Arbejdsmarkedsudvalget

Indholdsfortegnelse:

Åbne
7 Resultatstatus 1 - 2013
8 Underskudsgaranti Gribskov Produktionsskole
9 Produktionsskolen - etablering af nye linjer
10 "Job-assistance" - Ekstraordinær indsats for selvforsørgede uden dagpengere
t
11 Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
12 Idrætspolitik - høring
13 Beskæftigelsesseminar 2013.
14 Fælles borgere - fælles praksis
15 Ministermålet for kommunens "Uddannelsesgrad”. Beskæftigelsesplan 2013


Efterretningssager
16 Jobrotation i Gribskov Kommune .2013
17 Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017

Medlemmer:

Lone Birgit Halskov Møller

Børge Sørensen

Erik Kjølbæk Kjærsgaard

Janne Danielsen

Flemming Valdemar Trojel

Jørgen Emil Simonsen

Klaus Nielsen

Godkendelse af dagsorden:
Godkendt.

Fraværende:
Børge Sørensen
Flemming Valdemar Trojel

Meddelelser:



Åbne

7. Resultatstatus 1 - 2013
00.32S00 - 2012/59239

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Som et led i at skabe et godt og sikkert styringsgrundlag på såvel det politiske som det administrative niveau arbejdes der i Gribskov Kommune med en fælles ramme for resultatrapportering, kaldet resultatstatus.

Formålet med resultatstatus er at præsentere en samlet fremstilling og vurdering af, hvordan det går i den enkelte resultatansvarlige enhed/område i Gribskov Kommune. Resultatstatus formidler således udvalgte resultatindikatorer, dvs. indikatorer på om givne økonomiske og faglige/kvalitetsmæssige forudsætninger, målsætninger og resultatkrav realiseres og præsenterer ledelsens vurdering af, hvad indikatorerne er udtryk for, herunder hvilke evt. korrigerende handlinger der er iværksat eller bør iværksættes.

Fra og med 2013 udarbejdes 4 årlige resultatstatus på følgende tidspunkter:

1. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i februar (lille)
2. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i maj (stor)
3. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i september (lille)
4. resultatstatus forelægges på fagudvalgsmøder i november (stor)

Resultatstatus markeret med (lille) indeholder primært en økonomiopfølgning, mens Resultatstatus markeret med (stor) tillige indeholder en opfølgning på en række andre parametre.

Opfølgning på resultatudvikling i sammenhæng med budget for 2012, kendt fra den traditionelle budget-opfølgningsmodel, udgår ved denne status. Baggrunden er dels omfang af resultatstatus 1, dels at denne første resultatstatus er placeret så tidligt i året, at der ikke vil kunne tilvejebringes endelige regnskabstal for foregående år, herunder forbrugstal for budgetåret.

Folketinget har i 2012 haft et intensivt lovprogram med stor betydning for beskæftigelses- området. Fokus i denne resultatstatus er derfor at få fremhævet ændringer i vilkår, i forhold til det grundlag der indgår i årets budget. Det være sig ændrede budgetforudsætninger, eller ændret lovgivning o.a. der medfører forventninger om et ændret fokus i året.

Oversigt over afsnit

• Afsnit 2: Førtidspensions- og fleksjobreformen

- 2.1: Førtidspensionsreform og ressourceforløbsydelse
- 2.2: Fleksjobreform

• Afsnit 3: Ændringer som følge af finanslovsaftalen 2013

- 3.1: Uddannelsesydelse til forsikrede ledige
- 3.2: Suspension af sanktionering ved manglende rettidige tilbud
- 3.3: Udvidelse af seniorjobordningen
- 3.4: Styrket jobrotation
- 3.5: Midlertidig sænkning af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter

• Afsnit 4: Samlede økonomiske konsekvenser af afsnit 2 - 3

• Afsnit 5: Andre relevante forhold

- 5.1: Pres på den administrative ramme under Arbejdsmarkedsudvalget
- 5.2: Ny administrativ organisering
- 5.3: Budget til ejendomsskatter

• Afsnit 6: Forventede kommende reformer og ændringer i 2013

- 6.1: Kontanthjælpsreform
- 6.2: Finansieringsreform (statsrefusion)
- 6.3: Sygedagpengereform

2. Førtidspensions- og fleksjobreformen

2.1. Førtidspensionsreform og ressourceforløbsydelser
Gribskov Kommune har budgetteret med førtidspension under Social- og Sundhedsudvalget, men andre kommunale forsørgelsestyper er budgetlagt under Arbejdsmarkedsudvalget. Førtidspensionsreformen har dermed økonomisk konsekvens for begge fagudvalg.

Den 1. januar 2013 træder reform vedrørende førtidspensionsområdet i kraft.
Formålet med reformen er:

• At bremse tilgangen til førtidspension
• Flest mulige skal fastholdes i arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Førtidspension bliver som udgangspunkt ikke bevilget til borgere under 40 år.
• Ny kommunal organisering af indsatsen for borgere i risiko for at miste fodfæste på arbejdsmarkedet. Dette ved nye kommunalt organiserede rehabiliteringsteams og ressourceforløb.

Rehabiliteringsteams og ressourceforløb skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Ressourceforløb kan vare i op til fem år ad gangen. I sammenhæng dermed skal den enkelte have udarbejdet en individuel indsatsplan, der skal understøttes af de forskellige områder (Centre) og af den samlede "tilbudsvifte" kommunen og sundhedsvæsnet kan tilbyde. Dette inden en evt. tilkendelse af førtidspension, hvis alle andre muligheder er helt udelukkede.

Økonomiske konsekvenser ved ny ressourceforløbsydelse
Med reformen etableres en ny udgift/ydelse særskilt under ressourceforløb.

Alle, der deltager i ressourceforløb er berettiget til en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Der fastsættes en minimumsydelse på 60 % af højeste dagpengesats. Minimumsydelsen gælder ikke for personer under 25 år.

Ud fra Beskæftigelsesministeriets data skønnes der hhv. 42 ressourceforløb i Gribskov Kommune i 2013 stigende til 200 ressourceforløb i 2016. Det er Beskæftigelsesministeriets skøn, at tilkendelserne til ressourceforløb erstattes af tidligere forsørgelse på førtidspension, sygedagpenge, ledighedsydelse og kontanthjælp med problemer ud over ledighed (matchkategori 3). Budget til førtidspension ligger under Social og Sundhedsudvalget og behandles derfor i deres regi.

Administrationen forventer en kommunal udgift til ressourceforløbsydelsen på kr. 4.7 mio. i 2013 stigende til 22.3 mio. i 2016. Ved denne resultatstatus indstilles omplacering fra sygedagpenge-, ledighedsydelses- og kontanthjælpsområderne under Arbejdsmarkedsområdet til ressourceforløb. Udgifterne til ressourceforløb vil blive fulgt løbende af administrationen.

Foruden denne kommunale udgift vil der være en udgift til selve ressourceforløbene - herunder vejledning, afklaring, opkvalificering mv. Her forventer administrationen en udgift på kr. 0.7 mio. i 2013 stigende til kr. 3.2 mio. i 2016. Administrationen anbefaler at hele udvalgets økonomiske ramme ses under et. Der er derfor en foreløbig forventning til at udgifterne til selve ressourceforløbene kan finansieres inden for den eksisterende budgetramme.

Efter endt ressourceforløb på 1 til 5 års varighed vil borgerene blive visiteret til et nyt ressourceforløb, førtidspension, fleksjob, ledighedsydelse eller kontanthjælp, men også ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Af disse offentlige forsørgelser forventes førtidspension (SSU budget) og ledighedsydelse at være de største aftagere. Der forventes en tilgang på 10 helårspersoner på ledighedsydelse stigende til 20 helårspersoner i 2016. Dette svarer til kr. 1.4 mio. i 2013 stigende til 2.8 mio. i 2016. Finansiering af dette forventes foreløbigt at kunne findes inden for udvalgets eksisterende budgetramme.

Administrationens forventninger er baseret på materiale fra analyseinstitutter, a-kasser, beskæftigelsesministeriet og økonomiske råd m.fl. Administrationen vil løbende følge udviklingen i såvel antallet af helårspersoner som udgiftsniveauet på ressourceforløb. Dette vil blive forelagt Arbejdsmarkedsudvalget ved de kommende resultatstatus.

Hele ressourceforløbsordningen forventes fuldt indfaset over en længere årrække og forventes finansieret af DUT-midler. Der er dog fortsat usikkerhed om finansieringens størrelse, da de økonomiske konsekvenser for kommunerne først forhandles med de kommunale parter hen over sommeren 2013.

Der henvises desuden til det afsnit 4: "De samlede økonomiske konsekvenser".

2.2. Reform af fleksjobordningen.
I forbindelse med førtidspensionsreformen indføres også en ny fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud omlægges, og hvor ny berettigelse til fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidig.

Personer under 40 år kan således højst få tilkendt berettigelse til fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år får også til fleksjob for fem år, men berettiges efterfølgende til et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende ikke i sit arbejdsliv vil kunne varetage et ordinært arbejde.

Tilkendelsen af fleksjob følger endvidere reglerne omkring rehabiliteringsteam og ressourceforløb jf. førtidspensionsreformen.

Et andet centralt element i fleksjobreformen er at en borger først kan ansættes i fleksjob på hidtidig arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), når pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel.

Ny løn- og kompensationsmodel i fleksjobsordningen
Den hidtidige afregnings- og kompensationsmodel for arbejdsgiver og lønmodtager ændres ved ny etablering af fleksjob.

Arbejdsgiver betaler herefter løn inkl. pension for den arbejdsindsats, dvs. det faktiske antal timer, den fleksjobansatte reelt yder.

Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiver med et tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten. Det kommunale tilskud til fleksjob er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiveren på 36.400 kr. pr. måned. Det vil fortsat være muligt for selvstændige erhvervsdrivende at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed på maksimalt 125.000 kr. pr. år.

