Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
57 Gribskov Kommune. Beskæftigelsesplan 2014
58 Mål på ungeområdet 2014-2015
59 Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013


Efterretningssager
60 Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser fra Dansk Industri, Dansk Byggeri o
g lokal tilfredshedsundersøgelse
61 Resultatoversigt & status på ministermål i Beskæftigelsesplan 2013
62 Seniorjob i Gribskov Kommune. Sep.2013
63 Projekt Jobrotation i Gribskov Kommune. 2013
64 Jobcafe for ledige
65 Orientering om opsigelser på virksomheden Widex

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Børge Sørensen

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Janne Danielsen

Flemming Valdemar Trojel

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:

Meddelelser:



Åbne

57. Gribskov Kommune. Beskæftigelsesplan 2014
15.20G00 - 2013/01963

Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplan 2014 fremlægges til vedtagelse for Arbejdsmarkedsudvalget.

På mødet d. 3. april 2013 sag nr. 28 har Arbejdsmarkedsudvalget tidligere behandlet Beskæftigelsesministerens udmelding af mål på beskæftigelsesområdet for 2014.

Beskæftigelsesplanen er det centrale arbejdsmarkedspolitiske dokument i Gribskov Kommune og er hermed udtryk for politikernes og kommunens arbejdsmarkedspolitik.

Beskæftigelsesplanen er også Gribskov Kommunes centrale strategiske dokument – hvor administration og politikere giver et samlet svar på udfordringer på arbejdsmarkedsområdet og en overordnet plan for det kommende års indsats på beskæftigelsesområdet og i Center for Arbejdsmarked.

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 har været til høring i Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland samt Det Lokale Beskæftigelsesråd. Efter endt behandling i Arbejdsmarkedsudvalget skal sagen behandles i Økonomiudvalget og Byrådet.

Ministermål 2014
Beskæftigelsesministeren har for 2014 udmeldt følgende mål, som alle er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2014:

1. Unge i uddannelse
2. Begrænsning af tilgangen til førtidspension
3. Langtidsledigheden skal begrænses
4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

Ministermålene for 2014 er således de samme som i 2013.

Modsat 2013 forventes det, at der for mål 4 i 2014 opsættes egentlig resultatmål. Administrationen afventer fortsat yderligere information om hvordan målsætning bliver fastsat og hvilke "tekniske data" der ligger bag målet. Når dette er klart kan målet fastsættes lokalt i Gribskov Kommune.

Lokale mål 2014:
Administrationen har efter dialog med Arbejdsmarkedsudvalget sat følgende lokale mål for 2014:

1. Begrænsning af antal unge på offentlig forsørgelse
2. Sygedagpengeforløb over 52 uger
3. Sygedagpengeforløb fra 9 til 52 uger
4. Begrænsning af antallet af langtidsledige på ledighedsydelse
5. Rettidighed og aktivering for dagpengemodtagere
6. Rettidighed og aktivering for kontanthjælpsmodtagere
7. Rettidighed og aktivering for sygedagpengemodtagere

De lokale mål for 2014 fastsættes og indarbejdet først endeligt i Beskæftigelsesplanen i januar 2014. Dette er i praksis med tidligere år og en stor fordel, idet de pågældende mål hermed kan blive mere præcise. Det vil sige både være ambitiøse, realistiske og afstemt med budgetforudsætningerne for 2014.

Høring:
Beskæftigelsesplan 2014 har været i høring hos Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

Af Beskæftigelsesregionens høringssvar fremgår det, at de vurderer beskæftigelsesplanen som værende fyldstgørende og dækkende for de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Gribskov Kommune. De noterer sig endvidere, at der er opstillet ambitiøse resultatmål samt, at der er et klart fokus på hvilke indsatser, der skal til for at nå målene i 2014.

Endvidere opfordrer Beskæftigelsesregionen til, at opstilles en strategi for og prioritering af indhold i ressourceforløb. Administrationen har herefter indarbejdet et særskilt afsnit vedr. reformen af førtidspensionsområdet.

Det Lokale Beskæftigelsesråd har i deres høring taget Beskæftigelsesplan 2014 positivt til efterretning og havde ingen bemærkninger til planen. Endvidere har LO og FTF på eget initiativ fremsendt et generelt høringssvar til kommunernes Beskæftigelsesplaner 2014.

Høringssvar fra henholdsvis Beskæftigelsesregionen og fra LO og FTF fremgår i henholdsvis bilag 2 og 3 i nærværende dagsordenpunkt.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og §46,2

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1. Gribskov Kommune. Beskæftigelsesplan 2014

Gribskov Kommunes Beskæftigelsesplan 2014 blev sendt pr. brevpost den 16 september til medlemmerne af arbejdsmarkedsudvalget.

Bilag 2. Beskæftigelsesregionen. Høringssvar BP 2014

Bilag 3. Beskæftigelsesplan 2014. Høringssvar fra LO og FTF

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet

1. at godkende Beskæftigelsesplan 2014.

Beslutning
Tiltrådt




58. Mål på ungeområdet 2014-2015
54.00G00 - 2012/57280

Sagsfremstilling
Baggrund
Denne sag forelægges enslydende Børneudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på møderne i september til beslutning. Sagen ligger i direkte forlængelse af sagen om mål på ungeområdet, som udvalgene behandlede på møderne i juni. Her besluttede begge udvalg at sende notatet "Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse" i høring med henblik på endelig beslutning på udvalgsmøderne i september.

Udvalget var på mødet optaget af sammenhænge mellem grundskolen og ungdomsuddannelser og pegede på styrkelse af grundlæggende færdigheder og uddannelsesparathed som væsentlige mål for indsatser.

Høring
Notatet blev sendt i høring i skolebestyrelser, erhvervsråd, ungdomsuddannelser, ungdomsrådet m.v.

