Arbejdsmarkedsudvalget

Publiceret 03-04-2013

Onsdag den 03-04-2013 kl. 07:00

Indholdsfortegnelse:

Åbne
18 Årsregnskab 2012
19 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017
20 Resultatopfølgning
21 Ledelsesforhold og indsatsområder i Center for Arbejdsmarked
22 Produktionsskolen - etablering af nye linjer
23 Sag vedr. sponsorat Nordsjællands Håndbold

Efterretningssager
24 Udmøntning af reform af førtidspension og fleksjob i Gribskov Kommune - fæl
les borger fælles praksis
25 UU-Gribskov - status første kvartal 2013
26 Virksomhedsrettet indsats i Jobcenteret - 2013
27 Beskæftigelsesseminar 2013
28 Beskæftigelsesplan 2014. Ministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske m
ål for 2014
29 Seniorjob i Gribskov Kommune.

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Børge Sørensen

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Janne Danielsen

Flemming Valdemar Trojel

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Jørgen Simonsen deltager på grund af inhabilitet ikke i behandlingen af punkt 23: Sølvsponsorat i Nordsjælland Håndbold

Fraværende:
Klaus Nielsen med afbud.

Meddelelser:
Genoptræningen i par terre i bygningen Bymosevej 4 i Helsinge indvis den 14. maj kl. 15 -17. Der vil komme særskilt invitation til åbningen.

Åbne

18. Årsregnskab 2012
00.32S00 - 2013/01873

Sagsfremstilling
Årsregnskabet 2012 forelægges her med bemærkninger til de enkelte områder.

I 2012 har udvalget været orienteret i forbindelse med resultatstatus 5 gange, hvor der til fagudvalgene er rapporteret på forskellige indikatorer med primært fokus på økonomiske forudsætninger, målsætninger og resultatkrav for de enkelte enheder/områder inden for udvalgets område.

Regnskabsresultatet for 2012 danner grundlag for den løbende opfølgning i 2013.
I 2013 sker der en løbende vurdering af de enkelte områder og rapportering i form af resultatstatus 4 gange..

I lighed med sidste år indstilles som hovedlinje kun overførsler af mer- og mindreforbrug for de decentrale virksomheder, og det vurderes, om der er behov for en strammere styring i form af binding på nogle områder for at overholde rammen for serviceudgifter i 2013.
Det indstilles, at restbudgetter på anlægsprojekterne overføres til 2013. Fagudvalgene indstiller overførslerne til ØU og BY, men beslutningen ligger i ØU og BY.

Regnskab for Arbejdsmarkedsområdet

Samlet for Arbejdsmarkedsområdet har der været et merforbrug på kr. 9,8 mio. i forhold til det korrigerede budget fra RS5. Merforbruget skyldes primært 4 områder; Fleksjob og Ledighedsydelse, Løntilskud, Integration samt Administration.

Administrationen arbejder fortsat på at kvalificere og systematisere budgetopfølgningen på Arbejdsmarkedsområdet. Dette også i lyset af, at der i 2013 skal implementeres flere nye reformer – herunder 2 nye forsørgelsestyper (Uddannelsesydelse og Ressourceforløbsydelse) samt ændring under Beskæftigelsesområdet.

Det overordnede regnskabsresultat for Arbejdsmarkedsudvalget kan ses af følgende oversigt:

Beløb i 1.000 kr.	Vedtaget budget 2012	Korrigeret budget 2012	Regnskab 2012	Mer-/mindre- forbrug 2012	Forslag til overførsel 2012/2013
370 Beskæftigelse	328.689	348.898	357.984	9.086	555
371 Erhvervsrelationer	649	649	1.344	695	-695
378 Ejendomsudgifter ARB	0	3.100	3.083	-17	0
I alt	329.338	352.647	362.411	9.764	-140

Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug, - = indtægt og + = udgift

Nedenfor er nærmere beskrevet de største afvigelser i Arbejdsmarkedsområdets regnskabsresultat i forhold til det korrigerede budget fra RS5.

Fleksjob og Ledighedsydelse
Fleksjob og ledighedsydelse bør ses under et.

I forbindelse med RS2 blev omplaceret budget på kr. 8,0 mio. fra flekjob til ledighedsydelse. Budgettet er til sager med langtidsledighed og manglende revurdering af fleksjobsberettigelse, som ikke er refusionsberettiget. Omplaceringen er indenfor fleksjob- og ledighedsydelsesområdet og har derfor ikke betydning for det samlede resultat.

Der har været et samlet merforbrug på kr. 3,4 mio. i forhold til det korrigerede budget og et mindreforbrug på kr. 3,1 mio. i forhold til det vedtagne budget - bevægelserne fremgår af skemaet nedenfor.

Flekjob og ledighedsydelse	Beløb i mio. kr.
Vedtaget budget 2012	kr. 41,1 mio.
Budgetkorrektioner ifm. RS (beløb lagt i kassen)	kr. -6,4 mio.
Korrigeret budget	kr. 34,9 mio.

Regnskabsresultat for 2012	kr. 38,3 mio.
Merforbrug 2012 ift. korrigeret budget (kr. 38,3 - 34,9 mio.)	kr. 3,4 mio.
Mindreforbrug 2012 ift. vedtaget budget (kr. 38,3 - 41,1 mio.)	kr. -3,1 mio.

Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug, - = indtægt og + = udgift
(Der kan forekomme divergens i summerne, hvilket skyldes afrundinger.)

Merforbruget på kr. 3,4 mio. i forhold til det korrigerede budget fra RS5, skyldes følgende:

Det har ved regnskabsresultatet vist sig, at der ved RS5 er fejlprognosticering i forbruget til forsørgelserne. Området under et ender derfor med et merforbrug på kr. 3,4 mio. i forhold til det korrigerede budget fra RS5.

Mindreforbruget på kr. 3,1 mio. i forhold til det vedtagne budget skyldes to forhold:

Samlet overholdelse af budgetforudsætninger og dermed udgifter til forsørgelser for fleksjob og ledighedsydelse i forhold til det vedtagede budget.
Mindreudgift til sager med langtidsledighed og manglende revurdering af fleksjobsberettigelse på kr. 3,1 mio. af et vedtaget budget på kr. 8,0 mio.

Desuden udestår på ledighedsydelse hjemtagelse af kr. 0,3 mio. i statsrefusioner, som vil komme som en indtægt i 2013.

Træfsikkerheden i prognose på dette område skal forbedres i 2013.

Løntilskud og Beskæftigelsesordninger forsikrede ledige:
Løntilskud og Beskæftigelsesordninger for forsikrede ledige bør ses under et.

I forbindelse med RS3 blev omplaceret budget på kr. 10,5 mio. til udbetaling af løn og løntilskud vedr. forsikrede ledige. Omplaceringen er foretaget inden for området under et og har derfor ikke betydning for det samlede resultat.

Der har været et samlet merforbrug på kr. 2,4 mio..i forhold til det korrigerede budget og et mindreforbrug på kr. 0,2 mio. i forhold til det vedtagne budget, jf. nedenstående tabel:

Løntilskud og Beskæftigelsesordninger for forsikrede ledige	Beløb i mio. kr.
Vedtaget budget 2012	kr. 17,8 mio.
Budgetkorrektioner ifm. RS (beløb lagt i kassen)	kr. -2,6 mio.
Korrigeret budget	kr. 15,2 mio.

Regnskabsresultat for 2012	kr. 17,6 mio.
Merforbrug 2012 ift. korrigeret budget (kr. 17,6 - 15,2 mio.)	kr. 2,4 mio.
Mindreforbrug 2012 ift. vedtaget budget (kr. 17,6 - 17,8 mio.)	kr. -0,2 mio.

Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug, - = indtægt og + = udgift
(Der kan forekomme divergens i summerne, hvilket skyldes afrundinger.)

Mindreforbruget på kr. 0,2 mio. i forhold til det vedtagne budget viser, at budgetforudsætningen i form af det forventede antal forsikrede ledige løntilskudspersoner har været retvisende.

Træfsikkerheden i prognose for året ifm. RS 5 skal forbedres.

Integration
Integrationsområdet adskiller sig fra de andre områder under Arbejdsmarkedsudvalget ved at der i år, som tidligere år, har været et samlet vedtaget indtægtsbudget.

Indtægterne skyldes tilskud og refusioner fra staten i form af grundtilskud pr. borger, resultattilskud pr. opnået danskuddannelse og ordinær beskæftigelse / uddannelse i tidligere år har oversteget udgifterne til danskuddannelse, mentor m.m. på området.

Regnskab 2012 adskiller sig fra tidligere år, da udgifterne til danskuddannelse, mentor m.m. overstiger indtægterne.

På integrationsområdet har der været et samlet merforbrug på kr. 3,0 mio..i forhold til det korrigerede budget og et merforbrug på kr. 3,7 mio. i forhold til det vedtagne budget. Forskellen på kr. 0,7 mio. skyldes, at der i forbindelse med RS´erne er søgt tillægsbevilling. Dette er illustreret i nedenstående tabel.

Integration	Beløb i mio. kr.
Vedtaget budget 2012	kr. -0,6 mio.
Budgetkorrektioner ifm. RS (tillægsbevilling)	kr. 0,7 mio.
Korrigeret budget	kr. 0,1 mio.

Regnskabsresultat for 2012	kr. 3,0 mio.
Merforbrug 2012 ift. korrigeret budget (kr. 3,0 - 0,1 mio.)	kr. 3,0 mio.
Merforbrug 2012 ift. vedtaget budget (kr. 3,0 - (-0,6 mio.))	kr. 3,7 mio.

Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug, - = indtægt og + = udgift
(Der kan forekomme divergens i summerne, hvilket skyldes afrundinger.)

I forbindelse med afslutning af regnskab 2012 udestår hjemtagelse af kr. 1,0 mio. i tilskud fra staten til dækning af sociale merudgifter og generelle udgifter for udlændinge omfattet af integrationsloven. Indtægten vil i stedet figurere i regnskab 2013.

Merforbruget på kr. 3,0 mio. i forhold til det vedtagne budet kan forklares under følgende 3 overskrifter:

Stigning i den gennemsnitlige forløbspris
Fra 2009 til 2012 er antallet af borgere under Integrationsloven i Gribskov Kommune steget fra 71 i 2009 til 115 i 2012. Hertil kommer 24 EU-borgere i 2012, som er en ny gruppe under Integrationsloven med effekt fra 2011 i Gribskov Kommune.

Dette skal ses i sammenhæng med, at Gribskov Kommune i 2011 og 2012 har haft en større andel end tidligere af borgere med markante læse-/skrive vanskeligheder. Dette har medført, at den gennemsnitlige forløbspris er steget, da danskuddannelse til denne målgruppe er kr. 60.000 dyrere pr. forløb end almindelige forløb.

Kommunerne kan hjemtage 50 % refusion på udgifterne til forløb, indenfor en rådighedsramme på kr. 80.750 pr. helårsperson. Stigningen i udgifterne til danskuddannelse og andre forløb har betyder, at udgifterne overstiger rådighedsrammen og der på den baggrund ikke kan hjemtages refusion på de udgifter der ligger ud over rådighedsrammen.
Indførelse af lovpligtigt kursus i samfundsforhold.
Kurserne er for borgere under Integrationsloven, og indførelsen har fra 2012 fået fuld økonomisk effekt. Der har i 2012 ikke været budgetteret med denne udgift, hvilket betyder en merudgift på kr. 1,3 mio., som er medvirkende til at rådighedsrammen overskrides.
Stigning i mentorudgifter
Stigningen skyldes modtagelse af flere enlige unge 18-20-årige mænd og familier med markante sociale problemer ud over ledighed. Mentorene har støttet borgerene til at forstå formålet med samarbejdet med kommunen, deltagelse i danskuddannelse og evt. ordinær ungdomsuddannelse eller beskæftigelse hvilket vil afspejle sig i lavere omkostningsniveau på f.eks. kontanthjælp.