Med den nye model betaler arbejdsgiver alene for det antal timer som den enkelte fleksjobber arbejder, og ikke som før, hvor arbejdsgiver betalte fleksjobberen fuld løn og derefter fik 1/2 eller 2/3 refunderet af kommunen. Ordningen muliggør således, at økonomien også hænger sammen for arbejdsgiver ved ansættelse af fleksjobbere under 12 timer om ugen. Samtidig skal arbejdsgiver alene koncentrere sig om løn udbetaling, og ikke længere være administrativt bebyrdet ved at søge kommunen om refusion. Kommunen udbetaler tilskuddet direkte til fleksjobberen.

Det er ukendt hvilken efterspørgsel der vil være efter fleksjobansættelser med lavt ugentligt timetal. Administrationen påregner foreløbig en mindre efterspørgsel efter disse fleksjob.

Den økonomiske afregningsmodel har for mange arbejdsgivere hidtil betydet en favorabel kompensation. Med den nye afregningsmodel skønnes det at blive økonomisk mindre attraktivt, at ansætte borgere i fleksjob. Af samme årsag kan det blive relativt vanskeligt at opnå et fleksjob for flere fleksjobberettigede, hvorfor flere forventes på ledighedsydelse.

Fleksjob etableret før 1. januar 2013 følger de gamle regler, mens fleksjob etableret fra 1. januar 2013 følger de nye regler. Reformen har således ikke konsekvens for de ca. 330 borgere med ansættelse i fleksjob før 1. januar 2013. Der i mod har reformen umiddelbar betydning for de ca. 100 borgere på ledighedsydelse i Gribskov Kommune.

Økonomiske konsekvenser ved ny fleksjobsordning
Ud fra den faktiske udviklingen i Gribskov Kommune i 2009-12 skønnes der at være 29 helårspersoner i fleksjob i 2013 på den nye fleksjobsordning. Dette forventes at stige til 123 helårspersoner i 2016. Samtidig vil der være et fald på den gamle fleksjobsordning, da tilgang ikke længere er mulig.

Det er Beskæftigelsesministeriet og administrationens vurdering, at den nye fleksjobsordning vil betyde en lille reduceret tilgang til fleksjob i forhold til tidligere. Borgere som tidligere ville komme i fleksjob forventes nu på ledighedsydelse eller på sygedagpenge. Der forventes derfor en tilgang på 4 helårspersoner på ledighedsydelse i 2013 stigende til 15 i 2016, mens sygedagpenge øges med 4 helårspersoner i 2013 stigende til 7 i 2016.

Med udgangspunkt i ovenstående forventninger indstiller administrationen omplaceringer på henholdsvis kr. 0.5 mio. og kr. 0.4 mio. fra fleksjob til henholdsvis ledighedsydelse og sygedagpenge i 2013 stigende til kr. 2.1 mio. og kr. 0.8 mio. i 2016.

Hele fleksjobsordningen forventes fuldt indfaset over en længere årrække og forventes finansieret af DUT-midler. Der dog usikkerhed om finansieringens størrelse, da de økonomiske konsekvenser for kommunerne først forhandles med de kommunale parter hen over sommeren 2013.

Der henvises desuden til det afsnit 4: "De samlede økonomiske konsekvenser".

3. Ændringer som følge af finanslovsaftale 2013
(Ekstraordinær arbejdsmarkedsindsats)

3.1. Uddannelsesydelse til forsikrede ledige
Som led i finanslovsaftalen for 2013 blev vedtaget "Lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret". Arbejdsmarkedsudvalget behandlede dette ved møde d. 11. december 2012 (pkt. 78)

Ordningen medfører, at ledige på a-dagpenge som opbruger dagpengeret i 1. halvår af 2013, får ret til uddannelse i 26 uger på Særlig uddannelsesydelse.

De ledige der mister ret til dagpenge i perioden, er hermed sikret et efterfølgende forsørgelsesgrundlag på uddannelsesydelse - hvis pågældende deltager i opkvalificering i perioden. Opkvalificering skal være en relevant og godkendt fuldtidsuddannelse af kortere eller længere varighed, som styrker muligheden for arbejde. Det er Jobcenter Gribskovs ansvar, at understøtte de ledige i at finde relevante uddannelsestilbud.

Det er Beskæftigelsesministeriets skøn (januar 2013), at omkring 17-23.000 personer på landsplan vil opbruge dagpengeretten i 1. halvår 2013. Blandt de personer, der forventes at opbruge dagpengeretten i 1. halvår 2013 ventes 12-18.000 at være i målgruppen for hhv. kontanthjælp og den særlige uddannelsesydelse. Den resterende gruppe vil enten være berettiget til seniorjob eller efterløn.

Den særlige uddannelsesydelse udbetales af kommunen, månedsvis bagud. Ydelsen udgør 10.413 kr. - 60% af den maksimale dagpengesats (ikke-forsørgere) eller 13.884 kr. - 80% af max dagpengesats (forsørgere) og udbetales i op til 26 uger efter opbrugt dagpengeret - dog højst i alt i 4 år inkl. dagpenge.

Økonomiske konsekvenser ved ny uddannelsesydelse
Med udgangspunkt i skøn fra Beskæftigelsesministeriet, analyseinstitutioner, a-kasser m.fl. og i egne vurderinger, har administrationen skønnet konsekvenserne ved ny uddannelsesydelse.

Det er administrationens vurdering, at 218 personer (svarende til 109 helårspersoner) vil opbruge dagpengeretten i løbet af hele 2013, hvoraf 140 personer ligger i første halvår. Der er derfor 109 helårspersoner i 2013, som ikke skal finansieres af A-dagpenge svarende til kr. 13.8 mio. Reduktionen i budget til A-dagpenge indstilles omplaceret til finansiering af ny uddannelsesydelse og stigning i kontanthjælpsudgifterne.

Med disse forventninger er det administrationens vurdering at antallet af helårspersoner, som opbruger dagpengeretten i 2013 fordeler sig på følgende forsørgelsesgrundlag og finansiering:

Forsørgelsetype: Kommunal udgift

• Særlig uddannelsesydelse kr. 4.2 mio.
  (43 helårspersoner)
  
• Kontanthjælp kr. 2.7 mio.
  (35 helårspersoner)
  
• Seniorjob se under afsnit om seniorjobordningen
  (21 helårspersoner)
  
• Efterløn, ordinær beskæftigelse eller anden selvforsørgelse kr. 0.0 mio.
  (44 helårspersoner)

Ud over udgifter til forsørgelse vil der være en kommunal udgift til selve uddannelsesforløbene i forbindelse med med nye uddannelsesydelse. På baggrund af foreløbige DUT- finansieringsforslag forelagt ved det vedtaget lovforslag, er Gribskov Kommunes andel kr. 1.0 mio. til finansiering af 85 personers uddannelsesforløb. (Svarende til 43 helårspersoner). Da kommunerne modtager 50% i statsrefusion på denne type udgift, giver det en gennemsnitlig pris på kr. 22.400 pr. forløb.

Der er også for denne nye ordning stor usikkerhed om niveauet for antallet af borgere på de forskellige forsørgelsestyper og udgifter til uddannelsesforløb mm. Administrationen vil derfor følge udgifterne tæt og løbende rapportere til udvalget ved de kommende resultatstatus. Desuden er der usikkerhed om finansieringen gennem DUT-midler, da de økonomiske konsekvenser for kommunerne først forhandles med de kommunale parter hen over sommeren 2013.

Der henvises desuden til det afsnit 4: "De samlede økonomiske konsekvenser".

3.2. Suspension af sanktionering vedr. manglende rettidige tilbud
Tidligere har kommunerne mistet retten til statsrefusion på kontanthjælps- og a-dagpengesager, hvor der ikke er givet rettidigt tilbud om aktivering. I finansloven for 2013 gives foreløbigt 2 års suspension for kommunerne vedr. økonomisk sanktionering på sådanne sager.

Der er i budget 2013 og 2014 afsat henholdsvis kr. 3.0 mio. og kr. 3.3 mio i budget til mistet refusion på sager med kontanthjælp og a-dagpenge.

Der henvises desuden til det afsnit 4: "De samlede økonomiske konsekvenser".

3.3 Udvidelse af seniorjobordningen
Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget besluttede en lokal strategi for Gribskov Kommune på ARB-møde d. 14. november (pkt. 72) og 11. december 2012 (pkt. 78) for anvendelse af regeringens nye initiativ om blandt andet udvidelse af seniorjobordningen. Det blev besluttet, at kommunen fortsat går aktivt ind og opretter seniorjob til personer, der er berettigede.

Det blev på Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 11. december oplyst, at udgiften i 2013 kan blive op til 6 mio. kr., afhængig af hvor mange seniorjobs der skal oprettes. Udgiften til seniorjob er dog for alle kommuner under et finansieret af statens DUT-midler.

Udvalget besluttede desuden, at den økonomiske udfordring håndteres i et helhedsorienteret perspektiv, med det udgangspunktet, at de afledte udgifter på ordningen skal finansieres over den samlede, tilgængelige økonomiske ramme for hele Gribskov Kommune.

I forbindelse med RS2 og RS3 for 2013 vil der således ske en vurdering af, i hvilket omfang der på øvrige udgiftsområder kan forventes mindreforbrug i 2013, som kan bidrage til finansiering af seniorjob-ordningen.

Administrationen har foretaget en kvalificering af det hidtidige bud på udgiftsniveau for seniorjob i Gribskov Kommune med udgangspunkt i den reviderede lovgivning på området og ikke mindst de aktuelle erfaringer med ordningen. Det er på nuværende tidspunkt administrationens vurdering, at antallet af seniorjobbere kommer til at ligge på ca. 21 svarende til kr. 4.6 mio. og dermed i underkanten af den tidligere økonomiske vurdering.