Efter høringsperiodens afslutning er der indkommet svar fra følgende:

• Skolebestyrelsen på Gilbjergskolen
• MED-udvalget på Sankt Helene Skole
• Skolebestyrelsen på Sankt Helene Skole
• Skolebestyrelse og MED-udvalg på Nordstjerneskolen
• Fællesudvalget for Børne- og Ungeområdet

Generelt er der stor tilslutning til notatets indhold. Høringssvarene peger på følgende overordnede forhold:

• Flere konkrete tiltag, der understøtte de unges kendskab til ungdomsuddannelser og forskellige erhverv.
• Overleveringsmøder mellem folkeskole og ungdomsuddannelser.
• En målrettet indsats for at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse vil kræve større ledelsesfokus og samarbejdsmøder på skolerne. Dette sammenholdt med implementeringen af Læringsreformen vil stille krav til øget ledelsestid på skolerne.
• Fokus på uddannelse og forebyggelse af negativ social arv skal allerede være fremherskende fra institutionsalderen.
• Ønske om socialrådgiver og psykolog på skolerne.
• Skolerne skal have større viden om, hvad der sker med de unge, når de forlader grundskolen - større viden om de enkelte elevers uddannelsesstart og forløb.

De konkrete høringssvar er journaliseret på sagen.

Anbefaling
Størsteparten af de forhold der trækkes frem i høringssvarene ligger i umiddelbar forlængelse af de indsatser, der er beskrevet i notatet "Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse", og vil således naturligt blive indtænkt direkte. Endvidere vil der sideløbende blive arbejdet med flere af perspektiverne ifm. implementering af Læringsreform og Børnebyer.

Som det også fremgår af notatet, vil der i 3. og 4. kvartal 2013 blive igangsat et arbejde med henblik på at kvalificere viden inden for feltet Unge og Uddannelse yderligere, hvilket også efterspørges i høringssvarene. Denne analyse vil bl.a. bidrage til, at kommunens indsatser fremadrettet kan målrettes yderligere. Når resultaterne fra analysearbejdet foreligger, bør det overvejes, om der er behov for at iværksætte andre særligt fokuserede indsatser.

På baggrund heraf anbefaler administrationen, at notatet "Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse"besluttes i den form, der har været sendt i høring, dog med en rettelse af årstallene, således at det nu omhandler perioden 2014-2015. Denne ændring skyldes, at 2013 nu er så fremskreden, at det giver mere mening at tale om mål for de kommende år.

Lovgrundlag
Sagen dækker over flere forvaltningsområder og er en overordnet beskrivelse af mål og indsatser for ungeområdet. Indsatserne reguleres inden for nedenstående lovkomplekser:
LBK nr. 998 af 16/08/2010 (Folkeskoleloven)
LBK nr 671 af 21/006/2010 (Vejledningsloven)
LBK nr 456 af 23/05/2012 (Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler)
LBK nr 706 af 28/06/2012 (Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats)

Økonomi
"Mål og indsatser 2013-2014, Unges gennemførelse af uddannelse"er finansieres af budget i Center for Børn og Unge, Center for Beskæftigelse og Arbejdsmarked, suppleret med Ungerammen.

Bilag
Mål og Indsatser 2014 - 2015, unges gennemførsel af uddannelse

Administrationens indstilling
Administrationen anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget:

1. tiltræder notatet "Mål og indsatser 2014-2015, Unges gennemførelse af uddannelse"

Beslutning
Tiltrådt. Ligeledes tiltræder udvalget Børneudvalgets udtalelse af 24.09.2013




59. Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
24.00A00 - 2012/54033

Sagsfremstilling
Denne sag forelægges Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at tage orientering om status for de to udvalgs 10 fælles initiativer for 2013 til efterretning.

Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2012 markeret, at der i Gribskov Kommune skal være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og arbejdspladser lokalt. Virksomheder skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til en bæredygtig udvikling og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked.

Som led i udmøntning af Planstrategi 2012, igangsatte Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget i starten af 2012 ti fælles initiativer der i 2012 skulle bidrage til at øge beskæftigelsen og styrke erhvervslivet samtidig:

1. Hurtig tilbagemeldingsgaranti til virksomheder
2. Samarbejdskampagne med Gribskovs 10-15 største virksomheder, samt mindre vækstvirksomheder
3. Styrkelse af aktiviteter i lav-sæsonen der gør små og store virksomheder og beskæftigelsen mere robust
4. Fælles satsning omkring beskæftigelse af de unge
5. Målrettet relancering af voksenlærlinge-ordningen
6. Fremme iværksætteri
7. Etablering af erhvervshotel
8. Early Warning i forbindelse med lukningstruede virksomheder
9. Styrket samlet viden på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet
10. Strategi for kommunikation om service og tilbud til virksomhederne

De ti fælles initiativer supplerede de øvrige initiativer de to udvalg gennemførte hver for sig og bidrog i høj grad til at der blev skabt styrket sammenhæng mellem erhvervsområdet og arbejdsmarkedsområdet.

I starten af 2013 besluttede de to udvalg at fortsætte det frugtbare samarbejde og igangsatte ti nye initiativer for 2013:
1: Styrkelse af brancher udsat for store sæsonudsving, inkl. nytteaktivering
2: Del en medarbejder
3: Etablering af jobbørs for lokale fritidsjobs
4: Styrke lokal Early Warning omkring krisetruede virksomheder
5: Samarbejde med landbrugserhvervet
6: Understøtte lokale erhvervsklynger
7: Styrke vækstvirksomheder og iværksættere
8: Samarbejde med nabokommuner og brancheorganisationer
9: Forbedre kommunikation ifht. virksomheder
10: Styrke kommunens erhvervsimage/erhvervsklima

Samlet set har arbejdet med de fælles initiativer betydet at erhvervsfremmeindsatser og beskæftigelsesindsatser generelt er tænkt betydeligt mere sammen end det ellers ville være sket - politisk såvel som administrativt – også udenfor de ti+ti initiativer. Herudover har flere andre kommuner og Væksthus Hovedstaden vist interesse for arbejdet med de 10 initiativer.