Udvalget vil som et led i prioriteringsarbejdet ifm. budget 2014-17 få forelagt en grundig indføring i budget og omkostningsdannelse på integrationsområdet samt resultatdata der indikerer effekter af integrationsarbejdet.

Administration
På administrationsområdet har der været et samlet merforbrug på kr. 1,3 mio. i forhold til det korrigerede budget. Heraf vedrører merforbrug på kr. 0,2 mio. etablering af Gribskov Produktionsskole.

I forhold til det vedtagne budget ligger regnskabsresultatet kr. 10,3 mio. over. Forskellen på de to resultater skyldes:

Tillægsbevilling på kr. 14,1 mio. i forbindelse med indgåelse af forlig om Jobcenter Gribskov A/S.
Omplacering af kr. 3,2 mio. til delrammen for ejendomsudgifter, hvor udgiften også findes.
Budgetbesparelse på kr. 0,8 mio. i Ydelsescenteret i forbindelse med omorganisering i kommunens Borgerbetjening.
Tillægsbevilling på i alt kr. -1,2 mio., som er lagt i kassen i forbindelse med RS5 grundet ændringer i forventede regnskabsresultat.

Administration	Beløb i mio. kr.
Vedtaget budget 2012	kr. 51,4 mio.
Budgetkorrektioner ifm. RS (tillægsbevilling/omplacering)
Tillægsbevilling i forbindelse med indgåelse af forlig om Jobcenter Gribskov A/S.	kr. 14,1 mio.
Omplacering til delrammen for ejendomsudgifter, hvor udgiften også findes.	kr. 3,2 mio.
Budgetbesparelse i Ydelsescenteret i forbindelse med omorganisering i kommunens Borgerbetjening.	kr. 0,8 mio.
Tillægsbevilling, som er lagt i kassen i forbindelse med RS5, grundet ændringer i forventede regnskabsresultat.	kr. -1,2 mio.
Budgetkorrektioner ifm. RS (tillægsbevilling/omplacering) i alt	kr. 8,9 mio.
Korrigeret budget	kr. 60,3 mio.

Regnskabsresultat for 2012	kr. 61,7 mio.
Merforbrug 2012 ift. korrigeret budget (kr. 61,7 - 60,3 mio.)	kr. 1,3 mio.
Merforbrug 2012 ift. vedtaget budget (kr. 61,7 - 51,4 mio.))	kr. 10,3 mio.

Note: - = mindreforbrug og + = merforbrug, - = indtægt og + = udgift
(Der kan forekomme divergens i summerne, hvilket skyldes afrundinger.)

Administrationen er i gang med en detaljeret analyse af hele administrationsbudgettet under Arbejdsmarkedsudvalget. Dette vil blive forelagt i forbindelse med RS2.

I regnskab 2012 er der i alt kr. 535.500 i uforbrugte midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vedr. projekt ”Brug for alle” og "Akutpakken". I følge Arbejdsmarkedsstyrelsen skal restbeløbet ikke tilbagebetales, men kan overføres til 2013. Beløbet indstilles overført til de to projekter i budget 2013.

Etablering af Gribskov Produktionsskole:
Under administrationsrammen er som tidligere nævnt også placeret budget til etablering af Gribskov Produktionsskole. I forbindelse med beslutningen om etablering af Uddannelsescentret herunder produktionsskolen, blev der afsat en samlet økonomisk ramme på i alt kr. 7,5 mio. til dækning af etableringen herunder væsentlige bygningsmæssige renoveringer.

Beløbet er rent teknisk fordelt med 6,5 mio. kr. på anlægsrammerne under Børneudvalget (afsat i regi af skoleprojektet) og 1,0 mio. kr. på Arbejdsmarkedsudvalgets driftsramme afsat til etablering af produktionsskole.

På budgettet til etablering af Gribskov Produktionsskole under ARB har der været et merforbrug på kr. 0,2 mio. Dette budget skal ses i sammenhæng med mindreforbruget på anlægsrammen under Børneudvalget på kr. 1,0 mio.

Administrationen indstiller, at merforbruget på kr. 0,2 mio. vedr. etablering af Gribskov Produktionsskole under Arbejdsmarkedsudvalget overføres til budget 2013. Merforbruget vil ved RS2 blive indstillet dækket af mindreforbrug på anlægsetableringen under Børneudvalget på kr. 1,0 mio.

Andre overførsler fra 2012 til 2013

Administrationen indstiller at kr. 0,2 mio. overføres til aktiviteter i relation til det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) i 2013.

Desuden har der på delrammen Erhvervsrelationer i 2012 været et merforbrug på kr. 0,7 mio. Merforbruget skyldes at der i 2012 har været udgift til Fonden Væksthuset Hovedstadsregionen vedr. 2013. Administrationen indstiller at kr. -0,7 mio. overføres til budget 2013, hvor udgiften er budgetlagt.

Årsberetning
Som en del af kommunens regnskab udarbejdes der hvert år en årsberetning. Denne indeholder væsentlige mål og evaluering af resultater på områderne. Arbejdsmarkedsområdets bidrag til årsberetningen er vedlagt som bilag 2 til dette punkt.

Lovgrundlag
Styrelseslovens § 45, Bek.nr. 1463 af 21.12.2012 om Kommunernes budget og regnskabsvæsen, revision mv. kap. 4

Økonomi
-

Bilag

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at anbefale Økonomiudvalget at indstille til Byrådet:

at godkende regnskab 2012 inkl. overførsler for Arbejdsmarkedsområdet.

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

19. 1. version af politiske prioriteringskataloger vedr. budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.

Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem

Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af et prioriteringskatalog udarbejdet af administrationen på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

Maj:
På udvalgenes møder forelægges 2. version af prioriteringskataloget udarbejdet med afsæt i udvalgenes input fra aprilmøderne. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.

Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.

Første version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-17
Administrationen har udarbejdet første version af det politiske prioriteringskatalog for Arbejdsmarkedsområdet (se bilag 1). Første version af kataloget indeholder 14 forskellige forslag til prioriteringer. Disse 14 forskellige forslag er grupperet i følgende 5 temaer:

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige under 30 år
Forsikrede og ikke-forsikrede ledige over 30 år
Fokus på nedbringelse af sygedagpengesager
Serviceramme på brugen af mentorer
Optimering af administrationen

Prioriteringsforslag under et og samme tema skal ses i sammenhæng og under samme økonomiske ramme.

Første udgave af prioriteringskataloget rummer en potentiel besparelse i 2014 på kr. 5,6 mio. Arbejdsmarkedsudvalgets forpligtigelse for 2014 lyder på kr. 3,8 mio.

Prioriteringskataloget rummer således et større besparelses- og omprioritering potentiale, end det er påkrævet i henhold til ØU's rammeudmelding. Men rammeudmeldingen kan ikke ses isoleret - den må ses i sammenhæng med en samlet vurdering af, hvad der skal til for at overholde budgettet.
På arbejdsmarkedsområdet viser Regnskab 2012 klart, at budgettet generelt er under pres og der skal efter alt at dømme flere omkostningsreduktioner til end de af ØU udmeldte. I forbindelse med RS 2 og 3 vil der være mere viden omkring de reelle udfordringer.

På den baggrund har administrationen arbejdet hen i mod, at kunne anvise realistiske besparelser på kr. 3,8 mio. og dernæst arbejdet hen i mod potentielle yderligere besparelser, der kan være med til at lette budgetpresset, såfremt de indfries.

Lovgrundlag
Budgetlov nr. 174, §1-§23. Gældende fra 1. oktober 2012.

Økonomi
-

Bilag
Første version af politisk prioriteringskatalog budget 2014-2017

Indstilling
Administrationen indstiller,

at Arbejdsmarkedsudvalget giver input til udarbejdelse af 2. version af prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne.

Beslutning

Tiltrådt. Arbejdsmarkedsudvalget beder endvidere administrationen om, at arbejde videre med konkretisering af investeringsmuligheder særligt i ungeindsatsen; investeringer som muliggør fremtidige budgetreduktioner.

Fraværende: Klaus Nielsen

20. Resultatopfølgning
15.20G00 - 2013/10361

Sagsfremstilling
Center for Arbejdsmarked modtager løbende en stor mængde af rapporter udarbejdet af Beskæftigelsesregionen. Endvidere udarbejder Center for Arbejdsmarked fire gange årligt ResultatStatus (RS) og har løbende forelagt skematisk oversigt over centerets resultater (betegnet "det blå koncept").

For at udnytte ressourcerne bedst muligt, bruge allerede udarbejdede rapporter af Beskæftigelsesregionen og i det hele taget fremlægge en mere stringent ledelsesinformation til Arbejdsmarkedsudvalget, fremlægger administrationen i dette dagsordenpunkt forslag til fremtidige resultatopfølgninger på Arbejdsmarkedsudvalgets møder.

Forslaget til fremtidig resultatopfølgning kan overordnet deles op i to elementer;

Økonomisk opfølgning:

4 årlige ResultatStatus (RS)
Fast skematisk oversigt over væsentlige nøgletal, på hvert udvalgsmøde ("det blå koncept")

og resultatbaseret opfølgning:

1 årlig resultatrevision
4 årlige kvartalsrapporter "resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark"

Resultatstatus:
Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultat rapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Fast skematisk opfølgningmodel
Som led i et godt og sikkert styringsgrundlag og for at understøtte arbejdet med Resultatstatus fire gange årligt udarbejder administrationen til hvert udvalgsmøde et skematisk overblik over de absolut mest centrale økonomiske områder i Center for Arbejdsmarked.

Den faste opfølgning giver et skematisk indblik i følgende nøgeltal:

Kube 1: Kontanthjælp og revalidering
Kube 2: A-dagpenge
Kube 3: Sygedagpenge
Kube 4: Fleksjob og ledighedsydelse

Indenfor hver kube gives et overblik over følgende:

Budget for pågældende kube
Gennemsnit for året
Aktuelt status
Sammenligning med samme periode sidste år

Resultatrevision
Gribskov Kommune skal årligt udarbejde en resultatrevision, som viser resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenteret.
Resultatrevisionen drøftes med Beskæftigelsesregionen før politisk forelæggelse.

Resultatrevisionen vil typisk blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget i maj måned.

Med resultatrevisionen får udvalget et indblik i de resultater og effekter der er skabt i Jobcenteret det forgangne år.

Resultatrevisionen forholder sig til og giver et indblik i følgende områder:

Beskæftigelsesministerens mål
Andre aktuelle områder, herunder aktiveringsgrad og rettidighed
Besparelsespotentiale

Resultatrevisionen sammenligner jobcenteret med de øvrige jobcentre i klyngen.

4 årlige kvartalsrapporter "resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark"
Beskæftigelsesregionen udarbejder 4 gange årligt en kvartalsrapport.