3.4. Styrket jobrotation
Der indføres en midlertidig forhøjelse af jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere i perioden fra 1. januar 2013 og frem til 1. juli 2014. For kommunerne er der 100% statsrefusion på alle ydelser i forbindelse med jobrationsprojekter.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets betyder elementerne vedr. styrket jobrotation, at der kan forventes en mindre kommunal udgift til forsøgelse på a-dagpenge. Udgiftsændringen reguleres for alle kommunerne under et gennem budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet.

3.5. Midlertidig sænkning af driftsloftet over de kommunale aktiveringsudgifter
I den indgåede aftale om finansloven for 2013 indgår, at finansieringen af uddannelsesløft og ungepakken - ”Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job” - tilvejebringes ved en midlertidig reduktion af det fælles driftsloft i 2013 til 2016.

Ud fra Beskæftigelsesministeriets skøn er det administrationens forventning, at Gribskov Kommunes statsrefusioner med relation til driftsloftet reduceres med kr. 1.4 mio. faldende til kr. 0.1 mio. i 2016. Administrationen vil følge udgifterne tæt og udvirker løbende rapportering til udvalget ved kommende resultatstatus.

Der henvises desuden til det afsnit 4: "De samlede økonomiske konsekvenser".

4. De samlede økonomiske konsekvenser af afsnit 2 - 3
I nedenstående tabel er gengivet de nuværende forventede økonomiske konsekvenser ved de forskellige nye reformer og ændringer, som er præsenteret i afsnit 2 - 3.

De nuværende forventede økonomiske konsekvenser stemmer ikke overens med de indstillede omplaceringer jf. bilag 1, da der er usikkerhed om finansieringen gennem DUT-midler. De økonomiske konsekvenser for kommunerne forhandles først med de kommunale parter hen over sommeren 2013.

Administrationen vil følge alle udgifterne tæt og sørger for løbende rapportering til udvalget ved kommende resultatstatus.



5. Andre relevante forhold
I forbindelse med RS3 2012 blev omplaceret kr. 4.7 mio. til ejendomsrammen, da dette svarer til de fulde årlige udgifter. Kr. 1.5 mio. af disse er dog udgifter på administrationsrammen og de indstilles derfor omplaceret tilbage hertil for 2013 og de 3 overslagsår.

5.1 Pres på den administrative ramme under Arbejdsmarkedsudvalget.
Der er ved indgangen af budget 2013 pres på overholdelse af den administrative ramme.

Presset skyldes primært to forhold:
A. Som led i genopretningen det seneste 11/2 år er der blevet ansat flere normeringer end det udgangspunkt der blev skabt ved hjemtagelsen

B. På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 09. maj 2012 (sag nr. 30) blev det besluttet, at investerer i et antal stillinger, der skulle medvirke til at nedbringe sagsantallet - og dermed tjene sig selv hjem på baggrund af færre udgifter til forsørgelse. Der af benævnt "investeringsstillinger".

Ad A:
Særligt på Ydelsesområdet har det siden hjemtagelsen vist sig vanskeligt, at opnå en normal drift med det antal stillinger der var til rådighed ved hjemtagelsen af Jobcenteret. Dette er hovedkilden til, at der er pres på den administrative ramme.

Ad B:
På baggrund af beslutningen om investeringsstillinger har det vist sig udfordrende, at synliggøre besparelsen ved ansættelse af flere ressourcer, ikke mindst i en periode med lav konjunktur og deraf højere arbejdsløshed.
Administrationen er fortsat positivt indstillet overfor muligheden for bruge investeringsstillinger, men vil på baggrund af de nuværende erfaringer, arbejde videre med en model der kan synliggøre, hvilke besparelser investeringen skaber.

På baggrund af pres på administrative ramme under Arbejdsmarkedsudvalget, allerede ved indgangen til budget 2013, vil administrationen følge udviklingen nøje og løbende følge tæt op på dette i de kommende RS.

5. 2 Ny administrativ organisering
I forbindelse med ny administrativ organisering forventes besluttet budgetmæssige tilpasninger på flere fagudvalg. Disse behandles samlet under ØU's budgetbehandling, og er derfor ikke med i denne fremstilling.

Der følges op på ændringerne i RS2.

5. 3 Budget til ejendomsskatter
Der er en generel usikkerhed om, hvorvidt budgetterne til ejendomsskatteudgifter er retvisende. Udgiftsniveauet følges nøje, og hvor budgetterne ikke er retvisende, vil de blive rettet i RS2, hvor de faktiske ejendomsskatter er kendte.

6. Forventede kommende reformer og ændringer i 2013

Regeringen har varslet, at lovprogrammet for 2013 vil indeholde flere reformer på beskæftigelsesområdet end allerede set. Det er administrationens forventning, at der vil være tale om større reformer på tre følgende områder:

6.1 Kontanthjælpsreform
Med udmeldingerne fra Beskæftigelsesministeren finder administrationen det overvejende sandsynligt, at der i 2013 kommer en reform på kontanthjælpsområdet.

Det er endnu uvist hvilket indhold en kommende kontanthjælpsreform får. Med de foreløbige meldinger går i retning af følgende indhold:

• Udvidelse af ungeindsatsen (uddannelsespligt) til 25 - 29 årige
• Tiltag der øger gevinsten ved at arbejde (ydelsesniveau)
• Sanktioner
• Økonomisk tilskyndelse i Jobcentrene til at sikre, at alle kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats og nedbringelse af de langvarige sager

6.2 Finansieringsreform (statsrefusioner)
I forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen blev regering og forligspartierne enig i hovedprincipperne for en kommende reform vedr. statsrefusioner på arbejdsmarkeds- området.

Det forventes, at principperne vil tage udgangspunkt i Arbejdsmarkedskommissionens forslag fra 2009. Dermed er der lagt op til en reform af det nuværende system, hvor refusionen afhænger af ydelser og aktivitet. Dette i retning af en model, som aftrapper refusionen, jo længere en borger er på overførselsindkomst. En sådan nedtrapningsmodel vil forandre de økonomiske incitamenter for kommunerne, men samtidig også udfordre nogle kommuner økonomisk. Dette alt efter hvor stor andelen af permanent langtidsledige er i den enkelte kommune.

6.3 Sygedagpengereform
Sygedagpengereformen er p.t. det mest usikre element. Regeringen varslede i forbindelse med sidste valg, at der skulle ske reformændringer på sygedagpengeområdet. Senest har Beskæftigelsesministeren d. 31. januar 2013 i et § 20 spørgsmål afvist af fjerne de stramninger den tidligere regering vedtog på området.

Det er på den baggrund uvist hvad en eventuelt reform på sygedagpengeområdet vil indeholde og hvornår den træder i kraft.

Lovgrundlag
Lov om kommunernes styrelse, LBK nr. 885 af 29/08/2012, §40.

Økonomi
Bevillingsniveauer i Gribskov Kommune:

Fagudvalg: Omplaceringer mellem delrammer indenfor samme ramme
ØU/BY: Omplaceringer mellem rammer og tillægsbevillinger

Bilag
ARB - RS1 Tillægsbevillinger og omplaceringer

Indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget

1. godkender resultatstatus for Arbejdsmarkedudvalgets område.
2. godkender omplaceringer mellem delrammer indenfor Arbejdsmarkedudvalgets område jf. nedenstående tabel
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.
   37020 Passiv kontanthjælp	2.138.000
   37035 Ressourceforløb	3.299.000
   37040 Fleksjob	-925.000
   37060 Ledighedsydelse	1.540.000
   37070 Sygedagpenge	-1.199.000
   37075 A-dagpenge	-8.628.000
   37077 Særlige Udd.forløb	5.157.000
   37087 Komm. beskæf.indsats	-1.382.000
   I alt	0

3. anbefaler ØU at anbefale BY at godkende de foreslåede omplaceringer mellem rammerog tillægsbevillinger jf. nedenstående tabel.
   

   Delramme	Omplace- ringer i kr.	Tillægsbe- villinger i kr.
   37098 Administration	1.523.000
   37810 Jobcenter og andre bygn.	-1.523.000
   I alt	0	0

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt
3. Tiltrådt

Fraværende : Børge Sørensen




8. Underskudsgaranti Gribskov Produktionsskole
18.17Ø00 - 2012/10191

Sagsfremstilling
Baggrund
Etableringen af Gribskov Produktionsskole er del af en fokuseret, politisk satsning i tråd med den intensiverede indsats for at flere unge får en uddannelse, og færre unge kommer på overførselsindkomst.

Der var i 2012 et politisk ønske om at sikre driften af Gribskov Produktionsskole i en periode, indtil skolen havde etableret sig med en bæredygtig økonomi. Den væsentligste indtægtskilde for produktionsskolen er det statslige elevtilskud pr. elev, og færre elever ville derfor resultere i færre indtægter.

I forbindelse med etableringen af skolen i 2012 var kommunen bevidst om, at der var en vis risiko for, at skolen ikke kunne opnå fuld belægningsgrad. Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte derfor ved behandling af Gribskov Produktionsskoles driftsbudget d. 8. februar 2012 (pkt. 8) at stille en underskudsgaranti på maksimalt kr. 0,75 mio. finansieret af bufferpuljen under Økonomiudvalget eller af evt. mindreudgifter inden for Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme.

På et afholdt bestyrelsesmøde i Gribskov Produktionsskoles bestyrelse d. 5. december 2012 er produktionsskolens økonomi blevet gennemgået, og bestyrelsen finder det på baggrund af det aktuelle antal tilmeldinger af elever til skolen ikke nødvendigt for Gribskov Produktionsskole at gøre brug af den underskudsgaranti, som Arbejdsmarkedsudvalget har stillet til rådighed i 2012.

Forespørgsel vedrørende underskudsgaranti
Gribskov Produktionsskoles økonomi er nu som i starten helt afhængig af elevtilgangen og antallet af årselever. Skolen har fremsendt driftsbudgetter 2013 ved 45, 50 og 55 elever jf. bilag 2.

