Arbejdsmarkedsudvalget

Publiceret 06-11-2013

Onsdag den 06-11-2013 kl. 18:30

Indholdsfortegnelse:

Åbne
66 RS4 2013
67 Investeringsstillinger i jobrotations og fleksjobindsatsen.

Efterretningssager
68 Kontanthjælpsreformen, indhold, implementering og status
69 KL´s udspil til moderne beskæftigelsespolitik

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Børge Sørensen

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Janne Danielsen

Flemming Valdemar Trojel

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:

Meddelelser:

Åbne

66. RS4 2013
00.32Ø00 - 2013/30003

Sagsfremstilling
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus (RS).

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Denne fjerde resultatstatus indeholder:

Ansøgninger om tillægsbevillinger og omplaceringer
Opfølgning på kvalitet

Fokus i denne fjerde resultatstatus er Bevillingsstyring. Der skal søges tillægsbevillinger/omplaceringer for de områder, hvor der forventes afvigelser til det korrigerede budget.

Den fjerde resultatstatus er desuden en "Stor" resultatstatus, det betyder, at rapporteringen skal give mulighed for, ud over økonomiske data, at orientere sig om data vedr. mængder, kvalitetsdata, vurderinger af effektiviseringsindsatser m.m.

Resultatstatus for Arbejdsmarkedsudvalget

Resume af konklusion

Samlet for hele Arbejdmarkedsudvalget indstilles en omplacering af budget på 9,7 mio. kr. fra Økonomiudvalgets delramme 39050 Budgetpuljer til finansiering af det samlede forventede merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalget. Desuden omplaceres 1,0 mio. kr. fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til udvalgets delramme administration. I alt indstilles en tilførsel til driften under Arbejdsmarkedsudvalget på 10,7 mio. kr.

I forbindelse med den afsluttende revision af regnskab 2012 er sket en restafregning af statsrefusioner for regnskabsåret 2012 på i alt 11,1 mio. kr. Dette er indregnet i både RS3 og RS4. Det skal bemærkes, at berigtigelsen på Beskæftigelsesområdet skaber en bedre økonomi alene i 2013. Den økonomiske udfordring for 2014 og frem forventes at være op til 21,0 mio. kr. svarende til den budgettilførsel, som allerede er tilført budget 2014 og frem.

Samlet for hele Arbejdsmarkedsudvalget alt inklusivt forventes foreløbigt et merforbrug på 9,4 mio. kr. i forhold til det korrigeret budget, hvilket svarer til en afvigelse på 3,1%. Grunden til at det forventede merforbrug på 9,4 mio. kr. er mindre end den indstillet omplacering på 10,7 mio. kr. skyldes overførsler mellem 2012 og 2013 samt forventede overførsler mellem 2013 og 2014.

I forbindelse med Resultatstatus 3 (RS3) var der et forventet merforbrug for hele fagudvalgets budget på 4,7 - 7,7 mio. kr. Stigningen i det forventede merforbrug skyldes primært en ændret beregningsmetode fra administrationens side for den forventede kommunale medfinansieringsudgift til a-dagpenge for forsikrede ledige. Metodeændringen medfører en mere præcis beregning med mulighed for at lave løbende månedsopfølgning baseret på helårspersoner.

Der har ikke været budgetændringer i forbindelse med RS3 og det forventede regnskab er derfor baseret på samme korrigeret budget.

Et samlet overblik med forventede regnskab er vist i nedenstående tabel.

Af hensyn til sammenligneligheden med forventningerne fra RS2 og RS3, er der i nedenstående beskrivelse ikke inkluderet berigtigelsen af statsrefusioner på 11,1 mio. kr.