Kvartalsrapporten understøtter resultatrevisionen og giver et forholdsvist detaljeret indblik i følgende områder:

Beskæftigelsesministerens mål
Den aktive indsats (f.eks. rettidighed, aktivering og tidlig indsats)
Samlede resultater for ministermålene i jobcentrene

I Kvartalsrapporten sammenlignes jobcentret med de øvrige 43 jobcentre i Østdanmark. Det er på den baggrund derfor også muligt at forholde sig til udviklingen sammenlignet med nabokommunerne, som Arbejdsmarkedsudvalget tidligere har udtrykt interesse for.

Diverse rapporteringer
I løbet af året kan der blive behov for særskilt udarbejdet rapporter.

Administrationen vurderer, at det med ovenstående faste koncept for resultatopfølgning suppleret af eventuelle særskilte rapporter er et solidt grundlag for at følge Center for Arbejdsmarkeds økonomi og resultatopnåelse. På den baggrund anbefaler administrationen, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender oplægget til resultatopfølgning.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller :

at Arbejdsmarkedsudvalget godkender oplægget til resultatopfølgning.

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

21. Ledelsesforhold og indsatsområder i Center for Arbejdsmarked
15.00K00 - 2013/09932

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på sit møde den 9. januar 2013 at samle ledelsen af Jobcenter og Ydelsescenter under Peter Steen Olsen. Udvalget blev på samme møde orienteret om, at der i januar - februar vil pågå drøftelser om:

de vigtigste mål og indsatser for 2013 i lyset af beskæftigelsesplanen og tidligere samt aktuelle reformer
videreudvikling af synergier mellem by-, erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikker - et arbejde der er sat i gang i 2012 og
sikker drift, økonomisk styring og kvalitetsudvikling af jobcenterets og ydelsescenterets aktivitetsområder og en videreudvikling af samspillet med virksomhederne.
afledte krav til organisation, kompetencer, styring, samspil med virksomhederne m.v.

Udvalget - og Økonomiudvalget - besluttede på den baggrund at genoptage sagen, hvilket sker med dette dagsordenspunkt. Sagens indhold og anbefalinger bygger på:

samtaler mellem l-team og direktøren
drøftelser i Lokaludvalget (samarbejdsudvalg)
møde mellem ledelsen og sekretariatet

Herudover bygger sagen på de tiltag, som er gennemført siden januar 2013 m.h.p. at styrke organisation og ledelse:

Line Okholm er udlånt til Center for Arbejdsmarked i 2013 m.h.p. at styrke analysekraft og være tovholder for sekretariatsmæssige forhold.
Andreas Elkjær er som ungechef forankret i Center for Arbejdsmarked - foreløbigt for 2013 - m.h.p. at styrke ledelsesarbejdet og ungeindsatser og resultater.

2. De vigtigste mål 2013-14

I dette afsnit resumeres de mål Arbejdsmarkedsudvalget allerede har besluttet for 2013 og de reformer der vil præge året:

Beskæftigelsesplanen for 2013 fastlægger de borgerrettede mål og indsatser. Fokus i planen er på:

Flere unge skal have en ungdomsuddannelse

- Lokalt fokus:
- Styrket samarbejde på tværs, herunder fokus på brug af produktionsskolen og uddannelsescenteret
- Fastholdelse af unge der er startet på uddannelse
- Rådgivning- og mentor indsats
- Styrket tidlig indsats

Helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet (færre på førtidspension)

- Lokalt fokus:
- Implementering af førtidspension- og fleksjobreformen
- Etablering af fleksjob til borgere der modtager ledighedsydelse

Begrænsning af antallet af langtidsledige

- Lokalt fokus:
- Tidlig indsats
- Fokus på langtidsledige borgere der risikere at miste forsørgelsesgrundlaget
- Voksenlærlinge aftaler og øget brug af Jobrotation

Styrket samarbejde med virksomhederne

- Lokalt fokus:
- Øget anvendelse af rekruttering for lokale virksomheder
- Fritidsjob for unge
- 24 timers tilbagemeldings garanti
- 10-punktsplanen 2013

Begrænsning i antallet af langvarige sygedagpengesager

- Lokalt fokus:
- Hurtig indsats / kontakt i nye sager
- Særligt fokus på sager med risiko for langtids sygemelding
- Tæt samarbejde med med genoptræningen og etablering af
genoptræningscenter på Bymosevej 4.

Siden beskæftigelsesplanens vedtagelse er der besluttet en række reformer og lovændringer. ARB er informeret om disse d. 20. februar 2013 (sag nr. 7) og reformerne resumeres derfor kun i korte træk nedenfor:

Førtidspension- og fleksjobreform
De overordnede intentioner med reformen af førtidspension og fleksjob er at sikre, at man ikke placerer borgere, særligt unge, på permanent offentligt forsørgelsesgrundlag resten af livet. Samtidig ønsker man at sikrer, at flest mulige hænder er på arbejdsmarkedet.

De kommende år vil flere og flere modtage aldersbetinget pension og der vil derfor være færre personer til at sikrer det danske velfærdssamfund. Samtidig er der et behov for, at få flest mulige hænder på arbejdsmarkedet de kommende år, når konjunkturerne ændrer sig i en mere gunstig retning.

Udgangspunktet for reformen er, at personer under 40 år ikke længere skal kunne få førtidspension, med mindre det helt åbenlyst ikke tjener noget formål, at fokusere på en udvikling af den enkeltes arbejdsevne. Personer over 40 år kan fortsat få tilkendt førtidspension, men skal gennem ressourceforløb m.m. som personer under 40 år.

Fleksjob bliver begrænset til 5 år. For personer under 40 år skal fleksjobberettigelse godkendes på ny hvert 5. år og for personer over 40 år kan berettigelsen gøres permanent efter den første 5 års periode. Samtidig justeres det offentlige tilskud, så det i højere grad bliver målrettet mod de personer, der har færrest ressourcer.

Kontanthjælpsreformen
Regerings udspil til en ny kontanthjælpsreform blev offentliggjort d. 25. februar 2013.

Intentionerne bag reformen er særligt rettet mod unge. Unge under 30 år skal ikke være en del af kontanthjælpssystemet, men i stedet være rettet mod uddannelse og have en særlig uddannelseshjælp. Der fokuseres endvidere særligt på, enlige forsørgere og unge mødre, i forhold til gennemførelse af en uddannelse.

Job - og uddannelsesparate borgere skal efter 26 uger stilles overfor et krav om at arbejde for kontanthjælpen - nytteaktivering. For borgere der ikke er jobparate fokuseres på en helhedsorienteret og tværfaglig indsats.

Endvidere afskaffes matchsystemet og der bliver gensidig forsørgelsespligt for samlevende.

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et udspil fra regeringen. Reformen er således, på nuværende tidspunkt, ikke vedtaget.

Sygedagpengereform
Regeringen ønsker at afskaffe den nuværende varighedsbegrænsning på 52 uger og erstatte den med en vurdering efter 26 uger, hvor der skal tages stilling til hvor vidt den sygemeldte borger skal fortsætte på sygedagpenge efter de nuværende forlængelsesmuligheder. Borgere der ikke kan fortsætte på sygedagpenge, skal have mulighed for et ressourceforløb.

Opmærksomheden henledes på, at der er tale om et udspil fra regeringen. Reformen er således, på nuværende tidspunkt, ikke vedtaget.

Finansieringsreform
Regeringen har ad flere omgange varslet en ændring i finansieringen af indsatsen på kontanthjælp. I dag er finansieringen baseret på en refusionsmodel afhængig om og hvilken aktivitet den enkelte borger er i gang med. Det er uvist hvilken alternativ finansiering der vil blive fremlagt.

Top 5 mål

Ovenstående - altså målene fra Beskæftigelsesplan 2013 og de intentioner regeringen har med reformerne kan sammenfattes som nedenfor i "top-5 mål" for Center for arbejdsmarked og Arbejdsmarkedsudvalget:

reducere antallet af tilkendelser af førtidspension gennem implementering af førtidspensionsreformen
reducere antallet af ledige unge gennem bedre udnyttelse af tværgående samarbejde, uddannelsescenter, produktionsskole m.v.
realisere en økonomisk og menneskelig effekt på kontanthjælpsområdet via tidlig indsats og færre langvarigt ledige
Optimere samarbejdet med de lokale virksomheder, så Jobcenteret opfattes som den foretrukne samarbejdspartner
reducere antallet af sygedagpengesager over 52 uger til 80 sager i 2013 og gennemsnitligt reducere varigheden af sygedagpengesager gennem bl.a. implementering af genoptræning Gribskov

Målene skal realiseres samtidig med, at reformerne skal implementeres og der tegner sig udfordrende budgetmål på arbejdsmarkedsområdet. Regnskab 2012 viser således, at der ved indgangen til 2013 er en strukturel ubalance samtidig med, at der i ØU's rammeudmelding for budget 2014-17 er udmeldt et yderligere sparekrav på 3,8 mio. kr. i 2014 stigende til 7,5 mio. kr. i 2015 og 11,3 mio. kr. i 2016 og frem. Hertil kommer reformerne, hvor de økonomiske effekter for GK er meget svære at forudse.

Samlet set tegner der sig en økonomisk udfordring på Arbejdsmarkedsudvalgets område, samtidig med at der på andre områder og fagudvalg tegner sig mindreforbrug. Direktørgruppen og økonomichefen har derfor peget på, at der er behov for omprioritering mellem udvalg.

Ikke desto mindre bør presset holdes på arbejdsmarkedsområdets omkostningsudvikling fastholdes. Dels fordi der uanset mulighederne for omprioritering er behov for særdeles stram omkostningsstyring, ligesom mulighederne for internt at omprioritere fra ydelsesområder, der via benchmarking med andre kommuner viser et relativt højt niveau (f.eks. kontanthjælp, jf. ovenfor) til andre ydelsesområder der viser et relativt lavt niveau bør belyses.

Samlet set er styringsudfordringerne - også qua de mange reformer - så udfordrende at
Direktørgruppen har bedt BDO om at give tilbud på at gennemføre en udvidet fokusrevision - et slags eftersyn af beskæftigelsesindsatsen der samtidig sætter fokus på de af BDO påpegede forbedringsområder i en netop afleveret besøgsrapport. Finansiering heraf vil ske inden for ØUs rammer.

3. Hvilke krav stiller det til centeret og samspil med samarbejdspartnere - ledelsens fokuseringer 2013

Der er, som udvalget er bekendt med, tale om ganske udfordrende mål og indsatser. Det stiller naturligt krav til udvikling af kompetencer, samspil og styring i regi af Center for Arbejdsmarked. Følgende er blevet fremhævet i drøftelserne i Lokaludvalget, l-team, sekretariat m.v.:

Forbedre samspil mellem sekretariat og teamledere m.h.p. at skabe bedre koblinger mellem den faglige og praksisnære viden, som teamledere og medarbejdere i teams har og de analyser, mål og planer samt politiske dagsordener som sekretariatet udarbejder.
Videreudvikle kvalitet i styringen m.h.p. bedre træfsikkerhed i en reformtid, hvor træfsikkerhed er sværere end nogen sinde. Ikke desto mindre skal det være målet og det kræver, at l-teamet er endnu tættere på budgetforudsætninger og resultatstatus end hidtil, så der sikres en stærke kobling mellem budget og resultatrapportering på den ene side og faglig indsigt og viden fra praksis på den anden side. Desuden skal antallet af tekniske fejl reduceres.