Tabel 1

Det fremgår af tabel 1 at driftsbudgettet ved 45 og 50 årselever viser mindre positive driftsresultater. Dette er dog kun nok til at sikre en stabil driftssituation. Der vil ikke være råderum til sikring af likviditeten samt investeringer på de eksisterende linier. Ved udgangen af 2012 er der 45 elever på produktionsskolen.

Med brev fra Gribskov Produktionsskole (dateret 10.12.) jf. bilag 1 anmoder skolen om at underskudsgarantien, som Arbejdsmarkedsudvalget har stillet til rådighed i 2012 også stilles til rådighed i 2013.

Det er en politisk beslutning om og i givet fald hvordan en evt. underskudsgaranti kan gives. Generelt kan administrationen oplyse, at der ikke er tradition for at arbejde med underskudsgarantier, hverken i.f.t. kommunale institutioner eller selvejende, f.eks. er der på børneområdet en række selvejende institutioner. Derimod kan under-/overskud overføres fra år til år m.h.p. at muliggøre en langsigtet økonomisk planlægning ligesom Byrådet i konkrete situationer er trådt til. Forventningen er naturligvis, at budgetterne kan overholdes.

Administrationen kan pege på tre muligheder:

1. Gribskov Kommune garanterer dækning af et evt. underskud for Gribskov Produktionskole i 2013 på op til f.eks. kr. 0,5 mio. Finansiering af underskudsgarantien kræver tillægsbevilling da Arbejdsmarkedsudvalget ikke forventes i 2013 at have luft inden for egne rammer. Sagen skal derfor - hvis Arbejdsmarkedsudvalget ønsker denne løsning - sendes til videre godkendelse i Økonomiudvalget.
   
2. Gribskov Kommune tilkendegiver at ville støtte økonomisk op om Gribskov Produktionskole i tilfælde af, at der i 2013 indtræffer en sådan situation, dvs. bliver behov for det p.g.a. faldende elevtal og manglende mulighed for tilsvarende at tilpasse omkostningerne. Gribskov Kommune vil, hvis situationen opstår, beslutte hjælpens omfang.
   
3. Gribskov Kommune ser ikke en nødvendighed i forlods at tilkendegive ekstra støtte til Gribskov Produktionsskole økonomisk i 2013.

Forskellen mellem model 1 og 2 er i realiteten begrænset i og med, at en evt. underskudsgaranti alene vil kunne udløses efter aktiv beslutning i Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget. Hermed bliver en underskudsgaranti i realiteten det samme som en politisk tilkendegivelse af, at man vil bakke op økonomisk efter konkret vurdering og beslutning hvis behovet mod forventning opstår.

Administrationen anbefaler løsning tre. Hvis udvalget ønsker en mere aktiv tilkendegivelse så anbefales løsning to.

Fastsættelse af husleje for Gribskov Produktionsskole
Der har gennem længere tid pågået forhandlinger om fastsættelse af husleje for Gribskov Produktionsskole. Efter at Gribskov Kommune har revideret oplægget til fastlæggelse af huslejeniveauet for de lokaler, som Gribskov Produktionsskole lejer, er der nu opnået enighed om betingelserne for leje af lokalerne. Derved ligger den årlige husleje tæt på skolens eget ønske og inden for det, som skolen oprindeligt har budgetlagt med.

Lovgrundlag
Lov om selvejende institutioner
Lov om produktionskoler

Økonomi
-

Bilag
Budgetter 2013 Gribskov Produktionsskole

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at udvalget tager stilling til de i sagsfremstillingen tre muligheder

1. at stilling til en af følgende muligheder:
   
   A) Gribskov Kommune garanterer dækning af et evt. underskud for Gribskov Produktionskole i 2013 på op til kr. 0.5 mio. Sagen sendes til videre behandling i Økonomiudvalget.
   
   B) Gribskov Kommune tilkendegiver at ville støtte økonomisk op om Gribskov Produktionskole i tilfælde af, at det i 2013 skulle være nødvendigt.
   
   C) Gribskov Kommune ser ikke en nødvendighed i at støtte Gribskov Produktionsskole økonomisk i 2013.

Beslutning
Arbejdsmarkedsudvalget ønsker mulighed B anvendt

Fraværende: Børge Sørensen




9. Produktionsskolen - etablering af nye linjer
18.17Ø00 - 2012/10191

Sagsfremstilling

Denne sag omhandler planer for etablering af 2 nye linjer på Gribskov Produktionsskole, og ligger i forlængelse af sag forelagt Arbejdsmarkedsudvalget den 9. januar 2013 vedr. etableringsøkonomi for Produktionsskolen.

Baggrund
Gribskov Produktionsskolen åbnede dørene for de første elever i august 2012. Som planlagt åbnede skolen med 3 linjer, og med planer om at udvider antallet af linjer til i alt 5.

Ifm. Byrådets beslutning om at etablere en produktionsskole i Helsinge, afsatte kommunen et samlet budget på ialt 7,5 mio. kr. til etablering af uddannelsescentret herunder produktionsskolen. I sag forelagt Arbejdsmarkedsudvalget den 9. januar 2013 fremgik det, at der på opgørelsestidspunktet i december var ca. 1,4 mio. kr. tilbage af dette etableringsbudget. Der har siden været yderligere træk på rammen, hvorfor beløbet pt. udgør ca. 700.000 kr.
Jvf. sagen fra januar indstiller administrationen, at det samlede restbudget overføres til et samlet anlægsbudget under Arbejdsmarkedsudvalget til fremtidige investeringer ifm. produktionsskolens øvrige linjer i 2013. Overførslen sker ifm. den politiske behandling af regnskab 2012.

Nye linjer
Produktionskolens bestyrelsen har holdt bestyrelsesmøde den 30. januar 2013, hvor planer for etablering af 2 nye linjer har været behandlet. Referat fra mødet samt budget for etablering af linjer er vedlagt denne sag som bilag - begge dokumenter er udarbejdet af produktionsskolen.

Som det fremgår ønsker bestyrelsen af etablere følgende nye linjer:

• Multimedie design
• Mad og service

En nærmere beskrivelse af de to linjer er vedlagt denne sag som bilag. Dokumenterne er udarbejdet af produktionsskolen.

Bestyrelsen for produktionsskolen er beslutningsansvarlig for hvilke linjer, der etableres på produktionsskolen, men da etableringen forventes finansieret via det kommunalt afsatte etableringsbudget skal Arbejdsmarkedsudvalget godkende, at der anvendes midler hertil.

Administrationen har først den 1. februar 2013 modtaget materialet vedr. etablering af nye linjer samt anmodning om, at det behandles på Arbejdsmarkedsudvalget møde i februar. Administrationen har derfor ikke haft mulighed for at kvalitetssikre det fremsendte budget, eller indgå i en uddybende dialog om planerne for etablering af de nye linjer. Fx. hvilke tanker skolen har ifht. hvor der etableres køkken i bygningsmassen, samt hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at etablere endnu et produktionskøkken i området.


På den baggrund anbefaler administrationen, at der frem mod Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. april 2013 i samarbejde med produktionsskolen arbejdes videre med at kvalificere etableringen af nye linjer yderligere, herunder budget, placering, snitflader til andre funktioner mv.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag

Referat bestyrelsesmøde produktionsskolen den 30. januar 2013
Etableringsudgifter nye og eksisterende linjer
Beskrivelse linjen Turisme, mad og service
Beskrivelse linjen Multimedie Design

Indstilling
Administrationen indstiller, at Arbejdsmarkedudvalget beslutter:

1. at der frem mod Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 3. april 2013 arbejdes videre med at kvalificere etableringen af nye linjer yderligere, og at dette arbejde sker i samarbejde med produktionsskolen.
2. at der ikke træffes beslutning om finansiering på det foreliggende grundlag.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen




10. "Job-assistance" - Ekstraordinær indsats for selvforsørgede uden dagpengeret
15.00G00 - 2012/09498

Sagsfremstilling
Arbejdsmarkedsudvalget har på en række møder i efteråret og senest d. 11. december 2012 (sag nr. 78) drøftet muligheden for at hjælpe de borgere der mister deres dagpengeret, har opbrugt uddannelsesydelsen og efterfølgende ikke har en indtægt f.eks. kontanthjælp eller ordinært job.

På AU-møde d. 11.12.2012 blev det vedtaget, at Gribskov Kommunes egen "job-assistance" træder i kraft pr. d. 1. juli, og som led deri blev der er afsat 1 mio. kr. i budgetaftale 2013-16 til at hjælpe borgere der bliver selvforsørgede uden dagpengeret fra sommer 2013

Den ekstraordinære indsats træder først i kraft andet halvår af 2013, idet den ny uddannelsesydelse i realiteten udskyder af de væsentligste udfaldsproblematikker med ½ år. Pr. d. 1 juli vil de første personer dog miste ret til uddannelsesydelse, og dermed deres forsørgelses grundlag.

Antal udfaldstruede
På baggrund af Beskæftigelsesministeriets skøn (pr. januar 2013) om antallet af personer, som vil opbruge dagpengeretten i 2013, er følgende administrationens vurdering:

• 42 personer personer vil opbruge deres dagpengeret i andet halvår 2013
• 85 ledige vil gøre brug af den ekstraordinære uddannelsesordning i løbet af 2013
• Ud af de 85 ledige skønner administrationen, at 57 ledige vil stå uden forsørgelses- grundlag efter endt uddannelsesforløb

På den baggrund skønnes det samlet set, at 99 ledige vil miste deres dagpengeret andet halvår 2013 og være uden forsørgelsesgrundlag.

Organisering af ekstraordinær "job-assistance"
Gribskovs Kommunes eget initiativ organiseres indenfor en sær-bestemmelse i lovgivningen, som giver mulighed for tilbud til såkaldt "selvforsørgede", dvs. personer, som ikke kan få offentlige forsørgelse jf. Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 75a.