Yderligere gennemgang

Resume af forudsætninger:

Administrationens konklusioner i forhold til nødvendige indsatser og mer-/mindreforbrug er baseret på nogle forudsætninger. Konklusionerne i administrationens vurdering af indsatser og mer-/mindreforbrug er under forudsætning af....:

at et tidligere igangsat fokus på tidlig indsats hos ledige dagpengemodtagere samt øget brug af virksomhedsrettet aktivering, vil være medvirkende til en reduktion i tilgangen af dagpengemodtagere.

Resume af indsatser:

Center for Arbejdsmarked har - som beskrevet ved tidligere resultatstatus´er - sat massivt ind med en række indsatser for at reducere merforbruget i 2013. I nedenstående er givet en kort status på de mest aktuelle indsatser:

Proces for oprettelse af løntilskudsstillinger i Gribskov Kommune
Center for Arbejdsmarked har i samarbejde med Center for Byrådsservice og HR udformet en ny model for anvendelse af henholdsvis løntilskudsstillinger, virksomhedspraktikker og nytteindsats i Gribskov Kommune. Modellen træder i kraft 1. januar 2014 og forventes, at gøre brugen af tilbuddene hurtigere og mere smidige.
Ungeindsats
Gennemgangen af indsatsen på ungeområdet er igangsat som planlagt og forventes afsluttet ultimo 2013, som planlagt. Ændringer i indsatsen implementeres løbende hvis muligt og seneste primo 2014.
Afklaring af serviceniveau for ressourceforløb
Arbejdsmarkedsudvalget havde emnet på deres møde d. 4. september 2013 (pkt. 55). Efter udvalgets behandling af sagen er serviceniveauet reguleret og implementeret.
Fleksjobambassadørerne
Afledt af ansættelsen af de 2 fleksjobsambassadører er målsat oprettelse af 27 fleksjobstillinger. Fleksjobambassadørerne er startet op og har i den første periode gennemført en række virksomhedsbesøg for at gøre opmærksom på de nye muligheder i fleksjobordningen. De første fleksjob er etableret og der er en forventning om, at flere borgere kommer i fleksjob via indsatsen af fleksjobambassadørerne. Der udarbejdes løbende statistik over etableret fleksjob under den nye ordning.

Resume af årsager:

De primære årsager til merforbruget i forhold til det korrigeret budget kommer primært fra følgende områder:

KUBE 1:
En stigende tilgang på kontanthjælp som delvis modsvares af et mindre forbrug på revalidering (2,5 mio. kr.). Stigningen på kontanthjælp i forhold til det korrigeret budget, skyldes blandt andet ændret dagpengeperiode fra 2 til 4 år samt fortsat uventet dårlige konjunkturer. Stigningen på kontanthjælp i Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra de sammenlignelige kommuner.
KUBE 2:
Et mindre fald end budgetteret på A-dagpenge (15,0 mio. kr.), som resultat af afkortningen af dagpengeperioden. Samtidig har der været en lavere virksomhedsrettet aktiveringsgrad, som skyldes fortsatte udfordringer med etablering af praktikker og løntilskud i det offentlige, samt for lav aktivering i private virksomheder.
KUBE 3:
Siden RS3 er merforbruget på sygedage reduceret med 1,8 mio. kr., hvilket skyldes et fortsat fald i antallet af sygedagpengesager. Det er igen på sager under 52. uge, hvor der har været et markant fald siden RS3 - fra 339 helårspersoner i marts til 290 i juni og nu 268 i august. Dette vil på længere sigte bevirker et markant fald i antallet af sager over 52. uge, hvor kommunen ikke modtager refusioner fra staten.
KUBE 4:
Et fortsat stigende antal helårspersoner på ledighedsydelse - herunder et stigende antal sager med langtidsledighed uden refusion fra staten (4,5 mio. kr.). Årsagen til stigningerne er den ændret lovgivning på fleksjob, hvor det nu er blevet muligt at tildele fleksjobsberettigelse med helt ned til 1 time ugentligt. Disse borgere ville tidligere være tildelt førtidspension. Desuden har de fortsat dårlige konjunkturer også stor indflydelse på tildelingen og fastholdelse af fleksjob.
Kommunale aktiveringsudgifter:
Et fortsat højt merforbrug på de kommunale aktiveringsudgifter (5,5 mio. kr.), hvilket primært skyldes en nedjustering af aktiveringsbudgettet i forbindelse med budgetlægningen af 2013. Denne nedjustering har efterfølgende vist sig ikke at være realistisk i forhold til den samlede borgerportefølje. Dette er afledt af et stigende antal kontanthjælpsmodtagere og udeblivelse af faldet på A-dagpenge, hvilket betyder aktivering af flere borgere for de samme penge.