Styrke kommunikation og forventningsafstemning med borgere og virksomheder samt forbedre indsigten i, hvordan brugerne oplever kontakt til og med Job- og Ydelsescenter. Det anbefales som et led heri at gennemføre en brugerundersøgelse blandt virksomhederne suppleret med fokusgruppeinterviews. Undersøgelsen gennemføres inden sommerferien på en så enkel og ubureaukratisk måde som muligt og med respekt for knappe ressourcer. Ledelsen vurderer, at undersøgelsen vil give værdifuld information om på hvilke områder virksomhedernes synes samarbejdet og serviceringen fungerer godt og på hvilke områder der skal ske forbedringer - set fra virksomhedernes perspektiv. Arbejdsmarkedsudvalget får forelagt koncept og tidsplan samt tilhørende budget forud for igangsætning.
På kommunikationsområdet anbefales også, at vi såvel i den administrative som politiske ledelse sætter mere fokus på at formidle de positive historier og gode resultater. Fordi de findes - og det påvirker medarbejdernes arbejdsglæde og herigennem resultaterne positivt, at de også formidles aktivt til omverdenen.
Fastholde fokus på arbejdet med fælles borgere fælles praksis. Dagsordenspunkt herom blev forelagt 20. februar og er et væsentligt led i at Arbejdsmarkedsudvalget når sine top-5 målsætninger da fælles borger arbejdet netop centrerer sig om de målgrupper af borgere, som Arbejdsmarkedsudvalget netop qua de nationale reformer og budgetmålene skal fokusere på: unge, langtidsledige (FØP reform) og borgere på sygedagpenge.

I Ydelsescenteret arbejdes intensivt på at yde en god borgerbetjening og sikrer så kort sagsbehandlingstid, som muligt. Samtidig er centeret dog præget af stor personalegennemstrømning, stort sygefravær i 2012 og et meget stort overarbejde. Der er tale om problemer over en flerårig periode og ledelsen vil derfor nu gennemføre en mere grundig evaluering af arbejdstilrettelæggelsen, administrationspraksis, faglighed, organisation og ledelse. Evalueringen tilrettelægges i samarbejde med LU og vil efter behov involvere begrænset ekstern bistand. Arbejdsmarkedsudvalget vil blive holdt orienteret.

Sygefraværet i den resterende del af Center for Arbejdsmarked har været inde i en positiv udvikling. Der ses dog alligevel anledning til at rette fokus på sygefraværet i endnu højere grad i overensstemmelse med retningslinjer i Gribskov Kommune.

4. Fremtidig organisering - videre organisations- og kompetenceudvikling

Nedenfor beskrives, hvordan organisation og ledelse tilrettelægges videre frem - i lyset af ovenstående krav samt behovet for stabilitet og fokus på driften som fremført af LU og formidlet til ARB i dagsordenspunkt nr. 1 af den 9. januar 2013 (vedlagt som bilag).

Egentlig organisationsbeskrivelse med tilhørende organisationsdiagram, som efterspurgt af medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget, præsenteres mundtligt på mødet og forelægges herefter til orientering på kommende udvalgsmøde.

Den nuværende organisering med én chef - Peter Steen Olsen - der dækker jobcenter og ydelsescenter (adskilt ledelsesmæssigt med egen leder), og som også har ansvar for sekretariat og politisk udvalgsbetjening, fastholdes og gøres permanent. Herigennem understøttes mål om stabilitet, fokus på drift og sammenhæng mellem drift og mål/strategier/styring ligesom der sikres klare ansvarsforhold. Dette vægtes højt af Lokaludvalget og l-teamets medlemmer.

Andreas Elkjær indgår som bekendt i l-teamet som herefter udgøres af: Peter Steen Olsen, arbejdsmarkedschef. Andreas Elkjær, ungechef med ansvar for unge og uddannelse - tværgående og i 2013 med særligt fokus på de lidt ældre unge - i tæt samarbejde med især: Tom Petersen, teamleder, med ansvar for ungeindsats, jobbutik og kontanthjælpsmodtagere. Christell Thielke, teamleder med ansvar for forsikrede ledige, virksomhedskonsulenter og kompetencecenteret. Gitta Holst, teamleder med ansvaret for sygedagpenge og fleksjob. Anette Otto Larsen er leder for ydelsescenteret som formelt er adskilt fra Jobcenteret.

Der rekrutteres - som tidligere orienteret om - en konsulent der skal arbejde i spændet mellem arbejdsmarkedspolitik og erhvervspolitik, og som skal have ansvar for de fælles ARB og ETU initiativer der forankres i ARB og for videreudvikling af 10-punktsplanen. Konsulenten får også ansvar for det tværgående arbejde i sekretariatet med særligt fokus på konsolidering og træfsikkerhed i budget / økonomi.

Virksomhedskonsulenternes forankring i Center for Arbejdsmarked ændres ikke. Der igangsættes et udviklingsarbejde i teamet med fokus på synliggørelse af klare mål og resultatkrav til teamet, kompetenceudvikling og en prioritering af tæt samarbejde med virksomhederne. Endvidere gennemføres i 2013 en brugerundersøgelse hos de lokale virksomheder via en spørgeskema undersøgelse og fokus gruppe interviews, jf. afsnit 3.

Der ændres ikke nu på forhold vedr. Ydelsescenterets organisation men der igangsættes en evaluering som skal resultere i en forbedringsplan. Evalueringen tilrettelægges sammen med LU.

Samarbejdet i og med Lokaludvalget videreudvikles i 2013, så udvalget involveres i strategiske beslutninger og prioriteringer - en udvikling der er i gang og vurderes som positivt af alle parter.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til ARB at anbefale ØU

at tiltræde de vigtigste mål
at tage orientering om reformer til efterretning
at godkende organisering og videre organisations- og kompetenceudvikling

Beslutning
1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

22. Produktionsskolen - etablering af nye linjer
18.17Ø00 - 2012/10191

Sagsfremstilling
Denne sag ligger i umiddelbar forlængelse af sag behandlet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 20. februar 2013. Her blev det besluttet, at administrationen frem mod Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. april 2013 skulle arbejde videre med at kvalificere etableringen af nye linjer yderligere, og at dette arbejde skulle ske i samarbejde med produktionsskolen. I denne sag forelægges resultat af dette arbejde.

Arbejdet med at kvalificerer etablering af nye linjer på produktionsskolen har været opdelt i to:

En gennemgang af de bogførte omkostninger til etablering af Uddannelsescenter herunder produktionsskole. Dette for at kvalificere det resterende budget til etablering af nye linjer.
En kvalificering af budgettet til etablering af nye linjer fremsendt af produktionsskolen til behandling på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 20. februar 2013.

Nedenfor opsummeres hovedbudskaberne i de to gennemgange. Begge punkter er detaljeret beskrevet i vedhæftede bilag.

Ad 1. Budget og forbrug til etablering af Uddannelsescenter, herunder produktionsskole
Ifm. Byrådets beslutning om at etablere en produktionsskole i Helsinge, afsatte kommunen et samlet budget på ialt 7,5 mio. kr. til etablering af uddannelsescentret herunder produktionsskolen. I sag forelagt Arbejdsmarkedsudvalget den 9. januar 2013 fremgik det, at der på opgørelsestidspunktet i december var ca. 1,4 mio. kr. tilbage af dette etableringsbudget. Ifm. forberedelsen af sagen vedr. etablering af nye linjer forlagt Arbejdsmarkedsudvalget den 20. februar 2013, fandt administrationen ud af, at der siden opgørelsen fra december 2012 havde været yderligere træk på rammen.

Administrationen har siden udvalgsmødet i februar samarbejdet med produktionsskolens leder for at kvalificerer det resterende etableringsbudget, og som led heri redegøre for det yderligere forbrug på ca. 700.000 kr.

Den fulde redegørelse fremgår af bilaget vedhæftet dagsorden. Hovedbudskaberne er gengivet nedenfor:

Det samlede, yderligere forbrug på ca. 700.000 kr. fordeler sig med ca. 350.000 kr. der vedrører uddannelsescentret, og ca. 350.000 kr. der vedrører produktionsskolen.

De ca. 350.000 kr. der vedrører uddannelsescentret kan i hovedtræk henfører til følgende:
De ca. 350.000 kr. der vedrører produktionsskolen kan i hovedtræk henføres til følgende:

Endvidere udestår der betaling af regning for anskaffelse af IT til Uddannelsescentret. Dette beløber sig til ialt ca. 100.000 kr.

Ovenstående betyder, at det resterende budget afsat til etablering at Uddannelsescenter herunder produktionsskolen udgør ialt ca. 600.000 kr. Jvf. tidligere aftaler bør dette beløb reserveres til fremtidige investeringer ifm. produktionsskolens øvrige linjer.

Ad 2. Kvalificering af budget til etablering af nye linjer produktionsskole
Sagen om etablering af nye linjer på produktionskolen, behandlet på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 20. februar 2013 indeholdt bla. et budget udarbejdet af produktionsskolen. På mødet besluttede udvalget, at administrationen i samarbejde med produktionsskolen skulle kvalificerer dette budget.

Budgettet udarbejdet af produktionsskolen er til orientering vedhæftet dagsordenspunktet som bilag.
Det er vigtigt at fremhæve, at budgettet udarbejdet af produktionsskolen indeholder flere poster, som ikke direkte vedrører etablering af nye linjer, men i højere grad må siges at være en udbygning af allerede eksisterende linjer.
I kvalificeringen af budget til etablering af nye linjer, er der derfor alene fokuseret på omkostninger der reelt vedrører nye linjer, dvs. etablering af:

Multimediedesign
Turisme, mad og service.

Multimediedesign
Beskrivelsen af linjen er vedlagt dagsordenspunktet som bilag.

Produktionsskolen har genvurderet budgettet til etablering af linjen, således at der nu budgetteres med en samlet udgift på 80.265,- kr. ex. moms.

Anskaffelserne til etablering af denne linje er diverse IT-udstyr. Undervisningen kræver ingen særlige bygningsmæssige forhold, og kan derfor gennemføres i de lokaler, produktionsskolen allerede råder over.

Turisme, mad og service
Beskrivelsen af linjen er vedlagt dagsordenspunktet som bilag.

Produktionsskolen har som led i kvalificeringen af etableringsbudgettet indhentet konkrete tilbud på, hvad det vil koste at indrette et køkken, der kan rumme undervisning og producere mad til skolens elever og medarbejdere. På baggrund af indhentede tilbud budgetteres der nu med en samlet udgift på 839.000 kr. ex. moms.

Etableringen af linjen Turisme, mad og service forudsætter etablering af et produktionskøkken, der kan rumme elever fra skolen, og varetage produktionen af mad til skolens elever og medarbejdere. Der er således tale om væsentlige bygningsmæssige ændringer.

Kommunens Ejendomscenter har været tilknyttet kvalificeringen af projektet, for at vurdere om bygningens konstruktion kan bære etablering af et produktionskøkken. Det er Ejendomscentrets vurdering, at bygningen, der idag huser produktionsskolen, godt kan bære etablering af det projekterede produktionskøkken.

På baggrund af erfaringer fra etablering/renovering af andre køkkener i kommunen, har Ejendomscentret rådet til, at opstarten af etablering af produktionskøkken i produktionsskolen betinges af, at projektet godkendes af levnedsmiddelmyndighederne inden opstart.

Ejendomscentret gør endvidere opmærksom på, at etablering af produktionskøkken i den gamle bygning vil kræve byggetilladelse.

Af hensyn til den forpagtningsaftale, der er lavet med forpagteren af køkkenet beliggende på Stor Torv på den nye skole, kan kommunen ikke på nuværende tidspunkt godkende, at produktionsskolen producerer og sælger mad til andre end produktionsskolens egne elever og lærere.