Som led i organiseringen kan vælges en række forskellige modeller for at gennemføre den ekstraordinære "Job-assistance".

Overordnet må følgende forhold tages i betragtning i forhold til alle modeller;

• Jobcenteret vil have yderst vanskeligt ved at kunne indtage den ekstraordinære indsats som en del af Jobcenteret nuværende bemanding
• Såfremt der vælges en indsats baseret på etablering af private løntilskud er varigheden af tilskudsperioden afgørende for indsatsen. Jobcenteret anbefaler, at man benytter sig af - op til - 3 eller 6 måneders løntilskudsperioder.

Økonomi
Som led i budgetaftalen for 2013 er der afsat 1 million kroner til denne ekstraordinære indsats.

Det er ikke muligt at etablerer en ekstra ordinær indsats for alle 99 borgere ud fra den afsatte ramme. Eksempelvis vil løntilskud for 99 personer i 3 måneder koste ca. 3,4 mio. kr. Der til skal lægges øvrige udgifter.

Administrationen vurderer, at en eventuel indsats fra Anden Aktør vil koste i omegnen af kr. 7.500 pr. ledig.

For de ledige der kommer i privat tilskud følger endvidere en udgift på kr. 11.467,20 pr. måned.

Svarende til kr. 34.401,60 for 3 måneder og kr. 68.803,20 for 6 måneders løntilskud.

Modeller
Med udgangspunkt i den afsatte økonomi kan iværksættes en række forskellige indsatser.

Nedenfor præsenteres 3 forskellige modeller. Modellerne er ikke endegyldige, kan kombineres og vil derfor blive gennemgået af administrationen på Arbejdsmarkedsudvalgets møde.

• Model 1:

Jobcenteret ansætter 2 virksomhedskonsulenter.

De to virksomhedskonsulenter skal arbejde med alle de ledige borgere der mister deres dagpengeret og ikke umiddelbart kan få anden type forsørgelse.

Hovedparten af indsatsen her vil være fokuseret på dialog med den enkelte ledig, coaching og sparring i forhold til jobsøgning, ansøgninger, cv, gennemførelse af jobsamtaler, bredere jobsøgning, brancheskift m.m.

Med denne indsats vil fokus være på mere vejledningselementer end løntilskud.

Med indsatsen vil Jobcenteret kunne rumme alle de der mister dagpengeretten 2. halvår 2013.

Økonomi:
Ansættelse af 2 virksomhedskonsulenter i 1 år = kr. 900.000
Kurser m.m. = kr. 100.000
Samlet = kr. 1.000.000

• Model 2:

Jobcenteret ansætter én jobkonsulent og fokuserer delvist på vejledningsindsats jf. model 1 og bruger de resterende midler til løntilskudsjob.

Med denne indsats vil Jobcenteret kunne rumme vejledning og indsats overfor omkring 50 % af de borgere der mister deres dagpengeret. Endvidere vil det være muligt at etablerer ca. 8 løntilskudsjob ad 6 måneder.

Ansættelse af 1 virksomhedskonsulent i 1 år = kr. 450.000
Løntilskud = kr. 550.000
Samlet = kr. 1.000.000

* Hvis man vælger at etablerer 3 måneder løntilskudsjob kan man med model 2 etablerer ca. 16 løntilskudsjob

** Det vil være muligt, at ansætte en virksomhedskonsulent i en kortere periode end 1 år. Hvis man ansætter en virksomhedskonsulent resten af 2013 (8 måneder) vil der kunne oprettes 10 løntilskud i 6 måneder eller 20 løntilskud ad 3 måneder.

• Model 3:

Der indgås aftale med Anden Aktør i en kombination med løntilskud.

Aktøren vil arbejde med en vejledningsindsats i stil med model 1 og endvidere arbejde på, at finde private løntilskudsjob.

Jobcenteret skønner, at det vil koste ca. kr. 7.500 pr. borger hos Anden Aktør.

Det er muligt at lave aktørens betaling afhængig af de konkrete resultater der opnås med de borgere bliver en del af indsatsen.

Økonomisk vil det ikke være muligt at holde en indsats indenfor rammen for samtlige borgere der står uden forsørgelsesgrundlag i 2. halvår 2013.

Med model 3 vil det være muligt, at lave forløb hos Anden Aktør kombineret løntilskud for ca. 13 borgere:

Betaling til anden aktør - 13 borgere = kr. 97.500
Løntilskud = kr. 894.444
Samlet = kr. 991.941

* Hvis man vælger at etablerer 3 måneders løntilskudsjob kan man med model 3 oprette ca. 23 løntilskudsjob.

**Forskellen på denne model og model 2 er, at man i model 2 dels vil kunne oprette løntilskudsjob for 8 - 16 personer og yde en vejledende indsats overfor en større målgruppe på ca. 50 ledige. Hvor man i model 3 udelukkende koncentrere indsatsen om de 13-23 personer der skal i løntilskudsjob.

Visitationskriterier
Med mindre model 1 vælges vil det ikke være muligt, at kunne hjælpe alle de ledige der står uden forsørgelsesgrundlag 2. halvår 2013.

På den baggrund er det nødvendigt, at tage stilling til hvilke visitationskriterier der bør anvendes med henblik på "Job-assistance".

På tidligere Arbejdsmarkedsudvalgsmøder er det drøftet, at indsatsen skal gælde overfor de borgere der har væsentlige afledte problemeraf økonomisk og / eller familiær karakter.

Administrationen fremlægger på den baggrund følgende forslag til visitationskriterier:

1. Enlige forsørgere, der står overfor at miste deres bolig
2. Samlevende / gift med forsørgerpligt, der står overfor, at miste deres bolig
3. Øvrige

Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at model 2 vælges, således der ansættes en virksomhedskonsulent i Jobcenteret for resten af 2013.

Samtidig anbefales det, at perioden af løntilskuddet laves fleksibelt - dog op til maksimalt 6 måneder.

Med denne model vil det være muligt, at etablerer op til 20 løntilskudsjob og endvidere kunne vejlede ca. halvdelen af de ledige der står uden forsørgelsesgrundlag.

Såfremt alle løntilskudsjob bliver på 3 måneder vil det være muligt, at hjælpe op til ca. 70 ledige ud af 99 potentielle udfaldstruede borgere uden forsørgelse.

Begrundelsen for administrationens anbefaling hviler på en vurdering af, at man med denne model vil kunne hjælpe flest mulige ledige indenfor den afsatte økonomisk ramme. Samtidig vil det være op til en konkret vurdering hvor længe løntilskudsperioden varer (maksimalt 6 måneder), på denne måde sikres en optimal udnyttelse af rammen.

Lovgrundlag
Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats § 75a

Økonomi
se sagsfremstilling

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller at udvalget træffer beslutning om

1. hvilken model af de 3 præsenterede - eller kombinationer af modeller jobcentret skal tage i anvendelse
2. hvilke visitationskriterier jobcentret skal tage i anvendelse

Beslutning

1. Udvalget tiltræder administrationens anbefaling af model 2. Der kan efter konkret vurdering anvendes tilkøb hos anden aktør af enkelte forløb efter model 3
2. Udvalget tiltræder de foreslåede visitationskriterier

Fraværende: Børge Sørensen




11. Erhvervsforhold - Fælles initiativer for ETU/ARB 2013
24.00A00 - 2012/54033

Sagsfremstilling
Byrådet har i forbindelse med Planstrategi 2012 markeret, at der i Gribskov Kommune skal være et sundt, dynamisk og levende erhvervsliv, der skaber aktivitet og arbejdspladser lokalt. Virksomheder skal være godt klædt på til at håndtere fremtidens udfordringer, bidrage til en bæredygtig udvikling og danne rammen for et rummeligt arbejdsmarked.

Som led i udmøntning af Planstrategi 2012, igangsatte Arbejdsmarkedsudvalget og Erhvervs- og Turismeudvalget d. 18.4.2012 10 fælles initiativer i 2012 der alle kunne bidrage til at øge beskæftigelsen og styrke erhvervslivet. På et fællesmøde den 11.12.2012 drøftede de to udvalg status for arbejdet i 2012 samt emner for et sæt nye fælles initiativer for 2013.

På baggrund af drøftelserne på det fælles møde den 11.12.2012 præsenterer administrationen nu vedlagte forslag til fælles initiativer mellem de to udvalg for 2013.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Forslag til ARB/ETU fælles erhvervs- og beskæftigelses initiativer i 2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget:

1. at godkende og igangsætte vedlagte forslag til fællesinitiativer for 2013.
2. at videresende sagen til Erhvervs- og Turismeudvalget med indstilling om at godkende og igangsætte vedlagte forslag til fællesinitiativer for 2013.

Beslutning

1. Tiltrådt
2. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen




12. Idrætspolitik - høring
18.20G00 - 2013/02161

Sagsfremstilling
Idrætspolitikken er nu klar til høring i relevante udvalg og råd. Høringssvar fremlægges i Kultur- og Idrætsudvalget inden endelig godkendelse i foråret 2013.

I foråret 2013 pågår der en proces med udarbejdelse af handleplaner og bearbejdning af høringssvar, såledet af det samlede arbejde fremlægges for Kultur- og Idrætsudvalget inden godkendelse i Byrådet.

Plan for høringsproces og beslutningsproces pågår fra 29. januar til 29. april 2013.
Høring:

Politiske udvalg:

Råd og foreninger:

Idrætspolitikken er udsendt til alle idrætsforeninger efter Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 15. januar 2013. Der indkaldes til fællesmøde for samtlige idrætsforeninger i starten af februar. Borgerhøring sikres gennem borgerpanelet. Og administrativt sker det via nyhedsportalen.

Beslutning
Idrætspolitikken besluttes endeligt således:

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Forslag til ny Idrætspolitik - januar 2013 efter KIU 15.1.2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at afgive høringsvar.

