at beslutte at oprette Modtagehold 3 for unge tosprogede i Uddannelsescentret med start i skoleår 2013 - 2014
  
  
  Beslutning
  1. Tiltrådt.
  
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  
  Efterretningssager
  
  34. UU-Gribskov - status første kvartal 2013
  17.27G00 - 2013/03337
  
  Sagsfremstilling
  Sagen forelægges udvalget til efterretning som opfølgning på udvalgets beslutning på udvalgsmøde d. 8. maj 2012 om en status for UU-Gribskov i første kvartal 2013.
  
  I det følgende gives en kort skriftlig status på udvalgte områder.
  
  UU - Gribskov trådte i funktion 1. august 2012 i forbindelse med åbningen af Uddannelsescentret. I forbindelse med dette blev 3 vejledere virksomhedsoverdraget.
  
  I løbet af overgangsåret 2011 - 2012 er der ansat medarbejder til administration, unge og specialvejledning, og status februar 2013 er, at der i UU-Gribskov aktuelt er ansat tre grundskolevejledere, 2 specialvejledere og 1 1/2 ungevejleder. Dertil kommer at der til administrationen af Uddannelsescentret er en administrativ medarbejder på 24 timer ugentlig og tilkøbt administrativ medarbejder 7,4 timer ugentlig. (Fra Nordstjerneskolen). Administrationen dækker drift af hele Uddannelsescentret, det vil sige 10.kl., Erhvervsklasse, diverse ad hoc projekter, mentortilbud, projekter m.v.
  
  Samarbejde med Grundskolerne
  UU-Gribskov dækker de fem folkeskoler i Gribskov kommune, 10.klasse og Helsinge Realskole, Alme Friskole, Gribskov Skole, Esrom Kost og Friskole. Dertil kommer Havregården, Godhavn, en række mindre specialiserede tilbud, samt øvrige grundskoleelever i øvrige skoletilbud. Endelig laver UU-Gribskov brobygning for de to efterskoler beliggende i Gribskov Kommune.
  UU-Gribskov er etableret med udgangspunkt i det serviceniveau og den samarbejdsaftale som i de seneste år har fungeret som bindeleddet mellem UU og grundskolerne med den intention i løbet af skoleåret at udarbejde en opdateret Gribskov version af samarbejdsaftalen. Denne opdaterede samarbejdsaftale udvikles i tæt samarbejde med grundskolerne og tæt koordineret med øvrige mål og indsatser på uddannelsesområdet i Gribskov Kommune.
  De fem folkeskoler har i resultatkontrakter indarbejdet lokale mål og indsatser, som skal medvirke til at klæde afgangseleverne bedre på til at vælge de rigtige uddannelser og gennemfører ungdomsuddannelse.
  Der er konkret etableret et samarbejdsforløb mellem Gribskov Gymnasium og Gilbjerg Skole, hvor ca. 20 elever i 9.kl. i 2 ugentlige timer over 6 uger i januar - februar har modtaget undervisning på 1g niveau for at kvalificere disse elevers uddannelsesvalg. Gennem konkret undervisning i dansk og matematik af lærer fra gymnasiet oplever eleverne på egen krop hvilket fagligt niveau de vil møde i en gymnasiale uddannelse og får derved et bedre grundlag at vælge uddannelse efter.
  Sådanne konkrete samarbejdsforløb vil i de kommende år etableres på flere skoler, og med inddragelse af flere ungdomsuddannelser.
  
  Samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet
  UU-Gribskovs unge - og specialevejledere samarbejder konkret med Jobcenter, Ydelsescenter, handicapområdet m.fl om stabile overgange mellem de forskellige områder, konkrete unge, samt de unge ledige, som møder frem i Jobcentret for at søge offentlig forsørgelse. Hver tirsdag formiddag møder de unge ledige i Jobcentrets Kompetencecentertilbud i Uddannelsescentret en UU-vejleder og får på den måde støtte til at udfylde den uddannelsesplan, der skal føre den videre i uddannelse.
  Der er etableret et fast mødefora mellem UU, Kompetencecentret og sagsbehandlere i Jobcentret for at styrke den fælles koordinerede indsats for at unge i Gribskov Kommune kommer hurtigt videre i uddannelse eller beskæftigelse.
  Der er i samarbejdet blandt andet etableret et uddannelseskvalificerende undervisningsforløb over ca. 10 uger til unge der er psykisk sårbare og dermed ikke umiddelbart klar til at påbegynde ordinær ungdomsuddannelse. Forløbet der starter ultimo februar, er for 14 unge i aldersgruppen 16 - 25 år og er beliggende i uddannelsescentret.
  Dette forløb er et eksempel på konkrete tiltag, som UU-Gribskov sammen med Jobcentrets ungeteam, og andre partnere afprøver for at skabe konkrete tiltag, der kan hjælpe unge med forskellige vanskeligheder videre til uddannelse.
  
