Indholdsfortegnelse:
Åbne
19 Seniorprisen - en anerkendelse og påskønnelse af frivillige seniorer på §79
-området
20 Ældrerådsvalg 2013, valgprocedure og nedsættelse af valgbestyrelse
23 Høring: Udbud sundhed og social - Serviceniveau
25 Plejeboliganalyse 2013
Efterretningssager
21 Status vedr. patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune
22 Opfølgning på uanmeldt tilsyn september 2012 på Helsingegården
24 Samarbejde med aftenskolerne
Medlemmer:
 |
 |
 |
 |
Torben Møgelhøj |
 |
 |
 |
Else Hjortkilde |
 |
 |
 |
 |
 |
Jette Larsen |
 |
 |
 |
Kaj Bang |
 |
 |
 |
 |
 |
Leif Dræbye |
 |
 |
 |
Claus Sætter-Lassen |
 |
 |
 |
 |
 |
Annelise Torne Zinck |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
 |
 |
|
 |
 |
 |
|
 |
Godkendelse af dagsorden:
Fraværende:
Meddelelser:
Åbne
19. Seniorprisen - en anerkendelse og påskønnelse af frivillige seniorer på §79-området
29.00G00 - 2013/17640
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget skal på udvalgsmødet den 27/6 2013 tage stilling til, om udvalget ønsker at indstifte en Seniorpris for det frivillige arbejde på ældreområdet. Prisen kan eventuelt uddeles første gang på Ældremessen 1. oktober 2013. Ældrerådet bedes give bemærkninger til udkast til model.
Administrationen har søgt inspiration til Seniorprisen fra bl.a. Kulturområdet, Idrætsområdet, Handicapområdet og i andre kommuner. På den baggrund er der udarbejdet udkast til en model, som præsenteres i det følgende.
Formål, kriterier, beslutningskompetence, præmien og niveau
Formål
- At påskønne og anerkende den frivillige indsats på ældreområdet i Gribskov Kommune
- At skabe opmærksomhed om den frivillige indsats på ældreområdet i Gribskov Kommune
Kriterier
Seniorprisen gives til en person, en gruppe, en forening eller en organisation:
- som gør en helt særlig indsats inden for det frivillige arbejde, og har et aktiverende og/eller forebyggende sigte (§ 79)
- som skaber opmærksomhed omkring den frivillige indsats på ældreområdet
- som samarbejder bredt med andre i lokalområdet (gennem partnerskaber, alliancer eller andre samarbejdsformer)
- som skaber resultater, der gør en positiv forskel for borgere i Gribskov kommune
Den særlige indsats skal foregå indenfor kommunegrænsen og komme borgere i Gribskov Kommune til gode.
Alle kan indstille en person, gruppe, forening eller en organisation, som de mener, gør en helt særlig indsats.
Beslutningskompetence
Ældrerådet udgør indstillingsrådet og skal komme med en fælles og samlet indstilling til mulige vindere af prisen.
Indstillingen skal være begrundet i forhold til kriterierne ovenfor. Prismodtageren har f.eks.:
- skabt engagement og virkelyst for mennesker f.eks. ved at skabe nye fællesskaber
- skabt opmærksomhed på en ellers overset problematik
- fremmet samarbejdet på tværs af foreninger, borgere og andre, der gør en frivillig indsats
- ydet en usædvanlig indsats evt. gennem en årrække.
Indstillingsrådet kan indstille tre kandidater til SSU. Beslutningen om den endelige indstilling træffes af SSU.
Det er ligeledes SSU, der har kompetencen til at nedlægge Seniorprisen igen, hvis udvalget på et senere tidspunkt skulle ønske dette.
Niveau
Præmien er kr. 5.000 samt et diplom og en buket blomster.
Prisen overrækkes på Ældremessen den 1. oktober af Formanden for Social- og Sundhedsudvalget.
Administrativ proces:
dato
|
aktivitet
|
ultimo juni
|
Møde med Indstillingsrådet |
ultimo. juni
|
Annonce klar (gribskov.dk, Ugeposten) |
juli - aug
|
Annoncering - indkaldelse af indstillinger |
14. aug.
|
Deadline for indstillinger |
14. - 28 aug
|
Behandling af indstillinger |
28. aug.
|
Indstilling fra Indstillingsrådet |
4. sep
|
Dagsorden udsendes (lukket punkt) |
11. sep
|
SSU møde - beslutning om prismodtager |
12. -19. sep.
|
Kontakte prismodtager, pressemeddelelse, invitere indstillere, øvrige indstillede og presse, diplom med motivation, arrangere festlighed mv. |
1. oktober
|
Uddeling af Seniorprisen på Ældremessen |
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Bilag
-
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at:
- afgive bemærkninger til udkast til model.
Beslutning
Ældrerådet synes, at det er i orden, at der indstiftes en seniorpris, men mener ikke, at det er Ældrerådets opgave at deltage aktivt i hverken udvælgelse eller indstilling.
20. Ældrerådsvalg 2013, valgprocedure og nedsættelse af valgbestyrelse
27.69.40G00 - 2012/28901
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget har på møde den 10. april 2013 besluttet, at valg til Ældrerådet skal ske som brevstemmevalg med anvendelse af ekstern leverandør til udsendelse og optælling af stemmer. Fristen for aflevering af brevstemmer og dermed skæringsdagen for optagelse på valglisten er sat til den 26. november 2013.
De nærmere procedurer for afholdelse af valget skal iht. retssikkerhedsloven ske i samarbejde mellem kommunen og det siddende Ældreråd. Der er derfor udarbejdet en valgprocedure, der beskriver fordelingen mellem henholdsvis valgsekretariat og valgbestyrelse samt frister for bl.a. opstilling som kandidat, udsendelse af valgmateriale, afholdelse af valgmøder og opgørelse af valget.