Anbefaling
Tabellen nedenfor opsummerer de ovenfor gennemgåede tal:

Rest etableringsbudget	ca. 600.000 kr.

Budget etablering af Multimediedesign	ca. 81.000 kr.
Budget etablering Turisme, mad og service	ca. 840.000 kr.

Difference	ca. -321.000 kr.

Som det fremgår af tabellen er der pt. afsat 600.000 kr. af det resterende etableringsbudget. På bagrund af oplægget fra produktionsskolen, skal Arbejdsmarkedsudvalget nu specifikt beslutte om det resterende beløb skal indgå i finansieringen af de to nye linjer Multimediedesigne, og Turisme, mad og service.
Produktionsskolen har et finansieringsbehov til etablering af to nye linjer på ialt ca. 921.000 kr.

Der er således en difference mellem produktionsskolens finansieringsbehov og det resterende budget afsat af kommunen på ca. -321.000 kr.
Administrationen anbefaler, at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter at det resterende etableringsbudget afsættes til delvis finansiering af etablering af de to nye linjer Multimediedesign og Turisme, mad og service.

Den resterende finansiering kan produktionsskolen som selvejende institution fx. tilvejebringe via låntagning.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

Statusnotat etableringsøkonomi pr. februar 2013

Bilag fra mødet den 20/3 2012:
Etableringsudgifter nye og eksisterende linjer
Beskrivelse linjen Turisme, mad og service
Beskrivelse linjen Multimedie Design

Indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget beslutter:

at det resterende beløb på ca. 600.000 kr. afsat til etablering af Uddannelsescenter herunder produktionsskole anvendes til delvis finansiering af etablering af de to nye linjer på produktionsskolen jvf. sagsfremstillingen.

Tidligere udvalgsbeslutninger
På Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 20. februar besluttede Arbejdsmarkedudvalget:

at der frem mod Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. april 2013 arbejdes videre med at kvalificere etableringen af nye linjer yderligere, og at dette arbejde sker i samarbejde med produktionsskolen.
at der ikke træffes beslutning om finansiering på det foreliggende grundlag.

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

23. Sag vedr. sponsorat Nordsjællands Håndbold
15.20G00 - 2013/08683

Sagsfremstilling
Sagen handler om hvorvidt Gribskov Kommune indgår i et sølvsponsorat for Nordsjælland Håndbold for 2013.

Et sølvsponsorat for Nordsjælland Håndbold er på kr. 185.000 årligt og indeholder en række ydelser, som tilfalder bidragyderen. Modydelserne uddybes nedenfor.
Gribskov Kommune har i 2011 og 2012 indgået aftale med Nordsjælland Håndbold om sølvsponsorat.

Sagen ridses her op historisk:
Team Helsinge håndbold modtog i 2007 tilskud til talentudvikling på 345.000 kr.

I årene 2008 og 2009 bevilgede Idrætsudvalget årligt kr. 300.000,- til samarbejdsorganisationen Nordsjællands Elite, et samarbejde mellem Hillerød og Gribskov Kommuner. Hovedparten af disse midler gik til at drifte det administrative samarbejde, Team Helsinge kunne, som andre elitesportsklubber søge tilskud.

I 2010 blev der ikke ydet tilskud til Nordsjælland Håndbold, men i 2011 besluttede Kultur- og Idrætsudvalget at indgå med et sølvsponsorat på kr. 200.000, i hvilken indgår de modydelser, der er listet nedenfor.
Modydelserne dækker først og fremmest:

Ret til at benytte betegnelsen "Sølvpartner for Nordsjællands Håndbold"
Ret til at benytte Nordsjælland Håndbold i kommunens markedsføring
Firmanavn på Håndboldpartnertavle / TV i forhal
Bannerreklame i Helsinge Hallen
6 stk VIP billetter med fortæring før klubbens hjemmekampe
25 adgangskort til alle hjemmekampe
Ret til ledsagerordning for handicappede til hjemmekampe
Annonce i kampprogram efter nærmere aftale
Deltagelse i mailnyheds - orienteringsservice
2 - 3 ligahåndboldspillere til rådighed i forhold til reklamer for udvalgte arrangementer
excl. billetter til europæiske kampe
Gratis deltagelse i BtoB-arrangementer, dog ikke NH Erhvervsnetværk

Præcedens i forhold til modydelser har hidtil været, at dele adgangskort ud via Kultur og Fritidsforvaltningen til foreningerne i Gribskov. Særligt handicapforeningerne har gjort stort brug af adgangskortene.

I forbindelse med udmøntningen af besparelseskataloget i budgetprocessen for budget 2012 overgik spørgsmålet om indgåelse af sponsorat for 2012 til Arbejdsmarkedsudvalget. Sponsoratet blev kædet sammen med projekt "Dygtige Unge", som er et samarbejde mellem Nordsjællands Håndbold og Gribskov Kommune om udvikling af frivilligt mentorsamarbejde, og det blev derfor administrativt besluttet at flytte sponsoratet, og Arbejdsmarkedsområdet bevilgede administrativt sølvsponsorat for 2012. Der flyttede ikke budget med fra Kultur- og Idrætsudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget.

Administrationen har i forbindelse med implementering af projekt "Dygtige Unge" afklaret med Nordsjællands Håndbold, at der ikke umiddelbart er en sammenhæng mellem Gribskov Kommunes bidrag i partnerskab om dette projekt og krav om indgåelse af et sponsorat.
Gribskov, jævnfør udvalgets beslutning om indstilling af videreførsel af projekt "Dygtige unge" 20. juni 2012, sag nr. 44.

Nordsjælland Håndbold har i efteråret 2012 økonomiske udfordringer, og i den forbindelse ydede Kultur- og Idrætsudvalget et ekstraordinært tilskud på kr. 100.000 som sponsorat med modydelse.

Samlet har Gribskov Kommune i 2012 betalt 2 sponsorater med modydelse på i alt kr. 285.000.

Skematisk ser det således ud:

år	beløb	Note
2007	345.000	Team Helsinge Håndbold
2008	300.000	Bevilget til Nordsjællands Elite*
2009	300.000	Bevilget til Nordsjællands Elite*
2010	0
2011	185.000	Sølvsponsorat med modydelse
2012	185.000 + 100.000 +75.000	Sølvsponsorat med modydelse, samt drift projekt "Dygtige Unge"
2013	200.000	ønske om Sølvsponsorat **

* Midler primært til organisationen Nordsjælland Elite, i mindre grad til Team Helsinge
**Nordsjælland Håndbolds ønske om sponsorat for 2013
Som beskrevet ovenfor er indgåelse af sponsorat uafhængigt af videreførsel af projekt "Dygtige Unge", hvorfor der ikke ses vægtige årsager til, at spørgsmålet om indgåelse af et sponsorat naturligt ligger i Arbejdsmarkedsudvalget fremfor i Kultur og Idrætsudvalget. Tværtimod må sponsoratets formål siges at være tæt forbundet med Kultur- og Idrætsudvalgets kerneopgaver.

Administrationen anbefaler derfor, at sponsoratet igen fra 2014 og frem forankres i Kultur- og idrætsudvalget, og at denne sag med anbefaling til KIU og ØU herom videresendes til KIU's og ØU's orientering.

For 2013 anbefaler administrationen, at Arbejdsmarkedsudvalget træffer beslutning i sagen da det ikke forekommer formålstjenligt at flytte forankring nærmest årligt. I stedet må der lægges en langsigtet strategi for samarbejde og det bør ske i Kultur- og Idrætsudvalget frem for i Arbejdsmarkedsudvalget.

Såfremt Arbejdsmarkedudvalget jf. indstillingens pkt. 2 træffer beslutning om at indgå aftale med Nordsjællands Håndbold anbefaler administrationen, at Arbejdsmarkedsudvalget samtidig træffer beslutning om, at betalingen i 2013 skal falde i fire årlige kvartalsrater af hensyn til Nordsjællands Håndbolds økonomiske udfordringer. Tidligere år er betalingen sket én gang årligt.

Administrationen anbefaler endvidere, at tilsagn om et sølvsponsorat for 2013 betinges af, at bestyrelsen for Nordsjællands Håndbold giver Gribskov Kommune v. borgmester Jan Ferdinandsen et skriftligt tilsagn om, at klubben ikke står over for økonomisk konkurs og en redegørelse for hvad der gøres for at rette op på klubbens økonomi.

Lovgrundlag
Eliteidrætsloven

Økonomi
Overblik over bidrag til Nordsjællands Håndbold i 2012.

Sølvpartnerskab 2012. Sponsoraftale kr. 185.000 Delramme 37098 Administration (ARB)
Sponsorat med modydelse kr. 100.000 Delramme 38050 Idræt - bevilliget 20.11.12 i KIU
Projekt "Dygtige Unge" 010812-311212 kr. 75.000 Delramme 33310 Unge og Uddannelse (BØR)

For 2013 søger Nordsjælland Håndbold om sponsorat på kr. 200.000,-

Administrationen kan ikke anvise ledige budgetmidler på Arbejdsmarkedsudvalgets område i 2013.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

at anbefale Kultur og Idrætsudvalget og Økonomiudvalget at sponsoraftale mellem Gribskov Kommune og Nordsjællands Håndbold fra 2014 og frem forankres i Kultur- og Idrætsudvalget
at beslutte om Gribskov Kommune vil indgå sølvsponsorat med Nordsjællands Håndbold for 2013

Beslutning

Tiltrådt
Vedtaget at anbefale Økonomiudvalget, at Gribskov Kommune indgår sølvsponsorat med Nordsjælland Håndbold for 2013 og at finansiering sker inden for ØUs rammer

Fraværende: Klaus Nielsen
Jørgen Simonsen deltog - grundet inhabilitet - ikke i behandlingen af punktet

Efterretningssager

24. Udmøntning af reform af førtidspension og fleksjob i Gribskov Kommune - fælles borger fælles praksis
15.20G00 - 2012/63456

Sagsfremstilling
Baggrund
Nærværende sag er en opfølgning på den orientering om arbejdet med "Fælles borgere - fælles praksis", som udvalget modtog på sit møde 27.02.2013. Af denne sag fremgik, at et fokus for 2013 er samspillet mellem "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af reformen af førtidspension og fleksjob, som trådte i kraft pr. 1. januar 2013.

Sagen forelægges nu m.h.p. en orientering om udmøntningen af reformen i Gribskov Kommune, herunder krav om etablering af centralt rehabiliteringsteam og samarbejde med regionen.

Implementeringen af reformen har hovedforankring i Arbejdsmarkedsudvalget, med tæt samarbejde med Social- og Sundhedsudvalget, hvorfor sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget på førstkommende møde, med Arbejdsmarkedsudvalgets kommentarer.

For Arbejdsmarkedsudvalgets vedkommende er der endvidere tale om en opfølgning på tidligere orienteringer om implementeringen af reformen på udvalgets møder d. 14.11.12 og 11.12.12.

Mål og intentioner med reform
Det grundlæggende formål med reformen er at komme væk fra et system, hvor borgere får tilkendt førtidspension i stedet for hjælp til at få et liv med arbejde. Reformen får størst betydning for unge mennesker, som fremover ikke kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. Unge skal i stedet have en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen til personer med en meget begrænset arbejdsevne, det offentlige tilskud bliver lagt om, og fleksjob bliver som udgangspunkt midlertidige.

