Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
30 Budget 2014-2017 – 2. version af prioriteringskatalogerne til høring
31 RS2 2013
32 Decisionsskrivelse vedrørende beretning af de sociale regnskaber for 2011 p
å områder med statsrefusion for Gribskov Kommune
33 Revisionsberetning nr. 12 - delberetning for regnskabsåret 2012
34 Jobcenter Gribskov. Resultatrevisionen 2012.
35 jobCAMP13
36 Beskæftigelsesseminar 2013 - Evaluering
37 Fremlæggelse og behandling af resultat af eftersyn af beskæftigelsesindsats
en i Center for arbejdsmarked


Efterretningssager
38 Beskæftigelsesplan 2014. LO og DA fællesudmeldinger vedr. LBR indsatsen i 2
014
39 Kontanthjælpsreform.


Lukkede
40 Beskæftigelsesrettet træning
Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Børge Sørensen

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Janne Danielsen

Flemming Valdemar Trojel

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt

Fraværende:
Flemming Valdemar Trojel

Meddelelser:



Åbne

30. Budget 2014-2017 – 2. version af prioriteringskatalogerne til høring
00.30S00 - 2013/10565

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medførte, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem.



Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Fagudvalgene har behandlet 1. version af prioriteringskatalogerne på deres møder i april og skal nu arbejde videre med 2. version. Denne version af prioriteringskatalogerne skal danne udgangspunkt for høringen af interessenterne i perioden 27. maj-7. juni 2013.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene arbejder efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra aprilmøderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring hos interessenterne.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget, som går videre til byrådets budgetseminar i august.

Anden version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte administrationens indstilling til første version af prioriteringskatalog på udvalgsmødet d. 3. april (pkt. 19) med beslutning om, at administrationen til anden version af prioriteringskatalog arbejder videre med konkretisering af investeringsmuligheder som muliggør fremtidige budgetreduktioner - herunder særligt i forhold til ungeindsatsen (se bilag 2). Desuden er der arbejdet videre med en konkretisering af administrationsbudgettet i Center for Arbejdsmarked (se bilag 3).

Som første version af kataloget indeholder anden version 14 forskellige forslag til prioriteringer. Disse 14 forskellige forslag er grupperet i følgende 5 temaer:

1. Forsikrede og ikke-forsikrede ledige under 30 år
2. Forsikrede og ikke-forsikrede ledige over 30 år
3. Fokus på nedbringelse af sygedagpengesager
4. Serviceramme på brugen af mentorer
5. Optimering af administrationen

Prioriteringsforslag under et og samme tema skal ses i sammenhæng og under samme økonomiske ramme.

Siden første udgave af prioriteringskataloget e der ikke ændret i den potentielle besparelse i 2014 på kr. 5,6 mio. Arbejdsmarkedsudvalgets forpligtigelse for 2014 lyder på kr. 3,8 mio.

Rammeudmeldingen kan ikke ses isoleret - den må ses i sammenhæng med en samlet vurdering af, hvad der skal til for at overholde budgettet. På arbejdsmarkedsområdet viser Regnskab 2012 og Resultatstatus 2 klart, at budgettet generelt er under pres. De reelle udfordringer forelægges på Resultatstatus 2 (ARB 15. maj) med yderligere opfølgning på Resultatstatus 3 efter sommerferien.

På den baggrund har administrationen arbejdet hen i mod, at kunne anvise realistiske besparelser på kr. 3,8 mio. og dernæst arbejdet hen i mod potentielle yderligere besparelser, der kan være med til at lette budgetpresset, såfremt de indfries.

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag

1. Anden version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-2017
2. Administrationsnotat
3. Investeringsstrategi Unge .

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Arbejdsmarkedsudvalget giver input til prioriteringskataloget som efterfølgende sendes i høring

Udvalgenes anbefalinger/indstillinger

1. Tiltrådt. Arbejdsmarkedsudvalget beder endvidere administrationen om, at arbejde videre med konkretisering af investeringsmuligheder særligt i ungeindsatsen; investeringer som muliggør fremtidige budgetreduktioner.

Beslutning
Udvalget tilslutter sig administrationens forslag til investeringsstrategi: fastholdelse af unge i uddannelse - og de angivne investeringer i 2013, 2014 og 2015.

Sagen genoptages før en evt. indsats sættes i gang, således at indsatsen er konkretiseret også med hensyn til forventede effekter / resultater.

Forudsætning for ovenstående er, at ØU godkender investeringen

Fraværende: Flemming V. Trojel




31. RS2 2013
00.32S00 - 2013/10432

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fokus i denne anden resultatstatus er:

• Vurdering af økonomien på baggrund af årets første måneder.
• Fortsat fokus på de emner der kom op i RS1 på "nye" forhold der er dukket op i forbindelse med regnskabet samt på evt. andre ændringer.

Der skal indledningsmæssigt gøres opmærksom på, at der i forbindelse med ØU/BY-behandlingen af RS1 blev foretaget nogle ændringer, der ikke har været forelagt i fagudvalgene.

Ny administrativ organisering

I forbindelse med ny administrativ organisering er besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Behandlingen af disse ændringer gik direkte i ØU, men her vises de besluttede budgetændringer (tal i 1.000 kr.):




Reduktion af lønbudgetter som følge af det indgåede KTO-forlig

Økonomiudvalget besluttede, at administrationen foretager en teknisk-administrativ reduktion af lønbudget 2013 med 0,9 pct. som følge af det indgåede KTO-forlig, hvor KL har vurderet, at helårsvirkningen bliver på 0,54 pct. imod et budgetteret niveau på 1,44 pct.

De budgetmæssige konsekvenser for Center for Arbejdsmarked ved denne reduktion er således (tal i 1.000 kr.):



Ændringerne i ovenstående to tabeller er begge medtaget i RS1, og de er således kun medtaget her for at give udvalget information om ændringerne.

Oversigt over afsnit

• Afsnit 2: Resultat- og budgetopfølgning
  - 2.1: KUBE 1 Kontanthjælp og revalidering
  - 2.2: KUBE 2 A-dagpenge og Uddannelsesydelse
  - 2.3: KUBE 3 Sygedagpenge og Ressourceforløb
  - 2.4: KUBE 4 Flekjob og ledighedsydelse
  - 2.5: Løntilskud og mentor
  - 2.6 Administration
  
• Afsnit 3: Seniorjob i Gribskov kommune
  

2. Resultat og budgetopfølgning

Resume af konklusion
Samlet for hele Arbejdsmarkedsudvalget alt inklusivt forventes foreløbigt et merforbrug på kr. 18,0 til 22,0 mio. i forhold til det korrigerede budget. Administrationen varslede allerede på budget seminaret i august 2012 og senere også Arbejdsmarkedsudvalgets møder d. 9. januar 2013 og 20. februar 2013, at der måtte forventes et ikke ubetydeligt merforbrug på Arbejdsmarkedsudvalgets områder og, at der ville blive behov for omprioriteringer mellem udvalg og herunder tilførsel af budget til arbejdsmarkedsområdet. Prognosen for 2013 er således ikke overraskende.

Center for Arbejdsmarked har sat massivt ind med en række indsatser for at reducere merforbruget i 2013, så det lander i den "nedre" ende af prognosen. Dette vil kræve et fortsat samarbejde om fælles borgere med dels Center for Social og Sundhed og dels Center for Børn og Unge.

Desuden pågår intenst arbejde i Center for Arbejdsmarked på udmøntning af besparelser og indsatser fra vedtagelsen af budget 2013 .

Det forventede merforbrug er i nedenstående beskrivelser angivet i intervaller. Dette skyldes at der ved en økonomiopfølgning på arbejdsmarkedsområdet så tidligt på året er stor usikkerhed på udviklingen hen over året. Samtidig er der via førtidspensionsreformen med ikrafttrædelse 1. januar indført ændringer i flere af de forskellige ydelsestyper. Dette vanskeliggør en meget præcis prognose for det forventede regnskab 2013.

I nedenstående er beskrevet de områder, som er de mest aktuelle. For yderligere beskrivelse af de resterende områder henvises til bilag 1 "ARB RS2 Økonomioversigt". Et samlet overblik med forventede regnskab er vist i nedenstående tabel.



Resume af forudsætninger

Administrationens konklusioner i forhold til nødvendige indsatser, det forventede regnskabsresultat og mer-/mindreforbrug er baseret på nogle forudsætninger. Konklusionerne i administrationens vurdering af regnskabsresultater og mer-/mindreforbrug er under forudsætning af....:

• at flere ledige stillinger i Jobcenter og Ydelsescenter ikke genbesættes i 2013. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 0,7 mio.
  
• at budget omplaceres fra andre fagudvalg til Arbejdsmarkedsudvalget grundet tidligere reduktion i administrationsbudgettet i forbindelse med flytning af budget til Udbetaling Danmark. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 0,9 mio.
  