  Samarbejde med Ungdomsuddannelserne
  I sag på Børneudvalgsmøde d.25. september (sag nr 88) orienterede administrationen om de samarbejdsaftaler der er indgået med de store ungdomsuddannelser i Nordsjælland. Tillige om det fælles samarbejdsprojekt Gribskov Kommune sammen med UU-Øresund (Fredensborg og Helsingør Kommuner) har etableret sammen med primært erhvervsuddannelserne i Nordsjælland.
  I regi af UU-Gribskov har der primo 2013 været opfølgende dialoger med ungdomsuddannelserne om de fremadrettede konkrete samarbejdsinitiativer. Disse tæller intentionen om at lave praktikker, uddannelsesbesøg, workshops om aktuelle emner for lærere i udskolinger og ungdomsuddannelser. Endvidere større viden om erhvervsuddannelserne, dialoger med erhvervsuddannelserne om hvordan de bliver mere attraktive for unge at tilvælge, samarbejde om fælles hjælpesystemer til at fastholde unge i uddannelse eller sikre at unge kan skifte uddannelser uden at falde helt ud af systemet.
  
  I regi af samarbejdsprojektet er det ambitionen at der allerede i skoleåret 2013 - 2014 skal planlægges med flere konkrete aktiviteter, besøg m.v. på medarbejderniveau mellem ungdomsuddannelserne og udskolingerne i de fem grundskoler, samt som et tilbud til de private og / eller frie skoler UU - Gribskov samarbejder med.
  
  Optagelse til ungdomsuddannelse og uddannelsesparathed
  I forbindelse med optagelse til ungdomsuddannelserne 15. marts 2013 har UU-Gribskov indsamlet data på, hvor mange elever i 9. og 10. klasse, der i deres første uddannelsesønske er vurderet til ikke at være uddannelsesparathed til den ønskede uddannelse.
  Tabellen giver en oversigt over dette, samt over hvor mange elever fastholder deres ansøgning.

  klassetrin	ikke uddannelsesparat til gymnasiel udd.	Ikke uddannelsesparat til erhvervsudd.	ialt	fastholder ansøgning
  9.klasse	21	6	27	8
  10.klasse	24	0	24	6
  i alt	45	6	51	14

  Af oversigten fremgår, at der er 51 elever i 9. og 10. klasse, som er vurderet til at være ikke uddannelsesparate til den ungdomsuddannelse, de har som første prioritet.
  Efter yderligere vejledning er der i alt 14 elever, 8 i 9.klasse og 6 i 10.klasse, som har valgt at fastholde ansøgning og dermed går op til prøve på de valgte ungdomsuddannelser.
  De øvrige unge har alle valgt andre uddannelser eller 10.klasse.
  Oversigten giver umiddelbart anledning til at drøfte, om vejledningen skal endnu tidligere i gang. Dette spørgsmål indgår i den evaluering, det inden sommerferien foregår i UU-Gribskov, sammen med de involverede skoler.
  
  Afrunding og perspektiver
  UU -Gribskov er en central aktør i Uddannelsescentret, en aktør der med relativ få medarbejdere har mange forskellige samarbejdspartnere i de forskellige centre internt i Gribskov Kommune og mange samarbejdspartnere eksternt.
  
  UU-Gribskov er med opgaven om uddannelsesvejledning for unge i spektret fra udskoling til 25 år involveret i forholdsvis mange samarbejdsrelationer, og dermed en væsentlig faktor i forventningsafstemning, kvalificering og guidning af de unge i relevante og realistiske uddannelsesretninger. Dette var netop en væsentlig årsag til beslutningen om at hjemtage og etablere UU i eget regi i Uddannelsescentret, at styrke muligheden for at prioritere og fokusere arbejdet på dette felt, tæt integreret med de øvrige afdelinger.
  