Valgbestyrelsen fastsættes til at være det siddende Ældreråd, og valgbestyrelsens formand fastsættes til at være den siddende formand for Ældrerådet.
Frist for opstilling som kandidat fastsættes til den 1. oktober 2013 kl. 12:00.
Tidligste udsendelse af valgmateriale kan ske den 28. oktober 2013.
Frist for modtagelse af stemmesedler den 26. november 2013 kl. 12:00.
Valgbestyrelsen har følgende opgaver:
- Godkende kandidater
- Foretage lodtrækning af kandidatrækkefølge på stemmesedlen
- Ophæng af valg-informationsplakater relevante steder i kommunen
- Holde oplæg om Ældrerådets arbejde samt afholdelse af valget på valgmøderne
- Godkende valgresultatet
- Foretage indstilling til Byrådet vedr. afgørelse af valgklager
Valgsekretariatet varetages af Center for Social og Sundhed.
Lovgrundlag
LBK nr. 930 af 17. september 2012 om lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) § 31, stk. 3.
Økonomi
-
Bilag
Valgprocedure Ældrerådsvalg 2013.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at
- Ældrerådet godkender valgproceduren.
Beslutning
Ældrerådet finder det forvirrende, at der ikke er overensstemmelse mellem den officielle dagsorden og det forud udsendte materiale. Ældrerådet kan derfor ikke afgive et kvalificeret høringssvar.
Ældrerådet delegerer til formanden at tage stilling til de rejste spørgsmål.
23. Høring: Udbud sundhed og social - Serviceniveau
27.00G00 - 2013/04262
Sagsfremstilling
Social- og Sundhedsudvalget har som led i budgetprocessen - og koblet til det kommende udbud på social- og sundhedsområdet - behandlet 1. version af reviderede kvalitetsstandarder, og sender nu disse i høring.
For at sikre en god høringsproces har administrationen inviteret Ældrerådet, Handicaprådet og DH Gribskov, Ældresagen samt repræsentanter fra de frivillige foreninger til dialogmøde den 29. maj om kommunens overordnede økonomiske situation, de politiske prioriteringskataloger samt kvalitetsstandarderne.
Kvalitetsstandarderne på Social- og sundhedsområdet har været igennem en omfattende revision med henblik på at
- Understøtte de mål og fokuseringer, der er fastlagt i forbindelse med det kommende udbud på social- og sundhedsområdet
- Forenkle standarderne og indarbejde inputs fra forskellige interessenter (brugere, fageksperter, frivillige m.fl.)
- Skabe grundlag for omlægninger, så fokus på indsatserne bliver en aktiverende og rehabiliterende tilgang, hvor der arbejdes med borgeren i stedet for "for" borgeren
I udgangspunktet fremstår serviceniveauet stort set uændret. Det vil dog være forventningen, at der fortsat vil være et betydeligt pres på Gribskov Kommunes økonomi, ikke mindst pga. den demografiske udvikling, som bevirker, at serviceniveauændringer vil blive taget op.
Kvalitetsstandarderne udgør samlet set et omfattende materiale. Nedenfor er de væsentligste ændringer i standarderne skitseret.
Ældre/sundhed
Kvalitetsstandard |
Ændringer |
Bemærkninger |
Personlig pleje |
- Tildelingskriterier som i dag.
- Forenkling og sammenhængende indsatser
- Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering
- Færre ydelser, men mere målrettede indsatser i fht Måltidet, at komme omkring, personlig hygiejne og påklædning. Det vil sige øget fleksibilitet i visitation og leverance
- Ydelserne er opbyggelige mhp. at kunne følge borgernes funktionsniveau mod det bedre eller hvor det går dårligere.
- Fsva. bad lægges der op til at gå fra "ugebad" til bad efter behov.
- Det forudsættes at der er etableret bad i hjemmet. Der køres ikke til bad på plejecentrene.
- Hyppighed og omfang som i dag
|
Samlet er der færre ydelser at visitere til, men ydelserne dækker det samme, - Det vil sige at der her er sket en væsentlig forenkling Der lægges op til øget faglig dialog mellem visitation og daglig ledelse hos leverandøren som led i den systematiske opfølgning |
Praktisk hjælp |
 |
 |
|
- Tildelingskriterier som i dag.
- Forenkling og sammenhængende indsatser
- Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering
- Færre ydelser, men mere målrettede indsatser i fht. at rydde op, at rengøre gulve, at holde overflader at skifte sengetøj. Det vil sige øget fleksibilitet i visitation og leverance
- Hyppighed og omfang som i dag
|
Det kan overvejes at lægge op til at borger i højere grad selv anvender teknologiske løsninger, hvor det er muligt |
|
- Tildelingskriterier som i dag.
- Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering
- Hyppighed og omfang som i dag
|
 |
|
- Tildelingskriterier som i dag.
- Forenkling og sammenhængende indsatser
- Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering
- Hovedindsatser fht. at planlægge indkøb, iværksætte indkøb, transport af varer samt at sætte varer på plads.
- Der ydes kun hjælp hvis borger eller andre ikke kan sikre bestilling og indkøb af hverdagsvarer, herunder bestilling over nettet
- Hyppighed og omfang som i dag
|
 |
|
- Tildelingskriterier som i dag, MEN hjælpen ydes som midlertidig hjælp til anden varmekilde er etableret
- Lovgrundlag er SERL § 83 og § 86, 2 - vedligeholdende træning - der arbejdes aktiverende "med borger" fremfor "for borgen " ud fra en konkret vurdering
- Hovedindsatser fht. at hente brænde, at hente petroleum, at hente koks, at tænde op , at vedligeholde varmekilde, at tømme askeskuffe.