• at budget omplaceres fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til administrationsrammen. I modsat fald skal prognoser for regnskabsresultat 2013 skrives op med kr. 1,0 mio.
• at indsatserne angivet under hver kube giver det forventet resultat. Center på arbejdsmarked arbejder med indsatser på alle områder for, at nedbringe merforbruget i videst mulige omfang

Resume af årsager
De primære årsager til merforbruget skyldes en stigende tilgang på kontanthjælp (kr. 8,0 til 9,8 mio.) samt en foreløbig udeblivelse af et fald i antallet af A-dagpengemodtagere (kr. 9,9 til 12,1 mio.). Stigningen på kontanthjælp i Gribskov Kommune adskiller sig ikke fra de sammenlignelige kommuner.

Desuden ses større merforbrug på sygedagpenge (kr. 4,7 til 5,7 mio.) og administration (kr. 1,0 til 1,2 mio.). I nedenstående afsnit er der yderligere forklaringer på det forventede regnskabsresultat samt handlemuligheder for at nedbringe merforbruget.

Ud over ovenstående beskrevet merforbrug, er der i øjeblikket ansat 26 personer i seniorjob i Gribskov Kommune svarende til 21 helårspersoner (pr. 1. maj). Staten dækker kr. 132.000 af lønudgiften til seniorjobbere pr. helårsperson. Antallet af seniorjobbere forventes at stige til ca. 35 helårspersoner. Der forventes dermed på nuværende tidspunkt en samlet nettoudgift til seniorjob på kr. 6,0 til 7,0 mio. som forventes dækket af mindreforbrug på det samlede kommunale budget. Se afsnit 4 Seniorjob i Gribskov kommune for yderligere detaljer.

Såfremt de i RS2 beskrevne tiltag lykkedes fuldt ud forventes et merforbrug i den nedre del af spændet på kr. 18,0 - 22,0 mio.

Økonomien på beskæftigelsesområdet reguleres løbende hen over året via budgetgarantien, beskæftigelsestilskuddet og DUT ved ændringer i kommunernes forpligtigelser. Der er derved mulighed for, at Gribskov kommune opnår yderligere finansiering i form af midtvejsregulering. Dette gælder dels grundet den generelle konjunkturudvikling, men i særdeleshed i forhold til seniorjobordningen.

Resumé af beregningsmetoder
I beskrivelserne er angivet tre forskellige metoder for fremskrivning af forbruget de første måneder:

• Den lineære metode, hvor forbruget de første måneder af året fremskrives med forventning om et tilsvarende gennemsnitligt forbrug de resterende måneder af året.
  
• Den sæsonkorrigerede metode, hvor forbruget de første måneder af året fremskrives på baggrund af tidligere års sæsonudsving i forbruget.
  

Fremskrivning pba. antal helårspersoner. Da forbruget ikke nødvendigvis følger antallet af helårspersoner, bruges antallet af helårspersoner til at beregnet et forventet forbrug for året.

2.1. KUBE 1 Kontanthjælp og revalidering
Samlet for kube 1 er der et budget på kr. 66,1 mio. og der forventes et merforbrug på kr. 4,8 til 5,9 mio. ved et tilsvarende forbrug i de resterende måneder af året (dvs. lineært fremskrevet forbrug.)

I nedenstående diagram er vist regnskabsresultatet 2012 for KUBE 1 i forhold til det forventede forbrug for 2013.



Diagrammet viser, at det i forbindelse med RS 2 skønnes et forventet forbrug for 2013 på Kube 1, der ligger kr. 5,2 mio. højere end regnskabet for 2012.

I 2013 er kontanthjælpsområdet budgetlagt med kr. 60,3 mio., og der forventes et merforbrug på kr. 8,0 til 9,8 mio. Merforbruget skyldes et stigende antal borgere (83 helårspersoner) på kontanthjælp fra september 2012 og frem til februar 2013. Stigningen stemmer overens med udviklingen i de sammenlignelige kommuner.

I budgettet for 2013 er der budgetlagt med 708 helårspersoner. Antallet af helårspersoner for 2013 forventes at være 784 på baggrund af udviklingen i første kvartal. Dette giver et merforbrug på kr. 8,0 til 9,8 mio. Der ses endvidere en forskydning mellem aktiverede kontanthjælpsmodtagere og passive kontanthjælpsmodtagere, hvor der er budgetlagt med en aktiveringsgrad på 39 %, status efter marts 2013 er 30 %. Forskydningen skal ses i relation til det stigende antal borgere.

Under forudsætning om et forholdsvist uændret arbejdsmarked i 2013 forventes det ikke, at udviklingen af antallet af kontanthjælpsmodtagere vil udvikle sig yderligere i negativ retning.

Revalidering
På revalidering er budgetlagt med kr. 5,8 mio., og der forventes et mindreforbrug på kr. 3.2 til 3,9 mio. ved et lineært fremskrevet forbrug. Merforbruget skyldes, at der på revalidering er budgetlagt med 60 helårspersoner, mens det forventede antal ligger på 35 helårspersoner, hvilket svarer til et merforbrug på kr. 3,2 til 3,9 mio.

Indsatser
På baggrund af det stigende sagsantal og et højere forbrug på kontanthjælpsområdet end sammenlignelige kommuner (klyngen) jf. resultatrevision 2012, har administrationen i foråret 2013 iværksat en nærmere analyse af kontanthjælpsområdet.

Det er forventningen, at analysen kan give et mere præcist billede af hvor det er, at Gribskov Kommune har et forbedringspotentiale sammenlignet med klyngen. Dette giver mulighed for mere præcist iværksatte initiativer.

På sidste udvalgsmøde d. 15. april 2013 (pkt. 76) besluttede Økonomiudvalget den nye organisering og indsats i Center for Arbejdsmarked. Her under et eftersyn af beskæftigelsesindsatsen. Dette eftersyn er nu iværksat og forventes afsluttet august 2013 med forelæggelse på et ekstraordinært møde i Arbejdsmarkedsudvalget. Det forventes at dette eftersyn i samspil med ovenstående analyse kan give konkrete pejlemærker for det videre arbejde med området.

En del af stigningen på området skyldes ungeområdet. Der er derfor iværksat et tættere samarbejde mellem Jobcenter, UU og Uddannelsescenteret. På Arbejdsmarkedsudvalget møde i juni forelægges en særskilt handlingsplan for unge ledige.

Samtidig er administrationen opmærksomme på det faldende antal af personer på revalidering. Faldet skyldes hovedsageligt, at mulighederne i Beskæftigelseslovgivningen løbende er forbedret, eksempelvis er det nu muligt at modtage kontanthjælp på SU berettigende uddannelser, således revalidering er relevant i færre sager. Men grundet den store divergens mellem budget og antal borgere på revalidering, vil administrationen undersøge hvor vidt der er grundlag for, at flere på borgere på kontanthjælp skal uddannes gennem revalidering.

2.2: KUBE 2 A-dagpenge og Uddannelsesforløb
Samlet for området a-dagpenge og uddannelsesforløb er der et budget på kr. 60,8 mio., og der forventes et merforbrug på kr. 8,6 til 10,5 mio. under hensyntagen til den sæsonkorrigerede ledighed.

Uddannelsesforløb er den nye uddannelsesordning for forsikrede ledige, som i løbet af det første halve år af 2013 er faldet ud af dagpengesystemet. Det muligt for disse borgere at modtage uddannelse op ti 6 måneder efter udfald. Der er derfor kun tilgang til ordningen i løbet af de første 6 måneder af 2013.

Uddannelsesforløb er budgetlagt med kr. 5,8 mio., og der forventes et mindre forbrug på kr. 1,3 til 1,6 mio. under hensyntagen til den stigende tilgang frem mod juli (sæsonkorrigering). Der er budgetlagt med 43 helårspersoner under uddannelsesforløb. Der forventes foreløbigt 33 helårspersoner ved regnskab, baseret på baggrund af udviklingen i første kvartal og den forventet stigning i løbet af første halve år. Dette giver et mindre forbrug på kr. 1,3 til 1,6 mio. ved regnskab.

På a-dagpenge er budgetlagt med kr. 55,7 mio., og der forventes et merforbrug på kr. 9,9 til 12,1 mio. under hensyntagen til den sæsonkorrigerede ledighed. Der er budgetlagt med 532helårspersoner på a-dagpenge, og der har i første kvartal været gennemsnitligt 771 helårspersoner pr. måned. Hvis der sæsonkorrigeres på det forventede antal helårspersoner giver det 646 helårspersoner, hvilket svarer til et merforbrug på kr. 9,9 til 12,1 mio.

I nedenstående diagram er vist regnskabsresultatet 2012 for a-dagpenge i forhold til det forventede forbrug for 2013.



Som det ses i ovenstående diagram er det forventede forbrug i 2013 ca. kr. 7,5 mio. mindre end regnskabsresultatet for 2012. På trods af dette er der på nuværende tidspunkt et stort forventet merforbrug på a-dagpenge i forhold til det korrigerede budget 2013.

Der er flere årsager til forskellen mellem regnskab 2012, forventede forbrug 2013 og budget 2013.