Ud over ovenstående beskrevet merforbrug, har der i 2013 været 34 personer ansat i seniorjob i Gribskov Kommune svarende til 24 helårspersoner (pr. 1. oktober). Der forventes på nuværende tidspunkt en samlet nettoudgift til seniorjob på 5,0 mio. kr.

Kommunerne under et kompenseres af staten for udgifter til seniorjob. Gribskov Kommune modtager den forbindelse 3,1 mio. kr. i DUT vedr. 2013. Dette betyder, at Gribskov Kommunes reelle nettoudgift for seniorjobbere i 2013 forventes på 1,9 mio. kr. DUT reguleringer indgår i de centrale budgetter og er derfor ikke en del af Arbejdsmarkedsområdets budget.

I nedenstående bilag 1 "BILAG ARB 06.11.13 RS4 Økonomioversigt"og bilag 2 "BILAG ARB 06.11.13 Resultatstatus 4" er yderligere beskrevet økonomiforventninger, årsagsforklaringer og indsatsstatus´er for alle områder under Arbejdsmarkedsudvalget.

Optimering af bygningsmassen

Denne bemærkning gælder ejendomsrammerne for alle udvalg.

De endelige konsekvenser af arbejdet med optimering af kommunens bygningsmasse, herunder køb og salg samt ændret anvendelse af ejendommene, arbejdes der fortsat med, hvorfor det ikke er indarbejdet i vurderingen i RS 4. Administrationen er i gang med at udarbejde en redegørelse af hvorledes disse ændringer i bygningsmassen vil påvirke forbrug og budget på området i 2013. Dette vil danne grundlag for budgetmæssige ændringer i 2014.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr 971 af 25/07/2013, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedudvalget:

anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende resultatstatus for Arbejdsmarkedsudvalgets område.
godkender omplaceringer mellem delrammer indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets område jf. nedenstående tabel.

Delramme
Omplace- ringer
i kr.

anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.

Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
370 Beskæftigelse	15.700
370 Beskæftigelse	-11.064
370 Beskæftigelse	1.000
375 Seniorjob	5.000
378 Ejendomme ARB	100
379 ARB´s anlæg	-1.000
I alt	9.736

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Børge Sørensen deltog ikke i behandlingen

67. Investeringsstillinger i jobrotations og fleksjobindsatsen.
15.20A00 - 2013/34591

Sagsfremstilling
På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 25. september 2013 sag nr. 63 og udvalgets bemærkninger om ønsket om, at fremme jobrotation internt i Gribskov Kommune er formålet med denne sagsfremstilling at skabe et grundlag for en eventuel beslutning i
Arbejdsmarkedsudvalget om, at øge jobrotationsindsatsen via tilførelse af ekstra ressourcer ud fra en investeringstankegang.

Historik
Det lokale beskæftigelsesråd har i årene 2012 og 2013 støttet jobrotationsindsatsen med følgende mål - dels at udvikle kompetencerne på indsatsområdet, dels at øge indsatsen ved at udbrede kendskabet til jobrotationsordningen og dels at sikre at jobrotation implementeres i virksomhedskonsulenternes daglige praksis i 2014.
Ambitionen om at have etableret jobrotationsprojekter i 2013, der skulle medføre, at 50 ledige kunne tilbydes vikarstillinger i forbindelse med jobrotation vil ikke kunne realiseres, idet ambitionen var baseret på, at der også blev etableret jobrotation på kommunale virksomheder. Dette vil først blive realiseret i 2014.