  Der udestår fortsat et implementeringsarbejde, i såvel grundskolevejledningen, som i ungevejledningen i samarbejde med indsatserne i Jobcenter Gribskov.
  
  Lovgrundlag
  LBK nr 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven)
  
  Økonomi
  UU - Gribskov har et samlet budget på kr. 4.1 mio.
  
  Bilag
  -
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller, at Børneudvalget
  1. tager efterretningen til orientering
  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Børneudvalgets beslutning d. 8. maj 2012
  1. Tiltrådt at godkende grundlaget for UU - Gribskov.
  2. Tiltrådt at godkende, at administrationen arbejder videre med de beskrevne fokuseringer.
  3. Tiltrådt at sagen genoptages for status i første kvartal 2013.
  
  
  Beslutning
  1. Taget til efterretning
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  35. Status på arbejde med sikkerhed på legepladser for 2013
  00.01G00 - 2013/09421
  
  Sagsfremstilling
  Dagtilbudsloven fastlægger, at den kommunale myndighed skal føre tilsyn og vurdere om tilbuddet i sin udformning og i det daglige pædagogiske arbejde lever op til de lovgivningsmæssige krav. Her gælder både de lovgivningsmæssige krav, der findes i dagtilbudsloven og de lovgivningsmæssige krav, der følger af anden lovgivning f.eks. om miljø og sikkerhed.
  
  Tilsynet skal ud over den pædagogiske praksis forholde sig til, at de sikkerhedsmæssige forhold er i orden herunder sikkerheden på legepladser.
  
  I Gribskov arbejder vi ud fra en politisk besluttet tilsynsmodel (november 2008) med centrale værdier i kvalitetsudviklingen og kvalitetssikringen beskrevet i følgende temaer:
  • Forebyggelse af problemer
  • Åbenhed og dialog
  • Opgaver løses så tæt på den daglige virkelighed, som muligt
  • Selvevaluering som grundlag for løbende forbedring
  • Klager kan give viden, som skal bruges til forbedring og forventningsafstemning
  
  Tilsynet med daginstitutioner og dagpleje i Gribskov Kommune føres ikke af traditionelle tilsynsførende, men i et samspil mellem forskellige aktører på området og forankres i de eksisterende processer, mødeaktiviteter og daglig opgavevaretagelse.
  
  Tilsyn med legepladser som beskrevet i tilsynsmodellen:
  I Gribskov Kommune er der ansat en medarbejder, som er uddannet legepladsinspektør,
  og som foretager eftersyn af legepladser i daginstitutioner og skoler.
  Efter hvert tilsyn udarbejdes der en rapport, der beskriver legepladsens tilstand.
  Rapporten er rådgivende for lederen. I forbindelse med det kommunale tilsyn
  anbefales det, at kopi af rapporterne gives til administrationen/dagtilbud, der
  herefter følger op på, at der sker udbedring af forhold, som er kritiske.
  Legepladseftersyn udføres i en toårs kadence.
  
  Legepladseftersynet praktiseret konkret på følgende måde:
  
  Deltagelse i tilsyn på legepladserne med legepladsinspektør
  • Indledende møde med institutionens/skolens leder og evt. legepladsansvarlig, hvor handleplanen fra sidst gennemgås
  • Gennemgang på legepladserne med leder/legepladsansvarlig fra institutionen/skolen
  • Efter gennemgangen udarbejdes en revideret legepladsrapport indeholdende fotodokumentation og tekst ved legepladsinspektør.
• 
  Institutionens forpligtelser efter tilsynet
  • Lederen er ansvarlig for, inden 1 måned fra tilsynsdato, at der er udarbejdet en revideret handleplan, og at den dokumenteres i Emnesag. Det kan gøres ved, at lederen indføjer sin egen vurdering af anmærkningerne ind i rapporten ud for hvert foto, herunder hvornår en udbedring vil finde sted.
  • Lederen har ansvaret for sikkerheden på legepladsen. Legepladsrapporten er vejledende for lederen i vurderingen af sikkerheden.
  Administrationen er i gang med at sikre, at alle institutioner har udarbejdet handleplaner. Ud af 23 skoler (inkl. FO), dagtilbud og dagpleje er der 6 tilfælde, hvor der mangler enten legepladsrapport eller handleplan. Der er tilrettelagt en særlig proces ifht. at få udarbejdet tilsyn og handleplaner ifht. dagplejen. Endvidere arbejdes der med konkrete planer for de skolers og daginstitutioners eftersyn, der ligger mere end 2 år tilbage, så de får gennemført et nyt legepladstilsyn snarest. Der er fremadrettet indført en kadence, der sikrer, at der ikke går mere end to år mellem eftersynene.
  