Grundet afkortning af dagpengeperioden med ikrafttrædelse 1. januar blev der, i forbindelse med resultatstatus 1, omplaceret budget fra a-dagpenge til uddannelsesydelse og kontanthjælp. Det er forventet, at dem som falder ud af dagpengesystemet enten kommer på uddannelsesydelse, kontanthjælp eller i ordinær beskæftigelse. Det drejer sig om samlet 113 helårspersoner svarende til kr. 8,6 mio. Der er dog fortsat en del usikkerhed omkring antallet af helårspersoner, som flytter til enten uddannelsesydelse eller kontanthjælp. Samtidig er der efter første kvartal af 2013 ikke sket det forventede fald i a-dagpenge.

Udviklingen i a-dagpenge og uddannelsesydelse følges af administrationen måned for måned og vil blive forelagt udvalget igen ved resultatstatus 3 og 4.

Indsatser
Grundet den afkortede dagpenge periode, de forskellige ordninger under akutpakken og uddannelsesforløb, afviger forudsætningerne for budget 2013 væsentligt fra de forrige år. Afkortningen og de nye ordninger vanskeliggør vurderingerne for forventet forbrug 2013. På den baggrund følges udviklingen derfor nøje.

På baggrund af det forventede forbrug for 2013 er der iværksat en endnu tættere ledelsesmæssig dialog med teamet og opfølgning på de indsatser der er planlagt i teamets indsatsplan for 2013, herunder fokus på en tidlig indsats på a-dagpenge området og en tættere opfølgning på anden aktør.

Ledigheden toppede i 2013 i uge 7 med 1.029 personer. I uge 17 var der 814 forsikrede ledige.

Da den fortsatte negative / fastfrosne udvikling på arbejdsmarkedet ikke forventes at vende i 2013 er der ikke grundlag for at tro, at det nuværende fald i ledigheden vil fortsætte ud over sæsonudsvinget. Det forventes at ledigheden igen vil stige i slutningen af 2013.

På den baggrund vurderes det, at det er essentielt med tættere fokus på området og de igangsatte indsatser jf. ovenfor.

2.3: KUBE 3 Sygedagpenge og Ressourceforløb
Samlet for kube 3 er der et budget på kr. 57,4 mio. og der forventes et merforbrug på kr. 4,7 - 5,7 mio. ved et lineært fremskrevet forbrug. Det forventede merforbrug er opstået på sygedagpengeområdet.

Merforbruget skyldes ikke en negativ udvikling i antallet af borgere fra 2012 til 2013 på sygedagpenge. Antallet af sygemeldte borgere følger målene for budget 2013. Samtidig vil det forventede regnskabsresultat for 2013 ligge under regnskabsresultatet for 2012

Merforbruget skyldes;

• At den gennemsnitlige udgift pr. måned pr. borger er kr. 1.300 højere end forventet i budgettet
• At der er flyttet budget fra sygedagpengeområdet til ressourceforløbsydelse ud fra en vurdering af, at der vil være en række borgere der fremadrettet vil modtage ressourceforløbsydelse i stedet for sygedagpenge. Dette vurderes fortsat at være en relevant vurdering, men skiftet i ydelse er endnu ikke sket

Der er i forbindelse med Resultatstatus 1 omplaceret i alt kr. 2,6 mio. til ressourceforløbsydelse fra sygedagpenge. Omplaceringen er baseret på følgende to faktorer;

• At det vurderes, at 11 helårspersoner vil komme i ressourceforløb fra sygedagpengeområdet. Svarende til kr. 1,2 mio. Faldet er endnu ikke indtrådt
• Midlertidig omplacering af kr. 1,4 mio. fra sygedagpengeområdet til ressourceforløbsydelse til at dække de forventede udgifter. Dette skal senere på året analyseret og modregnes i forhold til forventet fald i udgifterne på førtidspensionsområdet under Social- og Sundhedsudvalget

Udviklingen i sygedagpenge og ressourceforløbsydelse følges af administrationen måned for måned og vil blive forelagt udvalget igen ved resultatstatus 3 og 4.

Det forventede antal helårspersoner på sygedagpenge i 2013 (499 personer) er lidt lavere end resultatet for 2012 (506 personer). På trods af et forventet merforbrug i forhold til budget 2013, forventes der et regnskabsresultat for 2013, der er lavere end regnskabet for 2012 jf. nedenstående diagram. Dette bekræfter forklaringen ovenfor; at årsagen til merforbruget i forhold til budget 2013 blandt andet er, at den gennemsnitlige udbetaling pr. måned pr. helårsperson er budgetlagt for lavt.



Ressourceforløb
Ressourceforløb er en del af den nye kommunale organisering af indsatsen for borgere i risiko for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet med risiko for efterfølgende førtidspension. Rehabiliteringsteams og ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats for denne gruppe af borgere. Således der bl.a. kommer færre borgere på førtidspension.

Udgifterne til førtidspension er budgetlagt under Social- og Sundhedsudvalget. Ressourceforløb og øvrige forsørgelsestyper er budgetlagt under Arbejdsmarkedsudvalget. Førtidspensionsreformen og de økonomiske konsekvenser heraf har dermed økonomisk konsekvens for både Social- og Sundhedsudvalget samt Arbejdsmarkedsudvalget.

Ressourceforløb er foreløbigt budgetlagt med kr. 1,9 mio. i 2013 under Arbejdsmarkedsudvalget.

Førtidspensionsreformen trådte i kraft pr. 1. januar 2013, og det er derfor foreløbigt ikke muligt for administrationen at skabe et historisk datagrundlag, som er validt nok til at kunne beregne et forventet forbrug på ressourceforløb. Det forventede mer-/mindreforbrug for ressourceforløb er derfor sat til nul.

Der er på ressourceforløb foreløbigt budgetlagt med 17 helårspersoner, og der har i første kvartal været gennemsnitligt under 1 helårsperson pr. måned.

Indsatser
Som tidligere nævnt er det vanskeligt at budgetlægge et nyt område som ressourceforløb, derfor følges forbrug og udvikling nøje af administrationen. Endvidere arbejdes der sammen med Center for Social og Sundhed om et tværgående fokus på de økonomiske konsekvenser.

Udviklingen i antallet af sygemeldte borgere på sygedagpenge er fortsat inde i en positiv udvikling. Ses der på antallet af sygemeldte borgere og det antal som budgetlægningen for 2013 er baseret på forventes det, at overholde målet for antallet af sygemeldte borgere.

Udfordringen er divergens i den gennemsnitlige udgift pr. borger. Denne kan Center for Arbejdsmarked vanskeligt påvirke. Det kan derfor forventes, at der i forbindelse med kommende RS'er skal tages stilling til en tillægsbevilling, ligesom der skal tages højde for dette i forbindelse med budgetlægningen for 2014.

Samtidig kan det konstateres, at Center for Arbejdsmarked forventer at forbruget for 2013 vil ligge kr. 3,1 mio. mio under regnskab 2012

På denne baggrund fortsættes den indsats der blev i værksat primo 2012, da den fortsat viser den rigtige udvikling.

2.4: KUBE 4 Flekjob og ledighedsydelse
Samlet for området fleksjob og ledighedsydelse er der et budget på kr. 37,1 mio. og der forventes et merforbrug på kr. 1,9 til 2,3 mio. ved et lineært fremskrevet forbrug og antal helårspersoner.

Fleksjob
For personer i fleksjob er budgetlagt med kr. 22,6 mio. kr og 350 helårspersoner. Ved regnskab 2013 forventes 333 helårspersoner på baggrund af udviklingen i første kvartal.

På trods af, at der er færre personer i fleksjob end budgetteret forventes det ikke, at der bliver et mindre forbrug på fleksjob. Dette skyldes, at der er budgetlagt med en lavere gennemsnitlig månedlig udgift pr. helårsperson end den faktiske udgift. Det drejer sig om en forskel i den gennemsnitlige udbetaling på (brutto) kr. 550 pr. md/helårsperson.

Den gennemsnitlige månedlige udgift pr. helårsperson på den gamle fleksjobsordning afhænger af den gennemsnitlige lønudgift, som udbetales af arbejdsgiveren. Den gennemsnitlige månedlige udgift pr. helårsperson kan derfor variere både op og ned hen over året, hvilket vil have indflydelse på et forventet mer- eller mindreforbrug.

Grundet usikkerheden i den kommunale gennemsnitlige udgift pr. måned indstiller administrationen ikke, som på sygedagpenge, en tillægsbevilling til dækning af variationen. Udviklingen i antallet af fleksjobssager og den gennemsnitlige månedlige udgift følges af administrationen og vil blive forelagt udvalget igen ved resultatstatus 3 og 4.

Det forventes, at budgettet for fleksjob overholdes ved regnskab 2013.

I førtidspensionsreformen er også inkluderet en reform af fleksjob, som forventes at have konsekvenser for antallet af borgere med fleksjobsberettigelse. Dette skyldes blandt andet, at arbejdsgivere nu betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, dvs. det faktiske antal timer, den fleksjobansatte reelt yder. Det er dog foreløbigt ikke muligt for administrationen at skabe et historisk datagrundlag, som er validt nok til at kunne beregne et forventet forbrug på fleksjob. Administrationen vil løbende hen over året følge udviklingen på fleksjobsområdet tæt.

Ledighedsydelse
På ledighedsydelse er budgetlagt med kr. 14,5 mio., og der forventes et merforbrug på kr. 1,9 til 2,3 mio. ved et lineært fremskrevet forbrug. Der er budgetlagt med 91 helårspersoner, og der forventes 120 helårspersoner ved regnskab 2013 på baggrund af udviklingen i første kvartal.