Effekter:
De hidtidige erfaringer med Jobrotation i Nordjylland og Jobcenter Gribskovs egne erfaringer viser, at Jobrotation er et effektivt værktøj til at sikre ledige i ordinært arbejde.

Således viser analyser af jobrotation i Nordjylland foretaget af COWI (September 2012) at 63 % af jobrotationsvikarerne var selvforssørgende efter deltagelse i jobrotationsprojekt på måletidspunktet.
Jobcenter Gribskovs egne erfaringer viser ind til videre, at 90 % er kommet i ordinært arbejde efter deltagelse i jobrotationsprojekt - og stadig er selvforsørgende.

Praksis:
Erfaringerne med jobrotation viser jf. ovenfor, at det er et effektivt, men også tidskrævende værktøj. Resten af 2013 har Jobcenteret særskilt ressourcer til Jobrotation på baggrund af LBR bevillingen.

For nuværende vurderes det ikke realistisk med et fortsat højt fokus på jobrotation i 2014 og frem med de nuværende ressourcer i og med jobrotation belaster både virksomhedskonsulenter og arbejdsmarkedskonsulenter, hvor førstnævnte har virksomhedskontakten og sidstnævnte bruger meget tid på, at finde frem til mulige jobrotationsvikarer. Samtidig skal det sikres, at der sker en overlevering og oplæring af erfaringer på området.

Som eksempel kan nævnes, at Jobcenteret har gennemgået mere end 100 sager for at finde frem til 9 jobrotationsvikarer i et konkret jobrotationsprojekt.

Ovenstående kombination af ressourcer og erfaringer der skal videregives, hvorfor administrationen foreslår følgende alternativer for at sikre fokus på jobrotationsindsatsen
i 2014 og frem.

Der ansættes 2 - 4 personer i fleksjob som investeringsstillinger, svarende til minimum én fuldtidsstilling. Ansættelserne skal bidrage til at øge antallet af jobrotationsprojekter i 2014,
hvor ledige borgere kan ansættes som vikarer for fastansatte der skal kompetenceudvikles.

Finansiering:
Investeringsstillingerne finansieres gennem færre personer på primært arbejdsløsheds-
dagpenge og sekundært ledighedsydelse.

For at kunne dokumenterer effekten tages der udgangspunkt i det antal personer i Jobrotation der er skabt i 2013. Der til lægges i 2014 de udgifter som ansættelserne vil medføre, således
bliver ansættelserne som minimum udgiftsneutrale for kommunen.

Maksimale fuldtidsydelse pr. md.		A-dagpenge		Ledighedsyd.
	Refusion	Md.	År	Md.	År
Kommunale nettoudg. v/ mistet refusion	0%	17.355	208.260	15.795	189.540
Kommunale nettoudg. v/ virksomhedsrettet akt.	50%	8.678	104.130	7.898	94.770
Kommunale nettoudg. v/ passiv og andenakt.	30%	12.149	145.782	11.057	132.678

Jobrotationsydelsen, som udbetales til de virksomheder, der indgår i
jobrotationsydelser, refunderes 100 % af staten. Virksomheden ansætter de ledige,
der indgår som vikarer for de af virksomhedens ansatte, der uddanner sig. I den
periode, hvor ledige ansættes som jobrotationsvikarer modtager de løn og vil derfor
ikke skulle modtage A-dagpenge.

Hvis en forsikret ledige borger ansættes et år som jobrotationsvikar vil den
kommunale mindreudgift til A-dagpenge svare til 208.260 kr.

