Ældrerådet

Indholdsfortegnelse:

Åbne
3 Idrætspolitik - høring
4 Høring: Uanmeldt tilsyn på Bakkebo


Efterretningssager
5 Mad- og Måltidspolitik - knap et år
6 Forebyggelse

Medlemmer:

Torben Møgelhøj

Else Hjortkilde

Jette Larsen

Kaj Bang

Leif Dræbye

Claus Sætter-Lassen

Annelise Torne Zinck

Godkendelse af dagsorden:

Fraværende:
Kaj Bang
Leif Dræbye

Meddelelser:
x




Åbne

3. Idrætspolitik - høring
18.20G00 - 2013/02161

Sagsfremstilling
Idrætspolitikken er nu klar til høring i relevante udvalg og råd. Høringssvar fremlægges i Kultur- og Idrætsudvalget inden endelig godkendelse i foråret 2013.

I foråret 2013 pågår der en proces med udarbejdelse af handleplaner og bearbejdning af høringssvar, såledet at det samlede arbejde fremlægges for Kultur- og Idrætsudvalget inden godkendelse i Byrådet.

Plan for høringsproces og beslutningsproces pågår fra 29. januar til 29. april 2013.
Høring:

Politiske udvalg:

Råd og foreninger:

Idrætspolitikken er udsendt til alle idrætsforeninger efter Kultur- og Idrætsudvalgets møde den 15. januar 2013. Der indkaldes til fællesmøde for samtlige idrætsforeninger i starten af februar. Borgerhøring sikres gennem borgerpanelet. Og administrativt sker det via nyhedsportalen.

Beslutning
Idrætspolitikken besluttes endeligt således:

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Forslag til ny Idrætspolitik - januar 2013 efter KIU 15.1.2013

Indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet

1. at afgive høringsvar.

Beslutning
Ældrerådet  har gennemlæst oplægget, som lyder positivt, men vil gerne se en handlingsplan.

Endvidere foreslår Ældrerådet, at der som ”aktivt byrum” indpasses legeareal og græsareal til motion (f.eks qigong, yoga, petanque eller lgn.) i Kulturhavn Gilleleje.




4. Høring: Uanmeldt tilsyn på Bakkebo
27.00G00 - 2013/04446

Sagsfremstilling
Baggrund
Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på plejecenterene Bakkebo sendes hermed i høring hos Ældrerådet. Høringssvar ønskes modtaget senest d. 18. februar 2013, således at høringssvarene kan indgå i SSU´s dagsorden d. 27. februar 2012.

Formål med tilsyn
Formålet med det uanmeldte tilsyn er, at få et reelt og dækkende indtryk af, hvordan den daglige praksis er på det pågældende plejecenter. Det uanmeldte tilsyn gennemføres som en del af den samlede kvalitetssikring og opfølgning på ydelser, der leveres til kommunens ældre og borgere med handicap, primært efter serviceloven.

Proces for tilsyn
Det uanmeldte tilsyn forberedes og gennemføres af Tilsynsenheden i samarbejde med en medarbejder fra Center for Social og Sundhed, som varetager den sundhedsfaglige del af tilsynet.
Tilsynet udføres i overensstemmelse med den politisk besluttede manual for det lovpligtige tilsyn på plejecentre i Gribskov Kommune. Forud for tilsynet foretager Sundhedsafdelingen et tilfældigt udvalg af et antal beboere på hvert plejecenter. Ved det uanmeldte tilsyns start gennemgås de udvalgte beboere med ledelsen, det pågældende sted. Tilsynet træffer endelig beslutning om, hvem af de udvalgte beboere, der skal interviewes, og de samme beboeres mapper gennemgås. Der udarbejdes én rapport for hvert plejecenter.

Indhold i tilsynsrapport
Rapporten omfatter en beskrivelse af plejecentret, gennemgang af skriftligt materiale om udvalgte beboere, gennemgang af interviews med beboere, medarbejdere og ledelse samt Tilsynets konklusioner.

Tilsynsenhedens anbefalinger og myndighedens generelle opfølgning
Myndigheden (Center for Social og Sundhed) kan som opfølgning på Tilsynsenhedens tilsyn iværksætte forskellige initiativer, herunder evt. brug af påbudsprocedure afhængig af tilsynets anbefalinger til de pågældende centre. Det gælder for alle tilsyn, at efterlevelse af anbefalinger indgår i myndighedens løbende kvalitetsopfølgning og dialog med leverandørerne på driftsmøder.
Her skal leverandørerne redegøre for og dokumentere implementering af tiltag. En del af
den faste opfølgning forankres desuden omkring centervisitatorerne, der løbende fører
tilsyn på centrene.

Nedenfor er kort beskrevet tilsynets konklusioner og anbefalinger for tilsyn på Bakkebo.