  På forespørgsel til dagtilbudsledere og skoleledere er tilbagemeldingen, at hvor der er konstateret fejl og mangler med alvorlige sikkerhedsrisici er disse udbedret.
  
  Lovgrundlag

  LBK nr. 668 af 17/06/2011 § 7 (Dagtilbudsloven).

  
  Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Loven stiller dermed indirekte krav til sikkerheden på dagtilbuddets legearealer.

  Om udformningen af legepladsen siger BR10 i kap. 4.4 stk. 1. at ”Legepladsredskaber og lignende på legepladser, der er offentligt tilgængelige, skal udformes og dimensioneres, så der opnås sikkerheds- og sundhedsmæssigt tilfredsstillende forhold mod personskader.”

  I bestemmelsens vejledning henvises der til:

  • DS/EN 1176, del 1-7 om Legepladsudstyr
  • DS/EN 1177 om Stødabsorberende legepladsunderlag – Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder
  • DS/EN 12572 om Kunstige klatrevægge – sikringspunkter, stabilitetskrav og prøvningsmetoder.

  
  
  
  Økonomi
  -
  
  Bilag
  -
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller til Børneudvalget:

  1. at tage orienteringen til efterretning

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning.

  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  36. Haver til maver - Gribskov
  28.00G00 - 2012/61089
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag fremlægges Børneudvalget for at informere om, hvor langt administrationen er nået med etableringen af arbejdet med "Haver til Maver".
  
  Det er aftalt med daginstitutioner og skoler/FO at afprøve konceptet "Haver til Maver" i 2013 som et pilotprojet i en lokal udgave i samarbejde med Rabarbergården i Holløse.
  
  I december måned 2012 blev der afholdt møder med skole- og daginstitutionsledere for at fremlægge tankerne omkring pilotafprøvningen og for at aftale, hvilket indhold projektet skulle have og under hvilke konditioner, det kunne afvikles. Ved denne information deltog initiativtagerne fra Rababergården i Holløse samt repræsentanter fra teknik- og miljøområdet.
  
  Hvem er med?
  I januar måned var der frist for skoler og dagtilbud at melde tilbage, hvem der ville deltage i pilotprojektet. Følgende har meldt sig:
  
  Institutioner:
  Sandslottet, Bakketoppen, Esbønderup Børnehus, Ramløse Børnehus, Bjørnegården, Gilleleje Børnehave (4 grupper), Troldehøjen
  Skoler:
  Sankt Helene Skole (2.b og 3.b)
  Gilbjergskolen (1.d, 2.b, 3.b, to 4. klasser og to 5. klasser)
  
  I alt 10 grupper og 7 klasser i projektperioden marts 2013 - oktober 2013.
  
  Ideen kort
  At gårdens landmand lærer børnene/eleverne at dyrke grøntsager i børnenes/elevernes egne haver. I udekøkkenet tilbereder de grøntsagerne med en kok, og sammen med naturvejlederen går de på opdagelse i å og krat. Igennem forløbet i Haver til Maver oplever børnene/eleverne således at blive undervist i natur/teknik, landbrug, madlavning, sunde madvaner, bevægelse, bæredygtighed mv.
  Haver til Maver Gribskov fungerer som et udetilbud, hvor klasserne/børnegrupperne får deres helt egne haver på Rababergården, som de har læring i fra marts til oktober med typisk 8 besøg. Men da det er deres have, kan de komme så tit , de har lyst. Der vil dog kun være tilknyttet fagligt og praktisk personale i forbindelse med de planlagte besøg.
  
  Undervisningsmateriale
  Der er via fondsmidler udarbejder et elektronisk undervisningsmateriale, der danner det teoretiske grundlag for undervisningen i haverne. Associerede Haver til Maver kan frit trykke fra dette og ligeledes modtage opdateringer, rapporter, evalueringer samt rådgivning og coaching fra moderorganisationen på Krogerup.
  