Beslutning

1. Udvalget henstiller at idrætspolitikken også kommer til at indeholde tiltag, der involverer unge ledige, unge indvandrere og unge efterkommere af indvandrere således at de integreres i idrætsforeningernes fællesskaber og netværk.

Fraværende: Børge Sørensen




13. Beskæftigelsesseminar 2013.
15.20G00 - 2013/01963

Sagsfremstilling
De sidste to år har Gribskov Kommune og Jobcenter Gribskov arrangeret et lokalt beskæftigelsesseminar.

Det påtænkes, at der også i 2013 skal afholdes et lignende lokalt seminar på arbejdsmarkedsområdet i perioden medio april - medio maj 2013. Perioden er valgt da denne passer godt sammen med processen frem mod beskæftigelsesplan 2014 og proces for budgettet.
Der er budgetseminar d. 16. april 2013 og Beskæftigelsesplan 2014 skal sendes i høring i Beskæftigelsesregionen senest d. 21. juni 2013.

Formål
Formålet med beskæftigelsesseminaret er bl.a. at drøfte de mange faglige/politiske temaer og straegier der er relevante for 2013 og Beskæftigelsesplan 2014.

Beskæftigelsesseminarene i 2011 og 2012 har været rundt om forskellige brede emner på arbejdsmarkedsområdet.

Indhold
På baggrund af ikrafttrædelsen af en række store reformer i 2013 og en forventning om flere store reformer på området i 2013/14 foreslår administrationen, at der afholdes et arbejdsseminar der i højere grad end tidligere år danner grundlag for mere konkrete drøftelser og prioriteringer for indsatsen på arbejdsmarkedsområdet.

Administrationen har følgende input til mulige temaer på seminaret:

• "Tema langvarige ledige/sygemeldte" temaet kan bl.a. indeholde emner omkring forebyggelse af flere personer på permanente forsørgelses indkomster, langvarige ledige på kontanthjælp, A-dagpenge og sygedagpenge m.v.
• "Tema unge" temaet kan bl.a indeholde Jobcenterets indsats overfor unge på offentlig forsørgelse, fokus på at flere gennemføre ordinær uddannelse, indsatser overfor den del af ungemålgruppen der er vurderes til at være langt fra arbejdsmarkedet / uddannelsessystemet m.v.
• "Tema virksomhedsindsats" temaet kan bl.a. indeholde emner omkring Jobcenterets indsats overfor lokale virksomheder, Jobcenteret som rekrutteringsbase m.v.
• "Tema kommende reformer" temaet kan bl.a. indeholde gennemgang og konkret drøftelse af eventuelle nye reformer på kontanthjælpsområdet og refusionsområdet

Ovenstående temaer er ikke udtømmende.

Seminaret foreslås afholdt som heldagsseminar i Jobcenterets lokaler.

Deltagere
Deltagende har tidligere været medlemmer af arbejdsmarkedsudvalget, borgmester, direktion, medlemmer af LBR, ledelse fra Jobcenter Gribskov, medarbejdere i sekretariatet, tillidsrepræsentanter og enkelte medarbejdere, der direkte har opgaver med beskæftigelsesindsatsen i forhold til jobcentrets målgrupper.

Administrationen anbefaler, at målgruppen for seminar 2013 er den samme som ovenstående.

Videre proces
Såfremt Arbejdsmarkedsudvalget ønsker et beskæftigelsesseminar 2013 vil administrationen arbejde videre med konkret indhold frem til Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 3. april 2013.

Administrationen vil tage udgangspunkt i de ønsker Arbejdsmarkedsudvalget tilkendegiver som led i nærværende dagsorden.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at beslutte om der skal afholdes beskæftigelsesseminar i 2013
2. at give input til temaer for beskæftigelsesseminaret

Beslutning

1. Udvalget ønsker, at afholde beskæftigelsesseminar. Administrationen fastsætter passende dato.
2. De af administrationen foreslåede temaer tiltrædes

Fraværende: Børge Sørensen, Flemming Trojel.




14. Fælles borgere - fælles praksis
27.00G00 - 2012/09680

Sagsfremstilling
1. Baggrund

Nærværende sag er en opfølgning på den orientering om arbejdet med "Fælles borgere - fælles praksis", som udvalget modtog på sit møde 20.06.2012. Den 30.01.2012 afholdtes endvidere fællesmøde om arbejdet for Social- og Sundhedsudvalget, Arbejdsmarkeds- udvalget og Børneudvalget.

Sagen forelægges m.h.p. at give en orientering om hvilke løsninger og metoder der implementeres i driftsorganisationen i 2013 med afsæt i erfaringerne fra pilotprojektarbejdet der er gennemført i 2012, samt hvilke indsatser vi vil arbejde videre med at afprøve yderligere, før der tages stilling til eventuel implementering i driftsorganisationen.

Sagen forelægges enslydende for Børneudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Social- og Sundhedsudvalget.

2. Formål og mål med "fælles borgere - fælles praksis"

"Fælles borgere - fælles praksis" handler om de borgere, som har en sag i mere end én social afdeling. Ofte er der tale om borgere, som ud over ledighed også har sundhedsrelaterede eller sociale problemer, eventuelt familier med børn. Det handler om at skabe bedre rammer for at sikre borgeren en koordineret og sammenhængende indsats. Det overliggende formål er, at ledige borgere med personlige og/eller sociale og/eller sundhedsmæssige problemer, og som eventuelt har børn, støttes i at udnytte egne ressourcer bedre - hen imod selvforsørgelse.

For en nærmere gennemgang af projektarbejdet i 2012 henvises til bilag.

3. Implementeringsplan

Nedenfor beskrives hovedelementer i den implementering af pilotarbejdet, som nu er i gang:

1. fem målgrupper eller livssituationer, hvor der ofte er behov for at samarbejde på tværs
2. indledende beskrivelse af effektmål for arbejdet
3. en ny mødestruktur, der skal gøre det nemmere for medarbejdere og borgere at navigere når der er behov for at samarbejde på tværs
4. nye rammer for ledelse på tværs der skal sikre praksisnær ledelse og klar ansvarsfordeling i ledelsen
5. kodeks for samarbejde på tværs der sammenfatter de vigtigste værdier og spilleregler

Ad 1. Målgrupper
Pilotarbejdet i 2012 tog afsæt i fem målgrupper/livssituationer, som var udvalgt da vi erfaringsmæssigt vidste at der her ofte var og er borgere, som har sager i flere afdelinger, og hvor barrierer for samarbejde ofte gør sig gældende.

Målgrupperne er således udvalgt på baggrund af pilotprojekterne og afspejler desuden nationale tendenser i lovgivning m.v., f.eks. FØP reformen.

De udvalgte målgrupper er:

• Unge - unge op til 25 år, herunder unge i målgruppe for STU, hvor der er behov for særlig støtte i overgangen barn/voksen - særligt m.h.p. uddannelse (dog ikke unge med hjerneskade eller unge under integrationsloven
• Hjerneskade - børn og voksne med erhvervet hjerneskade i rehabiliteringsfasen, hvor der er et særligt behov for samarbejde for at sikre genoptræning og rehabilitering der svarer til den enkelte borgers behov
• Genoptræning - borgere med genoptrænings- og rehabiliteringsbehov hvor målet er at borgeren hurtigst muligt kan starte på arbejde igen eller komme i arbejde
• Rehabilitering - borgere der er langt fra arbejdsmarkedsmarkedet og som har komplekse sociale- og sundhedsmæssige problemer.
• Integration - børn og voksne under integrationsloven og etniske minoriteter hvor målet er integration i det danske samfund og selvforsørgelse

Ad 2. Effektmål - indledende
For hver målgruppe af fælles borgere opstilles et sæt af effektmål, som tager afsæt i allerede formulerede mål på sektorområderne suppleret med enkelte nye mål. Der skal arbejdes i dybden med målene i løbet af de kommende måneder - nedenfor præsenteres foreløbige udkast til effektmål.

Udvalget bedes drøfte disse ud fra det enkelte fagudvalgs perspektiv med tværgående hensyn for øje, og administrationen vil på den baggrund arbejde videre frem mod udvalgsbeslutninger i starten af 2. kvartal.

Ad 3. Mødestruktur
Pilotarbejdet viste, at der er behov for en fastlagt mødestruktur for samarbejdet på tværs. Altså nogle mødeflader for tværfaglig drøftelse af sager, hvor man kan afklare bemanding af adhoc teams og sagers videre forløb.

Der etableres derfor en ny tværgående mødestruktur, som vi kalder arenamøder for at sikre tværgående/tværfaglig koordination og indsats på medarbejderniveau i forhold til borgere i de 5 udvalgte målgrupper.

Deltagerne på arenamøderne skal endvidere sikre at der tages initiativ til forbedring og nyudvikling af indsatser og løsninger m.h.p. bedre kvalitet og effektivitet/effekt.

Arenamødernes form og indhold er udviklet af/sammen med de medarbejdere, der deltog i pilotarbejdet 2012.

Det er målet med etableringen af arenaerne, at vi hermed får en infrastruktur for det tværgående samarbejde, som betyder at den enkelte medarbejder kan navigere mere effektivt end i dag, og hvor det er borgerens livssituation der bestemmer samarbejdet.

Ad 4. Ledelse på tværs
Med Gribskov Kommunes satsning på "fælles borgere- fælles praksis" implementeres et nyt "mindset" med tværgående mål og indsatser i alle de sammenhænge, hvor borgerens eller familiens livssituation kalder på det. Lovgivningen og vores administrative organisering er som udgangspunkt ikke gearet til det - endnu!

Der skal derfor være vedvarende politisk og ledelsesmæssigt fokus på at understøtte processen og på at turde gå nye og bedre veje, hvor vi ikke bare gør "mere af det samme" og hvor vi udfordrer "plejer".