1. Konklusion og anbefalinger på uanmeldte tilsyn på Bakkebo

Tilsynsenheden har gennemført Uanmeldt Tilsyn på Bakkebo d. 29., 30. og 31. oktober samt d. 5. november 2012.


Konklusionen ved Tilsynet er at:

• Der målrettet arbejdes med indsatser, der følger op på bemærkninger og anbefalinger fra tilsynsbesøg i november 2011.
• Borgerne udtrykker tilfredshed med den udførte pleje, rengøring og tøjvask.
• Borgerne overvejende udtrykker tilfredshed med forplejningen.
• Borgerne udtrykker tilfredshed med det sociale miljø, muligheder for aktivitet samt omgangstonen borgere og medarbejdere imellem.
• Der er dokumentation for udført pleje og medicingivning.
• Bakkebo lever op til at levere omsorg til borgere med særlige behov.
• Bakkebo har fokus på at skabe sammenhæng mellem plejen, træningen og aktivitet, men at der skal arbejdes med dokumentationen, så der kan følges op på træningsmål i plejen.

Der blev angivet følgende bemærkninger:

• Borgermapperne har gennemgået en omfattende oprydning siden sidste tilsynsbesøg. Mapperne fremtræder nu overskuelige, og der fremgår kun dokumentation, der er af aktuel karakter.

• Det er tydeligt for Tilsynet, at medarbejderne arbejder mere systematisk med dokumentationen end tidligere. Dog viser gennemgangen, at der fortsat er udfordringer ift. at forstå en handleplans delkomponenter og derved udfylde handleplanen og forholde sig til det, der undersøges og iagttages hos borgerne. Nogle af medarbejderne kunne bekræfte det udfordrende i selve udfærdigelsen af handleplanerne, og nogle medarbejdere på aftenvagterne oplevede ikke ejerskab af handleplanerne, og dokumenterede derfor ikke vigtige iagttagelser ned til brug for senere evaluering og perspektivering af indsats. Når nogle medarbejdere ikke oplever dokumentationen som brugbart i hverdagen, mister den sin legitimitet som et værktøj til brug for læring og udvikling omkring borgeren i hverdagen. Den manglende opmærksomhed på iværksatte handleplaner kan have alvorlige konsekvenser for borgerens helbred og dermed sikkerhed.

• Det fremgik ikke med tydelighed af handleplanerne for demensstimulering, hvornår de iværksatte indsatser er med specielt rettet og iværksat ift. demensproblematikken, og om indsatsen er med deltagelse af personel, eller hvornår borgeren blot er "sat i gang", og hvornår indsatsen egentlig blot er en indsats, der indskriver sig i det forventelige dagligliv.

• Handleplaner for træning fremgik i de tilfælde, der var bevilget træning, af borgerens mappe. Handleplanen indeholdt alene indsatser, der var forbeholdt træningsafsnittet, men uden plan for hvordan, der skulle følges op i plejen. Endvidere kunne der ses problematikker som, i træningshandleplanerne, som ikke fremgik af borgerens helhedsvurdering.

• Der kunne ikke ses dokumentation ift. forplejning ifm. særlige kostbehov, og det var derfor svært at danne sig et overblik over borgerens ernæringstilstand, idet der ikke var gennemgående fokus på på dette i dokumentationen.

• Det er tydeligt, at det overvejende er plejen og den sygeplejefaglige del, der dokumenteres, og det kan undre Tilsynet, at det hele menneske ikke ses mere beskrevet eller i fokus i dokumentationen.

Der blev givet følgende anbefalinger af Tilsynet:

• At medarbejdernes indskærpes, at viden om iværksatte handleplaner er en integreret og nødvendig del af plejen.
• At medarbejderne på især aftenvagter indskærpes til at tage ejerskab af dokumentation vdr. borgeren, og kompetencemæssigt får mulighed for relevant efteruddannelse, så de oplever sig kompetente i løsningen af opgaven.
• At der fortsat arbejdes med at højne kvaliteten af handleplanerne.
• At det med større tydelighed fremgår af handleplanerne for demensstimulering, hvilke typer af aktivitet, der indebærer igangsætning, støtte og fuld deltagelse af medarbejderen.
• At ledelsen bør overveje supervision/efteruddannelse til medarbejderne, så de føler sig bedre rustet til at varetage hygiejneopgaver, så det ikke for nogle parter kommer til at opleves som et overgreb.
• At ledelsen i samarbejde med medarbejderne arbejder på at finde måder at håndterer de udfordringer, som arbejdet med borgere, der har alkoholproblemer, skaber på baggrund af deres adfærd.
• At ledelsen ser på medarbejdernes kvalifikationer i forhold til løsning af opgaven vdr. borgere med alkoholproblemer, ved tilførsel af ny viden og værktøjer, samt løbende sparring og supervision, således at medarbejderne oplever sig kompetente i løsningen af opgaver.
• At Bakkebo styrker sit fokus på at skabe sammenhæng mellem plejen, træning og aktivitet, således at træningsmål ses beskrevet med mål for træning i plejen.
• At dialog mellem medarbejdere i plejen og medarbejdere i aktivitetsafsnittet styrkes, således at indholdet og forventninger til borgernes funktion tydeliggøres.
• At Bakkebo løbende er i dialog med leverandøren af maden for at sikre ordentlig kvalitet, og at arbejdsgange omkring opvarmning og servering af maden gennemgås for at sikre en tilpas temperatur ved servering.
• At Bakkebo indarbejder forhold omkring borgerens ernæringstilstand i dokumentationen.
• At ledelsen og medarbejderne er opmærksomme på, at rengøringskvaliteten er i fokus, jf. de gældende kvalitetsstandarder på området.