- Hyppighed og omfang som i dag
|
Man kan overveje at omlægge brændselshjælp til midlertidig hjælp |
|
- Tildelingskriterier skærpes, men for borgere, der har moderate begrænsninger kan visiteres til madservice på kommunens plejecentre (uden udbringning)
- Fastholdelse af nuværende serviceniveau med såvel varm daglig udbringning som kold levering 3 gange ugentligt
- Fastholde krav om maden skal følge anbefalinger for dansk institutionskost
|
Det kan overvejes at omlægge til udbringning 1 eller 2 gange om ugen for der ønsker kold leverance eller helt at overgå til kold leverance. |
Fuldkost (center) |
|
 |
Særlig behov |
|
Denne standard dækker det lovkrav der angiver at kommunen skal have mulighed for at visitere ud over det der står i kvalitetsstandarderne i særlige tilfælde |
Sygepleje (kompleks pleje) |
- Indsatserne er opbygget omkring Sundhedsstyrelsens sygeplejefaglige problemområder
- Øget fokus på et forebyggende og aktiverende sigte
- Øget fagspecifikation i de enkelte ydelser
- Modernisering og øget krav ift. kompetenceniveau m.h.t. løsning af special indsatser som fx. IV terapi
|
Omlægninger som følger af flere nære sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen jf også regeringens sundhedsudspil, Maj 2013 |
Aktivitet |
|
Det kan overvejes at aktiviteterne også lægges ind i aftentimerne på plejecentre - obs for økonomi |
Stimulering af borger med Demens |
|
Det kan overvejes også at tilbyde dette til borgere der ikke bor på center. - obs dog transport økonomi |
- Genoptræning efter Sundhedloven
|
Helt nye standarder vedr.
- Komplicerede forløb efter SUL
- Ukomplicerede forløb efter SUL som følger kliniske vejledninger omkring omfang og forløb
- Hverdagsrehabilitering - serviceniveau fastholdt niveau
- Der ydes hjælp til at træne brug af offentlig transportmidler
|
Der lægges op til stor delegering til leverandøren, med anvendelse af relevante test før og efter træningsforløb m.h.p. at se effekten af indsatsen |
- Genoptræning efter serviceloven 86,1
|
- Træningen kan foregå i hjemmet
- Hverdagsrehabilitering - serviceniveau fastholdt niveau
|
 |
Social
Kvalitets- standard |
Ændringer |
Bemærkninger |
Social- pædagogisk støtte |
- Forenkling af beskrivelsen af serviceniveauet og sammenkædning af ydelser
- Der er fokus på samskabelse.
- Præciseret at serviceniveauet ikke indeholder transport til behandling i regionale tilbud samt mentorordning
- Præciseret at der under visitationen skal ses på om borgeren allerede er kompenseret via indsatser gennem anden lovgivning o.l.
|
Beskrivelsen af serviceniveauet er gået fra at være beskrevet i fire selvstændige kvalitetsstandarder til at hele serviceniveauet nu er samlet i én standard. Ydelserne er koblet sammen på en ny og enklere måde. Indsatser skabes i et samspil mellem borgeren, pårørende, frivillige organisationer og andre relevante i borgerens netværk og i civilsamfundet. |
Støtte og hjælp vedr. beboere på Kirkeleddet |
- Forenkling af beskrivelen af serviceniveauet og overgang til takstfinansiering
- Fokus på velfærdsteknologi og it-hjælpemidler ift. at medarbejderne skal holde sig opdateret indenfor ny teknologi i en sådan grad, at de kan støtte borgeren i at bruge hjælpemidler
- Præciseret at botilbudene jf. praksis arrangerer en fælles rejse for beboerne om året
|
Serviceniveauet er som noget nyt beskrevet i en ydelsesbeskrivelse for de to botilbud, således at der kan bydes på en takst. Botilbudene går således fra at have individuelle visitationer til hver enkelt borger til at have en takst på botilbudene Administrationen anbefaler, at kompetencen til at optage en borger i botilbuddet lægges ud til botilbuddet i lighed med kommunens øvrige takstfinansierede. Tilsynsenheden fører tilsyn med om beboergruppen passer til den målgruppe som er defineret for tilbuddet. |
Støtte og hjælp vedr. beboere på Skipperstræde |
- Forenkling af beskrivelen af serviceniveauet og overgang til takstfinansiering
- Fokus på velfærdsteknologi og it-hjælpemidler ift. at medarbejderne skal holde sig opdateret indenfor ny teknologi i en sådan grad, at de kan støtte borgeren i at bruge hjælpemidler
- Præciseret at botilbudene jf. praksis arrangerer en fælles rejse for beboerne om året
|
Serviceniveauet er som noget nyt beskrevet i en ydelsesbeskrivelse for de to botilbud, således at der kan bydes på en takst. Botilbudene går således fra at have individuelle visitationer til hver enkelt borger til at have en takst på botilbudene Administrationen anbefaler, at kompetencen til at optage en borger i botilbuddet lægges ud til botilbuddet i lighed med kommunens øvrige takstfinansierede. Tilsynsenheden fører tilsyn med om beboergruppen passer til den målgruppe som er defineret for tilbuddet. |
Kørsel
I løbet af efteråret 2013 skal SSU træffe beslutning om det kommende serviceniveau for kørsel til træning og aktivitet. SSU har på møde den 22. maj fastlagt principperne for det kommende serviceniveau, hvilke sendes i høring med de øvrige kvalitetsstandarder i denne dagsorden. Det overordnede mål er at sikre, at indretning af kørsel understøtter en aktiverende og rehabiliterende tilgang jf. også mål og fokus for omlægningerne på social- og sundhedsområdet og det innovative udbud.