  Faciliteter
  På Rababergården stilles økologiske jord til rådighed. Der vil blive bygget udekøkken med arbejds- og vandborde, samt ovne til at stege på. Der vil blive laver bålplads med siddearrangement og endvidere etableret et naturligt bevægelsesområde, der lægger op til at bevægelse lægges ind i besøgene.
  Der vil blive indkøbt haveredskaber og opført et skur, hvor hver klasse/børnegruppe kan have deres skab til redskaber, frø etc, samt hvor der i tilfælde af meget dårlig vejrlig kan søges ly.
  Endvidere vil der blive opført et multtoilet.
  
  Rababergården
  Rababergården er en gård med 4 ha jord, beliggende i byen Holløse mellem Vejby og Tisvilde. Siden 2006 har gården været drevet økologisk. På gården er det får, høns, ænder og heste.
  
  Transpot og adgang
  Rabarbergården ligger 400 m fra Holløse station, hvor Lokalbanen kører 2 gange i timen. Det betyder, at transport for de skoler og institutioner, der ligger på eller i nærheden af Gribskovbanen, er nem adgang til at komme derud.
  
  Introduktionsarrangement.
  Der er afholdt introduktionsarrangement d. 21.03. for de deltagende skoler og institutioner. Alle involverede var mødt frem og fik gennemgået konceptet.
  
  Samarbejde med Teknik- og miljø
  Der samarbejdes med repræsentanter i natur og miljø, som hver år arrangerer en grøn uge for skoler og daginstitutioner - i år for daginstitutionerne - for at koble initiativerne sammen. Her drøftes det også, hvordan vi sammen kan igangsætte aktiviteter, der gør temaet aktuelt hele året.
  
  Evaluering
  Projektet evalueres i efteråret, når sæsonen er slut. Når evalueringen foreligger, genoptages sagen i Børneudvalget med henblik på en politisk stillingtagen til det fremtidige forløb.
  
  Lovgrundlag
  -
  
  Økonomi
  Som en del af budgetvedtagelsen blev der for budget 2013 afsat 3 millioner kroner til bedre kvalitet i dagtilbud. Den ene million blev mårettet til styrkelse indenfor kost, bevægelse og sundhed i projekt "Fra Haver til Maver".
  
  Bilag
  -
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller, at Børneudvalget:

  1. tager orienteringen til efterretning.

  
  
  Beslutning

  1. Taget til orientering

  
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  37. Rullende skolestart - aldersintegrerede klasser
  17.02G00 - 2012/04957
  
  Sagsfremstilling
  Denne sag forelægges Børneudvalget med henblik på orientere om status for arbejdet med pilotprojekter omkring rullende skolestart på Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole.
  
  Baggrund
  Siden Børneudvalget i september 2012 traf beslutning om at igangsætte pilotprojekter omkring rullende skolestart og aldersintegrerede klasser, har de to skoler arbejdet videre med at udforme hver deres model for og tilgang til rullende skolestart og aldersintegrerede klasser.
  Sankt Helene Skole
  På Sankt Helene Skole vil der være rullende optag hver anden måned, sådan at barnet starter den første hverdag efter, at barnet er fyldt 6 år. Det vil sige med optag i august, oktober, december, februar, april og juni. Rytmen er bl.a. tilrettelagt sådan for at tilgodese de emneforløb af ca. 8 ugers varighed, som kører i børnehaverne. I forbindelse med overgangen fra børnehave til skole vil der være besøg, genbesøg, og der er udformet en informationsfolder til forældrene i forbindelse med indskrivningen (se bilag informationsfolder).
  
  I forhold til den konkrete tilrettelæggelse af den aldersintegrerede undervisning vil Sankt Helene Skole udvikle videre på de erfaringer, skolen har gjort sig med Store A på afd. Tisvilde og udbrede erfaringerne til også at omfatte afd. Vejby (se bilag erfaringsopsamling).
  
  Med de nuværende indskrivningstal forventes at blive oprettet 2 spor i Tisvilde og 3 spor i Vejby. Det vil sige henholdsvis 2 og 3 spor bestående af børn fra 0., 1. og 2. klasse.
  
  Processen frem mod modellen for Sankt Helene skole har bl.a. bestået i, at nogle lærere, pædagoger og ledere har været besøg på Præstemarksskolen i Favrskov Kommune og besøg på Vinderød Skole i Halsnæs Kommune. Disse lærere indgår også i en møderække fra januar 2013 og frem mod sommerferien i forhold til at planlægge forløb og indhold. Derudover har forældre været inviteret til både at komme med ideer og konkrete ønsker til måder at arbejde med rullende skolestart og aldersintegreret undervisning (se bilag procesplan).
  