Administrationens vurdering af Tilsynet på Bakkebo:
Center for Social og Sundhed vurderer, at Tilsynets konklusioner generelt er positive. Der er sket fremdrift på flere områder og iværksat relevante initiativer og indsatser siden Tilsynets besøg i 2011.
Center for Social og Sundhed mener dog, at flere af Tilsynets bemærkninger og anbefalinger giver anledning til tæt opfølgning hvilket vil bliver iværksat.

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Tilsynsrapport Bakkebo

Indstilling
Administrationen anbefaler Ældrerådet at afgive høringssvar til tilsynsrapporten senest d. 18. februar 2013, således at høringssvarene kan indgå i SSU´s dagsorden d. 27. februar 2012.


Beslutning
Ældrerådet vil fremsende høringssvaret  i forbindelse med den samlede udmelding om tilsynsrapporter.





Efterretningssager

5. Mad- og Måltidspolitik - knap et år
29.00G00 - 2012/06189

Sagsfremstilling
Mad- og måltidpolitikken - knap et år
Mad- og måltidpolitikken for ældre og voksne med funktionsnedsættelser blev lanceret den 14. marts 2012. Politikken har dermed næsten et år på bagen, og man har i Social- og Sundhedsudvalget ønsket at få en melding på, hvordan det går med at omsætte politikken. Ældrerådet får dagsordenen til orientering.

Et af formålene med den formidlingsmæssige anderledes politik er at sikre læsevenlighed og støtte implementeringen af politikken med en hjemmeside. Politikken blev til i et bredt samarbejde med centrale aktører, som har betydning for borgernes mad og måltider. Disse aktører deltog aktivt i 3 arbejdsgrupper, og deltagerne herfra fungerer stadig, som en slags "ambassadører" for Mad- og måltidpolitikken.
Det er på baggrund af tilbagemeldinger fra ambassadørerne, at vi har taget pulsen på, hvordan det går med at få Mad- og Måltidpolitikken til at leve i en travl hverdag.

Politikkens udbredelse
Der er lagt op til, at politikken forankres og omsættes lokalt med plads til forskelle. Tanken er, at Mad- og måltidpolitikken skal fungere som inspiration for leverandører, lokale ledelser, medarbejdere, borgere, pårørende m.v. til at igangsætte aktiviteter med afsæt i de overordnede anbefalinger fra politikken. Derfor gøres meget ud af politikkens udbredelse og formidling.

Den 14. marts blev politikken lanceret, og i den forbindelse blev der uddelt plakater med politikkens
budskaber og andet informationsmateriale.

Desuden findes plakat og informationsmaterialer på hjemmesiden til fri afbenyttelse.

Alle, der arbejder med området, er blevet informeret, enten gennem kick off den 14. marts 2012, ambassadørerne, pressen, hjemmesiden, plakater, den interne nyhedsportal osv. Ligesom Mad- og måltidpolitikken har været på dagsordenen på diverse møder i bl.a. chefgrupper, Social- og Sundhedsområdet og på møde i Udviklingspartnerskabet.

Følgegruppen med Handicaprådet og Ældrerådet har bragt politikken og dens budskaber rundt i alle relevante sammenhæng. Ligesom ambassadørerne med en bred kreds af aktører fra både Ældresagen, leverandører, frivillige, kommune mm. har spillet en aktiv rolle i at få politikken formidlet rundt omkring hos borgerne.

De to leverandører på madområdet, KRAM og Mad og måltider i PlejeGribskov, har sikret, at mad- og måltidpolitikken kom ud til hjemmeboende borgere, der får leveret mad. De har leveret mad- og måltidpolitikken som A-4 plakat sammen med maden til deres hjemmeboende borgere i løbet af april 2012.