Handicaprådet forelægges med denne dagsorden de reviderede kvalitetsstandarder med henblik på at afgive høringssvar.
På baggrund af den gennemførte hørings- og dialogproces behandler Social- og sundhedsudvalget de indkomne høringssvar og udarbejder de endelige versioner af kvalitetsstandarder, som vil indgå i det kommende udbud på social- og sundhedsområdet.
Lovgrundlag
Lov om Social service - konkrete henvisninger fremgår af de enkelte kvalitetsstandarder.
Sundhedsloven - konkrete henvisninger fremgår af de enkelte kvalitetsstandarder.
Økonomi
Omlægningerne forudsættes at kunne gennemføres inden for den nuværende ramme baseret på de eksisterende priser. Omlægningerne vurderes derudover som nødvendige for at reducere presset fra den stigende demografi de kommende år. Det vil være nødvendigt at pege på yderligere handlinger, såfremt de økonomiske forudsætninger ændres f.eks. i forbindelse med økonomiaftalen. Derudover skal der skabes råderum, hvis der skal ske yderligere investeringer i f.eks. forebyggelse.
Bilag
Bilag på følgende kvalitetsstandarder:
Bilag 1: KS Sygepleje
Bilag 2: KS Personlig pleje
Bilag 3: KS Rengøring
Bilag 4: KS Tøjvask
Bilag 5: KS Indkøb
Bilag 6: KS Brændselshjælp
Bilag 7: KS Komplicerede genoptræningsforløb efter sundhedsloven
Bilag 8: KS Ukomplicerede genoptræningsforløb efter sundhedsloven
Bilag 9: KS Hverdagsrehabilitering
Bilag 10: KS Genoptræningsforløb efter serviceloven
Bilag 11: KS Stimulering af borgere med demens
Bilag 12: KS Aktivitet
Bilag 13: KS Særlig behov
Bilag 14: KS Madservice og udbringning
Bilag 15: KS Fuldkost til centerbeboere
Bilag 16: KS Socialpædagogisk støtte
Bilag 17: Ydelsesbeskrivelse Botilbud Kirkeleddet og Skipperstræde
Bilag 18: Kørsel (princip)
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet
- at afgive høringssvar til kvalitetsstandarderne.
Beslutning
Ældrerådet mener, at
- Kvalitetsstandarderne skal leve op til punkterne i vejledningen ”Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem” udarbejdet af Kommissionen for livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem.
- Den omsorg , der skal vises over for de svageste borgere, kommer slet ikke til udtryk i ”Serviceskrivelse for borgere”.
Opdelingen i Aktiverende, rehabiliterende og kompenserende tilgang/hjælp virker efter Ældrerådets opfattelse ikke som udtryk for et ønske om at øge livskvaliteten for borgeren eller for den nødvendige omsorg. Denne tilgang må af den visiterede borger opfattes som unødigt krænkende.
- Ældrerådet finder det uheldigt, at frivillighed/frivillig arbejdskraft fortsat indgår i kvalitetsstandarderne. Det må være helt klart og fremgå af servicebeskrivelserne, at visiterede ydelser ikke må udføres af frivillig arbejdskraft. Se i øvrigt tidligere fremsendte notat om spilleregler i forbindelse med frivilligt arbejde.
- Ældrerådet mener, at kvalitetsstandarderne ikke kan gøres færdige, før de er vurderet i forhold til Hjemmehjælpskommissionens rapport, som forventes at foreligge omkring 1. juli.
25. Plejeboliganalyse 2013
03.01G00 - 2012/59212
Sagsfremstilling
Indledning
Punktet omhandler en sag, der skal behandles af SSU til mødet d. 27. juni 2013, hvorefter den vil blive behandlet i ØU (d. 12. august 2013) og Byrådet (d. 2. sept. 2013). Ældrerådet gives mulighed for at afgive et høringssvar.
Baggrund
Administrationen har gennem 2011 og 2012 udarbejdet en række boliganalyser inden for boligmassen på Social- og Sundhedsudvalgets område. Dette dagsordenspunkt omhandler en opfølgning på plejeboliganalysen fra september 2011. Opfølgningen giver anledning til at overveje, hvornår der er behov for, at der udvides med et nyt plejecenter.
Plejeboliganalysen fra 2011 udgjorde en del af beslutningsgrundlaget, da SSU sidste år i juni måned - som et led i udmøntningen af besparelserne i forbindelse med budget 2013 - indstillede, at de midlertidige pladser på Helsingegården/Søstien skulle nedlægges, og at disse 24 pladser efterfølgende successivt skulle konverteres til permanente plejeboliger.
Med den ajourførte plejeboliganalyse fra maj 2013 er det nu muligt at vurdere plejeboligkapaciteten i Gribskov Kommune, herunder virkningen af beslutningen om ændringen i kapaciteten for henholdsvis permanente og midlertidige pladser.
Udviklingen i plejeboligkapaciteten i 2012
Plejeboliganalysen falder i to dele:
Permanente pladser
Den ajourførte plejeboligprognose viser, at det tidligst om 4-5 år vil være nødvendigt at udvide antallet af permanenter pladser. Usikkerhedsforhold omkring prognosemodellen gør, at der kan gå op til 6-7 år, før behovet opstår.
Prognosen hviler på en forudsætning om, at ventelisten i kortere perioder kan overstige 30 personer, som er er det niveau, der er vurderet til at være passende i forhold til at dække behovet og samtidig forebygge tomgang. Prognosen viser, at indfasningen af de resterende 12 boliger på Søstien vil skulle ske i løbet af 2014 og 2015.