Når medarbejderne skal samarbejde på tværs skal lederne det også. Der etableres derfor et tværgående forbedringsteam på ledelsesniveau (chef, direktører). Teamet skal:

• samarbejde om at realisere effektmålene
• virkeliggøre kodeks for samarbejde på tværs
• skabe en praksisnær forbedrings- og innovationskultur

Ledelsen skal også sikre, at der er en klar ansvars- og rollefordeling i den tværgående indsats og at der er ressourcer og kompetencer til at løfte opgaverne. På chefniveau er ansvarområderne for 2013 fordelt således:

Unge: Signe Riedel
Hjerneskade: Annette Homilius
Genoptræning: Mette Bierbaum
Rehablitering: Peter Olsen
Integration: Randi Sveistrup

Annette Homilius er chefansvarlig for det videre implementeringsarbejde, jf. fokuseringer i 2013. Inger Marie Vynne er direktøransvarlig.

Ad 5. Kodeks - spilleregler for det tværgående samarbejde
Undervejs i pilotarbejdet er udarbejdet et sæt spilleregler - et kodeks for samarbejdet med og om fælles borgere. Spillereglerne er dynamiske - i takt med at vi bliver klogere, vil vi videreudvikle den forståelse og praksis, som ligger bag spillereglerne, og vi vil videreudvikle spillereglerne i sig selv.

Spillereglerne søger ikke at indfange alle facetter af samarbejde om fælles borgere eller af god sagsbehandling. F.eks. beskæftiger spillereglerne sig ikke med, hvad der er gode mål eller krav til dokumentation. Det ligger i sagens natur i medarbejdernes kernefaglighed og i ledernes basisansvar. Formålet er snarere at sætte nogle ord på det, vi aktuelt opfatter som de væsentligste og mest nødvendige aftaler om, hvordan vi arbejder og samarbejder med borgerne og hinanden. På tværs af lovgivning og organisatoriske skel.

I overskrifter lyder kodeks som følger:
1) Vi undersøger fra første henvendelse, om borgeren har en sag i andre centre
2) Vi indhenter relevante oplysninger
3) Vi spørger borgeren og hans/hendes netværk hvad der giver mening - inden vi danner os vores egen mening.
4) Vi arbejder ud fra et ressourcesyn
5) Vi prioriterer forebyggelse og tidlig indsats - og arbejder for inklusion
6) Vi samarbejder situationsbestemt med afsæt i fælles mål
7) Vi ser mødearenaerne og ad hoc teams som nødvendige - og nogen gange "barske" - reflektionsrum
8) Vi holde os ajour med de frivillige tilbud og samarbejder aktivt med frivilligcentre og borgere der gerne vil gøre en indsats
9) Lederne og politikerne har et særligt ansvar

Kodeks er vedlagt som bilag.


4. Videre frem - fokuseringer for 2013

I første halvår 2013 er fokus rettet mod implementering af arenamøderne og sikring af fælles dokumentationsplatform, så vi sikrer, at forbedrings- og innovationsforslag fra arenaerne samles sammen systematisk og behandles af det tværgående forbedringsteam.

I anden halvdel af februar afholdes fælles møde på tværs af relevante dele af MED organisationen som led i implementering

For 2013 peges derudover på disse fokuseringer:

• Borgerorientering - fortsat arbejde med hvordan vi kan udvikle nye måder at møde borgeren på.

• Samspil mellem "Fælles borgere - fælles praksis" og implementering af førtidspensionsreformen - fortsat arbejde med at der sættes ind med en rehabiliterende indsats så tidligt som muligt, når der konstateres et behov for tværgående samarbejde med og om borgeren - også længe før der bliver tale om at indsatsen overgår til regelsættet i førtidspensionsreformen.

• Kompetenceudvikling - fortsat udvikling af medarbejdernes evne til at møde borger på nye måder, f.eks. i samtalen med borger, samt lederes og medarbejderes evne til at agere i den nye tværgående infrastruktur.

• Tværgående budgetter og effektmål - udvikling af tværgående budgetmodeller for at understøtte helhedstænkning og samarbejdet på tværs af organisationen ift. indfri tværgående målsætninger.

Sagen genoptages på møde primo 2. kvartal 2013 m.h.p. en nærmere drøftelse og beslutning af drivende målsætninger; og m.h.p. drøftelse af implementering af førtidspensionens krav om etablering af centralt rehabiliteringsteam og samarbejde med regionen.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Bilag
Bilag: Fælles borger - fælles praksis: Status 2012
Bilag: Samarbejdet med og om fælles borgere - fælles kodeks

Indstilling
Administrationen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget

1. at drøfte effektmål med henblik på input til administrationens videre arbejde
2. at godkende implementeringsplan
3. at godkende fokuseringer for 2013

Tidligere udvalgsbeslutninger
Den 20.06.2012 tog Arbejdsmarkedsudvalget orientering om status til efterretning, godkendte fokuseringer i 2. halvår 2012 og besluttede at genoptage sagen i 4. kvartal 2012. Denne orientering var en opfølgning på tidligere behandlede sager på BØR den 20.09.11, ARB den 21.09.11 og SSU den 28.09.11 samt fællesmøde mellem de tre udvalg afholdt den 30. januar 2012.

Beslutning

1. Drøftet. Udvalget anbefaler, at administrationen udarbejder effektmål
2. Godkendt
3. Godkendt

Fraværende: Børge Sørensen, Flemming Trojel




15. Ministermålet for kommunens "Uddannelsesgrad”. Beskæftigelsesplan 2013
15.00G00 - 2012/49463

Sagsfremstilling
Baggrund
Arbejdsmarkedsudvalget godkendte d. 26. september 2012 administrationens oplæg til Beskæftigelsesplan for 2013 (sag nr. 58).

Ved godkendelsen d. 26. september 2012 orienterede administrationen, at Beskæftigelsesministeriet først senere ville have mulighed for, at fastsætte en konkret mål.

Fra januar 2013 er det muligt, at fastsætte et konkret mål. På den baggrund forelægges sagen på ny Arbejdsmarkedsudvalget.

Forudsætninger
Uddannelsesgraden hænger i en vis udstrækning sammen med konjunkturerne. I en periode med højkonjunktur og relativt mange ufaglærte jobåbninger vil flere unge uden uddannelse
sandsynligvis tage et ufaglært job frem for at gå i gang med en uddannelse. Omvendt vil flere unge gå i gang med en uddannelse i en lav konjunktur.

Konjunkturerne forventes ikke at ændre sig markant i 2013, og uddannelsesgraden forventes derfor ikke at blive påvirket væsentligt af konjunkturerne i 2013.

I ministerens oplæg til målfastsættelse i er det ambitionen, at en øget indsats i 2013 vil medføre en højere uddannelsesgrad, hvorfor regionen har fastlagt et tillæg på 6 procentpoint.
Citat fra Beskæftigelsesregionens "forudsætningsnotat", jf. bilag 1:
”Uddannelsesgraden for unge er imidlertid ministermål i 2013, hvilket indebærer en forventning om, at indsatsen på området fremadrettet styrkes. Der bør derfor lægges et tillæg til ovenstående niveau for 2011 ifm. den konkrete målfastsættelse”.

”Uddannelsesgraden for unge under 30 år i Østdanmark i 2013 skal (derfor) være 28 pct., svt. en stigning på 6 procentpoint fra 2011 til 2013”.

I tabel 1 ses uddannelsesgraden for henholdsvis hele landet og Gribskov Kommune i 2011 og ministermålet for 2013. Jf. tabellen ligger ministermålet for Gribskov Kommune i 2013, 1 procentpoint over målet på landsplan.

Tabel 1:

			Antal ydelsesmodtagere under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse	Uddannelsesgrad (ministermål)
Gribskov	I alt	Jan-dec 11	366	22,7
	A-dagpenge	Jan-dec 11	55	20,5
	Kontanthjælp	Jan-dec 11	311	23,0
Hele landet	I alt	Jan-dec 11	72.412	21,7
	A-dagpenge	Jan-dec 11	10.047	20,2
	Kontanthjælp	Jan-dec 11	62.365	21,9

Kilde: Jobindsats.dk

Hvordan opgøres uddannelsesgraden?
Målet opgøres som en uddannelsesgrad blandt unge 15-29-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere (eksl. match 3) uden erhvervskompetencegivende uddannelse.

Der måles således på, hvor stor en del af tiden i løbet af et år, målgruppen er i uddannelse ud af den samlede tid på offentlig forsørgelse.
– dvs. antal uger i ordinær uddannelse divideres med det samlede antal uger på offentlig forsørgelse (inkl. uger i uddannelse med anden forsørgelse, fx SU).

Ordinær uddannelse, aktivering i form af ordinær uddannelse eller uddannelses revalidering, der ligger på niveau med eller over den unges hidtidige uddannelsesniveau tæller med som uddannelse.

For en yderligere uddybning se bilag 1

Fastsættelse af målniveau for Gribskov Kommune
Gribskov Kommune er opmærksom på, at det i årene fremover vil være en stor udfordring, at sikre, at flere unge kommer i uddannelse.

Dels har Gribskov Kommune en allerede kendt udfordring i forhold til uddannelsesniveauet hos de unge, dels stilles der større og større kompetencekrav på arbejdsmarkedet de kommende år og ikke mindst gør konjunkturene, at alene de bedst kvalificerede kommer ind på arbejdsmarkedet.

Der henvises endvidere til Beskæftigelsesplan 2013 kapitel 3, hvor der er afdækket en række mulige indsatsområder og konkrete tiltag.

Udviklingen viser, at der fortsat er et stor behov for at fortsætte og forstærke indsatsen med henblik på, at få flere unge i gang med en uddannelse og særligt fokus på at gennemføre denne.

Da det er første gang dette mål eksisterer er der ikke historiske data på målet. Administrationen vurderer, at der ikke er grundlag for at afvige fra ministerens og Beskæftigelsesregionens målsætning om et tillæg på 6 procentpoint i Gribskov Kommune.