  Alle tre bestyrelser i området ser rullende skolestart som et led i etableringen af Sankt Helene Børneby, der dog forventes at rumme meget mere.
  
  I Sankt Helene Børneby er nedsat en tværgående kommunikationsgruppe bestående af repræsentanter fra de tre bestyrelser, skolelederen og de to daginstitutionsledere.
  
  Nordstjerneskolen
  På Nordstjerneskolen vil der være rullende optag en gang om måneden fra august til maj. Dog springes juni, september og december måned over. Forud for overgangen fra børnehave til skole vil en lærer eller pædagog komme på besøg i børnehaven og se barnet i legerelationer, og der vil være en samtale med forældrene med henblik på at finde den bedste placering af det enkelte barn i stamgrupperne. Der er udformet en informationsfolder til forældrene (se bilag informationsfolder).
  
  Nordstjerneskolen har udarbejdet konkrete ideer til tilrettelæggelsen af hverdagen for et barn i rullende skolestart (se bilag opstartstanker).
  
  På baggrund af prognoser og forventninger til antallet af børn forventes til opstarten i august 2013 at være 3 stamgrupper i afd. Ramløse og 6 stamgrupper på Nordstjerneskolen. Det vil sige henholdsvis 3 og 6 stamgrupper bestående af børn fra 0., 1. og 2. klasse.
  
  Processen frem mod modellen for Nordstjerneskolen har bl.a. bestået i informations- og dialogmøder i alle børnehaver, tre velbesøgte informationsmøder på Nordstjerneskolen, deltagelse i alle kommunale arrangementer (besøgstur, gåhjemmøder mv.), dialog og drøftelse om indhold med lærere og pædagoger.
  
  Fælles i den videre proces
  Med baggrund i de to skolers modeller er der nogle fælles fokuseringer i den videre proces, som skal indgå.
  Det gælder fx:

  • håndtering af skolestart og overgang for børn, der ikke er en del af den rullende skolestart, fordi de skal optages på en anden skole. Her lægges op til, at børnehaverne tager højde herfor i deres pædagogiske arbejde med overgangen for disse børn
  • håndtering af testning. Det gælder både Gribskov Kommunes test inden for læsning og de nationale test, som tager udgangspunkt i bestemte klassetrin. Her lægges op til, at de to skoler i projektåret 2013-2014 gennemfører de forskellige test, sådan som de også ville gøre med en klasse.

  
  En fælles fokusering vil ligeledes være evaluering af erfaringerne med rullende skolestart på baggrund af de to pilotprojekter. Inden sommerferien 2013 planlægges i samarbejde med begge skoler, hvordan projekterne evalueres. Tanken er at bygge evalueringen op omkring de faglige oplysninger, som skolerne løbende arbejder med og supplerer relevant med mere dialogbaserede evalueringsformer. Erfaringsopsamlingen vil supplere den videre proces i forhold til at flere områder eventuelt ønsker at igangsætte rullende skolestart.
  
  Lovgrundlag
  Lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010 §25 (aldersintegrerede klasser) §34 (rullende skolestart) (Folkeskoleloven).
  
  Økonomi
  Skolernes tildeling
  
  Undervisning
  Sankt Helene Skoles og Nordstjerneskolens opstart på rullende skolestart betyder, at de to skoler i år 1 får en lidt højere tildeling til 0. klasse, end sædvanligt. Dette fordi elevtallet for kommende 0. klasse består af ca. 1½ årgang. Dette gælder både tildeling til lærertid og tildeling til skole/FO samarbejdstid. I år 2 i rullende skolestart vender det normale niveau for tildeling tilbage.
  
  Fritidsordning
  Fritidsordningerne på de to skoler tildeles timer pr. barn på samme måde som øvrige fritidsordninger, dvs. fra den måned barnet er indskrevet i FO'en.
  
  Daginstitutionernes tildeling
  
  For daginstitutionerne betyder den rullende skolestart, at de fortsat tildeles for de børn, der ikke starter i skole 1. august, men først senere i 2013. For de børn, der starter rullende fra 2014 mister daginstitutionerne både børn og tildeling. Med en forudsætning om, at børn er født omtrent lige fordelt over året, så vil den ekstra tildeling i efteråret 2013 opveje den mindre tildeling i foråret 2014.
  