Prognosen hviler på en forudsætning om, at 11 % af borgerne ønsker at blive optaget på garantiventeliste, hvor borgerne garanteres plads inden for 2 måneder. Hvis denne procentsats går op, vil behovet for permanente pladser stige. Dette merbehov vil kunne dækkes ved enten at
- fremrykke konvertering af boligerne på Søstien
- inddrage reservekapaciteten på Trongården (potentielt 3 permanente pladser)
- indgå aftale med andre kommuner om anvisningsret til deres overskydende plejeboligkapacitet.
Midlertidige pladser
Lukningen af de 24 midlertidige pladser på Søstien har ikke ført til kapacitetsproblemer. Det skyldes først og fremmest, at den ny kvalitetsstandard, der blev indført den 1. juni 2012 har indebåret, at den gennemsnitlige opholdstid er nedbraqt fra godt 6 uger til ca. 4 uger. Samtidig anvendes de midlertidige pladser nu i højere grad til deres hovedformål: Genoptræningsophold.
Der har været en spidsbelastningssituation i vintermånederne, hvor bl.a. influenza-epidemien og lukningen af Helsingør Sygehus d. 1/2 2013 gjorde, at kapaciteten var fuldt udnyttet. Siden da er situationen normaliseret, og bufferkapaciteten matcher de skiftende behov.
Samlet vurdering af plejeboligkapaciteten
Det er administrationens vurdering, at der for nærværende er fundet en fornuftig balance mellem borgernes behov for henholdsvis permanente og midlertidige pladser og udbuddet heraf.
Endvidere vurderes det, at det tidligst vil være nødvendigt at udvide de permanente pladser om 4-5 år, måske snarere op til 6-7 år, men usikkerhedsforhold omkring fremskrivningsmodellen gør det nødvendigt at foretage årlige prognoser, så tidspunktet for kapacitetsudvidelsen optimeres.
Hvis det viser sig nødvendigt at mobilisere yderligere kapacitet, kan dette ske ved at klargøre og ibrugtage 6 tidligere midlertidige boliger på Trongården (etablering af 3 permanente eller 6 midlertidige pladser) og/eller optage forhandlinger med andre kommuner om at kunne udnytte deres overskydende kapacitet.
Statusredegørelser
Social- og Sundhedsudvalget vil årligt få en redegørelse vedr. Gribskov Kommunes plejeboligkapacitet. Ældrerådet vil blive præsenteret for redegørelserne samt overvejelser vedrørende tidspunktet for etableringen af et nyt plejecenter.
Lovgrundlag
Bekendtgørelse af lov om almene boliger mv. LBK nr. 884 af 10. august 2011 (særligt §§ 5, 54, 54 a, 57, 58 a-c) og senere ændringer til forskriften.
Bekendtgørelse af lov om social service. LBK nr. 810 af 19. juli 2012 og senere ændringer af forskriften.
Bekendtgørelse af lov om leje af almene boliger. LBK nr. 961 af 11. august 2011 og senere ændringer til forskriften.
Bekendtgørelse af lov om plejehjem og beskyttede boliger. BEK nr. 1385 af 12. december 2006 og senere ændringer til forskriften.
Vejledning om botilbud mv. til voksne efter almenboligloven, serviceloven og friplejeboligloven. VEJ nr. 14 af 15. februar 2011.
Økonomi
-
Bilag
Plejeboliganalyse 2013. Udsendes til Ældrerådets medlemmer, når den er færdig
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet:
- at afgive høringssvar til Social- og Sundhedsudvalget
Beslutning
Sagen blev fremsendt så sent, at Ældrerådet ikke kunne nå at behandle den på mødet.
Behandling af rapporten udsættes til Ældrerådets ekstraordinære møde den 19. august 2013.
Efterretningssager
21. Status vedr. patientsikkerhedsarbejdet i Gribskov Kommune
29.00G00 - 2012/60982
Sagsfremstilling
De danske kommuner har, siden efteråret 2010 været forpligtet til at rapportere utilsigtede hændelser i den centrale database DPSD. Formålet med denne rapportering er systematisk læring med henblik på fortsat forbedring af patientsikkerheden.
I oktober måned 2012 blev der ansat en tværkommunal risikomanager i Gribskov Kommune og Hørsholm Kommune til at varetage arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser.
I dette dagsordenspunkt præsenteres arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser i Gribskov Kommune for perioden til orientering.
Baggrund og tankesæt for arbejdet med patientsikkerhed og utilsigtede hændelser
Ifølge Dansk Selskab for Patientsikkerhed forstås patientsikkerhed sådan: "Patientsikkerhed handler om at forebygge, at der sker fejl og skader - utilsigtede hændelser -, når patienter behandles eller på anden måde er i kontakt med sundhedsvæsenet (...) Utilsigtede hændelser sker, når mange mennesker skal arbejde sammen om komplekse opgaver, og sikkerhed ikke er tænkt tilstrækkeligt ind i arbejdsgangene."
Sundhedsloven beskriver en utilsigtet hændelse sådan:
"Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder."
I arbejdet med utilsigtede hændelser anlægges et systemperspektiv. systemperspektivet anerkender, at der sker fejl og utilsigtede hændelser, hvor mennesker arbejder sammen i komplekse organisationer og med komplicerede funktioner.
Derfor arbejder man på at opbygge systemer, hvor det ikke er muligt for mennesker at tage fejl.
Arbejdet med utilsigtede hændelser danner grundlag for analyser, der forventes at medføre forbedret sikkerhed for kommunens borgere. Dette kan muligvis også have en positiv virkning i forhold til forebyggelige (gen)indlæggelser.