Ovenstående tabel viser, at såfremt investeringen tages hjem på A-dagpenge skal der skabes 2 helårsværk i jobrotation i 2014 ud over niveauet i 2013. Antallet af vikartimer i 2013 er foreløbigt beregnet til 11.611 svarende til 6.03 helårsværk

Godtgørelsen af investeringen kan således foretages ved at sammenholde antallet af personer i jobrotation i 2013 med 2014.

I forbindelse med finanslovsforhandlingerne for 2014 er der som udgangspunkt sat færre midler af til jobrotation for ansatte med videregående uddannelser, der er på nuværende tidspunkt ikke udmeldinger om reduktion af midler til ufaglærte. En investering i jobrotation bør naturligvis tage hensyn til eventuelle nedprioriteringer i finansloven 2014.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov nr. 419 af 10/6 2003

Økonomi
se sagsfremstilling

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller

at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at der ansættes 2-3 fleksjobbere til jobrotationsindsatsen finansieret ved mindreforbrug på A-dagpenge som anført i dagsordensteksten.

Beslutning
Tiltrådt. Arbejdsmarkedsudvalget opfordrer endnu en gang til at få gang i jobrotation på det kommunale område

Børge Sørensen deltog ikke i behandlingen

Efterretningssager

68. Kontanthjælpsreformen, indhold, implementering og status
15.20A00 - 2013/14072

Sagsfremstilling
I det følgende gennemgås hovedelementerne i kontanthjælpsreformen, herunder en status på hvorledes der arbejdes med at implementere ordningen i Center for Arbejdsmarked

Det afgørende fokus i aftalen er:

Unge skal have en uddannelse,
Flere bliver en del af arbejdsfællesskabet
Kontanthjælpsmodtagere skal gøre nytte i samfundet for kontanthjælpen
Kontanthjælpsmodtagere med andre og komplicerede problemer end ledighed skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats

Ny visitationsmodel:
Den gældende matchmodel afskaffes og erstattes med en visitationsmodel med to hovedspor i forhold til de krav, der stilles til borgerne.

Spor 1: Unge under 30 år uden kompetencegivende uddannelse:

Unge uden en kompetencegivende uddannelse, skal senest en uge efter de har henvendt sig om at få hjælp, vurderes i forhold til, om de er uddannelsesparate eller aktivitetetsparate.

De uddannelsesparate bliver pålagt selv at komme med et forslag til uddannelse, søge om optagelse på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse.

De aktivitetsparate er unge med andre problemer end ledighed og vurderes til ikke umiddelbart at være parate til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De vil få en individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Denne gruppe skal efter 3 måneder gennem en ny grundigere visitation med henblik på afdækning af barrierer på deres uddannelsesvej, så de kan få den rette hjælp til at komme videre.

Spor 2: Voksne over 30 år og unge med kompetencegivende uddannelse:

Voksne fra 30 år og unge med en kompetencegivende uddannelse, der vurderes arbejdsmarkedsparate, betegnes fremover som jobparate. De skal være intensivt jobsøgende.

Voksne over 30 og unge med kompetencegivende uddannelse, der vurderes ikke-arbejdsmarkedsparate, betegnes aktivitetsparate, og der skal arbejdes intensivt med at gøre dem jobparate.

Alle voksne kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse skal udarbejde CV.

Andre væsentlige elementer i aftalen er:

Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse
Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen bliver på niveau med SU.

Tillæg til udsatte unge
Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse og dermed kategoriseres som aktivitetsparate, får udover ret til uddannelseshjælp, ret til et aktivitetstillæg efter 3 måneder. De forudsætter at de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. De svageste unge kan få tillægget umiddelbart efter de er visiteret som aktivitetsparate. Der må som hovedregel højest gå 4 uger mellem de unge deltager i en aktivitet.
Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.

Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder. Kontanthjælpsmodtagere på 30 år og unge med en kompetencegivende uddannelse der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.