  Daginstitutioner i områder med rullende skolestart vil dog miste tildeling af budget til merindskrivning, da der ikke vil "ophobes" børn i daginstitutionerne i forårsmånederne.
  
  Sammenfatning
  Finansiering af 1½ årgang til undervisningsdelen for Sankt Helene Skole og Nordstjerneskolen sker indenfor skole- og dagtilbudsrammerne.
  
  Bilag
  Fra Sankt Helene Skole
  Bilag SHS - informationsfolder
  Bilag SHS - procesplan
  Bilag SHS - erfaringsopsamling
  
  Fra Nordstjerneskolen
  Bilag: Nordstjerneskolen - informationsfolder
  Bilag: Nordstjerneskolen - opstartstanker
  
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller

  1. at Børneudvalget tager orientering til efterretning.

  
  
  Tidligere udvalgsbeslutninger
  Børneudvalget beslutning af den 25. september 2012

  1. Tiltrådt en principbeslutning at rullende skolestart og aldersintegrerede klasser kan igangsættes på Nordstjerneskolen og Sankt Helene Skole fra skoleåret 2013/2014 under forudsætning af bred opbakning fra både forældre og medarbejdere på skole og i dagtilbud.
  2. Tiltrådt at give input til lokalområdernes videre udviklingsarbejde.
  3. Tiltrådt at udvalget løbende holdes orienteret om arbejdet med rullende skolestart.

  
  Fraværende: Poul-Erik Engel Høyer og Birgit Roswall.
  
  Beslutning
  Taget til efterretning.
  
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  38. Folkeskolereformen
  17.00P00 - 2013/09341
  
  Sagsfremstilling
  Dette punkt er sat på dagsorden med henblik på at orientere udvalget om arbejdet med folkeskolereformen. Formålet er at give udvalget indblik i, hvor de centrale arbejdsprocesser er henne, og hvordan de kan tænkes ind i arbejdet med skoler i Gribskov Kommune.
  
  Orienteringen sker på mødet ved Pernille Salamon.
  
  Lovgrundlag
  -
  
  Økonomi
  -
  
  Bilag
  -
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller, at Børneudvalget

  1. tage orienteringen til efterretning

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning.

  
  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  39. Arbejdskonflikt på skolerne
  81.12G00 - 2013/01183
  
  Sagsfremstilling
  I skrivende stund er der ingen afklaring på, hvorvidt der opnås forlig i forhandlingerne om lærernes arbejdstid.
  
  Vigtige datoer i det videre forhandlingsforløb er:
  

  22.03.2013	Næste forhandling i Forligsinstitutionen
  01.04.2013 (2. påskedag) så reelt 02.04.2013	Her kan konflikt tidligst starte. Konflikten kan udsættes to uger af forligsmændene, hvis det vurderes, at det er muligt at finde et forlig.
  15.04.2013	Konflikt kan udsættes med yderligere to uger og fem dage, hvis det vurderes, at det er muligt at finde et forlig.
  02.05.2013	De skriftlige afgangsprøver starter - evt. udsættelse
  04.05.2013	Udsættelse af konflikt ikke længere mulig
  03.06.2013	Mundtlige afgangsprøver starter - evt. udsættelse

  
  Såfremt forhandlingerne bryder sammen, er der udarbejdet nødplaner på de enkelte skoler over:

  • hvilken undervisning, der kan gennemføres af de lærere, der ikke er konfliktramte
  • i hvilke situationer, der kan etableres et forsvarligt tilsyn med børnene, når der ikke kan gennemføres undervisning
  • i hvilke tilfælde der må ske hjemsendelse af børnene

  
  Planerne har været drøftet mellem lederne og med administrationen og med skolebestyrelserne. Nødskemaer mv. er i uge 12 lagt på skolernes hjemmesider, så forældrene kan få mest mulig tid til at træffe deres forholdsregler, såfremt en konflikt starter efter påskeferien.
  
  Der gives mundtlig orientering på mødet om status på forhandlingerne.
  
  Lovgrundlag
  -
  
  Økonomi
  -
  
  Bilag
  -
  
  Indstilling
  Administrationen indstiller:

  1. at udvalget tager orienteringen til efterretning.

  
  
  Beslutning

  1. Taget til efterretning.

  Fraværende: Poul-Erik Høyer
  
  
  
  
  
  
  Mødet startet:
  02:40 PM
  
  Mødet hævet:
  07:00 PM