En del af forklaringen på det stigende antal helårspersoner er, at man ved årsskiftet og som led i førtidspensionsreformen forenklede reglerne således, at alle der har berettigelse til fleksjob får ledighedsydelse ved ledighed. Dette har betydet, at en række personer med ret til fleksjob der før 2013 har modtaget kontanthjælp, nu er overført til ledighedsydelse. Samtidig med at situationen på arbejdsmarkedet også giver flere borgere på ledighedsydelse.

Desuden er der en større andel på ledighedsydelse uden refusion fra staten end budgetteret. Der er 2 årsager til den manglende refusion:

• I takt med den faldende konjunktur er det også blevet sværere at skaffe beskæftigelse til fleksjobsberettigede. Dette betyder et højere antal af sager med langtidsledighed, hvor borgeren har modtaget kontanthjælp og/eller starthjælp i 18 ud af de forgangne 24 måneder efter fleksjobsberettigelsen. Ved langtidsledighed mister kommunen statsrefusionen i de efterfølgende 18 måneder på den enkelte sag. Gribskov Kommune har pr. marts 53 sager med langtidsledighed - svarende til 44% af sagerne. I 2012 havde kun 33% af sagerne mistet statsrefusion pga. langtidsledighed.
  
• Desuden mister kommunen statsrefusionen på den enkelte sag i 36 måneder ved manglende årlig revurdering af fleksjobsberettigelsen. Gribskov Kommune har stadig 3 sager, fra da jobcentret blev drevet i privat regi, hvor de 36 måneder endnu ikke er udløbet - svarende til 2% af sagerne. I 2012 havde 6% af sagerne mistet statsrefusion manglende årlig revurdering.

I nedenstående tabel er regnskab 2012 for KUBE 4 sammenlignet med det forventede regnskabsresultat for 2013.



Indsatser
Som led i førtidspensionsreformen er der givet mulighed for at ansætte fleksjobambassadører. Fleksjobambassadørerne skal have en proaktiv rolle i forhold til at skabe opmærksomhed omkring de nye regler, åbne muligheder på arbejdsmarkedet for fleksjob også i få timer.

Ansættelsen af fleksjobambassadørerne er tidsbegrænset og rekruttering forventes afsluttes i maj 2013.

Samtidig med ansættelsen af ovenstående iværksættes et forøget fokus på de borgere der nærmer sig 18 måneders ledighed, hvor refusionen mistes.

Det forventes, at fleksjobambassadørerne og fokus på de længerevarende sager vil have en gavnlig effekt. Overfor dette står et stadig låst arbejdsmarked og en forventning om, at flere borgere får ledighedsydelse som led i førtidspensionsreformen og sænkningen af grænsen for fleksjob. På den baggrund forventes der, på trods af ovenstående indsatser, et merforbrug i 2013.

2.5: Løntilskud, mentor og hjælpemidler
Der er 4 udgiftsposter under dette område:
a.) Lønstilskud forsikrede ledige og kontanthjælp
b.) Lønninger til borgere ansat i løntilskud i Gribskov Kommune
c.) Mentor udgifter
d.) Udgifter til hjælpemidler

Samlet er der budgetlagt med kr. 23,3 mio. i 2013 og der forventes foreløbigt et samlet mindreforbrug på kr. 10,0 -11,8 mio. kr. ved et lineært fremskrevet forbrug og antal helårspersoner. Der er dog fortsat stor usikkerhed omkring det forventede regnskabsresultat, da netop virksomhedsrettet aktivering i form af løntilskudsstillinger vil være et af værktøjerne til lavere ledighed i Gribskov Kommune.

a.) + b.) Løn og løntilskud forsikrede ledige og kontanthjælp
Der er budget lagt med kr. 18,6 mio. til løn og løntilskud (punkt a. og b. ovenfor). Der forventes foreløbigt et mindreforbrug på kr. 7,9 til 9,3 mio.

Antallet af løntilskudsstillinger hos Gribskov Kommune er faldet fra et gennemsnit i 2012 på 42 helårspersoner til 30 for de første 2 måneder af 2013. Samtidig er antallet løntilskudsstillinger i privat regi og anden offentligt regi end Gribskov Kommune faldet fra et gennemsnit i 2012 på 30 helårspersoner til 19 for de første 2 måneder af 2013.

Mentor og hjælpemidler
For mentorudgifter og hjælpemidler er der budgetlagt med kr. 4,8 mio. og forventes et mindreforbrug på kr. 2,1 til 2,5 mio. ved et lineært fremskrevet forbrug.

Indsatser
Virksomhedskonsulent området er i 2013 blevet internt opprioriteret, således der pr. 1. maj er en konsulent yderligere til, at arbejde med etablering af ordinære job, løntilskud og praktikker.

Center for Arbejdsmarked er endvidere i dialog med HR omkring ændring af måden løntilskud i Gribskov Kommune administreres på.

På mentorområdet er administrationen pt. i gang med en analyse af effekter og forbrug på både landsplan og i Gribskov Kommune. Analysen skal munde ud i en række anbefalinger for styring af mentorforbruget i Jobcenteret fremadrettet. Det forventes at analysen og anbefalinger fremlægges for Arbejdsmarkedsudvalget på mødet i Juni måned.

Ovenstående sammenholdt med et behov for opprioritering af virksomhedsplaceringer på både kontanthjælps- og det forsikrede område gør, at det vurderes, at der vil være et mindre forbrug på området, men ikke så stort et merforbrug som forbruget efter februar 2013 umiddelbart kunne tyde på.

2.6 Administration
Samlet for administrationsområdet er der et budget på kr. 41,6 mio. og der forventes et merforbrug på ca. 1,0 til 1,2 mio. under forudsætning af følgende:

• Genbesættelse af flere stillinger annulleres og genererer derved besparelse i 2013 på kr. 0,7 mio. Det anbefales på nuværende tidspunkt ikke, at tage stilling til hvor vidt disse stillinger skal nedlægges permanent. Det anbefales, at afvente dels det igangsatte "eftersyn af beskæftigelsesindsatsen" (BDO analysen) og mere konkret erfaring med førtidspensions- og fleksjobreformen, samt konsekvenserne af det merarbejde reformerne påfører jobcenteret, før end der tages stilling. På den baggrund tages stillingerne op til fornyet overvejelse i forbindelse med kommende Resultatstatus 3 og 4
  
• Omplacering af budget på kr. 0,9 mio. fra andre fagudvalg til Arbejdsmarkedsudvalget. Omplaceringen vedr. tidligere reduktion i administrationsbudgettet i forbindelse med flytning af budget til Udbetaling Danmark. I sammenhæng blev omplaceret kr. 0,9 mio. for meget fra Arbejdsmarkedsudvalget.
  
• Omplacering af kr. 1,0 mio. fra anlægsrammen under Arbejdsmarkedsudvalget til etablering af ny jobcenterbygning. Budgettet til anlæg blev oprindeligt taget fra administrationsbudgettet. Det indstilles derfor, at kr. 1,0 mio. tilbageføres til administrationsrammen for 2013.

Det forventede merforbrug er beregnet pba. en medarbejderopgørelse pr. marts og forventede forbrug til andre administrationsudgifter.

Hvis ovennævnte forudsætninger ikke indfris øges merforbruget til kr. 3,6 mio.

Indsatser
På baggrund af en konstateret risiko for merforbrug på administrationsrammen allerede tidlig i 2013 har der været igangsat en analyse af området. Det er denne analyse og ovenstående tiltag der betyder, at merforbruget er nedbragt til ca. kr. 1 mio. såfremt forudsætningerne følges.

For yderligere detaljer fra analysen af administrationsområdet henvises til udvalgsdagsordnenspunkt "Budget 2014-17" til Arbejdsmarkedsudvalget d. 15. maj 2013 (se bilag 2). Området følges fortsat nøje og der gennemføres ny analyse af området i forbindelse med RS 3.

Det bør desuden nævnes, at førtidspensionsreformen kan give et pres på sagsantallet hos den enkelte medarbejder, hvilket potentielt kan betyde et øget behov for flere hænder ultimo 2013 eller i løbet af 2014.

En af de forventede konsekvenser ved førtidspensionsreformen er at færre vil komme på førtidspension og flere vil komme i fleksjob, på ledighedsydelse og på ressourceydelse. Dette betyder flere sager blandt Jobcentrets medarbejdere, som eller ville have være på førtidspension. Der ud over kræves det for borgere på ressourceforløb, at der afholdes 50% flere samtaler mellem sagsbehandler og borger end fx for borgere på kontanthjælp eller sygedagpenge.

Alt i alt giver dette meget sandsynligt en ressourceudfordring ultimo 2013 eller i løbet af 2014. Som beskrevet tidligere vil området fortsat blive fulgt nøje og der gennemføres ny analyse af området i forbindelse med RS 3.

3. Seniorjob i Gribskov kommune
Udgifterne til seniorjob er placeret under Arbejdsmarkedsudvalgets ramme, da der er tale om udgifter der vedrører samtlige fagudvalg er følges udviklingen på området separat i forbindelse med RS for 2013.