Særlig ungesats for unge u. 30 med kompetencegivende uddannelse. For denne gruppe vil ydelsen være på linie med uddannelseshjælpen for unge uden en kompetencegivende uddannelse
Krav om at arbejde for kontanthjælpen
Senest efter tre måneder bliver personer, der tilhører ovennævnte personkreds, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsenkan kun foregå på offentlige arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er tværfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder. Disse vil også have ret til mentorstøtte.

Særligt udsatte skal også have en indsats
Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.

Effektivt sanktionssystem
Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.

Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.

Overblik over de økonomiske konsekvenser for den enkelte borger:

For voksne på 30 år og derover på kontanthjælp ændres ydelserne ikke.

Det er gruppen af unge under 30 år, der vil blive blive berørt.

Satserne på de forskellige ydelser reduceres for de unge, fordi det gældende ungebegreb i kontanthjælpssystemet udvides fra 25 til 30 år og for alle samlevende over 25 år i ægteskabslignende forhold. For unge uden uddannelse indføres uddannelseshjælp

Nedenstående tabel illustrerer den forskel, der er mellem de ydelsessatser de unge vil modtage i 2014, og den ydelsessats, der er gældende i 2013.

Kategori

Uddannelses-og jobparate

Aktivitetsparate

Månedlig ydelsessats 2014 i kr.

Ændring i forhold til 2013 i kr.

Månedlig ydelsessats 2014 i kr.

Ændring i forhold til 2013 i kr.

U. 25 år hjemmeboende	2.479	-789	3.625**
U.25 år udeboende	5.753	-1.014	6.767**
25-29 årige	5.753	-4.747	10.500**
Enlige forsørgere	11.505	-2.447	13.952**
Forsørgere som er samboende eller gift med SU modtager	8.051	-5.901
Øvrige forsørgere	5.753*	-8.199*	13.952**

* Samlevende, hvor begge parter er over 25 år vil fremover blive omfattet af gensidig forsørgelsespligt, så deres ydelse vil afhænge af parrets samlede indkomst og formue.

**De unge aktivitetsparate med en kompetencegivende uddannelse vil normalt først kunne opnå denne sats efter 3 måneder. Indtil da vil de være på samme satser som de uddannelses- og jobparate. Unge aktivitetsparate uden uddannelse vil kunne modtage denne ydelse med det samme, såfremt de erklærer sig parate til at deltage i en aktivitet.

Som det fremgår af oversigten er det særligt de uddannelses- og jobparate, 25-29 årige
unge, der vil kunne imødese en betydelig indtægtsnedgang som følge af reformen. Dette gælder også gruppen af forsørgere.

Fastlæggelse af ydelsen for den enkelte sker efter individuel vurdering og kan derfor i nogle tilfælde afvige fra ovennævnte generelle oversigt.

Den lovgivning, der skal udmønte aftalen træder i kraft 1. januar 2014. Dog er der elementer, der først træder i kraft i løbet af 2014 .

Implementering af ordningen:
Reformen betyder, at der skal ændres en række sagsgange på kontanthjælpsområdet.

Center for Arbejdsmarked har derfor iværksat en række initiativer for at sikre en hensigtsmæssig implementering af reformen.

Der er nedsat en implementeringsgruppe med repræsentanter fra de medarbejdergrupper, der bliver involveret i implementeringen af de nye tiltag. I gruppen arbejdes bl.a. med at beskrive nye arbejdsgange og volumen i opgaven, eksempelvis, hvor mange personer, der bliver omfattet af krav om nytteindsats, og hvor stort behovet for mentorer vil blive.

Samtidig er der fokus på opkvalificering af personalets viden om den ny reform. På den baggrund er der gennemført undervisning af ekstern konsulent.

Der arbejdes ligeledes med implementeringen af reformen i det tværfaglige samarbejde Center for Arbejdsmarked har med ungeområdet i relation til "fælles borger-fælles praksis".

Der informeres om reformen på kommunens hjemmeside og i Ugeposten.