Som bilag er til orientering vedlagt en status for arbejdet med de fælles indsatser i 2013.

Lovgrundlag

LBK nr 1715 af 16/12/2010 . Kapitel 6, § 12 stk 1-3

Lov om Erhvervsfremme kapitel 6, § 12, LBK nr. 1715 af 16/12/2010

Økonomi

-

Bilag
Bilag: Status på ARB/ETUs 10 fælles beskæftigelses- og erhvervsinitiativer i 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget:
1. at tage orienteringen til efterretning.

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger
Erhvervs- og Turismeudvalgets beslutning den 17-09-2013:

1. Taget til efterretning

Fraværende med afbud:
Jannich Petersen
Børge Sørensen
Jan Ferdinandsen

Beslutning
Tiltrådt





Efterretningssager

60. Erhvervsforhold - erhvervsklimaanalyser fra Dansk Industri, Dansk Byggeri og lokal tilfredshedsundersøgelse
24.00G00 - 2012/54237

Sagsfremstilling
Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget forelægges sagen med henblik på, at tage orienteringen til efterretning.

Igen i år har Dansk Industri og Dansk Byggeri offentliggjort deres analyser af erhvervsklimaet i landets kommuner. Begge analyser rangordner kommunerne efter forskellige kriterier og de har begge fået en betydelig medieomtale og bidrager til meningsdannelsen om kommunens image som en attraktiv erhvervskommune for eksisterende og nye virksomheder. Efterfølgende har Byrådet - med Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget i spidsen - med inspiration fra analyserne - arbejdet målrettet med, at skabe et endnu bedre erhvervsklima i Gribskov.

Gribskov Kommunes placering er meget forskellig i de to undersøgelser. Administrationen giver her en orientering bag om analyserne som led i inspiration til udpegning af særlige indsatsområder for kommunens videre erhvervsstrategiske indsatser.

Ligeledes præsenteres hovedresultaterne af kommunens egen indikative tilfredshedsundersøgelse gennemført i august 2013 i forhold til virksomheders tilfredshed med sagsbehandling af byggesager, miljøtilsyn og landzonesager.

Dansk Industris Erhvervsklimaundersøgelse
Dansk Industri offentliggjorde primo september 2013 analysen "Lokalt Erhvervsklima 2013". Analysen bygger i højere grad, end det er tilfældet med Dansk Byggeris analyse, på virksomhedernes vurdering af erhvervsvilkårene. Dansk Industri har udsendt spørgeskemaer til 14.074 virksomheder i april/maj 2013. I alt har 5.690 virksomheder deltaget aktivt i undersøgelsen. Der er indsamlet svar fra mindst 30 virksomheder i hver kommune.

Gribskov Kommune har i 2013 fået en samlet placering som nr. 70 blandt landets kommuner. I den tilsvarende analyse i 2012 var Gribskov Kommune placeret som nr. 78. Kommunen er således gået 8 pladser frem siden sidste år.

Der indgår følgende hovedelementer i analysen:

1. En overordnet vurdering af erhvervsvenligheden, vægt 1/3
2. Tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder, vægt 1/3
3. De kommunal rammevilkår ud fra statistiske parametre 1/3

Ad 1 - overordnet vurdering af erhvervsvenligheden
Gribskov Kommune er placeret som nr. 63 under dette punkt, der på grund af sin tunge vægtning har stor betydning for det samlede resultat. Gribskov Kommune var placeret som nr. 78 i 2012. Der er således tale om en solid fremgang på 15 pladser.

Ad 2 - tilfredshed med den kommunale indsats på en række fagområder
Dette punkt er opdelt i en række fagområder (som igen er opdelt i indikatorer, der alle indgår i tilfredshedsundersøgelsen):

A. Infrastruktur og transport
Gribskov Kommune er placeret som nr. 91, hvilket er den samme placering som i 2012. Tilfredsheden med vejnettet er øget (9 pladser frem), hvorimod tilfredsheden med den kollektive trafik er faldet (5 pladser tilbage).

B. Arbejdskraft
Gribskov kommune er placeret som nr. 93, hvilket er en tilbagegang på 3 pladser i forhold til 2012. Tilfredsheden med kommunens indsats for adgang til kvalificeret arbejdskraft er faldet (12 pladser tilbage) og tilfredsheden med jobcentrets indsats er ligeledes faldet (8 pladser tilbage).

C. Kommunal sagsbehandling
Gribskov kommune er placeret som nr. 84, hvilket er den samme placering som i 2012. Tilfredsheden med kommunens indsats på miljøområdet er faldet marginalt (1 plads tilbage) men øget på byggesagsområdet (8 pladser frem). Tilfredsheden med indsatsen i sygedagpengesager er i bund (9 pladser tilbage).

D. Skatter, afgifter og gebyrer
Gribskov Kommune er placeret som nr. 50, hvilket er en fremgang på 7 pladser i forhold til 2012. Tilfredsheden med personskatterne er dog faldet (3 pladser tilbage), tilfredsheden med de kommunale erhvervsskatter er ligeledes faldet (2 pladser tilbage), hvorimod tilfredsheden med byggesagsgebyrerne er øget markant (16 pladser frem).

E. Fysisk planlægning
Gribskov Kommune er placeret som nr. 85, hvilket er en tilbagegang på 8 pladser i forhold til 2012. Tilfredsheden med kommunens indsats for erhvervsgrunde er gået tilbage (13 pladser), og tilfredsheden med indsatsen for den lokale planlægning er ligeledes gået tilbage (7 pladser).