Organisering i Gribskov Kommune
Risikomanager er ansat i Center for Social og Sundhed, og er tovholder for arbejdet med patientsikkerhed i Gribskov Kommune. Alle leverandører, der leverer ydelser i henhold til sundhedsloven, har en eller flere patientsikkerhedskoordinatorer, som varetager arbejdet decentralt.
Risikomanager og patientsikkerhedskoordinatorer danner et netværk, som samarbejder om arbejdet. Det kan f.eks. være omkring mere alvorlige utilsigtede hændelser, som kræver ekstra analyse. Se i øvrigt bilag.
I løbet af 2013 tilbydes alle leverandører undervisning i arbejdet med utilsigtede hændelser og rapporteringssystemet.
På landsplan er der netop startet et projekt, Patientsikker Kommune, med 5 danske kommuner som deltagere. Administrationen følger dette projekt, blandt andet med henblik på at anvende nogle af redskaberne til brug i Gribskov Kommune.
Status på rapporterede hændelser i Gribskov i 2013
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at antallet af rapporterede utilsigtede hændelser sandsynligvis ikke afspejler det reelle antal fejl i behandlingen af kommunens borgere.
Når man taler patientsikkerhed anlægger man det perspektiv at man ved, at der sker utilsigtede hændelser - derfor er rapporteringer af disse altid positivt udtryk for, at der er fokus på hændelserne. Flere rapporteringer betyder altså ikke, at der begås flere fejl, men at man ønsker at lære af de utilsigtede hændelser, der sker.
I Gribskov Kommune er der i de første 5 måneder af 2013 rapporteret 137 utilsigtede hændelser. Til sammenligning blev der i hele 2012 rapporteret 181 utilsigtede hændelser. Det må forventes, at antallet af hændelser vil være stigende mod udgangen af 2013, idet der i Gribskov Kommune er fornyet fokus på området.
Hændelser, hvor medicin er involveret, udgør cirka 55% af alle rapporterede hændelser i kommunen. Hændelser, der betegnes som patientuheld (f.eks. fald) udgør cirka 35 %. De sidste 10 % er forskelligartede.
Langt de fleste utilsigtede hændelser har ikke haft nogen skadelige følger for borgerne. Et eksempel kan være, at medicinen er doseret forkert, men via leverandørernes faste procedurer, opdages fejlen og udbedres før borgeren får udleveret medicinen.
Administrationen ser udelukkende positivt på rapportering af utilsigtede hændelser, idet de afspejler det fokus der er på læring omkring hændelserne.
Administrationen planlægger i øjeblikket at have fokus på utilsigtede hændelser i forhold til alkoholrelaterede fald i løbet af 2013, med henblik på mulige forebyggelsestiltag.
Et andet tiltag, som er gavnligt for patientsikkerhed, er pilotprojekt om medicinhåndtering - samarbejde mellem Lægerne i Vestergade, Helsinge Apotek og Helsingegården. Der henvises til dagsordenspunkt i Social- og Sundhedsudvalget 10.4.2013.
Lovgrundlag
LBK nr 913 af 13/07/2010 Bekendtgørelse af sundhedsloven (Sundhedsloven) §§ 198-202 |
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Bilag
BILAG: Organisering for patientsikkerhed i Gribskov Kommune
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet, at:
- tage præsentationen til efterretning.
Beslutning
Ældrerådet tager præsentationen til efterretning.
22. Opfølgning på uanmeldt tilsyn september 2012 på Helsingegården
27.12A00 - 2012/29167
Sagsfremstilling
Social og Sundhedsudvalget har bedt om særskilt opfølgning vedr. fund og observationer i forbindelse med sidste tilsyn på Helsingegården og med særligt fokus på hjælp og støtte til borgere med demens. Sagen omfatter foreløbige observationer ved dette års tilsyn samt bemærkninger fra ledelsen i PlejeGribskov. I den samlede vurdering lægges op til, at ledelsen i PlejeGribskov indgår i dialog om at sikre, at den visiterede hjælp til borgere med demens afspejles i den daglige pleje og de faktiske aktiviteter, der skal være for borgere med demens. Sagen forelægges Ældrerådet til efterretning.
Fremstilling
Ved Tilsynsenhedens uanmeldte tilsyn på Helsingegården i september 2012 gav en række forhold anledning til bekymring. På baggrund af de pågældende forhold udbad Center for Social og Sundhed (CSS) sig en handleplan for en målrettet opfølgning på disse.
De omtalte forhold omfattede følgende:
- Uklarhed i forhold til, om dokumentation skal ske skriftligt eller elektronisk
- Elektroniske handleplaner er svære at anvende for personalet
- Der foretages ikke evaluering af handleplaner, og der mangler begrebsafklaring
- Manglende tilgængelighed til IT-systemet flere timer hver nat
- Uklarhed om iværksatte ydelser for demente
- Manglende overblik over borgerens ernæringstilstand
- Manglende beskrivelse af det hele menneske
På baggrund af CSS's anmodning har Helsingegården udarbejdet en målrettet handleplan. Denne handleplan og de efterfølgende månedlige opdateringer er løbende tilgået CSS. Efter planen skulle de iværksatte tiltag være endeligt implementeret i løbet af april 2013.