Alle borgere på kontanthjælp skal revisiteres, og indkaldes derfor i 4. kvartal til en samtale med henblik på at afdække reformens konsekvenser for den enkelte.

Lovgrundlag
Lov om en ændring om lov en aktiv beskæftigelsesindsats, lov nr. 895, af 5 juli 2013

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt

69. KL´s udspil til moderne beskæftigelsespolitik
15.20A00 - 2013/36216

Sagsfremstilling
Sagen har til formål at informere og inspirere udvalget om KLs udspil på beskæftigelsesområdet.
KL har publiceret: Borgere og virksomheder i centrum - et udspil til en moderne beskæftigelsespolitik.

Bekæftigelsessystemet trænger til serviceeftersyn
Den aktive beskæftigelsespolitik i Danmark er en succés, der er med til at sikre, at arbejdsmarkedet er fleksibelt og velfungerende, men systemet trænger til et serviceeftersyn.

Ved at give medarbejderne i jobcentrene større frihed til at tilrettelægge en indsats, der gør en positiv forskel for den enkelte, kan der fås mere for de penge der bruges på beskæftigelsesområdet. KL understreger, at friheden fra de statslige rammer skal gives inden for rammerne af nogle klare nationale mål og med stærke økonomiske incitamenter, der er knyttet op på resultater og ikke på proceskrav.

I følge KL skal jobcentrene ikke måles på, at de formidler så mange job som muligt, men på, om de de gør en forskel for de ledige, der har brug for støtte til at komme ind på eller kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.

KL efterlyser et opgør med lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse og en grundlæggende ændring af seniorjobordningen.
Ofte sker det, at 6 ugers selvvalgt uddannelse bruges på kurser, der ikke bringer den ledige tættere på arbejdsmarkedet. KL vurderer at det er spild af dyrebare ressourcer at deltage i kurser, der ingen positiv effekt har for den enkelte ledige og selvforsørgelse.

KL ser positivt på uddannelse som redskab i beskæftigelsesindsatsen, men kommunerne skal have retten til at vurdere, hvilke ledige der skal have til bud om uddannelse i beskæftigelsesindsatsen.
Om retten til seniorjob vurderer KL at dette skaber en reel barriere for at kunne få ældre ledige i job på ordinære vilkår.

Den virksomhedsrettede indsats
KL fremhæver den virksomhedsrettede indsats som krumtappen i beskæftigelsesindsatsen.

Kontakten til virksomhederne er afgørende for, at jobcentrene får succés. For langt de fleste ledige giver den virksomhedsrettede indsats bedre resultater end uddannelse. Da mange ufaglærte arbejdspladser forsvinder og er forsvundet på baggrund af de globaliserede arbejdsmarked, skal der tages hensyn til at en gruppe ledige mangler de nødvendige kompetencer for at kunne komme tilbage arbejde. På den baggrund foreslår KL, at en afgrænset gruppe af ledige får ret til 12 måneders ordinær uddannelse på dobbelt SU-takst

Stærke ledige og svage ledige.
KL mener, at en ny og moderne beskæftigelsesindsats skal bringe jobcentrene tættere på virksomhederne og give de ledige større ansvar og opkvalificere dem mod virksomhedernes behov.
Der skal bruges færre kræfter på at hjælpe de stærke ledige, der selv er i stand til at finde job. I stedet skal jobcentrene gøre mere for de svage ledige, der har brug for en hjælpende hånd f. eks. gennem opkvalificering.

Skærpet fokus på rådighedsforpligtelsen
KL foreslår i sit udspil skærpet fokus på rådighedsforpligtelsen for de forsikrede ledige, der langt sjældnere sanktioneres af deres A-kasser end det sker for de ikke-forsikrede ledige som kommunerne har ansvaret for.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov nr. 419 af 10/6 2003

Økonomi
-

Bilag
KLs udspil til moderne beskæftigelsespolitik

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt

Mødet startet:
06:30 PM

Mødet hævet:
07:30 PM