Fortællinger fra hverdagen
Siden marts 2012 været mange initiativer i gang på madområdet for ældre og voksne med funktionsnedsættelser. En del af initiativerne bliver formidlet i pressen og på Mad- og måltidpolitikkens hjemmeside, www.gribskov.dk/spisebord. Her har man kunne læse om fællesspisning på plejecentre, liv i cafeerne, brugerinddragelse og sund mad på menuen.

Der har været meget opbakning til politikken og en del tilbagemeldinger om, at politikken har bidraget til at sætte maden og måltidet som en social begivenhed på dagsordenen. Der har været både aktivitet og drøftelser om mad og politikken i botilbud og på Plejecentre mellem borgere og medarbejdere.

En del ambassadører har meldt tilbage om, hvordan Mad- og måltidpolitikken har været med til at præge initiativer på deres område. Det har resulteret i fortællinger fra både Plejecentre, madleverandører og Sociale tilbud. Her nævnes, at Mad- og Måltidpolitikken bl.a. har skærpet fokus på:

• At hjælpe beboere med at tilberede og indtage sund kost.
• At arbejde med kvaliteten af maden og den kultur, der er omkring at spise.
• At indføre morgenmadsordning på Fabianhus, hvor man tidligere ikke havde nogen ordning.
• At have fokus på, at nogle borgere helst vil spise alene, mens andre har brug for at være sociale.
• At arbejde med særlige temaer for medarbejderne. F.eks. hvordan man kan gøre blendet mad inspirerende.
• At arbejde med særlige temaer for brugerne, f.eks. "Fra jord til bord, hvor råvarer og tilberedning er aktivitet for brugerne.
• At sætte fokus på højtider og gøre festlige lejligheder til noget særligt.
• At arbejde med brugerråd, postkort til tilfredshedsmålinger og inddragelse af brugerne.
• At uddanne medarbejderne til at blive bedre til at imødekomme behov hos brugerne.
• At lave fællesspisninger, hente borgere udefra til at spise i cafeerne i samarbejde med frivillige og centerråd.
• At arbejde aktivt med aktiviteter i cafeerne, på centrene og i botilbudene.
• At lave spiseaftener med gamle retter som en slags "erindringsterapi"...

Læs fortællingerne på hjemmesiden www.gribskov.dk/spisebord

Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Mad- og måltidpolitik - gode fortællinger

Indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
ÆR tager evalueringen efter knap et år til efterretning. ÆR finder, at der er ofret mange kræfter fra mange sider på at udarbejde og gennemføre Mad og Måltidspolitikken. Fællesspisning og cafeer er gode initiativer, men det er kvaliteten af det daglige måltid, som er afgørende.




6. Forebyggelse
29.09G00 - 2012/61803

Sagsfremstilling
Denne dagsorden er en fortsættelse af den dagsorden om forebyggelse, som Temaudvalget drøftede på mødet d. 29. nov 2012 (pkt. 3), og som Ældrerådet fik til orientering på rådets møde den 13. december 2012. Her blev udvalget præsenteret for et rids over lokale og nationale tendenser indenfor borgerrettet forebyggelse. På selve mødet fik udvalget formidlet en første version af overblik over aktuelle borgerrettede forebyggelsesindsatser i form af en grafisk fremstilling af tilbud indenfor fem områder:

• Alkohol
• Fysisk aktivitet for børn
• Fysisk aktivitet for voksne
• Mental sundhed
• Tobak

I denne dagsorden er der yderligere suppleret med området 'Seksuel sundhed', da også dette område fremhæves særskilt af Sundhedsstyrelsen i en forebyggelsespakke.

Administrationen har arbejdet videre med at kvalificere overblikket over aktuelle indsatser med mere præcise beskrivelser af hhv. målgrupper for indsatser, indhold i indsatser og samarbejdspartnere. Desuden har administrationen sammenholdt de nuværende indsatser med viden fra sundhedsprofilen 2010 om, på hvilke områder borgene i Gribskov Kommune har de største sundhedsmæssige udfordringer.

Anden version af overblikket over borgerettede forebyggelsesindsatser er udformet som en grafisk figur pr temaområde med et tilhørende skema, der uddyber indsatser. Disse figurer og skemaer er vedlagt som bilag.

Temaudvalget besluttede bl.a. at formidle overblikket på kommunens hjemmeside.

Ældrerådet får med denne dagsorden overblikket over forebyggelsestiltag til orientering.


Lovgrundlag
-

Økonomi
-

Miljøforhold
-

Høring
-

Bilag
Bilag 1: Figurer over forebyggelsesindsatser
Bilag 2: Skema over forebyggelsesindsatser
Bilag 3: Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gribskov Kommune

Indstilling
Administrationen indstiller til Ældrerådet at tage orienteringen til efterretning.

Beslutning
Orienteringen tages til efterretning , idet ÆR henviser til sit tidligere afgivne høringssvar.






Mødet startet:
09:00 AM

Mødet hævet:
01:00 PM