I forbindelse med dette års uanmeldte tilsyn på Helsingegården, som er gennemført den 15.-19. april er der som led i den specifikke opfølgning på de ovennævnte problemstillinger observeret følgende:
ad 1. I overensstemmelse med Helsingegårdens egne oplysninger kunne det konstateres, at der nu synes at være klarhed over, hvor der dokumenteres. I alle gennemsete mapper var der konsekvens i forhold til den elektroniske dokumentation og hvilke dokumenter, der lå i de fysiske mapper.
ad 2. Medarbejderne giver udtryk for, at det fortsat kan være vanskeligt at bruge den elektroniske omsorgsjournal (EOJ). Ledelsen oplyser, at der nu er taget en klar beslutning om, hvilke faggrupper der dokumenterer i EOJ, og hvilke der udelukkende forventes at læse i systemet. Medarbejderne bekræfter ledelsens oplysning om, at der flere gange har været undervisning i systemet.
ad 3. Handleplanerne er generelt blevet mere stringente i deres opbygning: Der synes at være en øget forståelse for en handleplans komponenter, og hvordan brugen af disse udmøntes i de konkrete handleplaner. I overensstemmelse hermed ses reelle evalueringer på flere handleplaner. Det er dog et område, hvor der fortsat er behov for forbedringer.
ad 4. Der foreligger en printet "Plan for hverdagen" (døgnrytmeplan) for alle borgere, hvoraf det fremgår, hvilken pleje den enkelte borger skal modtage. Herudover er der et overleveringsark fra dag/aften hold, hvoraf det fremgår, hvilke borgere der er nyoprettede handleplaner på, samt særlige forhold natholdet skal være opmærksom på. Det er således muligt at sætte sig ind i relevante oplysninger i EOJ, inden systemet lukkes ned. Medicinskema og signeringsark foreligger også i papirform, så der er nu adgang til at se, hvilken medicin borger har modtaget i de forudgående vagter, eksempelvis p.n. medicin. Der er i morgentimerne også rig mulighed for at dokumentere evt. natlige hændelser.
Ved akut opståede problemer er det dog ikke muligt at orientere sig i de sygeplejefaglige problemområder, der eventuelt måtte have relevans i forhold til den opståede problematik eller i igangværende, men ikke nyoprettede, handleplaner i det tidsrum, hvor EOJ-systemet er lukket ned.
ad 5. I overensstemmelse med PlejeGribskovs fremsendte handleplan har man gennemgået alle journaler på borgere, der er visiteret til en demenspakke. Der foreligger nu demenshandleplaner i de journaler, hvor borger er visiteret til en demenspakke. Der foretages nu løbende evalueringer. Kvaliteten af handleplanerne er dog svingende. Evalueringerne forekommer i mange tilfælde meget overordnede og lægger sjældent op til en ændret praksis (nye handlinger, i takt med at en borgers tilstand ændres). Det er dog i denne forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at Helsingegårdens ledelse har tilkendegivet, at den overordnede handleplan på dette område forventes endeligt implementeret i april. Da handleplanerne i forhold til de visiterede demenspakker bliver revurderet hver 3. måned, er det derfor forventeligt, at den fulde effekt af indsatsen først vil være synlig i juli, når medarbejderne har evalueret de igangværende handleplaner.
Det er fortsat uigennemskueligt, på hvilket niveau de pågældende borgere modtager stimulation: Bliver borger blot "sat i gang", deltager borger blot i de fælles aktiviteter, der må forventes at blive tilbudt alle centerborgere eller er der tale om "én-til-én"- aktiviteter. Det er uklart, hvordan det sikres, at de indsatser, der er beskrevet i demenshandleplanen også implementeres i den daglige pleje. Ifølge den af Helsingegården fremsendte handleplan planlægger teamleder dagligt de aktiviteter, der skal udføres. Det er dog fortsat svært at finde dokumentation for, at aktiviteterne er udført.
Medarbejderne oplyser, at der ikke er tid til at udføre de planlagte aktiviteter. Ledelsen giver udtryk for at være opmærksomme på denne problematik og oplyser, at man er i færd med at tilføre flere ressourcer.
ad 6. Dokumentationen i forhold til borgernes ernæringstilstand er bedret betydeligt. De planlagte handlinger (vejning) effektueres dog ikke helt konsekvent.
ad 7. Næsten alle de gennemgåede journaler indeholdt en beskrivelse af den enkelte borgers livshistorie. Dette er et stort fremskridt. Ikke mindst i forhold til de borgere, der lider af demens. Det giver som planlagt mulighed for at indtænke borgerens tidligere liv i den demensstimulation, der gives.
Tilsynets observationer stemmer overens med de observationer, som centervisitatorerne gør sig gennem den løbende kvalitetsopfølgning på Helsingegården.
Ledelsens bemærkninger
Fra Ledelsen i PlejeGribskov er der indhentet følgende bemærkninger til opfølgningen:
Vedrørende demensstimulering.
1.Ressourcer:
Ledelsen i PlejeGribskov oplyser, at der i et forsøg på at opgradere Solstien pr. 1/1-13 tildeltes en teamleder med demenskompetencer, der skulle indgå i det samlede lederteam. Derfor skulle der være tre teamledere med ansvar for to stier hver, således at der kan arbejdes i dybden både ledelsesmæssigt og klinisk på alle stier med tilførsel af viden om demens.
Der har imidlertidig været et "gab" ledelsesmæssigt på grund af afgang af den teamleder, der skulle have tilført demens kompetencer i ledelsesteamet. Der starter ny teamleder pr. 1/6-13.
Der er pr. 21/5 tilført en sosu-assistent med demenskompetencer til at sikre implementering af de indsatser, der er beskrevet i demenshandleplanen i den daglige pleje, samt korrekt dokumentation heraf.
2. Kompetencer/arbejdstilrettelæggelse/kultur
Der har på Helsingegården været gennemført 2 workshops på alle stier, herunder Solstien, for at afdække uhensigtmæssige strukturer og arbejdsgange, der af personalet opleves som "tid væk fra borgerne". Som følge af de udviklingspunkter, der her er opstået, er der et ledelsesmæssigt fokus på i samarbejde med medarbejderne at tilrettelægge arbejdet og de tilhørende strukturer på en mere hensigtsmæssig måde. Herudover har de afholdte workshops det sigte at opstarte arbejdet med social kapital som led i en kulturforandring, hvor der kommer øget fokus på kerneopgaven.