Der er ikke budgetteret med udgifterne til seniorjob, da udgifterne forventes dækket af mindre forbrug på kommunens samlede budget, jf. Økonomiudvalgets beslutning d. 11. december 2012 (pkt. 78).

Der forventes en stigende tilgang i antallet af seniorjob hen over året på grund af reduktionen i dagpengeperioden. Efter de første 3 måneder af 2013 er der 22 personer i seniorjob som forventes at stige til mellem 30 og 35 helårspersoner for regnskabsresultatet. Dette giver en forventet udgift på mellem kr. 6,0 og 7,0 mio.

For fremtidigt at kunne styre antal og udgifter til seniorjob i Gribskov Kommune anbefaler administrationen, at udgifterne til seniorjob omplaceres til egen ramme under Arbejdsmarkedsudvalget.

Seniorjob ordningen har eksisteret i en årrække, men har særligt efter forkortelsen af dagpengeperioden og de negative konjunkturer lagt et ekstra ordinært pres på kommunerne.

Således er der for en lang række kommuner landet over og KL meldinger om et ekstraordinært pres og udfordringer med at få budgetterne til at hænge sammen, i en periode hvor kommunerne skal skaffe akutjob og har fortsat strammere budgetter. KL´s vurderinger er, at seniorjobordningen samlet set påvirker kommunernes udgifter i størrelsesorden 1,5 mia. kr., og det er fra KL´s side tilkendegivet, at man vil tage ordningens konsekvenser op til drøftelse med regeringen i forbindelse med de forestående forhandlinger om kommunernes økonomi for 2014.

Situationen i Gribskov Kommune er ikke anderledes og den er endvidere vanskeliggjort af, at flere traditionelle områder er udliciterede. Det gør, at området seniorjobbere skal placeres, i er mindre i Gribskov Kommune end mange andre kommuner. Samtidig virker det paradoksalt, at landets kommuner skal løse de arbejdsmarkedsmæssige udfordringer for seniorer, når landets regioner og staten ikke bidrager til løsningen.

Administrationen anbefaler derfor, at formanden for Arbejdsmarkedsudvalget og Borgmesteren sammen i et brev retter henvendelse til Beskæftigelsesministeren omkring udfordringer med udlicitering og endvidere med en opfordring til at også regioner og stat tager del i at løse seniorjob problematikken.

Er der opbakning til dette i Arbejdsmarkedsudvalget vil direktionen bede Center for Byrådsservice og HR om at udarbejde forslag til brev.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger.

Bilag

1. ARB RS2 Økonomioversigt
2. ARB Resultat- og budgetopfølgning

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget:

1. godkender resultatstatus for Arbejdsmarkedsudvalgets område.
2. godkender omplaceringer mellem delrammer indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets område jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.

3. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

På næste møde i ARB genoptages drøftelserne vedrørende hvilke yderligere indsatser, der skal til for at forbedre den samlede beskæftigelsesindsats og formindske budgetoverskridelsen

Fraværende: Flemming V. Trojel




32. Decisionsskrivelse vedrørende beretning af de sociale regnskaber for 2011 på områder med statsrefusion for Gribskov Kommune
00.01S00 - 2013/11624

Sagsfremstilling
Gribskov Kommune har d. 25. marts 2013 modtaget decisionsskrivelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen på vegne af Beskæftigelsesministeriet vedr. BDO Kommunernes Revisions gennemgang og bemærkning af betydning for statsrefusion og tilskud på Beskæftigelsesministeriets område for 2011.

Arbejdsmarkedsstyrelsenen bemærker, at decisionsskrivelsen ikke afskærer ministeriet for på et senere tidspunkt at undersøge yderligere forhold vedrørende regnskabsåret 2011 herunder at kræve berigtigelse af eventuel uberettiget modtaget refusion vedrørende 2011

Beskæftigelsesministeriet bemærker i sin indledning at : Revisor har ikke forbehold på ministeriets område.

Beskæftigelsesministeriets overordnede konklusion
Beskæftigelsesministeriet (AMS) har på baggrund af revisors bemærkninger fundet frem til en række kritisable forhold vedrørende følgende områder :

• kontanthjælp
• aktivering
• revalidering
• sygedagpenge
• ledighedsydelse
• forsikrede ledige

hvor kritikken retter sig mod manglende opfølgning, manglende dokumentation, fejlkontering og for forsikrede ledige manglende rettidig underskrevne jobplaner. Der har været revisorbemærkninger til områderne i 3 år i træk.

Administrationens svar
Administrationen har i 2011 hjemtaget Jobcenteret til kommunaldrift og siden haft stort fokus på den faglige udvikling og procedurer i Center for Arbejdsmarked.

Det er administrationens vurdering, at indsatsen bærer frugt i og med det løbende interne ledelsestilsyn giver en klar indikation af, at der er færre fejl i sagsbehandlingen og færre generelle fejl.

Endvidere henvises til BDO Kommunernes Revision delberetning for regnskabsåret 2012 (Arbejdsmarkedsudvalget d. 15. maj 2013 sag nr. 33). Delberetningen viser, at der generelt er sket en forbedring i kvaliteten af sagerne, idet fejlene er færre end tidligere og antallet af forskellige fejltyper ligeledes er blevet mindre end tidligere, samt, at der foretages løbende ledelsesmæssige tiltag (tilsyn) med henblik på at forbedre kvaliteten i sagerne.

Center for Arbejdsmarked vil fortsætte og løbende videreudvikle det tætte ledelsesmæssige tilsyn med området, således at der også fremadrettet er fokus på en stadig forbedring af kvaliteten.

Manglende afstemning af statuskonti
Beskæftigelsesministeriet finder det utilfredsstillende, at der er manglende afstemninger på dagpengeområdet.

Administrationens svar
Administrationen har sikret, at afstemningerne er foretaget og fremadrettet gøres fast.

Opfølgning på tidligere beretninger
Der er ikke fulgt op på ministeriets bemærkninger i decisionsskrivelse af 27. marts 2011 vedrørende den særlige gennemgang af fleksjobområdet.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning. Administrationen af fleksjobtilkendelse og tilmelding til fleksydelsesordningen følger "Arbejdsgange og retningsliniervedr. ledigehdsydelse" som også indeholder arbejdsgange vedr. tilkendelse af fleksjob og tilmeldning til fleksydelsesordningen. Arbejdsgangene er fulgt siden febr. 2011 strammet op i febr. 2012 i forbindelse med implementering af IT værktøj i WorkBase.

Særlige gennemgange
I forbindelse med Temarevision 2011 vedr. fleksydelsesordningen bemærker ministeriet at det forventer at kommunen følger revisors anbefalinger af gennemgang af sagerne fra 2009 og 2011 for at sikre at alle borgere, der er visiteret til fleksjob, tilmeldes fleksydelsesordningen i henhold til lovgivningen.

Administrationens besvarelse
Administrationen har sikret, at de vedtagne Arbejdsgange og Retningslinier vedr. ledighedsydelse herunder særlig arbejdsgang mellem jobcentret og ydelsescentret ved tilkendelse af fleksjob og en evt tilmelding til fleksydelssordningen følges nøje. Dette er der fulgt op på. Den anbefalede gennemgang af sager fra 2009 - 2011 er ikke gennemført systematisk. Fejl og mangler vedr. tilmelding til fleksydelsesordningen for sager fra 2009-2011 er rettet løbende når fejl og mangler er konstateret.


Generel bemærkning fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet bemærker endeligt at ministeriet går ud fra, at kommunen har rettet samtlige fundne fejl både hvad angår den almindelige og særlige revisioner og at revisor har påset at der er sket udbetalings- og refusionsmæssig berigtigelse af sager, hvor dette har været påkrævet.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
Decisionsskrivelse vedr beretning for 2011

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende administrationens svar

Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel




33. Revisionsberetning nr. 12 - delberetning for regnskabsåret 2012
15.20S00 - 2013/14296

Sagsfremstilling
BDO Kommunernes revision har med baggrund i Lov om Kommunernes styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune afgivet beretning om revisionsarbejdet vedrørende 2012, udført frem til februar 2013.

Formål
Revisionen udføres med det formål, at vurdere og efterprøve om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende. Revisionen udføres ved stikprøver med det formål at vurdere og efterprøve om interne forretningsgange og kontrolsystemer fungerer hensigtsmæssigt og betryggende

Endvidere vurderes og efterprøves det om kommunernes dispositioner vedrørende regnskabsmæssige forhold m.v. er i overensstemmelse med byrådets bevillinger og øvrige beslutninger, love, andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Supplerende oplysning fra revisionen
Revisionen i den anførte perioder har omfattet de områder, der er omtalt i beretningen.

BDO Kommunernes Revision gør opmærksom på, at revisionen for regnskabsåret 2012 først er afsluttet, når årsregnskabet er revideret og der er afgivet beretning herom.

Revisionens overordnede konklusion
Revisionen anfører, at det er vurderingen, at der generelt er sket en forbedring af kvaliteten i sagerne, idet fejlene er færre end tidligere og antallet af forskellige fejltyper generelt ligeledes er blevet mindre end tidligere.