F. Brug af private leverandører
Gribskov Kommune er placeret som nr. 92, hvilket er en tilbagegang på 7 pladser. Tilfredsheden med kommunens indsats for og åbenhed over for brug af private leverandører er gået tilbage med 27 pladser, hvorimod tilfredsheden med indsatsen for overholdelse af betalingsfrister er gået 8 pladser frem.

G. Kommunens image
Gribskov Kommune er placeret som nr. 61, hvilket er en fremgang på 24 pladser i forhold til 2012. Tilfredsheden med indsatsen for at tiltrække og fastholde nye virksomheder er gået 15 pladser frem, og tilfredsheden med indsatsen over for nye borgere er gået hele 30 pladser frem.

H. Kommunens velfærdsservice
Gribskov Kommune er placeret som nr. 34, hvilket er en fremgang på hele 41 pladser i forhold til 2012. Tilfredsheden med indsatsen på børnepasningsområdet er gået 37 pladser frem og på folkeskoleområdet er fremgangen 35 pladser.

I. Information og dialog med kommunen
Gribskov Kommune er placeret som nr. 84, hvilket er en fremgang på 5 pladser. Tilfredsheden med formidlingen af information til virksomhederne er gået 5 pladser frem. Tilfredsheden med dialogen mellem erhvervslivet og politikerne gået 9 pladser tilbage, hvorimod tilfredsheden med dialogen mellem erhvervslivet og kommunens embedsmænd er gået 25 pladser frem.

Ad 3 - rammevilkårene ud fra statistiske parametre
I rammevilkårene indgår 22 parametre alle baseret på statistiske oplysninger (f.eks. erhvervsfrekvens (arbejdsstyrken blandt 16-64 årige), indikator for konkurrenceudsættelse, skat-/serviceforhold, grundskyldspromille, dækningsafgiftspromille, beskæftigelse i privat sektor mv.). Disse parametre vægter hver især kun med 1,52 % men udgør tilsammen 1/3 af det samlede analyseresultat.

Gribskov Kommune er placeret som nr. 7 i 2013, hvilket er en fremgang på 11 pladser i forhold til 2012.

Opsummering
Efter administrationens vurdering giver Dansk Industris analyse og Gribskov Kommunes placering heri anledning til følgende konklusioner:

Den samlede fremgang på 8 pladser og ikke mindst fremgangen på 15 pladser for den overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed giver grund til antage, at kommunens styrkede indsats på erhvervsområdet de seneste år nu begynder at give resultat. Kommunens image over for erhvervslivet og borgere er således forbedret meget betragteligt og det samme gælder dialogen mellem erhvervslivet og kommunens ansatte.
Udviklingen går således klart i den rigtige retning. Og samlet set - som også påpeget af DI - er Gribskov Kommune på mange måder også en god erhvervskommune. Bl.a. opkræver vi ikke dækningsafgift og det er samtidig den kommune i hele landet, der gør størst brug af privateleverandører. Kommunen kan med stor fordel intensivere indsatsen for at informere lokale virksomheder og omverdenen om disse erhvervsvenlige elementer.

Men samtidig indikerer analysen at kommunen med fordel særligt kan forbedre sig på følgende tre områder:

• Beskæftigelsesområdet, som Arbejdsmarkedsudvalget, administrationen og Byrådet generelt, allerede har stort fokus på at forbedre.
• Fysisk planlægning; som Byrådet igennem en årrække har haft stigende fokus på at forbedre. Analysen viser dog at fortsat er behov for en fokuseret indsat på området, men også med at kommunikere om kommunens planmæssige indsatser. Til orientering planlægges der sammen med Gribskov Erhvervsråd en større markedsføringsindsats i forhold til en stærkere profilering af kommunens erhvervsområder og salg af ledige grunde der lanceres senere på året, samt forskønnelse af erhvervsområderne. Ligeledes har Plan-og Miljøudvalget igangsat arbejde med at udvide erhvervsområdet ved Mestervangen i Græsted og konkret planlægning af Tofteområdet i Helsinge.
• Brug af private leverandører; hvor der synes at være et markant misforhold mellem opfattelsen hos virksomhederne og det faktum, at Gribskov Kommune igen i år har landets højeste indikator for konkurrenceudsættelse, hvilket er udtryk for en bevidst strategi, som kommunen har haft igennem en årrække. Til orientering er administrationen pt i gang med at udarbejdet et forslag til en ny udbudspolitik hvor analysens resultater indgår som input.

Dansk Byggeri
For andet år i træk udgiver Dansk Byggeri (DB) analysen "Kommunerne og erhvervslivet. Erhvervs- og byggevenlige kommuner 2013".
Undersøgelsen er bygget op omkring 7 temaer, der indeholder 31 kvantitative parametre (der var 23 i 2012):

1. Byggesagsbehandling,
2. skatter og udgifter,
3. erhvervsaffald,
4. konkurrenceudsættelse,
5. udbudspolitik,
6. arbejdsmarked og uddannelse samt
7. kommunale kendetegn.

I undersøgelsen er emner, hvor kommunerne selv har stor indflydelse, en større vægtning end de emner, som kommunerne har svært ved at påvirke.

I modsætning til DI's undersøgelse udsender DB ikke spørgeskemaer til deres medlemmer. I stedet er undersøgelsen baseret på offentlig tilgængelig statistik. Der, hvor der ikke er data til rådighed, er der rundsendt et spørgeskema tilkommunerne. Dette omfatter bl.a. emner som arbejdsklausuler, udbudsstrategi - og politik, dialogmøder, garantistillelse og klimahandleplaner. Kommuner der ikke har besvaret spørgsmålene har fået en lav placering ift. de konkrete parametre.

Overordnet set er Gribskov gået fra en 15. plads i 2012 (og nr. 1 på Sjælland) til en 32. plads (og nr. 4 på Sjælland og bedst i Nordsjælland). Se bilag "Kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2013" for Gribskov placering på de enkelte parametre.

I forhold til de 7 temaer er det på områderne, "erhvervsaffald", "udbudspolitik" og "konkurrenceudsættelse" af driftsopgaver, hvor Gribskov placerer sig bedst. I temaerne "skatter og afgifter" og "kommunale kendetegn" er der relativt store udsving i placeringerne mens temaerne "byggesagsbehandling" og "arbejdsmarked og uddannelse" fortsat giver udfordringer.

Gribskov Kommune ligger fortsat på en relativt pæn placering i analysen, selv om der er sket en forholdsvis stor ændring i forhold til 2012. I forbindelse med administrationens forberedelse af sagen er det dog blevet afdækket, at det ovenfor-nævnte spørgeskema ved en fejl ikke er blevet besvaret fuldstændigt. Det forklarer hvorfor kommunen har fået dårlige placeringer på en række parametre som har bevirket et fald i den samlede placering. Administrationen har efterfølgende iværksat en række konkrete foranstaltninger som sikre at fremtidige lignede spørgeskemaer bliver korrekt besvaret.


Lokal tilfredshedsundersøgelse ved sagsbehandling af byggesager, miljøtilsyn og landzone
Der er i august 2013 gennemført en samlet brugertilfredshedsundersøgelse i forhold til virksomheders oplevelse af sagsbehandlingen af byggesager, landzonesager og miljøtilsyn. Til orientering præsenteres her alene hovedresultaterne af undersøgelsen, idet Plan- og Miljøudvalget er i gang med at drøfte forbedringsperspektiver inden for de tre områder med særlig fokus på de to førstnævnte.

Der er samlet set udsendt omkring 150 spørgeskemaer, hvoraf ca. 40 er blevet besvaret.
Der er således ikke noget statistisk grundlag for at vurdere tilfredsheden med sagsbehandlingen, men følgende er essensen af tilbagemeldingerne:

Landzone
Der er overvægt af udsagnene tilfreds/meget tilfreds i forhold til utilfreds/meget utilfreds. Dette gælder både sagsbehandlingstid, information i forløbet, vejledning og sammenhæng med anden sagsbehandling.

Konkrete udsagn er meget forskellige:

I forhold til Landzone-sagsbehandling findes følgende udsagn:

• Meget tilfredse med sagsbehandlingen og forstående overfor, at det er lovgivning som gør efterfølgende klagesagsbehandling tung.
• Medarbejdere mangler kompetencer/viden/interesse og har ikke forståelse for at tid er vigtig. Langsommelig og useriøs sagsbehandling.
• Indledende behandling af sagen er urimeligt langsommelig. Tilfreds med behandlingen fra konkret sagsbehandler blev udpeget.

Byggesager
Der er overvægt af udsagnene tilfreds/meget tilfreds. Tilfredsheden omhandler dialogen med kommunen gennem sagsforløbet. Der hvor der er flest der er tilfredse er: information om tidsmæssig perspektiv i starten af forløbet, vores evne til at give konstruktiv vejledning i byggesagen og sagsbehandlingstiden.

Utilfredshed drejer sig især om prisen/gebyret for en tilladelse, dernæst om sagsbehandlingstiden og kommunens evne til at sætte sig ind i virksomhedens behov.

Miljøtilsyn
Der er i langt overvejende grad svaret, at tilsynet er oplevet som "Meget tilfreds" eller "Tilfreds". De eneste kritikpunkter er, hvor Gribskov skal håndhæve national lovgivning.


Opsummering af ovenstående
Generelt set er det administrationens opfattelse, at det store arbejde som er opstartet i Erhvervs- og Turismeudvalget er begyndt, at vise resultater. Der er en bevidsthed, at der stadigvæk er meget arbejde at gøre på de anførte områder, men grundstenene er lagt til at vi de kommende år realistisk kan forvente forbedringer af kommunens placeringer i erhvervsklimaundersøgelserne.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag: kommunerne og erhvervslivet Erhvervs og byggevenlige kommuner 2013
Bilag: Oversigt over Gribskov Kommunes placeringer i DIs undersøgelse
Bilag: DI anbefalinger til Gribskov

Læsevejledning: Analyserne er vedhæftet i deres helhed som kan læses som supplement af de særligt interesserede.
Bilag: Dansk Industri Lokalt erhvervsklima 2013_samlet undersøgelse
Bilag: Dansk Byggeri Kommunerne og erhvervslivet_samlet undersøgelse

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Erhvervs- og Turismeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget at:

1. tage orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt




61. Resultatoversigt & status på ministermål i Beskæftigelsesplan 2013
15.00A00 - 2012/26755

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at give udvalget en status på de fire ministermål der er gældende for beskæftigelsesindsatsen i 2013.

Til orientering vedlægges endvidere "resultat og budgetmodel - det blå skema" (bilag 2) og "statusoverblik Gribskov Kommune" med overblik over relevante opgørelser over Jobcenterets indsats og resultater (bilag 3).

Gribskov Kommunes 4 ministermål
Det fremgår, af tabel 1 nedenfor, at Gribskov Kommune, på baggrund af indsats og ledighedsudvikling i juli/august 2013 har opfyldt målsætningen for to af de tre opdaterede ministermål.

Tabel 1. Status på ministermål i Gribskov Kommune


Ministermål 1. Uddannelsesgrad for unge uden kompetencegivende uddannelse
Uddannelsesgraden opgør andelen af perioden som målgruppen, (a-dagpengemodtagere- og kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 29 år, der ikke har gennemført en erhvervs- kompetencegivende uddannelse), har været i uddannelse siden påbegyndt ledighedsforløb i året. Da målingen er en år-til-dato måling, stiger uddannelsesgraden henover et kalenderår. Uddannelsesgraden vil derfor være højest, når man ser på hele året (januar – december).

Med en uddannelsesgrad på på 6,4 pct. jan.- april måned, er Gribskov Kommune langt fra det opstillede resultatmål for december måned, hvor resultatmålet er en uddannelsesgrad på 28,7 pct.

Uddannelsesgraden er generelt lavere i 2013 end i 2012 i alle kommuner i Danmark. Perioden jan. - april er kort og derfor usikker status-periode. Samtidig konstateres det, at Arbejdsmarkedsstyrelsens statistiske og tekniske grundlag for uddannelsesmålet har været skiftende over tid, hvorfor det syntes vanskeligt at sammenligne uddannelsesgraden i 2012 med graden i 2013.

Kommunerne i Østdanmark har ved flere lejligheder diskuteret de forskellige problematikker vedr. pågældende ministermål med Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland.

Ministermål 2. Tilgang til førtidspension
Gribskov Kommune har som målsætning, at maksimalt 51 personer i løbet af det seneste år har fået tilkendt førtidspension. Hvis dette antal opnås i december 2013, vil det svare til et fald på 41,4 pct. set ifh.t. udviklingen dec. 2011 - dec. 2012.
I august 2013 er der det seneste år tildelt førtidspension til 48 borgere. Fastholder Gribskov Kommune denne udvikling i tilkendelse af førtidspensioner realiseres ministermålet i december 2013.

Af tabel 4 i bilag 1 fremgår, at der i Gribskov Kommune (-53,4 pct.) er tilkendt (betydeligt) færre førtidspensioner aug. 2012 - aug. 2013 end den gennemsnitlige udvikling i Klyngen af sammenlignelige kommuner (-29,8 pct.) og i Østdanmark (-30,7 pct.).

Ministermål 3. Antal langtidsledige personer
Gribskov Kommune har som målsætning, at der maksimalt er 254 langtidsledige i december 2013. Hvis dette antal langtidsledige opnås i december 2013, vil det svare til et fald på 18 pct. set ifh.t. antal ledige i dec. 2012.
I juli 2013 er der i alt 237 langtidsledige på a-dagpenge og kontanthjælp i Gribskov Kommune. Fastholder Gribskov Kommune denne udvikling realiseres ministermålet i december 2013.

Af tabel 6 i bilag 1 fremgår, at Gribskov Kommune (-15,1 pct.) det seneste år har opnået et større fald i antal langtidsledige end den gennemsnitlige udvikling i Klyngen af sammenlignelige kommuner (-13,4 pct.) og i Østdanmark (-3,3 pct.).

Ministermål 4. Virksomhedskontakt
I forbindelse med ministermål 4 fastsatte ministeriet hverken beregningsmetode eller et målbart mål op for ministermålet.

På den baggrund blev der fastsat et lokalt mål i Gribskov Kommune. Resultatmålet vedrørende virksomhedskontakt i 2013 blev fastsat til:

1. Antal arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats skal øges til 120 arbejdssteder i dec. 2013. Svt. en stigning på 20 pct. pct. fra december 2011 til december 2013.
2. Andel arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats skal øges til 13 pct. i dec. 2013. Svt. en stigning på 18 pct. pct. fra december 2011 til december 2013.
3. Målet for Gribskov Kommune er at etablere 20 voksenlærlingeaftaler i 2013.
4. Målet for Gribskov Kommune er at 50 ledige deltager i et rotationsprojekt i 2013

Tilsvarende ministermålet angående uddannelsesgrad er der en forholdsvis stor forsinkelse på frigivelse af data vedr. virksomhedskontakt i databasen Jobindsats.dk. under Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ad 4.1. og 4.2
Det fremgår af tabel 2, at der i maj måned var 119 arbejdssteder i kommunen med virksomhedsrettet indsats - dvs. med borgere i etableret virksomhedspraktik eller løntilskud.

Dette svarer til en samlet andel på 11, 2 pct. ud af de i alt 1.064 mulige arbejdssteder.

Gribskov Kommune forventer således at realiserer de to mål vedrørende antal og andel af arbejdssteder med virksomhedskontakt.

Tabel 2. Kontanthjælp & A-dagpenge. Antal arbejdssteder med løntilskuds- og virksomhedspraktikpladser

Gribskov		Arbejdssteder med personer i tilbud
		Antal arbejdssteder	Antal arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats	Andel arbejdssteder med virksomhedsrettet indsats
	Maj 2013	1.064	119	11,2

Kilde: Jobindsats.dk

Ad 4.3
Medio september 2013 er der oprettet 12 voksenlærlingeaftaler i regi af Jobcenter Gribskov. 9 voksenlærlingeaftaler er under oprettelse.

Det forventes derfor, at Gribskov Kommune realiserer målet.

Ad 4.4
Medio september 2013 har 22 ledige i regi af Jobcenter Gribskov deltaget i et rotationsprojekt, alle er etableret i private virksomheder.

Det vurderes, at der resten af 2013 vil være en positiv udvikling i antallet af personer i jobrotation men, at det bliver vanskeligt og nå det ambitiøse mål.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, LBK nr 731 af 15/06/2010, § 23 og §46,2

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1. Status på ministermål i Beskæftigelsesplan 2013

Bilag 2. Resultat- og budgetmodel. Blåt skema

Bilag 3. BRHS. Statusoverblik Gribskov Kommune. Sep. 2013

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt




62. Seniorjob i Gribskov Kommune. Sep.2013
15.01A00 - 2012/56256

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget som en orientering om antallet af seniorjobbere og hvor de er ansat i Gribskov Kommune.

Ansættelser af seniorjobbere i Gribskov Kommune sker på baggrund af en kompetencebaseret model med inddragelse af den enkeltes cv, kompetencer og ønsker.

Personaleservice forsøger så vidt det er muligt at praktisere kompetencemodellen. Indtil videre er det lykkedes at følge modellen i stort omfang, dog således at det i enkelte konkrete
situationer ikke har været muligt

Antal seniorjobbere 1. september 2013:
Sidste opgørelse af ansatte seniorjobbere er foretaget 1. september 2013. På opgørelsesdatoen var der ansat 32 personer i seniorjob.

Fordeling af seniorjobbere

Fordeling på centre i Gribskov Kommune

Ved budgetlægningen vurderedes at Gribskov Kommune i løbet af 2013 skulle ansætte 36 borgere seniorjob svarende til 23 helårsværk. Denne vurdering ser fortsat ud til at være korrekt og således indenfor budgettets rammer.

Lovgrundlag
Lov om seniorjob Lov nr. 1543 af 20/12/2006
Lov om en aktiv beskæfigelsesindsats LBK nr. 1428 af 13/12/ 2009

Økonomi
-

Bilag
Seniorjobbere i Gribskov Kommune

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt




63. Projekt Jobrotation i Gribskov Kommune. 2013
15.00A00 - 2012/50286

Sagsfremstilling
Center for Arbejdsmarked iværksatte med støtte fra Det lokale beskæftigelsesråd projekt Jobrotation i Gribskov Kommune 2013.
På baggrund af analyse af behovet for efteruddannelse blandt virksomheder beliggende i Gribskov Kommune foretaget ultimo 2012 (Projekt Gribskov roterer), har Center for Arbejdsmarked i 2013 en ambitiøs målsætning om at iværksætte flere jobrotationsprojekter sammen med de brancher, der har behov for at efteruddanne medarbejdere og sammen med relevante uddannelsesinstitutioner.

I Beskæftigelsesplan 2013 er der sat ambitiøse mål for hvor mange ledige, der ansættes som jobrotationsvikarer.

Målet i 2013 er 50 ledige, der ansættes som jobrotationsvikarer. Det er usikkert om dette antal nås i 2013.

Dette skyldes dels, at der i starten af projektperioden skulle bruges mange ressourcer på at informere evt interesserede virksomheder om fordelene ved at bruge jobrotation i forbindelse med efteruddannelse af medarbejdere. Dette betød, at projekterne først kom i gang i forsommeren.
Dels er der udelukkende etableret jobrotationsprojekter med private virksomheder- 9 i alt. Det er ikke lykkedes at få etableret jobrotationsprojekter med den kommunale organisation.

Oversigt over jobrotationsprojekter fordelt i brancher:

Branche	Medarbejdere i uddannelse	Ledige som vikarer
Supermarked	10	6
Plejehjem	13	7
Hjemmepleje	2	2
Discountforretning	1	1
Byggemarked	1	1
Slagter / Viktualie	1	1
Post og Kurertjeneste	2	1
Installation	1	1
Øvrige		6
Ialt	31	26

Center for Arbejdsmarked er i dialog med yderligere virksomheder om jobrotationsprojekter her.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov nr. 419 af 10.06 2003 §§97, 98a,98b og §123

Økonomi
Staten refunderer 100% af kommunens udgifter til jobrotationsydelse efter § 98 a

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt, men henstiller til Gribskov Kommune at gøre brug af jobrotationsinstrumentet




64. Jobcafe for ledige
15.20A00 - 2012/66222

Sagsfremstilling
Sagen forelægges Arbejdsmarkedsudvalget til orientering om indsatsen overfor de langtidsledige forsikrede ledige.

November 2012 startede Jobcenteret i samarbejde et projekt med Det Lokale Beskæftigelsesråd om en ekstra indsats overfor de langtidsledige og udfaldstruede forsikrede ledige, med følgende hensigter:
- Projektet sigtede mod at få de langtidsledige i beskæftigelse ved hjælp af en ny tilgang til jobvejledning baseret på frivillighed og motivation
- Intention var at inddrage de ledige i udviklingen af en metodik omkring jobsøgningen,
der sætter den ledige centrum og med fokus på netværk.

Rammen:
Projektet skulle laves som en jobcafe i hvilken aktiviteterne skulle være et tilbud, som den enkelte ledige kunne vælge at tage i mod. Det centrale i jobcafeen er, at den er baseret på frivillig deltagelse og netværksdannelse, så motivation er et bærende element i vejen tilbage til arbejdsmarkedet.

Projektet skulle overordnet bidrage til udviklingen af jobcenterets rådgivning og service til de ledige.

Erfaringer:
Caféen åbnede dørene i kølvandet af akutpakken og var et tilbud til den nye gruppe af udfaldstruede ledige. Det har været både en fordel og en ulempe, at samle ledige der var i samme pressede situation.

Det havde været gavnligt i forhold til gruppedynamikken med en mere blandet målgruppe, i det der sandsynligvis ville have været større fokus på jobsøgningen også i starten af perioden. Omvendt har gruppesammensætningen medført, at der har været stor indbyrdes forståelse for den situation den enkelte borger befinder sig i.

På baggrund af de erfaringer der er opnået ind til videre vil jobcafeen nu blive tilbudt til en bredere målgruppe.
Dette betyder, at både langtidsledige og nyledige i dag benytter jobcafeen. Dette har haft en væsentligt betydning for dynamikken i jobcafeen.

Erfaringerne i både jobcaféen og generelt i Jobcenteret er, at der fortsat er behov for at have fokus på at støtte de ledige i deres jobsøgning og cv'er. Derfor er det fortsat i denne retning jobcaféen skal arbejde.
Samtidig vil der når projektperioden er endt blive sat mere målbare mål end dem der har været sat i projektfasen.

Nytænkning
Det er afgørende, at jobcaféens funktion ikke kommer til at fremstå som de tidligere tiders jobsøgningsforløb.

Ledige har ofte været på flere jobsøgningskurser og kan let komme til at opleve noget tilsvarende, som kan tolkes som spild af tid. Det er væsentligt at jobcaféen kan tilbyde nye tilgange til jobsøgningsprocessen, ligesom det er væsentligt, at give plads til nytænkning i forhold til at vejlede den enkelte ledige.

Som led i denne intention bliver caféens dagsorden besluttet i fællesskab med caféens brugere.
Dette betyder, at den undervisning der foregår bliver oplevet som relevant og alle deltager og tager ansvar for at opnå et udbytte. Denne praktiske tilrettelæggelse af caféens program tager afsæt i, at motivation er en nødvendig drivkraft, hvis den enkelte ledige skal kunne foretage en kvalitativ jobsøgning, hvor de får produceret gode ansøgninger og Cvér samt bliver rustet med det nødvendige selvværd i forhold til at gennemføre en god jobsamtale.

Jobcaféens målgruppe
Jobcaféen er et tilbud til alle, blot kan man konstatere, at ikke alle tager imod tilbudet.

Den største gruppe, som er repræsenteret i caféen, har en mellemuddannelse. De ufaglærte er mindst repræsenteret og det er væsentligt at få klarhed over hvorledes denne målgruppe kan blive motiveret til at bruge jobcaféen.
Idet der er relativt mange borgere med ingen eller en kort uddannelse, arbejder jobcaféen på at tiltrække denne målgruppe med en metodik som virker relevant og som appellerer til denne målgruppe. En anden tendens er, at der er et overtal af kvinder som benytter caféen. Dette er også en væsentlig iagttagelse idet der er nær det samme antal af ledige kvinder og mænd i Gribskov kommune.

Netværk
Der har været et særligt fokus på begrebet netværk i jobcaféen og udvikling af dannelse af en ”netværks kultur”.
Caféens brugere husker hinanden, når de opdager nye jobåbninger på markedet og de følger med interesse med i hinandens jobsøgnings proces.

Da caféen havde lukket i sommerferien, valgte en del af caféens brugere at mødes uden jobcenterets konsulenter og med et aftalt program for deres jobsøgning. Dermed kan vi konstatere at det er lykkedes jobcaféen at inspirere til at der udvikles arbejdsgrupper og at der naturligt sker en deling af viden. Borgerne i caféen får således et netværk som kan støtte dem i deres jobsøgning og følgende case er et eksempel på dette:

Case:
”En borger skal til jobsamtale om en uge. Han er nervøs, for det er mange år siden sidst han var til samtale.
Han vælger at forberede sig til denne samtale ved at bruge sit nye netværk i caféen. Sammen med en konsulent afholder denne borger en fiktiv jobsamtale i jobcaféen. De øvrige borgere i caféen fungerer som ”feedback panel” og denne borger får således input og nye perspektiver til den videre forberedelse.”
Caféen har indledningsvis haft fokus på jobsamtalen hvad angår forberedelse og håndtering af selve samtalen og caféen har arbejdet med at give konstruktiv feedback.

Et af projektets succeskriterier
Projektet har ønsket at skabe en fornyet interesse blandt de ledige for de tiltag, jobcenteret kan tilbyde.
Idet jobcaféen er velbesøgt er det lykkedes at skabe en interesse for jobcenterets jobcafé.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsat. Lov 419 af 10/6 2003
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats Lov nr. 522 af 24/6 2005 §48

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt




65. Orientering om opsigelser på virksomheden Widex
15.20A00 - 2013/27259

Sagsfremstilling
Sagen forelægges til orientering Arbejdsmarkedsudvalget, da det vurderes, at de omfattende
opsigelser på sigt kan have betydning for Jobcenterets indsats og udviklingen i den lokale ledighed.

Virksomheden Widex med hovedsæde i Allerød, har en produktionsenhed beliggende i Helsinge.

Som led i flytning af produktionen til Estland har virksomhedens ledelse varslet, at der i løbet af de næste 2 år opsiges op mod 240 medarbejdere, heraf er 180 bosiddende i Gribskov Kommune. De øvrige medarbejdere er primært bosiddende i Halsnæs og Hillerød kommuner.

Opsigelserne vil ske løbende over de næste 2 år, således der opsiges 15 - 25 medarbejdere pr. gang i det produktionen successivt overflyttes til Estland. De første opsigelser skete i august måned 2013. Hovedbeskæftigelsen for de opsagte medarbejdere er lodning af emner under mikroskop

Medarbejdergruppen kendetegnes ved at alle i produktionen er kvinder. De er internt uddannet i virksomhed med fokus på finlodning af små emner. Endvidere har en række af medarbejderne anden faglært baggrund f.eks. indenfor SOSU området. Ca. 20% af medarbejderne har anden etnisk baggrund end dansk.

Det er administrationens opfattelse, at der er et godt og positivt samarbejde med ledelsen i Widex.
Der er indgået aftale om, at en virksomhedskonsulent fra Jobcenteret deltager på virksomhedens månedlige informationsmøder. På disse møder informerer virksomhedskonsulenten om de tiltag Jobcentret kan støtte medarbejderne med i opsigelsesperioden, og når de tilmelder sig Jobcenteret som ledige.

Cirka 60 % af de medarbejdere der blev opsagt i august måned, har på nuværende tidspunkt henvendt sig til Jobcenteret for yderligere vejledning i deres opsigelsesperiode.

Center for Arbejdsmarked har fået dispensation til, at søge midler fra varslingspuljen til de iværksatte og påtænkte aktiviteter rettet mod opsagte Widex medarbejdere. På den baggrund har administrationen sendt en konkret ansøgning om økonomisk støtte til forløbet.

Lovgrundlag
LBK 291 af 22/03/2010. Bekendtgørelse af lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang.

Økonomi
Ikke afklaret

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt






Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
08:00 AM