Administrationen anbefaler, derfor en stigning på 6 procentpoint fra december 2011 til december 2013.

Lovgrundlag
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats § 23, LBK nr 735 af 03/07/2009

Økonomi
-

Bilag
Bilag 1. Forudsætningsnotat. Niveau for ministermål 1. Flere unge i uddannelse

Forudsætningsnotatet angiver (ikke bindende) rammer og guidelines for det pågældende mål ifh.t ambition, realisme og sammenhæng til andre kommuner.

Indstilling
Administrationen indstiller .

1. at godkende ministermålet for kommunens "Uddannelsesgrad”. Beskæftigelsesplan 2013.

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen, Flemming Trojel





Efterretningssager

16. Jobrotation i Gribskov Kommune .2013
15.00A00 - 2012/50286

Sagsfremstilling
Tidligere. Jobrotation i Aleris
I samarbejde med Aleris, SOPU - skolen i Hillerød og FOA indledte Jobcenter Gribskov i starten af 2012 et jobrotationsforløb, der skulle sikre, at 10 Alerismedarbejdere gennemførte en efteruddannelse og, at der som vikarer for medarbejderne blev ansat ledige, der opfyldte de ledighedskrav, der er gældende for at ledige kan indgå i jobrotationsforløb. Det lokale beskæftigelsesråds (LBR) havde allerede i 2011 haft fokus på udviklingen i antallet af langtidsledige og ønskede, at der skulle satses på at bringe jobrotation i anvendelse til gavn for både virksomhedernes kompetenceniveau og og at øge beskæftigelsesmuligheder for ledige. Jobrotationsprojektet med Aleris blev etableret og gennemført med støtte fra LBR i 2012.

Projekt Gribskov Roterer

Information om jobrotation og undersøgelse af efteruddannelses behovet hos virksomheder beliggende i Gribskov kommune
Med støtte fra Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) og i samarbejde med LO Storkøbenhavn - Projekt og Analyse blev der i månederne oktober 2012 - januar 2013 gennemført Projekt Gribskov Roterer med det formål at engagere virksomheder i Gribskov Kommune til at gøre brug af jobrotation og undersøge mulighederne for jobrotation. I forbindelse med projektet er der gennemført en informationskampagne om jobrotation og afdækning af virksomheders interesse/behov for efteruddannelse. Undersøgelsen er foretaget på baggrund af brev, annoncering, mail og telefonisk opfølgning.
Der blev rettet henvendelse til (174) virksomheder beliggende i Gribskov Kommune. Det er lykkedes at få tilbagemeldinger fra 40 virksomheder, hvoraf 8 virksomheder fandt det relevant at gøre brug af jobrotationsordningen i forbindelse med at medarbejdere skulle efteruddannes. 5 virksomheder har udtrykt interesse om at høre mere om jobrotationsordningen.


Status og plan for Jobrotation i 2013
Jobcenter Gribskov ansøgte LBR om støtte til at udvikle og implementere jobrotation som almindeligt anvendt indsats i jobcentrets beskæftigelsesindsats i 2013. LBR støtter projektet med 200.000 kr i 2013. Jobcenteret finansierer den resterende del.

Projektets øvrige formål er :

• at anvende de data og informationer om efteruddannelses behov, der er fremkommet i forbindelse med projekt Gribskov Roterer
• at planlægge og etablere jobrotationsprojekter i samarbejde med de virksomheder, der positivt har tilkendegivet, at det vil være relevant for dem at efteruddanne medarbejdere ved hjælp af jobrotationsforløb
• at etablere samarbejdsrelationer med de uddannelsesinstitutioner, der udbyder relevant uddannelse i forhold til virksomhedernes behov for uddannelse
• at informere virksomheder i beliggende Gribskov Kommune om efteruddannelse med brug af jobrotationsordningen
• forankre brugen af jobrotation således jobrotation i 2014 ikke længere kører i projektform, men som led i den almindelige indsats på linje med brug af virksomhedspraktikker, løntilskud m.v.

De virksomheder (se ovenfor), der reelt har efteruddannelses behov og de virksomheder, der ønsker at høre mere om ordningen vil alle inden udgangen af februar være besøgt med henblik på enten at få konkretiseret efteruddannelses behovet eller blive orientering om jobrotation.

Mål:
Jobcenterets mål for 2013 er etablering af forløb der skaber 50 vikariater på baggrund af jobrotation.
Målet er ambitiøst, men tænkes indfriet gennem de virksomheder der allerede har udtrykt ønske om, at benytte sig af jobrotation, samt de virksomheder i løbet af 2013, efter at have modtaget nærmere information om fordelen ved jobrotation, ønsker at igangsætte efteruddannelse af deres medarbejdere.

Arbejdsmarkedsudvalget gøres i øvrigt opmærksom på, at der i Beskæftigelsesplan 2013 er nævnt, at målet er 50 helårspersoner - dette er en fejl.

Jobrotation i Center for Arbejdsmarked.
I Center for Arbejdsmarked undersøges pt. om jobrotation på lignende måde som i Aleris projektet kunne anvendes til at øge kompetencerne hos medarbejdere i centret.

Uddannelsen for medarbejdere i Center for Arbejdsmarked kan tilrettelægges således, at der bliver 3 niveauer for uddannelse:

1. Et generelt niveau med uddannelser, der henvender sig til samtlige medarbejdere således at det generelle kompetenceniveau hæves. Det kunne gøres med uddannelser, der styrker samtlige medarbejdere i at tage i mod og informere borgere, så borgeren føler sig tryg ved at møde på jobcentret. Førstehjælpskurser kunne også gives på dette niveau
2. Et mere konkret niveau, hvor de enkelte teams uddannes i forhold til opgaver, der er relateret til den målgruppe teamet har ansvar for. Det kunne eksempelvis være uddannelse i Den gode sagsbehandling, konflikthåndtering og konfliktløsning.
3. Det tredje niveau retter sig mod enkelte medarbejdere, der har behov for ajourføring af kompetencerne både i forhold til aktuelle opgaver og i forhold til nye opgaver.

I første halvår 2013 arbejdes med at indsamle viden og erfaringer fra andre kommuner/jobcentre med henblik på, at vurderer hvor vidt det er realistisk at gennemføre og i hvilket omfang, under hensyntagen til centerets økonomi.

Inden en eventuel jobrotationsplan for centeret kan gennemføres kræver det en tæt dialog med Lokal Udvalget, de implicerede teams m.v.

Lovgrundlag
Lov om en aktiv beskæfigelsesindsats kap.18

Økonomi
Jobrotationsydelsen udgør 194,84 kr / time når jobrotation foregå i en privat virksomhed
- og beregnes efter antallet af timer den private virksomheds medarbejder(e) deltager i uddannelse.
Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr /time når jobrotation foregår i en offentlig virksomhed

De ledige, der blev ansat som vikarer på Aleris, ville hvis de ikke var blevet ansat som vikarer have modtaget ca. 500.000 kr i dagpenge for perioden sep - december 2012. Ansættelsen som vikar har medført en kommunal mindreudgift på dagpenge svarende til ca. 350.000 kr

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller :

1. at udvalget tager orienteringen til efterretning

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen, Flemming Trojel




17. Økonomiudvalgets rammeudmelding for budget 2014-2017
00.30S00 - 2013/01030

Sagsfremstilling
På Økonomiudvalgsmødet d. 21.01.2013 blev rammerne for budgetarbejdet, herunder de økonomiske principper for 2014-2017, besluttet.
Beslutningen medfører, at fagudvalgene i første halvår 2013 skal arbejde med en konkret udmøntning af de allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem jf. tabel 1 herunder.

Tabel 1: Fordeling af allerede vedtagne budgetreduktioner for 2014 og frem


Til udmøntningen af budgetreduktionerne udarbejder de enkelte fagudvalg et prioriteringskatalog med forslag svarende til deres andel af budgetreduktionerne jf. tidsplanen angivet herunder.


Tidsplan for fagudvalgenes arbejde første halvår 2013
Fagudvalgene skal arbejde efter følgende tidsplan i første halvår af 2013:

Februar – april:
Udvalgene arbejder med 1. version af deres prioriteringskatalog på baggrund af rammer udmeldt af Økonomiudvalget.

April:
På april møderne vedtages der en 1. version af udvalgenes prioriteringskataloger. Ultimo april samler byrådet op på dette arbejde på et heldags budgetmøde.

Maj:
På udvalgenes møder udarbejdes 2. version af prioriteringskataloget med afsæt i byrådets opsamling på heldags budgetmødet i april. Prioriteringskataloget sendes efterfølgende i høring.
Juni:
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler udvalgene de indkomne høringssvar og udarbejder den endelige version af prioriteringskataloget.


Økonomiske principper for budgetarbejdet
Økonomiudvalget besluttede desuden følgende principper for den forestående budgetproces 2014-2017:

Det er Byrådets mål, at

1. Opnå tilstrækkeligt overskud på driften til at dække renter og afdrag på lån samt anlæg.

2. Der er et anlægsniveau på minimum 170 mio. kr. (2013-prisniveau) på det skattefinansierede område set over den fire årige budgetperiode.

3. Have en stram økonomisk styring. Tillægsbevillinger uden for det lovbundne område skal til enhver tid finansieres via omstillinger. Tillægsbevillinger på lovbundne områder finansieres indenfor den samlede økonomi i organisationen.

4. Likviditeten ultimo budgetåret skal være minimum 50 mio. kr.

5. Der løbende sker omlægninger og forbedringer for at sikre effektiviseringsgevinster.

Lovgrundlag

-

Økonomi
-

Bilag
-

Indstilling
Administrationen indstiller,

1. at Arbejdsmarkedsudvalget tager økonomiudvalgets rammer for budgetproces 2014-2017 til efterretning.

Beslutning

1. Tiltrådt

Fraværende: Børge Sørensen, Flemming Trojel






Mødet startet:
07:00 AM

Mødet hævet:
09:20 AM