Revisionen anbefaler, at den tætte ledelsesmæssige opfølgning, herunder tilsyn med området fortsat foretages, og at der fortsat iværksættes yderligere tiltag som sikrer, at kvalitetstilsynet udføres som planlagt, ligesom forretningsgange og administrative rutiner løbende forbedres

For integrationsområdet henstiller revisionen, at der indføres anden praksis således, at der indhentes dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven, og at der udarbejdes ny forretningsgangsbeskrivelse, der lever op til lovgivningen, som anført i tidligere besvarelser.

Endelig anbefaler revisionen, at det sikres, at alle områder bliver omfattet af kvalitetskontrollen, herunder at sikrer, at der på områder med statsrefusion og tilskud er tilrettelagt interne kontroller til sikring af kvaliteten i sagsbehandlingen.

Der henvises endvidere til bilaget "Delberetning for regnskabsåret 2012".

Administrationens besvarelse
Ledelsen i Center for Arbejdsmarked tager til efterretning, at der er sket en forbedring i kvaliteten af sagerne, i det fejlene er færre end tidligere og at antallet af forskellige fejl typer generelt ligeledes er blevet mindre end tidligere, samt at der løbende foretages ledelsesmæssige tiltag med henblik på at forbedre kvaliteten af sagerne.

Ledelsen noterer sig dog samtidig, at der fortsat er et forholdsvist højt antal af fejl. Der er løbende fokus på de iværksatte tiltag for at forbedre kvaliteten og fokus på behov for yderligere tiltag, herunder de af revisionen anbefalede.

Det ledelsestilsyn der blev etableret efter hjemtagelsen af Jobcenteret fra privat drift til kommunal drift er nu systematiseret og udvikles løbende i takt med lovændringer og med fokus på, at forretningsgange og administrative rutiner løbende forbedres og effektiviseres. Samtidig sikres det, at tilsynet føres løbende.

Fejl og mangler, der har haft refusionsmæssig betydning er rettet og berigtiget.

Kontrol af udbetaling til alternative modtagere
Revisionen henstiller, et der snarest foretages kontrol med udbetaling til alternative modtagere.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning og der er i 1. kvartal 2013 startet proces med at få de
manglende adviser for 2012 samt 2013 behandlet.

Kontrol med adviser i KMD-Sag og KMD-Aktiv
Revisionen har konstateret en stor stigning i ubehandlede adviser på kontanthjælpsområdet, og anbefaler, at det fremover sikres at kontrollen i Ydelsescenter udføres som planlagt, da det ikke er betryggende / hensigtsmæssigt, at adviser ikke behandles løbende. Revisionen anbefaler yderligere, at opsætningen på modtagelse af adviser er hensigtsmæssig, således at kun adviser, der er relevante, modtages.

Administrationens besvarelse
Bemærkningen er taget til efterretning. Den anbefalede kontrolopgave gennemføres således at adviserne gennemgås, således at de væsentligste - indtægtsadviser - behandles. Der er tillige indgået en merabejdsaftale, således at sagsopfølgningsadviser behandles løbende.

2.2.1 Opfølgning på tidligere revisionsbemærkninger
På baggrund af revisionens afgivne bemærkninger i revisionsberetning 11 og Byrådets besvarelse hertil d. 3. september 2012 konkluderer revisionen :
Det er på baggrund af besvarelsen og vores opfølgning, vores vurdering, at der er kommet større ensartethed i sagsbehandlingen, og der således konstateres færre fejl end tidligere.
Under vores revision har revisionen i lighed med jobcentrets egen kvalitetskontrol konstateret, at der fortsat er en del fejl og mangler.
Det er derfor revisionens vurdering, at den tætte ledelsesmæssige opfølgning bør fortsætte til sikring af fortsat kompetenceudvikling og yderligere kvalitetsløft i sagsbehandlingen.

Administrationens besvarelse
Revisionens vurdering er taget til efterretning. Det etablerede ledelsestilsyn, opfølgning på kvaliteten i sagbehandlingen samt kompetenceudvikling af medarbejderne i Center for Arbejdsmarked vil fortsætte, vil blive udviklet i tråd med at nye it systemer tages i anvendelse herunder også ibrugtagning af WorkBase fraværsmodul, der skal sikre ensartet forretningsgang i forbindelse med fravær fra aktivitetstilbud

Lovgrundlag
Lov om kommunernes Styrelse og revisionsregulativet for Gribskov Kommune.
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats


Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Delberetning for regnskabsåret 2012

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller
at udvalget anbefaler Økonomiudvalget at anbefale Byrådet at godkende administrationens svar på delberetning for regnskabsåret 2012


Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel




34. Jobcenter Gribskov. Resultatrevisionen 2012.
15.20G00 - 2013/01965

Sagsfremstilling
Jobcenter Gribskov udarbejder årligt resultatrevision.

Resultatrevisionen skal vise resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i Gribskov Kommune 2012 og forholder sig til både positive resultater og hvor udfordringerne for kommunens indsats ligger.
Udgangspunktet for resultatrevisionen er udviklingen i Gribskov Kommune sat i forhold til udviklingen i sammenlignelige 8 kommuner (klyngen) og i forhold til resten af Østdanmark.

Resultatrevisionen indgår i den politiske behandling med evaluering af resultatrevisionen i Arbejdsmarkedsudvalget og i Det Lokale Beskæftigelsesråd. Resultatrevisionen udgør hermed også en del af beslutningsgrundlaget for de prioriteringer, der anvises i Beskæftigelsesplan 2014.

Resultatrevisionen laves med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens faste skabelon der findes i databasen Jobindsats.dk. Resultatrevisionen er bygget op om følgende 3 kapitler:

Kap. 1. Beskæftigelsesministerens mål & sygedagpengeområdet
Kap 2. Indsatsen: aktiveringsgrad & indsats til tiden
Kap. 3. Besparelsespotentiale

Jævnfør arbejdsmarkedsstyrelsens anbefalinger forholder beskrivelsen sig uddybende til de væsentligste problemstillinger hvor:

I. Resultaterne i indsatsåret er blevet forringet i forhold til året før i Gribskov Kommune
II. Resultaterne i kommunen er mindre gode end sammenligningsgrundlagets
III. Resultaterne i kommunen kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet

På den baggrund er følgende tre-trins model valgt, når administrationen i de senere år har udarbejdet resultatrevision.

1. Først beskrives (ganske kort) de væsentligste udviklingstendenser i jobcenteret/ kommunen indenfor pågældende område.
2. Dernæst laves en kort analyse vedr. de resultater, som jobcenteret kan/bør forbedre. Der identificeres i den forbindelse hvilke dele af indsatsen, der kan være skyld i mindre gode resultater.
3. Endelig har administrationen kort udvirket forslag til, hvordan indsatsen kunne ændres med henblik på at forbedre resultaterne. Dette ved beskrivelse af initiativer bagud- og fremadrettet. Hvilke initiativer påtænker jobcentret eksempelvis at begrænse unge på off. forsørgelse.

Der er i Resultatrevision 2012 lagt vægt på kapitlet vedr. besparelsespotentialet. Dette blandt andet på baggrund den stramme kommunale økonomi. Kapitlet opgør samlet og for de enkelte forsørgelsesydelser, ”overskud” og ”underskud” for forbruget på ydelserne til kontanthjælp, a-dagpenge, førtidspension m.fl. Dette i forhold til den gennemsnitlige udgift i klyngen af sammenlignelige jobcentre.

Kort resume af resultatrevisionen
Som det fremgår af resultatrevisionen, er Gribskov Kommune den kommune der i den landsdækkende klynge samlet har den laveste score på de fire ministermål. Dette når disse mål vejes i arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse. Den lave placering har sin baggrund i udviklingen på unge-området og gruppen af ikke vestlige indvandrere.

Det er ikke muligt, at få data på andele i klyngen, hvorfor det i nedenstående tabeller er markeret med "x".

Ministermål. Arbejdskraftreserven
(Jobklare borgere, ledige i mere end 3 mrd.)

Ministermålet er med 682 ledige i arbejdskraftreserven i dec. 2012 nået. Det er tilfredsstillende, at Gribskov Kommune har formået at begrænse stigningen i arbejdskraftsreserven og den længerevarende ledighed.

Området har i Gribskov Kommune udviklet sig positivt i sammenligning med den generelle udvikling i klyngen og Østdanmark, hvilket fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 1: Arbejdskraftsreserven

Ministermål. Personer på permanent forsørgelse
(Borgere på førtidspension, fleksjob & ledighedsydelse).

Ministermålet er med 1844 personer på permanent forsørgelse i dec. 2012 opfyldt.
Gribskov Kommune har i 2012 oplevet et fald i tilgangen på personer på permanente forsørgelsesordninger og samtidig er antallet af personer på permanent forsørgelse faldet relativt meget i Gribskov Kommune.
Området har i Gribskov Kommune udviklet sig positivt i sammenligning med klyngen, hvor kommunen har oplevet det største relative fald i 2012 blandt sammenlignings-kommunerne. En positiv udvikling, der endvidere forventes yderligere understøttet i 2013 på baggrund af førtidspensionsreformen.