Der er som følge af MUS-samtaler med personalet på Helsingegården klarlagt et behov for øgede kompetencer hos medarbejderne særligt på demensområdet. På LU er det vedtaget at nedsætte en hurtigtarbejdende arbejdsgruppe, der skal planlægge et kompetenceudviklingsprogram i forhold til demens. Dette vil komme til september.
Inden da vil der ske en oplæring lokalt i demenskataloget og sidemandsoplæring i forhold til demensaktivitet.
Dette er påbegyndt både ved ledelsesinvolvering og blandt andet ved erfaringsudveksling mellem medarbejdere på skrænten og solstien.
Samlet vurdering
Helsingegården har arbejdet målrettet med de anbefalinger, der blev givet på baggrund af det uanmeldte tilsyn i september 2012. CSS bad efter tilsynet om en handleplan for en række konkrete forhold. Handleplanen er på nuværende tidspunkt næsten fuldt ud implementeret. Der er åbenlyst pågået et omfattende arbejde blandt andet i forbindelse med at få nedskrevet de enkelte borgeres livshistorie.
Hvorvidt og hvordan de visiterede demenspakker udmøntes i den daglige pleje, er dog fortsat et område, der giver anledning til bekymring. Der er fortsat behov for forbedringer i forhold til handleplaner, både generelt og mere specifikt på demensområdet. CSS vil følge op på bekymringerne ved at indkalde Helsingegårdens ledelse til dialogmøde mhp. at få afklaret indsatsen over for borgere med demens. Det er forventningen, at borgere, der er visiteret til demensstimulation, modtager den visiterede hjælp, og at denne afspejles i den daglige pleje.
Når den fulde tilsynsrapport foreligger, tages stilling til evt yderligere opfølgning.
Det skal bemærkes, at nærværende dagsordenspunkt er en opfølgning på den omtalte handleplan. Punktet kan således ikke betragtes som en fyldestgørende afrapportering i forhold til seneste uanmeldte tilsyn på Helsingegården.
Lovgrundlag
Lov om Social Service § 151, Lovbekendtgørelse nr 810 af 19. juli. 2012
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet
1. at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning. Ældrerådet finder det glædeligt, at der følges op på de udarbejdede handleplaner.
24. Samarbejde med aftenskolerne
85.02G00 - 2013/16662
Sagsfremstilling
I Gribskov Kommunes Folkeoplysningspolitik godkendt i Byrådet den 30. januar 2012 fremgår det, at Gribskov Kommune ønsker at samarbejde med aftenskolerne om gennemførelse af kurser og arrangementer indenfor bl.a. sundhed, integration og digitalisering. På den baggrund tog LOF initiativ til afholdelse af møde mellem Kulturrådet, aftenskolerne, FOF, LOF, DOF, Gigtskolen, HHV og Gilleleje Koret den 16. maj 2013.
I denne dagsorden orienteres Ældrerådet om mødet. Social- og Sundhedsudvalget forelægges samme orientering på deres møde den 27. juni 2013.
Mulige samarbejdspunkter
Formålet med mødet var en indledende drøftelse af mulige samarbejdspunkter. Aftenskolerne fremhæver en række fordele ved et samarbejde mellem aftenskolerne og Gribskov Kommune på sundhedsområdet. Deres kursustilbud skal ses som led i den kommunalpolitiske målsætning om
- at styrke og understøtte borgernes lige mulighed for at leve et sundt liv
- at styrke og understøtte borgernes evne til egenomsorg og ansvar for håndtering af sundhed og sygdom
- at styrke og understøtte lokale ressourcer og netværk i sundhedsarbejdet
Aftenskolerne kan til dette formål eksempelvis tilbyde kurser målrettet mennesker med en kronisk diagnose fx bevægelseshæmmede, gigtramte, hofte- og knæskadede, personer med knogleskørhed, hjertepatienter, brystopererede, kræftopererede, personer med KOL, diabetes 2 eller lignende. I alle kursusforløb benytter aftenskolerne kvalificerede undervisere.
I Gribskov Kommune er der på social- og sundhedsområdet pt. ingen erfaringer med samarbejde mellem aftenskolerne og kommunen. På mødet blev igangværende tiltag i andre kommuner fremhævet. Bl.a. gør Mariagerfjord Kommune og Gladsaxe Kommune sig i 2013 erfaringer med forskellige former for samarbejde. Der foreligger dog endnu ingen erfaringsopsamling herpå.
Gribskov Kommune er altid interesseret i nye samarbejdspartnere og ser positivt på et fremtidigt samarbejde med aftenskolerne. Administrationen vil følge erfaringerne i de øvrige kommuner og arbejde videre med at afsøge mulige samarbejdsflader med aftenskolerne. Når der foreligger et mere konkret forslag til samarbejde forelægges sagen på ny for SSU og Ældrerådet i 2. halvår af 2013 med henblik på sæson 2014.
Lovgrundlag
LBK nr. 854 af 11/07/2011 Bekendtgørelse af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (Folkeoplysningsloven), § 2.
Økonomi
Når der foreligger forslag til konkret samarbejde, skal der ske en afdækning af eventuelle mulige økonomiske konsekvenser for SSU's økonomi på det frivillige sociale område.
Administrationens indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet
- at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning, idet Ældrerådet dog finder, at den indbudte kreds er for begrænset.
Mødet startet:
09:00 AM
Mødet hævet: