Indholdsfortegnelse:
Åbne
7 Tilsyn embedslægen 2012 - Helsingegården og Udsigten
Efterretningssager
8 Det Nære Sundhedsvæsen - præsentation af rammepapir
Medlemmer:
 |
|
|
|
Torben Møgelhøj |
|
|
|
Else Hjortkilde |
|
|
|
|
|
Jette Larsen |
|
|
|
Kaj Bang |
|
|
|
|
|
Leif Dræbye |
|
|
|
Claus Sætter-Lassen |
|
|
|
|
|
Annelise Torne Zinck |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Godkendelse af dagsorden:
Fraværende:
Meddelelser:
Åbne
7. Tilsyn embedslægen 2012 - Helsingegården og Udsigten
27.00G00 - 2013/07560
Sagsfremstilling
Embedslægens tilsynsrapport for plejecenterene Helsingegården og Udsigten sendes hermed i høring hos Ældrerådet.
Alle embedslægens tilsynsrapporter for kommunens plejecentre i 2012, behandles samlet i Social- og Sundhedsudvalget d. 10. april 2013.
Baggrund:
Embedslægen (herefter EL) har gennemført uanmeldt tilsyn på plejecenteret Helsingegården d. 7. maj 2012 og plejecenteret Udsigten d. 12. december 2012. På baggrund af disse tilsyn har embedslægen udarbejdet en rapport om de sundhedsmæssige forhold på plejecenterene samt de eventuelle anbefalinger til forbedringer.
Denne dagsorden indeholder de væsentligste anbefalinger fra EL, og Gribskov Kommunes opfølgning herpå. Tilsynsrapporterne er vedlagt som bilag
Embedslæge tilsyn
EL gennemfører hvert år et uanmeldt tilsynsbesøg på kommunens plejecentre. Ved tilsynet vurderes de sundhedsfaglige forhold ud fra fastsatte fokusområder. Derudover vælges der hvert år et særligt tema, som embedslægen har fokus på.
I 2012 satte EL i tilsynene fokus på plejecentrenes opgave med at sikre oplysninger om beboernes sygdomme og handicaps. Temaet anvendes udelukkende til belysning af området og indgår ikke i beskrivelsen af eventuelle fejl og mangler ved tilsynet i 2012.
EL kan vælge at springe et årligt tilsyn på et center over, hvis det vurderes, at der ikke er fejl og mangler der indebærer risiko for patientsikkerhed.
Embedslægens anbefalinger og myndighedens opfølgning
Center for Social og Sundhed kan som opfølgning på EL tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder evt. brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i Center for Social og Sundheds løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder. Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører tilsyn på centrene.
Tilsynet på Helsingegården
Embedslægen har d. 7. maj 2012 været på tilsyn på Helsingegården.
Konklusionen på tilsynet var at:
- Der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden.
- Der på Helsingegården blev arbejdet systematisk og fremadrettet indenfor alle områder omfattet af Sundhedsstyrelsens tilsyn.
- Der var enkelte fejl og mangler i de sygeplejefaglige optegnelser og medicinhåndteringen.
- Sundhedsstyrelsen vil trods synlige forbedringer indenfor de sygeplejefaglige forhold aflægge tilsyn i 2013.
På baggrund af tilsynet blev der angivet tre krav. Kravene var følgende:
- at de problemområder, der er angivet i Sundhedsstyrelsens vejledning, er beskrevet i den sygeplejefaglige dokumentation.
- at det aktuelle handelsnavn fremgår af medicinskemaet.
- at personalet undlader at bære smykker og ur på hænder og underarme
Administrationens vurdering:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusion er positiv.
Der vil ikke ske yderligere opfølgning.
Tilsynet på Udsigten
Embedslægen har d. 12.december 2012 været på tilsyn på Udsigten.
Konklusionen på tilsynet var:
- At der ved tilsynet blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden
- At der blev fundet fejl og mangler indenfor områderne sygeplejefaglige optegnelser og patientrettigheder.
- At ledelsen og personalet havde arbejdet konstruktivt og målrettet og gjort en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav ved tilsynet i 2011.
- at næsten alle Sundhedsstyrelsens krav var opfyldt.
På baggrund af tilsynet blev der angivet to krav indenfor områderne: De sygeplejefaglige optegnelser og patientrettigheder. Kravene var følgende:
- at der systematisk bliver fulgt op og evalueret på iværksat pleje og behandling.
- at informeret samtykke til behandling bliver dokumenteret i de sygeplejefaglige optegnelser, ligesom beboernes og de pårørendes tilkendegivelser på baggrund af den givne information.
Administrationens vurdering:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusion er positiv.
Der vil ikke ske yderligere opfølgning.
Lovgrundlag
Sundhedsloven §219
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Bilag 1: Embedslægens tilsynsrapport 2012, Helsingegården
Bilag 2: Embedslægens tilsynsrapport 2012, Udsigten
Indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet:
- at afgive kommentarer på embedslægens tilsynsrapport for Helsingegården og Udsigten.
Beslutning
Ældrerådet tager embedslægens tilsynsrapporter for Helsingegården og Udsigten til efterretning.
Efterretningssager
8. Det Nære Sundhedsvæsen - præsentation af rammepapir
29.00G00 - 2013/05103
Sagsfremstilling
I marts 2012 udkom KL med sundhedsudspillet "Det nære sundhedsvæsen", der er et udspil til, hvordan kommunerne skal indrette sig for at få mest sundhed for pengene. Det centrale budskab i udspillet til kommunerne er, at der skal anlægges en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi. Sundhedsfremme og forebyggelse skal integreres i ældrepleje, beskæftigelsesindsats, daginstitutioner og skoler. Sundhed er midlet til målet på tværs i kommunerne.
Opfølgningsprocessen på udspillet har været forankret i KKR-regi, hvor det på KKR-møder i hver region har været drøftet, hvordan kommunerne sammen får udviklet det nære sundhedsvæsen. Der har været nedsat en direktørgruppe bestående af to sundheds- og/eller kommunaldirektører fra hver region, som har drøftet aktiviteter, produkter og proces undervejs. Blandt kommunerne i Region H har formuleringen af fælles målsætninger været forankret administrativt i Embedsmandsudvalget for Sundhed, som har hørt og inddraget kommunerne undervejs. Derudover har udspil til fælles målsætninger været drøftet med borgmestre og Sundhedspolitikere ved et fælles dialogmøde 23. januar 2013. På Dialogmødet var der bred tilslutning til de fælles forpligtende målsætninger.
Resultatet af opfølgningen er en fælles kommunal målsætningsskrivelse, som i fht. 4 overordnede temaer sætter en fælles ramme og retning for kommunernes videre udvikling i det nære sundhedsvæsen. Et vigtigt element er her, at det fremadrettet er nødvendigt med mere fælles fodslag blandt kommunerne for at kunne løfte de nære sundhedsopgaver og et større krav om at følge fælles retningslinier og indsatser, der er baseret på evidens for at sikre tilstrækkelig kvalitet og volumen i opgaverne. Samtidig med et øget krav til at følge op og sikre den rettet dokumentation undervejs.
I dette dagsordenspunkt præsenteres de fælles målsætninger for kommunerne i Hovedstadsregionen, som de blev forelagt Social- og Sundhedsudvalget den 27. februar - herunder status på Gribskov Kommunes indsatser på områderne. Social- og Sundhedsudvalget tilsluttede sig de fælles kommunale målsætninger samt godkendte administrationens udkast til høringssvar. Desuden sender udvalget sagen til ØU og BY med anbefaling om at tilslutte sig de fælles tværkommunale målsætninger.
Sagen sendes til Ældrerådet til orientering.
Formål og målsætninger i "Det Nære Sundhedsvæsen"
I sundhedsudspillet lægges vægt på, at udviklingen på området handler om, at kommunerne i fællesskab og lokalt skal arbejde med de sundhedsindsatser, der gavner borgerne bedst, når de løses tæt på borgerne. Der er to helt centrale budskaber:
- Der skal anlægges en forebyggelsesfilosofi frem for en indlæggelsesfilosofi, som ovenfor nævnt
- Kommunerne skal forpligte sig på tværs til fælles retningslinier og målsætninger
Med punkt 2 bevæger Det Nære Sundhedsvæsen sig ind i en ny fase, hvor kommunerne i stigende grad skal arbejde sammen efter samme principper og mål og løfte opgaverne som en samlet kommunesektor. Det kræver en fælles prioritering af fokusområder og indsatser. Rammepapiret fastlægger derfor 3 strategiske målsætninger, som kommunerne ved tilslutningen forpligter sig til at arbejde efter:
- det nære sundhedsvæsen skal fremme alle borgeres sunde livsstil og forebygge sygdom
- det nære sundhedsvæsen skal støtte borgerne i at tage hånd om egen livssituation og udøve egenomsorg
- det nære sundhedsvæsen skal sætte borgeren i centrum og fokusere på den samlede livssituation
Særligt fokus rettes på fire målsætninger for udviklingen af det nære sundhedsvæsen:
- Styrke forebyggelsesindsatsen med udgangspunkt i sundhedsprofilerne og de nationale forebyggelsespakker
- Styrke indsatsen for aktivt at forebygge at borgerne (gen) indlægges
- Styrke indsatsen overfor kronikergrupperne ved at have tilbud til kronikergrupperne i alle kommuner
- Styrkelse af dokumentationen ift de kommunale indsatser og den forventede effekt
De 4 målsætninger set i Gribskov perspektiv.
GK har sammen med andre kommuner deltaget aktivt i forhold til at formulere fælles målsætninger for kommunernes rolle i det nære sundhedsvæsen. GK har lagt vægt på at kommunerne netop forpligter sig på målsætninger - men ikke på konkrete indsatser, da der er mange veje til samme mål, og prioriteringen også må tage afsæt i de lokale sundhedsprofiler. Genoptræningsområdet er en del af sundhedsområdet, hvorfor fælles målsætninger også bør indgå.
Derudover har GK lagt vægt på, at der kan ske trinvis implementering af b.la. forebyggelsespakkerne, så nogle kommuner går foran på et felt, mens andre kommuner vælger at være fremme på andre felter.
Administrationen har som led i opfølgningen sammenholdt udspillets forslag med en status for arbejdet i Gribskov og med tidsfristen for implementering. KKR opfordrer kommunerne til at byde ind på KAN-opgaverne som pilotkommune og hører gerne om andre relevante KAN-indsatser indenfor målsætningerne. Oversigten er vedlagt som bilag.
Konklusionen er, at GK er langt fremme på mange af målsætningerne i fht forebyggelse af indlæggelser og indsatser for kronikere. (SSU fik den 16. januar 2013 forelagt status på indsatser på sundhedsområdet).
Der er dog også områder, hvor der er behov for at lægge en mere samlet og målrettet plan for det videre arbejde - det gælder bl.a. i forhold til at implementere og udrulle den borgerrettede forebyggelse, der ligger i anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. Her vil det være nødvendigt, at Byrådet forpligter fagudvalg på tværs af Gribskov til at udmønte forebyggelsespakkerne herunder i særlig grad inden for Social- og Sundhedsudvalgets, Børneudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets ressort. I første omgang anbefales afdækning af nuværende indsatser og prioritering af kommende indsatser, der bedst tilrettelægges i sammenhæng med resultaterne af den nyeste sundhedsprofil som kendes mart 2014.
Tilbagemelding til KKR
Administrationen anbefaler, at GK tilslutter sig målsætningerne for udvikling af det kommunale nære sundhedsvæsen og evt. afgiver yderligere kommentarer/forslag til supplerende områder, hvor der kan udarbejdes fælles målsætninger
Fsva. igangsætning af fællesprojekter på tværs af kommuner anbefaler administrationen at pege på :
- Alkoholforebyggelse
- Forløbsprogram for cancer og andre forløbsprogrammer på tværs af diagnoser
Administrationen forelægger udkast til svarskrivelse som forelægges på mødet.
Administrationens anbefaling
Administrationen anbefaler, at Social- og Sundhedsudvalget drøfter og tilslutter de fælles kommunale målsætninger samt godkender administrationens udkast til høringssvar som forelægges på mødet.
Derudover anbefales, at Social- og Sundhedsudvalget anbefaler ØU og BY at tilslutte sig de fælles tværkommunale målsætninger. Målsætningerne forpligter alle fagudvalg og administrative centre, skoler, børnehaver, sociale tilbud mv på indsatssiden. Indsatser koster på den korte bane penge - men vil på den længere bane (det er hele tankesættet bag målsætningerne og det nære sundhedsvæsen) spare penge. Der vil derfor ifm budgetproces 2014-17 være behov for også at vurdere budgetmæssige konsekvenser af at tiltræde målsætningerne.
På kort sigt vil realiseringen af SSU relaterede fælles kommunale målsætninger indgå i udbudet på ældre/sundhedsområdet i fht målsætninger vedr forebyggelse af indlæggelser, tilbud til borgere med kronisk sygdom og dokumentation. Der er her opstartet afdækning af indsatser vedr. borgerrettet forebyggelse, hvilket indledende er foregået i regi af Temaudvalget.
Lovgrundlag
-
Økonomi
-
Miljøforhold
-
Høring
-
Bilag
Bilag 1: Rammepapir - Kommunernes fælles rolle i udviklingen af det nære sundhedsvæsen
Bilag 2: Oversigt over GK indsatser iht. KKR målsætninger
Høringsbrev vedr, rammepapir for det nære sundhedsvæsen feb. 2013 KKR Hovedstaden; Att: Anne Sofie
Indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Ældrerådet tager rammepapiret til efterretning.
Mødet startet:
09:00 AM
Mødet hævet:
01:00 PM