Udvikling og andel på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 2: Personer på permanent forsørgelse

Ministermål. Unge på offentlig forsørgelse
(Unge i samtlige forsørgelses kategorier).

Antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget markant i Gribskov Kommune i 2012, og ministermålet om færre unge på offentlig forsørgelse er således ikke opfyldt.

Gribskov Kommune har i 2012 oplevet en stigning fra 459 til 507 unge på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 10,5 procent. Kommunen har således oplevet den største relative stigning i klyngen i 2012.

Udvikling og andel unge på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 3: Unge på offentlig forsørgelse

Udviklingen på ungeområdet har – når Gribskov Kommune sammenlignes med kommunerne i klyngen - været meget svingende. Gribskov Kommune opnåede eksempelvis det største relative fald i klyngen i 2011.

Hvis udviklingen indekseres - med januar 2007 som nulpunkt og frem til til december 2012, har Gribskov Kommune haft en lidt lavere stigning i unge på off. forsørgelse end klyngen.

Endvidere fremgår det, at der i Gribskov Kommune er færre unge end i resten af Østdanmark. Årsagen til dette er bl.a., at en del ressource stærke unge fraflytter kommunen til større byer for at videreuddanne sig. Jf. nedenstående tabel:

Tabel 4: Andel af unge i befolkningen

Ministermål. Ikke vestlige indvandrere på off. forsørgelse:
Der er i 2012 kommet 28 flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, svarende til en stigning på 12,5 procent. Målet om færre ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse er således ikke opfyldt

Der er 252 nydanskere på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune. De forholdsvis få nydanskere i kommunen betyder, at lille numerisk stigning på 28 borgere giver en stor procentvis stigningstakt, hvilket er væsentligt når resultatet skal fortolkes.

Udvikling og andel nydanskere på forsørgelse i 2012 fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 5: Nydanskere på offentlig forsørgelse

Nedenstående tabel 6 viser, at der er en lav andel af nydanskere bosat i Gribskov Kommune, hvilket understreger, at selv mindre udsving vil give en procentvis stor stigning / fald.

Tabel 6: Nydanskere bosat i Gribskov Kommune

Rettidighed i indsatsen
Jobcenter Gribskov har siden genkommunalisering af jobcentret arbejdet på, at sikre rettidighed for samtaler og aktivering. Dette tema er problematisk, idet rettidighed er udtryk for overholdelse af borgerens retssikkerhed og endvidere har manglende rettidighed i 2012 indebåret en økonomisk sanktion.

Der har igennem 2012 været et øget ledelsesmæssig fokus på at sikre rettidighed, hvor der via ledelsestilsynet følges op på rettidig indsats. Fra 2013 har jobcentret fået forbedret adgang til it-understøttelse, som er en vigtig forudsætning for et tilstrækkeligt ledelsestilsyn.

I gennem 2012 er rettidigheden for kontaktforløb (samtaler) forbedret, hvorefter Jobcenter Gribskov i december 2012 havde en højere (bedre) rettidighed end landsgennemsnittet. Dette både mht. modtagere af kontanthjælp og a-dagpenge.

Med hensyn til rettidig aktivering havde jobcentret i december 2012 opnået en noget ringere rettidighed end landsgennemsnittet på kontanthjælpsområdet, svarende til 3 procentpoint.

På området a-dagpenge findes der ikke data (Jobindsats.dk.) vedr. rettidig aktivering siden juni 2012.

Jobcentret pålægges ikke økonomisk sanktion for manglende rettidighed aktivering eller samtaler i 2013.

Beskæftigelsesregionens høringssvar på jobcentrets resultatrevision 2012 fremgår af bilag 2.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats.

Økonomi
Besparelsespotentiale - Gribskov i resultatrevisionen viser, hvorvidt kommunen potentielt kan spare på udgifterne til forsørgelse.

Formålet med tabellerne er at belyse, hvor meget det ved arbejdsmarkeds- styrelsens tilgang til opgørelse, er muligt at spare på de enkelte forsørgelsesydelser , ved at gennemføre en målrettet indsats for at afkorte forløbsvarigheden.

Konklusion
Tabel 7 nedenfor viser, at Gribskov Kommune samlet set har præsteret kr. 9,9 mio. bedre end klyngen (de sammenlignelige kommuner).

Tabel 7: Samlet opgørelse

Havde Gribskov Kommune præsteret fuldkommen på niveau med klyngen, havde indsatsen i 2012 således kostet kommunen kr. 9,9 mio. yderligere.

Den samlede opnået besparelse er sammenfattet ud fra 2 elementer henholdsvis; områder hvor Gribskov Kommune præsterer økonomisk bedre (tabel 8) og områder hvor Gribskov Kommune præsterer økonomisk ringere (tabel 9)

Områder hvor Gribskov Kommune har opnået en besparelse
Arbejdsmarkedsstyrelsens opgørelse viser i tabel 8, at Gribskov Kommune i 2012 på områderne a-dagpenge, revalidering, sygedagpenge, ledighedsydelse og fleksjob i alt havde en besparelse på i alt 26,6 millioner kr. i forhold til det gennemsnitlige forbrug i klyngen af sammenlignelig kommuner.

Dette svarer i opgørelsen til, at der er 283 færre fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i Gribskov Kommune - dette set i forhold til det gennemsnitlige niveau i klyngen af sammenlignelige kommuner

Tabel 8. Besparelse – Gribskov Kommune

Områder hvor Gribskov Kommune har et besparelsespotentiale
Ser man på besparelsespotentialet som helhed, viser tabel 9, at Gribskov Kommune kan spare 16,7 millioner kr., hvis forbruget på ydelserne til kontanthjælp (14,3 mio. kr) og førtidspension (2,4 mio kr.) kom ned på samme gennemsnitlige omkostning som i klyngen af sammenlignelige kommuner.

Af tabellen fremgår bl.a., at Gribskov Kommune i 2012 har en merledighed på 175 borgere på kontanthjælp.

Tabel 9. Besparelsespotentiale – Gribskov Kommune

Administrationen gør opmærksom på, at Arbejdsmarkedsstyrelsen opgørelse skal ses samlet og som en overordnet indikation på hvilke områder hvor Gribskov Kommune har et forbedringspotentiale.

Endvidere gøres opmærksom på de "forbundne kar" mellem de forskellige forsørgelsesudgifter. Eksempelvis kunne en lavere bestand af borgere på kontanthjælp sandsynligvis betyde, at der ville være flere borgere på ledighedsydelse og / eller fleksjob.

Høring
Der redegøres mundtligt for LBR bemærkninger til Resultatrevision 2012 på udvalgsmøde foruden at bemærkninger protokolleres

Bilag
Bilag 1 Resultatrevision 2012. Gribskov Kommune
Bilag 2 BRHS høringssvar på jobcentrets resultatrevision
Bilag 3 LBRs høringssvar

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at anbefale Byrådet:

1. at godkende resultatrevisionen for 2012 med LBR´s bemærkninger.

Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel




35. jobCAMP13
15.20I00 - 2013/14638

Sagsfremstilling
KL holder igen i 2013 sin årlige jobCAMP om beskæftigelsespolitik for kommunalpolitikere, medlemmer af de regionale og lokale beskæftigelsesråd, relevante kommunale chefer samt repræsentanter fra relevante organisationer og ministerier.

I 2013 er datoen ændret fra sædvanligvis omkring månedsskiftet oktober - november til tirsdag d. 29. - onsdag d. 30 oktober 2013. Baggrunden for dette er kommunalvalget i november 2013.

jobCAMP 2013 afholdes i Forum Horsens.

Det forventes, at der åbnes for hotelbookning medio maj og tilmelding til jobCAMP medio juni.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalgets medlemmer tilkendegiver om de ønsker deltagelse i jobCAMP 13

Beslutning
Udvalget deltager ikke i jobCamp i år

Fraværende: Flemming V. Trojel




36. Beskæftigelsesseminar 2013 - Evaluering
15.20A00 - 2013/08991

Sagsfremstilling
Administrationen ønsker at udvalget evaluerer Beskæftigelsesseminaret i forhold til følgende:

• Formål.
• Form; Opdeling i temaer;

- Formiddagens tema "Kontanthjælpsreformen og længerevarende ledighed"
- Eftermiddagens tema: "Beskæftigelsesrettede aktiviteter - indsatser der virker"

Beskæftigelsesseminarets program:
08.30 - 09.00 ankomst og morgenmad

Formiddagens program 9.00 - 11.30

1. Velkomst og introduktion til dagen og formiddagens tema - kontanthjælpsreformen og længerevarende ledighed
2. Oplæg og drøftelser:
- Kontanthjælpsanalyse i Gribskov Kommune
- Tværfaglige indsatser med fokus på "Brug for alle" og rehabiliteringsteams
- Indsatsen overfor udfaldstruede ledige

11.30 - 12.15: Frokost

Eftermiddagens program 12.15 - 15.00

Eftermiddagens program og tema "Beskæftigelsesrettede aktiviteter - indsatser der virker"
Oplæg og drøftelser:
- Den virksomhedsrettede indsats
- Uddannelse og jobrotation
- Brugen og effekter af mentorer
Drøftelser af eftermiddagens tema og afrunding af dagen

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget evaluerer beskæftigelsesseminaret og afgiver sine eventuelle bemærkninger til det videre arbejde.