Intentionerne med reformen kan sammenfattes sådan:

at der skal ”sættes prop” i i forhold til at bevilge førtidspension - stort set ingen skal have førtidspension medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne; der kan her trække en linje tilbage til fleksjobreformen i 2003, hvor succeskriteriet var at der i 2013 på landsplan skulle være 40.000 i fleksjob og at antallet af borgere på førtidspension samtidig var reduceret; i dag er der 53.000 i fleksjob og samtidig 20-30.000 flere borgere på førtidspension end i ´03
at fokus skal flyttes fra afklaring af barrierer til udvikling af arbejdsevne; derfor sløjfes den eksisterende ressourceprofil og der indføres såkaldte ressourceforløb i stedet, herunder at kriterier for fleksjob ændres så man kan få et fleksjob selvom man kun kan arbejde 4-5 timer/ugen
at man med indførelsen af ressourceforløb af 1-5 års varighed understreger at det er detlange seje træk, der ofte skal til
at det tværfaglige samarbejde skal sikres med afsæt i en grundlæggende antagelse om, at den helhedsorienterede og koordinerede indsats vil øge effekten for borger – i reformen via etablering af det såkaldte rehabiliteringsteam, som sammensættes tværfagligt
at der skal ske en reel borgerinddragelse – og at der her er en gradsforskel i reformen i forhold til tidligere fokus på borgerinddragelse; borger SKAL være med og selv bidrage til plan for indsats
at samarbejdet mellem kommune og region skal styrkes

Den primære målgruppe for reformen er borgere under 40 år som tidligere fik førtidspension, heraf en stor del med afsæt i psykiske lidelser. Denne gruppe skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet (flere) ressourceforløb.

Et ressourceforløb kan bestå af alle former for tilbud eller aktiviteter, der er til rådighed i dag på beskæftigelses-,uddannelses-, sundheds- og socialområdet. Det kan f.eks. være tilbud om brobygning til uddannelse, behandling for misbrug, rådgivning og støtte fra psykolog/
terapeut/coach, hjælp til boligproblemer, mentorstøtte og motion. Tæt opfølgning undervejs skal sikres.

"Skal”-målgruppen for ressourceforløb er personer med så massive og komplekse problemstillinger, at det er overvejende sandsynligt, at de i fravær af en helhedsorienteret og tværgående indsats vil skulle tilkendes førtidspension. Det er endvidere en betingelse, at personen

har modtaget længerevarende offentlig forsørgelse
ikke er kommet tættere på arbejde/uddannelse via hidtidig indsats efter LAB og kap. 6 i LAS (revalidering)
at kommunen vurderer, at der er behov for en længerevarende indsats, før der kan fastsættes et konkret beskæftigelsesmål.

Borgere, der allerede er på førtidspension, men som har et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet, kan også få et ressourceforløb.

Se bilag 1 for en illustration af reformens centrale elementer som et flow i forhold til, hvornår de tidsmæssigt gør sig gældende i et borgerforløb.

For at tilbyde et ressourceforløb skal kommunen kunne dokumentere, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har virket, og at yderligere indsats efter beskæftigelseslovgivningen ikke vurderes at kunne bringe borgeren i uddannelse eller job på kortere sigt (man skal altså ikke nødvendigvis have ”prøvet alt”).

Borgere, som er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det helt åbenbart er formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressourceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension, uanset alder.

For fakta om førtidspensionister i Gribskov Kommune, se bilag 2.

Udmøntning af reformen i Gribskov Kommune

Som nævnt er et omdrejningspunkt i reformen etableringen af et centralt rehabiliteringsteam, tværfagligt sammensat, herunder med deltagelse af en sundhedskoordinator fra regionen (træder i kraft 1. juni 2013) samt borger og dennes sagsbehandler.

I Gribskov Kommune har vi fokus på at sikre, at vores flerårige erfaringer med tværfagligt samarbejde om komplekse borgersager - både fra de midlertidige ”adhoc teams” og aktuelt fra arbejdet med Fælles borgere fælles praksis - anvendes i udmøntningen af reformen. Altså hvordan vores erfaringer med at arbejde tværfagligt og -organisatorisk med borgere med hjerneskade, med genoptræningsbehov, unge, flygtninge, voksne socialt udsatte m.fl. kan understøtte og forberede den sagsbehandling, som skal lede frem til at borgeren på sigt eventuelt vil være berettiget til de tiltag i form af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, som indgår i reformen.

Vores afsæt er at det er for sent at gå i gang med den koordinerede og tværfaglige indsats når borgeren ”står med det ene ben i førtidspensionen” og skal have sin sag drøftet i det centrale rehabiliteringsteam. Udmøntningen sker derfor med afsæt i følgende ledetråde/principper:

at den tidlige tværfaglige indsats skal sikres og understøttes
at omdrejningspunktet for dette er samarbejdet i tværfaglige midlertidige teams (”adhoc teams”)
at arbejdet i adhoc teams understøttes af relevante tværfaglige mødeflader, hvor man kan afklare bemanding af adhoc teams, sagers videre forløb og barrierer for samarbejde generelt i det omfang, der er behov for dette (de 5 Fælles Borger arenaer)
at der går en lige linje – det vil sige med klar ansvarsfordeling og klar markering af eventuelle skift både i mål og bemanding - fra den tidlige tværfaglige rehabiliterende indsats i et adhoc team f.eks. om en borger med misbrug og psykiske problemer og til at borgerens sag – sammen med borgeren – drøftes i det centrale rehabiliteringsteam
at vi kvalificerer rehabiliteringsteamets arbejde ved at dele det op i en forberedendedel og en anbefalendedel; i den forberedende del har vi fokus på at sikre, at kriterierne for at en borger er berettiget til de tiltag i form af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, som indgår i reformen, er opfyldt – og samtidig generelt være ramme om forberedende faglig refleksion, konstruktiv feedback og kvalificering af de pågældende sager. Selve sagsbehandlingen jævnfør reformen foregår i den anbefalende del.

Deltagerkredsen i de to delmøder vil for hovedpartens vedkommende være de samme, nemlig teamledere fra henholdsvis arbejdsmarkedsområdet og social- og sundhedsområdet, samt efter behov fra undervisnings-/børne & ungeområdet. I den interne forberedende del deltager endvidere medarbejdere (på skift) fra de forskellige centrale teams på arbejdsmarkedsområdet, for at understøtte videndeling, feedback og kommunikation om mødets arbejde. I den eksterne forberedende del deltager borger, borgers sagsbehandler samt regionens sundhedskoordinator.

For en nærmere beskrivelse af sagsgangen i Gribskov Kommunes udmøntning af lovgivningens principper - i form af dels en illustration og dels en beskrivelse af en case - henvises til bilag 3.

Særlige opmærksomhedspunkter videre frem
Der vil naturligvis være tale om en konkret individuel vurdering - baseret på reformens intentioner - af hvornår en sag skal i det centrale rehabiliteringsteam. Dette er et centralt spørgsmål i de fleste kommuner i implementeringen af reformen, og der er variationer i den måde, lovgivningen udmøntes i forhold til netop dette. Vi vil både hos os selv og på baggrund af indhentning af viden andre steder fra have opmærksomhed på at indsamle erfaringer med håndtering af denne afklaring.

Et vigtigt element i lovgivningen er, at rehabiliteringsteamet anbefaler en indsats, mens de enkelte ansvarlige kommunale afdelinger (visitationsudvalg) fortsat beslutter. Vi vil i Gribskov Kommune holde øje med, i hvilket omfang det forsinker borgerens forløb at en sag således 'skal tilbage' til afdelingen, idet et alternativ er at etablere et tværgående visitationsudvalg i umiddelbar forlængelse af rehabiliteringsteamet.

Vi vil tillige have fokus på at opbygge fælles forståelse af serviceniveau, udvikling/justering af tilbudsviften samt udvikling af tværgående budgetmodeller for at understøtte helhedstænkning og samarbejdet på tværs af organisationen ift. at indfri tværgående målsætninger jf. den fælles dagsorden til BØR, ARB og SSU om Fælles borgere – fælles praksis i februar 2013. Dette arbejde afventer erfaringer med konkrete ressourceforløb. Sagen genoptages politisk med henblik på dette i 3. kvartal 2013.

Lovgrundlag
Beskæftigelsesministeriet: Lov nr 1380 af 23.12.2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, Lov om Aktiv Socialpolitik, Lov om Social Pension og forskellige andre love.
BEK nr 101 af 28/01/2013.

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1 Illustration af reformens centrale elementer som et flow i forhold til, hvornår de tidsmæssigt gør sig gældende i et borgerforløb
Bilag 2 Fakta om førtidspensionister i Gribskov Kommune
Bilag 3 Beskrivelse af sagsgangen i Gribskov Kommunes udmøntning af lovgivningens principper - illustration og case

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

at tage orientering om udmøntningen af reformen i Gribskov Kommune til efterretning
at genoptage sagen i 3. kvartal 2013 for orientering om økonomiske konsekvenser af reform herunder f.eks. indhold og serviceniveau i ressourceforløb m.v.

Tidligere udvalgsbeslutninger
Arbejdsmarkedsudvalget (møde 20.02.13) og Social- og Sundhedsudvalget (møde 27.02.13) drøftede på de nævnte møder (sag 2012/09680) under overskriften "Fælles borger fælles praksis", effektmål for de fem udvalgte målgrupper der er særlig fokus på i "Fælles borger fælles praksis" driftsorganiseringen 2013, og godkendte implementeringsplan og fokuseringer for driftsorganiseringen.

Arbejdsmarkedsudvalget tog på sit møde d. 11.12.12 (sag 2012/63456) orientering om indledende overvejelser om implementering af reformen til efterretning, godkendte borgerrettede informationstiltag i forbindelse med reformen, samt besluttede at genoptage sagen på møde den 20. februar 2013.

Beslutning

Tiltrådt
Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

25. UU-Gribskov - status første kvartal 2013
17.27G00 - 2013/03337

Sagsfremstilling
I det følgende gives en kort skriftlig status på udvalgte områder.

UU - Gribskov trådte i funktion 1. august 2012 i forbindelse med åbningen af Uddannelsescentret. I forbindelse med dette blev 3 vejledere virksomhedsoverdraget.

I løbet af overgangsåret 2011 - 2012 er der ansat medarbejder til administration, unge og specialvejledning, og status februar 2013 er, at der i UU-Gribskov aktuelt er ansat tre grundskolevejledere, 2 specialvejledere og 1 1/2 ungevejleder. Dertil kommer at der til administrationen af Uddannelsescentret er en administrativ medarbejder på 24 timer ugentlig og tilkøbt administrativ medarbejder 7,4 timer ugentlig. (Fra Nordstjerneskolen). Administrationen dækker drift af hele Uddannelsescentret, det vil sige 10.kl., Erhvervsklasse, diverse ad hoc projekter, mentortilbud, projekter m.v.