Beslutning
Det var godt at udvalget " fik sat hoveder på " de medarbejdere der udøver den konkrete indsats.
Et heldagseminar er lige i overkanten. Kunne deles op i 2 halve dage - gerne formiddage.
Det kunne måske bidrage til nye løsninger at inddrage erhvervsfolk, der med korte indlæg kunne give nye indfaldsvinkler i beskæftigelsesindsatsen

Fraværende: Flemming V. Trojel




37. Fremlæggelse og behandling af resultat af eftersyn af beskæftigelsesindsatsen i Center for arbejdsmarked
15.20A00 - 2013/14885

Sagsfremstilling
Som led i Arbejdsmarkedsudvalget behandling af sag nr. 21 d. 3. april 2013 "Ledelsesforhold i Center for Arbejdsmarked" blev det anbefalet af Arbejdsmarkedsudvalget og senere godkendt af Økonomiudvalget (sag nr. 76 d. 15. april 2013), at gennemføre et eftersyn af Beskæftigelsesindsatsen.

På den baggrund har administrationen iværksat eftersynet i samarbejde med BDO Kommunernes revision. Eftersynet igangsættes primo maj 2013 og forventes afsluttet ultimo juni 2013.

Administrationen ønsker på den baggrund, at der indkaldes til ekstra ordinært møde i Arbejdsmarkedsudvalget onsdag d. 14. august 2013 kl. 07.00, hvor resultatet af eftersynet forelægges og behandles af udvalget.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget beslutter ekstraordinært møde d. 14. august 2013 kl 7.00, eller et andet tidspunkt i august, der passer udvalget bedre.

Beslutning
Der er ekstraordinærtmøde d. 14. august kl. 7.00 om BDOs eftersyn af beskæftigelsesindsatsen

Fraværende: Flemming V. Trojel





Efterretningssager

38. Beskæftigelsesplan 2014. LO og DA fællesudmeldinger vedr. LBR indsatsen i 2014
15.00P00 - 2013/02192

Sagsfremstilling
LO og DA har som tidligere år sendt deres fælles prioriteringer for de lokale beskæftigelsesplaner 2014 til kommunerne. De fælles proriteringer vil indgå i arbejdet med Gribskov Kommunes / Jobcenter Gribskov beskæftigelsesplan 2014.
LO og DA har i deres fælles prioriteringer fokus på følgende temaer

• virksomhedskontakt
• langtidsledighed
• unge i uddannelse

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Administrationens indstilling
Adminstrationen indstiller

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel




39. Kontanthjælpsreform.
15.20A00 - 2013/14072

Sagsfremstilling
Regeringen har indgået en bred politisk aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet
Det afgørende fokus i aftalen er, at unge skal have en uddannelse, at flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, at kontanthjælpsmodtagere skal gøre nytte i samfundet for kontanthjælpen, og at kontanthjælpsmodtagere med andre og komplicerede problemer end ledighed skal have en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der skal være rettet mod at forbedre mulighederne for at få en uddannelse eller et job.
Satserne på de forskellige ydelser reduceres især for de unge, fordi de gældende ungebegreb i kontanthjælpssystemet udvides fra 25 til 30 år og for alle samlevende over 25 år i ægteskabslignende forhold.
Ny visitationsmodel.
Den nugældende visitationsmodel til tre matchgrupper afskaffes og erstattes af to spor. Det ene spor er unge under 30 år, der senest en uge efter de har henvendt sig om at få hjælp, skal vurderes i forhold til, om de er uddannelsesparate eller aktivitetetsparate .
De uddannelsesparate bliver pålagt selv at komme med et forslag til uddannelse, søge om optagese på en eller flere uddannelser og gennemføre en konkret uddannelse. De aktivitetsparate unge er unge med andre problemer end ledighed og vurderes til ikke umiddelbart at være parate til at gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. De vil få et individuelt tilrettelagt uddannelsesrettet indsats. Denne gruppe skal efter 3 måneder igennem en ny grundigere visitation med henblik på afdækning af barrierer på deres uddannelsesvej, så de kan få den rette hjælp til at komme videre.
Det andet spor er voksne over 30 år og unge med uddannelse. Voksne over 30 og unge med en uddannelse, der vurderes arbejdsmarkedsparate, betegnes fremover som jobparate. Voksne over 30 og unge med uddannelse, der vurderes ikke arbejdsmarkedsparate, betegnes aktivitetsparate. Alle voksne kontanthjælpsmodtagere og unge med kompetencegivende uddannelse skal udarbejde CV.

Elementer i aftalen er:

• Uddannelseshjælp til unge under 30 år uden uddannelse
  Kontanthjælp bliver afskaffet og erstattet af uddannelseshjælp til alle unge under 30 år uden uddannelse. Uddannelseshjælpen bliver på niveau med SU.
• Tillæg til udsatte unge
  Unge, der ikke umiddelbart er klar til at gå i gang med en uddannelse, får efter tre måneder ret til et aktivitetstillæg, når de deltager i aktive tilbud, der kan bringe dem tættere på målet om uddannelse. Dermed opretholder de samme ydelse som i dag. De mest udsatte unge vil kunne få tillægget med det samme.
• Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg
  Alle unge under 30 år uden uddannelse får et uddannelsespålæg. For unge, der kan starte på en uddannelse, betyder det, at de skal gå i gang med en uddannelse hurtigst muligt. Unge skal i videst mulig omfang arbejde og forsørge sig selv indtil uddannelsesstart. Alternativt skal de arbejde for deres ydelse i en nytteindsats. For unge, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at starte på en uddannelse, betyder uddannelsespålægget, at de skal stå til rådighed for en indsats, der er rettet mod uddannelse.
• Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere
  Enlige forsørgere og unge mødre får særlig støtte og økonomisk hjælp til at komme i uddannelse.
• Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder
  Personer over 30 år, der kan arbejde, skal i arbejde, og de bliver mødt med klare krav og forventninger. Det samme gælder for unge med en uddannelse. De første tre måneder er der fokus på intensiv jobsøgning – også i indsatsen og opfølgningen fra jobcentret. Kommune skal holde samtaler med den enkelte i løbet af de tre måneder. Formålet med samtalerne er at understøtte jobsøgningen.
• Krav om at arbejde for kontanthjælpen
  Senest efter tre måneder bliver personer, der kan arbejde, mødt med et krav om at arbejde for kontanthjælpen fx i en nytteindsats i op til 13 uger ad gangen. Nytteindsatsen foregår på kommunale arbejdspladser, hvor den enkelte kan gå til hånde og gøre nytte.
• Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer
  Kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer skal hurtigst muligt - og senest efter seks måneder – have en helhedsorienteret og jobrettet indsats. Indsatsen skal afspejle den enkeltes behov og tage hånd om hans eller hendes sociale eller sundhedsmæssige problemer. Den enkelte får ret til en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen er værfaglig og koordineret på tværs af offentlige myndigheder.
• Særligt udsatte skal også have en indsats
  Der er en gruppe borgere på kontanthjælp, som er så udsatte, at de ikke kan tage imod en jobrettet indsats. De får ret til en mentor, som skal hjælpe dem med at få stabiliseret deres liv så meget, at de med tiden kan deltage i en jobrettet indsats.
• Effektivt sanktionssystem
  Personer, der godt kan arbejde, får fremover en sanktion, hvis de ikke lever op til kravene om at søge job. Hvis en person flere gange ikke lever op til de krav, jobcentret stiller, eller ikke møder op til de aktiviteter, som pågældende bliver bedt om, kan kontanthjælpsmodtageren sættes under skærpet rådighed med dagligt fremmøde. Samtidig skal sanktionssystemet tage højde for, at personer med komplekse problemer ikke altid har mulighed for at leve op til de krav, der bliver stillet til dem.
• Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt
  Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt, så kontanthjælpssystemet afspejler de moderne samlivsformer og familiemønstre. I dag gælder forsørgerpligten kun, hvis man er gift.
  

Kontanthjælpsreformen forventes at medføre, at færre personer fremover vil være på kontanthjælp, fordi flere kommer i uddannelse eller arbejde
Den lovgivning, der skal udmønte aftalen træder i kraft 1. januar 2014. Dog er der elementer, der først træder i kraft i løbet af 2014 eller senest 1. januar 2015.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats
Lov om aktiv socialpolitik

Økonomi
Beregning af kontanthjælpsreformens økonomiske konsekvenser for kommunen bliver først mulig når lovforslagene er tilgængelige

Bilag
Aftaletekst Kontanthjælpsreform

Administrationens indstilling
Administrationen indstiller:

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning
Tiltrådt

Fraværende: Flemming V. Trojel





Sager behandlet på lukket møde:
40: Beskæftigelsesrettet træning
Tiltrådt: Administrationens anbefaling til Økonomiudvalget og Byråd.
Jørgen Simonsen - Venstre tog forbehold over beslutningen på det foreliggende informationsgrundlag
Fraværende: Flemming V. Trojel

Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
09:00 AM