Samarbejde med Grundskolerne
UU-Gribskov dækker de fem folkeskoler i Gribskov kommune, 10.klasse og Helsinge Realskole, Alme Friskole, Gribskov Skole, Esrom Kost og Friskole. Dertil kommer Havregården, Godhavn, en række mindre specialiserede tilbud, samt øvrige grundskoleelever i øvrige skoletilbud. Endelig laver UU-Gribskov brobygning for de to efterskoler beliggende i Gribskov Kommune.
UU-Gribskov er etableret med udgangspunkt i det serviceniveau og den samarbejdsaftale som i de seneste år har fungeret som bindeleddet mellem UU og grundskolerne med den intention i løbet af skoleåret at udarbejde en opdateret Gribskov version af samarbejdsaftalen. Denne opdaterede samarbejdsaftale udvikles i tæt samarbejde med grundskolerne og tæt koordineret med øvrige mål og indsatser på uddannelsesområdet i Gribskov Kommune.
De fem folkeskoler har i resultatkontrakter indarbejdet lokale mål og indsatser, som skal medvirke til at klæde afgangseleverne bedre på til at vælge de rigtige uddannelser og gennemfører ungdomsuddannelse.
Der er konkret etableret et samarbejdsforløb mellem Gribskov Gymnasium og Gilbjerg Skole, hvor ca. 20 elever i 9.kl. i 2 ugentlige timer over 6 uger i januar - februar har modtaget undervisning på 1g niveau for at kvalificere disse elevers uddannelsesvalg. Gennem konkret undervisning i dansk og matematik af lærer fra gymnasiet oplever eleverne på egen krop hvilket fagligt niveau de vil møde i en gymnasiale uddannelse og får derved et bedre grundlag at vælge uddannelse efter.
Sådanne konkrete samarbejdsforløb vil i de kommende år etableres på flere skoler, og med inddragelse af flere ungdomsuddannelser.

Samarbejde med Arbejdsmarkedsområdet
UU-Gribskovs unge - og specialevejledere samarbejder konkret med Jobcenter, Ydelsescenter, handicapområdet m.fl om stabile overgange mellem de forskellige områder, konkrete unge, samt de unge ledige, som møder frem i Jobcentret for at søge offentlig forsørgelse. Hver tirsdag formiddag møder de unge ledige i Jobcentrets Kompetencecentertilbud i Uddannelsescentret en UU-vejleder og får på den måde støtte til at udfylde den uddannelsesplan, der skal føre den videre i uddannelse.
Der er etableret et fast mødefora mellem UU, Kompetencecentret og sagsbehandlere i Jobcentret for at styrke den fælles koordinerede indsats for at unge i Gribskov Kommune kommer hurtigt videre i uddannelse eller beskæftigelse.
Der er i samarbejdet blandt andet etableret et uddannelseskvalificerende undervisningsforløb over ca. 10 uger til unge der er psykisk sårbare og dermed ikke umiddelbart klar til at påbegynde ordinær ungdomsuddannelse. Forløbet der starter ultimo februar, er for 14 unge i aldersgruppen 16 - 25 år og er beliggende i uddannelsescentret.
Dette forløb er et eksempel på konkrete tiltag, som UU-Gribskov sammen med Jobcentrets ungeteam, og andre partnere afprøver for at skabe konkrete tiltag, der kan hjælpe unge med forskellige vanskeligheder videre til uddannelse.

Samarbejde med Ungdomsuddannelserne
I sag på Børneudvalgsmøde d.25. september (sag nr 88) orienterede administrationen om de samarbejdsaftaler der er indgået med de store ungdomsuddannelser i Nordsjælland. Tillige om det fælles samarbejdsprojekt Gribskov Kommune sammen med UU-Øresund (Fredensborg og Helsingør Kommuner) har etableret sammen med primært erhvervsuddannelserne i Nordsjælland.
I regi af UU-Gribskov har der primo 2013 været opfølgende dialoger med ungdomsuddannelserne om de fremadrettede konkrete samarbejdsinitiativer. Disse tæller intentionen om at lave praktikker, uddannelsesbesøg, workshops om aktuelle emner for lærere i udskolinger og ungdomsuddannelser. Endvidere større viden om erhvervsuddannelserne, dialoger med erhvervsuddannelserne om hvordan de bliver mere attraktive for unge at tilvælge, samarbejde om fælles hjælpesystemer til at fastholde unge i uddannelse eller sikre at unge kan skifte uddannelser uden at falde helt ud af systemet.

I regi af samarbejdsprojektet er det ambitionen at der allerede i skoleåret 2013 - 2014 skal planlægges med flere konkrete aktiviteter, besøg m.v. på medarbejderniveau mellem ungdomsuddannelserne og udskolingerne i de fem grundskoler, samt som et tilbud til de private og / eller frie skoler UU - Gribskov samarbejder med.

Optagelse til ungdomsuddannelse og uddannelsesparathed
I forbindelse med optagelse til ungdomsuddannelserne 15. marts 2013 har UU-Gribskov indsamlet data på, hvor mange elever i 9. og 10. klasse, der i deres første uddannelsesønske er vurderet til ikke at være uddannelsesparathed til den ønskede uddannelse.
Tabellen giver en oversigt over dette, samt over hvor mange elever fastholder deres ansøgning.

klassetrin	ikke uddannelsesparat til gymnasiel udd.	Ikke uddannelsesparat til erhvervsudd.	ialt	fastholder ansøgning
9.klasse	21	6	27	8
10.klasse	24	0	24	6
i alt	45	6	51	14

Af oversigten fremgår, at der er 51 elever i 9. og 10. klasse, som er vurderet til at være ikke uddannelsesparate til den ungdomsuddannelse, de har som første prioritet.
Efter yderligere vejledning er der i alt 14 elever, 8 i 9.klasse og 6 i 10.klasse, som har valgt at fastholde ansøgning og dermed går op til prøve på de valgte ungdomsuddannelser.
De øvrige unge har alle valgt andre uddannelser eller 10.klasse.
Oversigten giver umiddelbart anledning til at drøfte, om vejledningen skal endnu tidligere i gang. Dette spørgsmål indgår i den evaluering, det inden sommerferien foregår i UU-Gribskov, sammen med de involverede skoler.

Afrunding og perspektiver
UU -Gribskov er en central aktør i Uddannelsescentret, en aktør der med relativ få medarbejdere har mange forskellige samarbejdspartnere i de forskellige centre internt i Gribskov Kommune og mange samarbejdspartnere eksternt.

UU-Gribskov er med opgaven om uddannelsesvejledning for unge i spektret fra udskoling til 25 år involveret i forholdsvis mange samarbejdsrelationer, og dermed en væsentlig faktor i forventningsafstemning, kvalificering og guidning af de unge i relevante og realistiske uddannelsesretninger. Dette var netop en væsentlig årsag til beslutningen om at hjemtage og etablere UU i eget regi i Uddannelsescentret, at styrke muligheden for at prioritere og fokusere arbejdet på dette felt, tæt integreret med de øvrige afdelinger.

Der udestår fortsat et implementeringsarbejde, i såvel grundskolevejledningen, som i ungevejledningen i samarbejde med indsatserne i Jobcenter Gribskov.

Lovgrundlag
LBK nr 671 af 21/06/2010 (Vejledningsloven)

Økonomi
UU - Gribskov har et samlet budget på kr. 4.1 mio.

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller

at udvalget tager efterretningen til orientering

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

26. Virksomhedsrettet indsats i Jobcenteret - 2013
15.20G00 - 2013/08817

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget har på deres møde 20. februar 2013 udtrykt ønske om, at høre mere om den virksomhedsrettet indsats i Jobcenteret.

Jobcenteret har fire overordnede kerneopgaver i relation til virksomhederne:

Rekrutteringsstøtte til virksomhederne
Synliggøre ledige jobs hos virksomhederne gennem bl.a. jobnet.dk
Skabe åbninger på arbejdsmarkedet for ledige, der har svært ved at komme ind
Støtte medarbejdere, der har brug for særlige ordninger for at fastholde deres arbejde

Under dette dagsordenpunkt deltager teamleder for virksomhedskonsulenterne Christell Thielke, virksomhedskonsulent for match 2-3 Emmy Vad Sørensen og virksomhedskonsulent for match 1 Kurt Andersen.

Organiseringen af Jobcenterets virksomhedsrettede indsats

Virksomhedskontakten er samlet i ét team i Jobcenteret.

Virksomhedskontakten i Jobcenteret er pt. opdelt på følgende måde:
1. Virksomhedskonsulenter
2. Afklaringskonsulenter (virksomhedskonsulenter match 2-3)
3. Jobrotationskonsulent

Ad 1. Virksomhedskonsulenter

Virksomhedskonsulenterne består af tre konsulenter.

Virksomhedskonsulenterne er den gruppe, der etablerer og formidler praktikker, løntilskud og ordinære jobs til den del af de ledige borgere, der er jobklare (match 1).

Det er endvidere disse virksomhedskonsulenter der står for rekrutteringsopgaver ved direkte henvendelse fra virksomhederne, indsatser overfor borgere der er i farezonen for at miste deres dagpenge (udfaldstruede), unge med uddannelsespålæg, voksenlæringe og kampagner - der typisk iværksættes af Beskæftigelsesregionen.

I forhold til kerneopgaver jf. ovenfor tager denne gruppe sig primært af opgaverne vedr. rekrutteringsstøtte til virksomhederne og synliggørelse af ledige jobs gennem f.eks. opslag på jobnet.dk

Grundet det store fokus på særligt denne del af Jobcenterets virksomhedsrettede indsats er det besluttet at rokere rundt på interne ressourcer, således at der fra maj 2013 forventes fire virksomhedskonsulenter.

Ad 2. Afklaringskonsulenterne

Afklaringskonsulenterne består af fire medarbejdere.

Afklaringskonsulenternes opgave består primært i etablering af virksomhedspraktikker og arbejdsprøvninger for borgere på kontanthjælp og sygedagpenge match 2. Dvs. borgere, der ikke er jobklar, og som skal have vurderet deres arbejdsevne.

En kerneopgave i afklaringskonsulenternes arbejde er vurderinger og beskrivelse af den lediges arbejdsevne i forbindelse med en virksomhedspraktik. Beskrivelsen anvendes efterfølgende i Jobcenteret i forbindelse med den enkelte borgers fremtidige forsørgelsesgrundlag, berettigelse til fleksjob, førtidspension etc.

I forhold til kerneopgaver jf. ovenfor tager denne gruppe sig primært af opgaverne vedr. at skabe jobåbninger for ledige der selv har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og støtte medarbejdere, der har brug for hjælp til at fastholde deres arbejde.

Ad 3. Jobrotationskonsulent

I 2013 er der, i samarbejde med LBR, afsat ressourcer til én yderligere konsulent, der arbejder med at implementerer jobrotation i Jobcenteret og gøre ordning kendt hos de lokale virksomheder i Gribskov Kommune.

Iværksatte og kommende tiltag

24 timers service
Jobcenteret iværksatte i 2012 en 24 timers service overfor virksomhederne. Dette betyder, at Jobcenteret kontakter virksomheden indenfor 24 timer efter de har rettet henvendelse (weekenden og helligdage undtaget).

Det er Jobcenteret vurdering, at tidsfristen overholdes. En kommende tilfredshedsundersøgelse jf. nedenfor vil være med til at be- eller afkræfte denne vurdering.

Rekrutteringsstøtte til virksomhederne
Jobcenteret har i 2012 øget fokus på rekrutteringsstøtte til virksomhederne. Som led i dette har Jobcenteret fokuseret på, at informere de lokale virksomheder omkring muligheden af, at få Jobcenteret til at bistå med rekrutteringen af nye medarbejdere.

Det øgede fokus har medført, at der fra slutningen af 2012 og frem opleves en stigende tendens til flere virksomheder retter henvendelse til Jobcenteret for støtte til rekruttering, før de f.eks. benytter sig af egne opslag, vikarbureauer m.v.

Virksomhedernes oplevelse af denne støtte og viden omkring hvor stor del af virksomhederne der kender til denne mulighed vil blive afdækket i en kommende tilfredshedsundersøgelse jf. nedenfor.

Resultatopfølgning
I 2012 er foretaget en afdækning af hvilke muligheder der er for at følge Jobcenterets virksomhedsrettede indsats og hvilke informationer der i den anledning er interessante. Arbejdet i 2012 har resultatet i, at Jobcenteret pr. 1. februar 2013 har taget et nyt registreringssystem i brug.

Fremadrettet vil ledelse i samarbejde med virksomhedskonsulenterne følge indsatsen og resultaterne
tæt indenfor tre primære områder;

Antal virksomhedsbesøg
Formål med virksomhedsbesøg
Resultat af virksomhedsbesøg

Ovenstående oplysninger opdateres ugentligt og det vil på den baggrund være muligt for den administrative ledelse og virksomhedskonsulenterne være muligt at følge indsatsen og samtidig vil det understøtte de faglige drøftelser i teamet.

Tilfredshedsundersøgelse
Jobcenteret påtænker, at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse hos de lokale virksomheder.

Undersøgelsen skal medvirke til at afdække virksomhedernes tilfredshed med jobcenteret, hvilke områder virksomhederne prioriterer i deres samarbejde med jobcenteret og i hvor stort omfang virksomhederne kender til de muligheder de har for at få støtte i jobcenteret.

Der henvises endvidere til dagsordenpunktet omkring ledelsesforhold og indsatsområder i Center for Arbejdsmarked.

Invitere de lokale virksomheder ind i Jobcenteret
Jobcenteret har på nuværende tidspunkt enkelte årlige arrangementer, hvor virksomhederne inviteres ind i Jobcenteret, herunder bl.a. LBR's årlige virksomhedspris.

Initiativet skal ses i relation til et ønske om en øget dialog med virksomhederne, i endnu højere grad oplyse virksomhederne om hvilke områder Jobcenteret kan være behjælpelig med og sætte fokus på fælles vigtige indsatser på tværs af virksomheder og offentlig myndighed. Dette kan f.eks. være fokus på virksomhedernes sociale ansvar, nedbringelse af sygefravær, indsatser overfor iværksættere
m.v.

Kommunikation
Der sættes fokus på øget kommunikation og de gode historier. Der ses en tendens til at den landsdækkende presse i stigende grad fokuserer på negativt ladede historier om jobcentrenes virksomhedsindsats.
De negative historier er med til at give jobcentrenes virksomhedsindsats et dårligt ry. Dette påvirker også indsatsen i Gribskov Kommune. På den baggrund fokuseres på lokalt, at komme ud med det positive samarbejde der allerede er med mange lokale virksomheder og de resultater der skabes i fællesskab. Dette kan f.eks. gøres via nyhedsbreve til virksomhederne, pressemeddelelser, invitere de lokale virksomheder ind i jobcenteret jf. ovenfor m.v. Resultater

Resultater af Jobcenterets virksomhedsrettede indsats i perioden 7. januar - 13. marts 2013.

Ud af 237 virksomhedskontakter i ovenstående periode er følgende resultater skabt:

Ordinære job	5
Privat løntilskud	12
Offentlig løntilskud*	5
Voksenlærlinge	6
Praktik	92
Skåne / fleksjob	6
Arbejdsprøvninger	28
I alt	154

*Offentlige løntilskud er pladser udenfor Gribskov Kommune.

Eksempler på indsatser
Teamleder og virksomhedskonsulenter vil mundtligt give udvalget eksempler på hvilke indsatser der arbejdes med i hverdagen, formål, resultater og dialogen med de lokale virksomheder.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller:

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

27. Beskæftigelsesseminar 2013
15.20A00 - 2013/08991

Sagsfremstilling
Baggrund
På mødet d. 20. februar besluttede Arbejdsmarkedsudvalget at der også i 2013 skulle afholdes beskæftigelsesseminar som en del af den proces der er lagt for udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2014.

Beskæftigelsesseminaret afholdes onsdag d. 8. maj i Jobcentret - i tidsrummet fra 8.30 til 15.00.

Program for dagen udsendes primo maj 2013.

Formål
Formålet med beskæftigelsesseminaret er bl.a. at drøfte de mange faglige/politiske temaer og strategier der er relevante for 2013 og Beskæftigelsesplan 2014.

Beskæftigelsesseminaret vil tage udgangspunkt i følgende temaer, godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget på mødet d. 20. februar 2013 (sag nr. 13):

"Tema langvarige ledige/sygemeldte" temaet kan bl.a. indeholde emner omkring forebyggelse af flere personer på permanente forsørgelses indkomster, langvarige ledige på kontanthjælp, A-dagpenge og sygedagpenge m.v.
"Tema unge" temaet kan bl.a indeholde Jobcenterets indsats overfor unge på offentlig forsørgelse, fokus på at flere gennemføre ordinær uddannelse, indsatser overfor den del af ungemålgruppen der er vurderes til at være langt fra arbejdsmarkedet / uddannelsessystemet m.v.
"Tema virksomhedsindsats" temaet kan bl.a. indeholde emner omkring Jobcenterets indsats overfor lokale virksomheder, Jobcenteret som rekrutteringsbase m.v.
"Tema kommende reformer" temaet kan bl.a. indeholde gennemgang og konkret drøftelse af eventuelle nye reformer på kontanthjælpsområdet og refusionsområdet

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller .

at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

28. Beskæftigelsesplan 2014. Ministerens udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2014
15.20G00 - 2013/01963

Sagsfremstilling
Beskæftigelsesplanen udarbejdes hvert år, som et fælles planlægningsgrundlag og fungerer som en samlet plan for det kommende års indsats i jobcentret, særligt i relation til de borgerrettede og virksomhedsrettede indsatser.

Planen skal indeholde jobcentrets overordnede målsætninger, prioriteringer samt budget for den samlede beskæftigelsesindsats. Planen sammenkæder beskæftigelsespolitiske udfordringer med jobcenterets mål, strategier og konkrete indsatser.

Beskæftigelsesplanen skal drøftes med Beskæftigelsesregionen og til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) forud for planens forelæggelse for Arbejdsmarkedsudvalget og
Kommunalbestyrelsen.

Som grundlag for arbejdet med Beskæftigelsesplanen for 2014 har Beskæftigelsesministeren
nu udmeldt 4 mål.

Beskæftigelsesministerens mål for 2014
Ministeren har udmeldt 4 beskæftigelsespolitiske mål, som er retningsgivende for jobcentrets planlægning af indsatsen i 2014. Jf. bilag 1 har beskæftigelsesministeren fastholdt de beskæftigelsespolitiske mål fra 2013:

1. Mål: Flere unge skal have en uddannelse
-”Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetence- givende uddannelse.”

2. Mål: Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension
- ”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.

3. Mål: Langtidsledigheden skal bekæmpes
- ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.”

4: Mål: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
– ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelses- indsatsen.”

Indhold i beskæftigelsesplan 2014
Da der fra ministerens side stilles de samme fordringer til indholdet som i de foregående år, vil Beskæftigelsesplan 2014 i udgangspunktet indeholde følgende fokusområder:

Beskæftigelsesministerens mål for 2014
De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
Rammebetingelser for arbejdsmarkedsområdet i Gribskov Kommune: erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, demografi mv.
Strategi og mål for den borgerrettede indsats
Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats

Det vil være målet for arbejdet med beskæftigelsesplan 2014, at produktet på et strategisk plan beskriver de indsatser, projekter med mere, der skal anvendes for de enkelte målgrupper, det virksomhedsrettede arbejde, fælles-borger initiativer, ny lovgivning og f.eks synergien i forhold til unge-indsatsen generelt.

Beskæftigelsesplanen er et overordnet arbejdsmarkedspolitisk og strategisk dokument, der ideelt fungerer som et redskab for ledelsen og for det enkelte team, som man kan planlægge ud fra, og hvor der følgende indenfor det enkelte område kan vurderes, hvilken indsats, der skal til for at nå resultaterne. Den konkrete - mere operationelle - indsats for at nå resultaterne beskrives i virksomheds- / handleplaner tæt på det enkelte team

Administrationen vil som i de foregående år også indskrive resultatmål for de lokale målsætninger i beskæftigelsesplanen. De lokale målsætninger vil blandt andet være relateret til de foreløbige budgetforudsætninger for 2014. Hvis disse forudsætninger ændrer sig i det endelige budget, justeres de lokale målsætninger i sammenhæng dermed.

Proces for behandling af Beskæftigelsesplan 2014

8. Maj

Beskæftigelsesseminar for Arbejdsmarkedsudvalget og administration

15. Maj

Resultatniveauer for ministermål 2014 forelægges til vedtagelse i Arbejdsmarkedsudvalget

21. juni

Beskæftigelsesplanen sendes i høring hos Beskæftigelsesregionen

Ultimo juni

Beskæftigelsesplanen sendes til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR)

28. august

Beskæftigelsesplanen behandles i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), som afgiver bemærkninger til Beskæftigelsesplanen

25. september

Behandling af Beskæftigelsesplan 2013 i Arbejdsmarkedsudvalget

7. Oktober

Beskæftigelsesplan 2014 behandles i Byrådet

Januar 2014

Beskæftigelsesplan 2014 offentliggøres

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 23

Økonomi
-

Bilag
Udmelding af beskæftigelsesmæssige mål for 2014

Indstilling
Administrationen indstiller til arbejdsmarkedsudvalget

at tage orienteringen til efterretning .

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

29. Seniorjob i Gribskov Kommune.
15.01A00 - 2012/56256

Sagsfremstilling
På mødet d. 20. februar 2013 bad Arbejdsmarkedsudvalget om en status på seniorjobordningen. På den baggrund fremlægges nu en kort status.

Seniorjobordningen har på baggrund af ændringerne på dagpengeområdet og arbejdsløsheden ændret sig fra at have været en ordning, der kun i mindre grad blev taget i anvendelse til en ordning som i stigende grad bliver taget i anvendelse overfor ledige, der opbruger deres dagpengeret mindre end 5 år før efterlønsalderen.

For Gribskov Kommune har denne stigning betydet, at det tidligere niveau for ansættelse af seniorjobbere på 1 - 3 helårsværk om året i løbet af 2013 vil stige til 23 helårsværk. (Prognose fra dec. 2012). De 23 helårsværk vil svare til ca. 36 seniorjobansættelser i 2013.

Ansættelser af seniorjobbere i Gribskov Kommune sker på baggrund af en kompetencebaseret model med inddragelse af den enkeltes cv, kompetencer og ønsker.

Personaleservice forsøger så vidt det er muligt at praktisere kompetencemodellen. Hidtil er dette lykkedes i stort omfang, dog er det ikke samtlige ansættelser der har været uden udfordringer.

Antal seniorjob ansatte pr. 11. marts 2013:
Sidste opgørelse af ansatte seniorjobbere er foretaget 11. marts 2013. På opgørelsesdatoen var der ansat 18 personer i seniorjob.

Fordeling af seniorjobbere

Fordeling på organisation

Faglig Organisation	Antal seniorjobbere
HK	7
3F	4
FOA	3
AC	2
DLF	1
SL	1

Fordeling på centre i Gribskov Kommune

Område	Antal seniorjobbere
Børn / Unge	5
Arbejdsmarked	3
Ejendomsservice	5
IT / Borgerservice	1
HR	1
Økonomi	1
Kultur / Fritid	1
Plan / Klima	1

1. april 2013 ansættes endnu en seniorjobber i Center for Arbejdsmarked.

Lovgrundlag
Lov om seniorjob

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller :

at Arbejdsmarkedsudvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

Tiltrådt

Fraværende: Klaus Nielsen

Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
10:00 AM